Who will I be?

[Deleted]

Outfit
Tidspunkt: Før Millie blev smittet
Tråd til: @cornelius

Det var en snevejrs dag og selvom Cornelius og Millie ikke have vært et par i længe, så var det alligevel ham hun gik til nu hvor spørgsmål igen begyndte at røre på sig i hendes sind. Hun var 27 år og vidste ikke meget om hvor hun kom fra eller hvem hun egentlig var. Hun vidste i princippet slet ikke om hun var fuldblods heks eller mugglerfødt. Hun troede dog selv mest på det sidste eftersom hun var vokset op på et børnehjem i den ikke-magiske verden. Alligevel følte hun altså nu, at hun havde brug for afklaring og havde derfor inviteret Cornelius med på Restaurant Lavena, hvor hun nu sad og ventede på ham. Forhåbentlig det kunne hjælpe at få en snak med ham.

Hun elskede ham stadig meget højt, han var muligvis også en af de få hun lod komme helt tæt på og derfor også en hun var tryg ved at tale med om disse ting.

[Deleted]

Det havde vel været noget tid siden, at Milicent sidst havde taget kontakt til ham. Skønt de havde valgt at tage afstand fra et parforhold holdt Cornelius stadig meget af hende, som en meget tæt ven og han ville aldrig afslå hende, lige gyldigt hvad. Så da han havde fået en invitation til restaurant Lavena, havde han fået taget sit bedste tøj på. I det her tilfælde et sort jakkesæt, sort skjorte og et par fine sko. Håret sad også pænt. Det eneste der virkede lidt off var, at han havde en fin five o' clock shade (skæg), der prydede hans ansigt.
Han trådte ind på restauranten, som altid med rank ryg og et imødekommende smil på sine læber. Det var ofte sådan: Han indtog tit et helt lokale med sin udstråling og det var ikke anderledes her, da en tjener øjeblikkeligt kom hen til ham. " Jeg leder efterFrøken Mayflower," tjeneren nikkede ivrigt og ledte ham vej til hendes bord, hvor han ikke spildte tiden og smilende satte sig over for hende.

"Vel mødt, og hvor er det godt at se dig igen. Hvordan går det, Millie?" Cornelius var aldrig på efternavnsbasis med folk, når først han havde lært dem at kende og kunne kalde dem for venner. Og Millie havde i en længere periode været lidt mere end bare en ven. Så selvom tjeneren virkede en smule forvirret over at han benyttede et helt andet navn, tog han sig ikke af det.

[Deleted]

Der gik lidt tid, hvor Mille sad alene og ventede og så så hun endelig sin ven komme indenfor. Hun vinkede til ham og smilede da han kom helt hen til hende, hvor han selvfølgelig også fik et kram. "Corn. Længe siden. i lige måde." Hun satte sig ned igen og så på ham en tid før hun åbnede munden og svarede på hvordan det gik. Det var jo lidt derfor hun havde bedt ham komme. "Altså, det går godt, men det var noget jeg gerne ville tale med dig om." Forklarede hun og det var tydeligt at se på hende det ikke var et helt nemt emne.

[Deleted]

Millies kram blev gengældt og da de sad ned gik der noget tid hvor der var stille, mens hans spørgsmål hang i luften, ventende på at blive besvaret. Der var et men, da Millie kom med sit svar og Cornelius kunne godt se at hun havde problemer med at fortælle hvad der var på hendes hjerte. I modsætning til andre, der enten ville presse hende til at sige noget, for at undgå den akavede stilhed, eller som bare lod stilheden tale for sig selv, rakte han ind over bordet og lagde en hånd på hendes overarm, givende et mildt klem, forsikrende.
"Jeg kan se at det er svært at tale om.. Du kan bare tage det stille og roligt og tag dig den tid du har brug for.. Jeg går ingen vejne," hans smil forsikrede om, at det var ment til at berolige hende.

[Deleted]

Det var rart at have sin Cornelius i nærheden og han var nok den eneste hun rigtig ville snakke med om dette her. Hun sukkede kort og drak så lidt af det glas hvidvin der stod foran hende. Hun havde været nødt til at bestille lidt imod nerverne. ”Det ved jeg du ikke gør” smilede hun til ham, men tøvede så endnu lidt før hun endelig fik det sagt. ”jeg har besluttet at det er på tide at jeg prøver at finde mine forældre.. jeg.. jeg ved bare ikke helt hvordan”