I. Said. I'm. Not. Ill!

[Deleted]

Tid: Starten af foråret
Sted: Midnight Owl - Privat værelse
Vejr: Frisk vind
Deltager: @themadhatterwasher10

Det havde været en god plan. Til at begynde med! Erin var måske nok lidt af en idiot for at i det hele taget af gå ud af Athenas lejlighed, men nu var hun taget af sted og havde forsøgt at tage susenetværket til Diagonalstræde. Her var kodeordet forsøgt! For midt i at skulle sige lokationen, formåede hun at vrøvle et eller andet ud midt i et hosteanfald hvorefter hun var blevet taget et helt andet sted hen. Et rum hun i hvert fald IKKE kendte. Hun snublede ud af kaminen, stod et kort øjeblik og så sig omkring før hendes syn blev komplet omtåget og hun igen fik et voldsomt hosteanfald. Det var svært at se noget, alle hendes led krampede nærmest af smerte og hun kunne smage jern. Der var også noget der løb ud af hendes ene næsebor. Og benene ville ikke rigtigt.

Der gik ikke længe, før benene også gav efter under hende og hun faldt sammen på gulvet, i værelset som hun overhovedet ikke kendte noget som helst til. Ganske vidst var hun forvirret, men hun var også for udmattet til at anerkende denne forvirring. I stedet rodede hun bare rundt på gulvet i et forsøg på at komme på benene igen, og måske ud herfra før nogen begyndte at stille spørgsmål. Hun nåede ikke langt før hun bare kollapsede igen med overfladisk suk. Selv vejrtrækningen var efterhånden ret besværet.

[Deleted]

Påklædning

Det var fredag eftermiddag, og der ville snart begynde at være gang i den på Midnight Owl. Det skulle nok blive en god aften det her, det var hun sikker på. Det var det også som regel, medmindre der kom fulde mænd, som troede at de måtte gramse. Men det var så der Elvira normalt brød ind og bad dem opføre sig ordentligt eller gå hjem.

Men Elvira var netop ind på det værelse, hvor hun holdt pauser eller lavede regnskaber, da hun hørte en lyd derinde fra. Nok virkede kaminen, men de færreste vidste, at den var der, så der kom sjældent nogen derind.

Forsigtigt åbnede hun døren, og kiggede ind, uden helt at træde ind i rummet. Det gjorde hende ærligt lidt urolig.

Derinde lå en sorthåret kvinde, og det lignede at hun var besvimmet. Hurtigt vimsede Elvira over til hende på høje hæle. Hendes stramme kjole svajede med hendes hofter, som hun gik over til kvinden.

"Er du okay?" spurgte hun, og lagde en hånd på hendes skulder.

♡

[Deleted]

Klik klik klik. Det måtte være høje hæle? Det lød i hvert fald højt nok til at de gik direkte ind i hovedet på Erin, der vendte det hvide ud af øjnene over hvor lidt der skulle til før alting bare gjorde mere ondt. En hånd på hendes skulder var næsten nok til at få hende til at skrige. Huden gjorde ondt! Bare det at ligge dér i læderjakken gjorde ondt, men hun havde ikke energien til at tage den af. Hun havde faktisk ikke energien til noget som helst, hvilket bare var mærkeligt, taget i betragtning at hun da lige før havde været i stand til at gå fra Athenas hjem hen til De Tre Koste. Men hvad end det var, hun fejlede, måtte det åbenbart være ret slemt og noget der gik ret hurtigt. "Ja," løj hun omgående til kvindens spørgsmål, selvom hendes stemme var næsten væk. Nok væk til at det var svært at formulere sig. Det tog lidt tid for hende at samle sig, før hun igen forsøgte at komme op. Kun for at falde sammen endnu en gang.

"Skal bare... Lige.." hendes stemme blev afbrudt af endnu et rædselsfuldt hosteanfald hvor der begyndte at løbe mere blod ud fra næsen. Og ørerne. Det var først nu at det skræmte Erin nok til at stædigheden inden i hende ramlede sammen til fordel for frygten for at skulle dø og hendes øjne blev hurtigt ret opspilede i rædsel. "Hvor er jeg?!" adrenalin skyllede igennem hende og hun satte sig op med et voldsomt sæt. Alting snurrede rundt, men Erin var efterhånden klar over at der kun var to veje tilbage: At ligge her og til sidst dø af den her sygdom. Eller at få sin røv sparket til Skt. Mungos, på den ene eller den anden måde.

[Deleted]

Påklædning

Kvinden så bestemt ikke ud til at være ok. Langt fra faktisk, men alligevel lod Elvira sig selv spille med. Hun nikkede stramt, og rakte en hånd frem imod kvinden, så hun kunne komme op.

"Jamen, så se da at komme op fra mit gulv, pigebarn!" sagde hun strengt, og satte den ene hånd i siden på en måde, som også så ret streng ud.

Hun kunne dog godt se, at hun ikke havde det særlig godt, og derfor besluttede hun sig for at hjælpe hende lidt mere. Især da hun ikke rigtig lignede en, som kunne stå op. Hun måtte da enten være syg eller skide syg. Tænkte Elvira og kneb øjnene tænksomt sammen, mens hun betragtede hende indgående.

"Du er på Midnight Owl. Det er en stripklub," forklarede hun henkastet, og forsøgte at få pigen op og stå: "Hvad hedder du? Er der nogen jeg kan sende en ugle til, som kan komme og hente dig? For du ser virkelig ikke for godt ud."

♡

[Deleted]

Erin kunne sagtens forstå den fremmede kvindes strenge attitude. Hun var sikker på, at hvis hun havde stået i hendes sko, så havde hun med det samme kylet den uindbudne gæst direkte ud af fordøren, især hvis hun ikke kunne se nogle problemer. Med mindre det var en døende person, og ærligt talt... Ja, så følte Erin sig en smule døende. Bare en smule.
Panikken havde stadig let hold om hende, men hun var sløvet ned af sygdommen, der gjorde alting svært at fokusere på. Kvinden foran hende, hendes panik, frustrationen over at benene ikke ville lystre og gøre som kvinden sagde, hendes komplet omtågede hoved. Hun kæmpede ellers en brav kamp om at komme på benene, men det var ikke før den fremmede kvinde hjalp mere, at hun overhovedet kom nogle vejne.

Og til sidst var hun også oppe at stå. Hvor længe det så end ville vare. Hendes blik stirrede tomt ind i væggen til det gik op for hende, at hun blev talt til. En stripklub? Af alle steder? Det var næsten ironisk og fjollet på en måde, der kunne have fået hende til at grine, var det ikke fordi hun følte at hun slet ikke havde vejret til det. Det var faktisk ret svært at få vejret, nu hun tænkte over det, især oven på anstrengelsen ved noget så simpelt og ellers let at skulle rejse sig.
"Wakefield.." hun magtede ikke andet end at bruge netop det navn, for så burde kvinden i hvert fald være klar over, hvem hun havde med at gøre, og at det da i det mindste ikke var én eller anden hjemløs tosse på stoffer. "Min manager.. Jeg tror... Jeg tror jeg skal indlægges," det krævede virkelig meget først at skulle indrømme det over for sig selv, men også at indrømme det over for en totalt fremmed, der for alt hvad hun vidste kunne være en fan eller lignende, var bare ikke fedt! Men når der dansede sorte prikker for hendes øje og hun udelukkende holdt sig oprejst, fordi den selv samme kvinde havde fat i hende, så var der ikke rigtig andet at gøre. "Det er virussen... Den i aviserne," det var først noget, hun havde indset nu. Dét, samt de mange døde der allerede var nævnt. Panikken steg og hun begyndte at hive efter vejret.

[Deleted]

Påklædning

Elvira løftede det ene øjenbryn. Wakefield sagde hende et eller andet, men hvad var altså lidt svært lige at grave frem, men da hun så nævnte en manager, faldt det hele lidt i hak. Hun var en eller anden stjerne. Nok en musikker.

Ikke at Elvira lige vidste hvem hun var præcist altså.

Indlægges? Hvad havde den pige dog lavet? Var hun i virkeligheden syg? Hun forstod ikke helt hvad der var galt med pigen, før hun nævnte den virus der. Oh damn. Var hendes eneste tanke.

"Hvad hedder din manager? Så jeg kan sende-" Hun afbrød lige sig selv der, og rystede på hovedet "-Nej, ved du hvad, min pige, jeg slæber dig sgu selv derhen. Du ligner en der har brug for omgående hjælp."

Hun hev pigen tættere på sig, for at kunne betragte hende mere indgående. Hun så virkelig dårlig ud. Det var også gået op for Elvira, at denne Wakefield-pige ikke var skæv eller fuld, hun var syg!

♡

[Deleted]

Det var ikke let at opfatte hvad kvinden foran hende sagde, når ens hoved var så omtåget og man samtidig var virkelig svimmel og knap nok i stand til at stå op. Og kvinden cuttede også sig selv af midt i sætningen, hvilket bestemt ikke hjalp på det. Hun virrede forvirret med hovedet og snublede let. "Hva'? Nu? Skal vi derhen nu?" spurgte hun langsomt. Idet kvinden hev hende tættere på, var hun igen tæt på at vælte, men holdt sig stående med den andens hjælp, indtil hosteanfaldet kom tilbage. Hun gjorde alt for ikke at hoste hendes hjælpende hånd lige i ansigtet, men det betød også at hun igen begyndte at snuble rundt. Hun kunne mærke en varm substans løbe ud af øjnene som det skete og selvom hun ikke havde set sig selv var hun udmærket klar over at det nok var blod. Det så sikkert grusomt ud.

Kort efter hosteanfaldet kom der igen klarsyn og hun så helt undskyldende på den anden med et forsøg på at formulere sig. "Du behøves altså ikke.. Jeg skal nok.. Selv tage derind.. Hvis det er," hun holdt nu faktisk fast i kvinden for at undgå at falde. "Og undskyld.. Jeg skvattede ind i dit værelse," hun forsøgte virkelig at få sin undskyldning til at virke ordentlig og sammenhængende, men igen begyndte det hele bare at svimle rundt. Farver blandede sig sammen og til sidst begyndte det at blive sort mens hun uden videre væltede direkte ind i den fremmede kvinde, gået ud som et lys.

[Deleted]

Påklædning

Elvira så forbavset på pigen, som blod begyndte at dryppe ud af hendes øjne. Hvad damn skete der lige der? Tænkte hun og lagde hovedet let på skrå. Hun tog pigen i hånden, og forsøgte at fange hendes svømmende blik.

"Ja, vi skal derhen, og gerne nu, ser det ud til," sagde hun bestemt, og tog under hendes arm, for at slæbe hende ud af værelset, indtil hun kom på bedre tanker.

"Det kan du da se, at du ikke kan." Elvira slog halvhåbløs ud med den frie hånd, og forsøgte at slæbe Erin med sig hen imod kaminen, da hun gik ind i hende og besvimmede.

damn, damn, damn! Tænkte Elvira nærmest panisk. Jeg håber hun kan tåle at transferere. Forsatte hendes tanker, som hun hviskede besværgelsen, og kastede den, så de blev transfereret til Sankt Mungos.

"Hjælp, jeg har brug for hjælp!" råbte hun til den første og bedste, da hun dukkede op i hallen.

♡

[Deleted]

Der var ingen bedre måde at vække en totalt bevidstløs person end ved at spektral transferere med vedkommende. Og det var overhovedet ikke anderledes for Erin da hun og den fremmede kvinde poppede op på Skt. Mungos. Erins øjne var vidt opspilede, hun var lysvågen og totalt rundtosset. Hendes krop havde IKKE brudt sig om at komme afsted hertil på denne måde og derfor væltede hun også bare sammen, halvt ind i Elvira, halvt ned på gulvet, fuldstændig ude af stand til at få luft og stadig med blod rendende ud af forskellige steder i ansigtet. Hun havde lyst til at skrige over ubehaget, men der kom ikke en lyd over hendes læber, andet end et forsøg på at få luften tilbage i lungerne, der desperat ønskede det. Blodet begyndte også at rende ud af munden på hende, men ikke hurtigt nok fordi hun lå på ryggen.

Længe gik der heller ikke før healere fra Skt. Mungos kom løbende, trukket hertil af Elviras råben. På dette tidspunkt havde Erin kun nået at stirre kort på Elvira, i total panik, før hun igen mistede bevidstheden og derfor fik healerne også ekstremt tralvt med at få hende ud af hænderne på den før råbende kvinde og ind til et rum hvor de kunne gøre deres bedste for at få situationen under kontrol. Der kom i det mindste en sygeplejerske hen og tog sig af kvinden der var blevet efterladt, for det måtte virkelig have været noget af et syn for hende, havde sygeplejerskens tanke nok sandsynligvis været.

//Out