This is no fun!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena var langt fra og overhovedet ikke typen der normalt tillod sig selv at tude i favnen på andre mennesker. Tværtimod. Hun foretrak at tage sig af sine egne problemer, som den selvstændige og modne kvinde hun var. I virkeligheden, burde hun slet ikke have brug for en mand som Aurelius til at passe på hende. Nej. Hun havde det fint for sig selv, og hun nød til tider også at være alene. Det betød at hun kunne gøre som hun ville, om end hun af og til også kedede sig og følte sig ensom. Hun sukkede, som Aurelius slap sit tag i hende og hun nikkede så roligt, før hun fulgte ham og satte sig ved spisebordet igen, som hun tog imod tekoppen. Dette uden at sige noget. For hvad skulle hun sige, små-ynkelig, som hun var?

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Aurelius sad lidt og kiggede mod Athena, hvis mundviger næsten rørte gulvet. Til sidst rejste han sig op uden et ord. Desværre kunne han ikke transferere sig hjem, det virkede i hvert fald ikke godt sidste gang, så han måtte nøjes med det næstbedste. Lidt efter kom han tilbage og gik hen til Athena, hvor han satte den lille nifflerbamse i skøddet på hende for derefter at at sætte sig henne ved sin egen kop. "Håber det er en god nok erstatning. Tror desværre ikke jeg kan hente den rigtige vare uden at kaste mere op." Han nippede lidt til sin te, alt for tidligt, hvilket resulterede i at hans tunge blev brændt. Han gjorde en grimasse. Tænk han endnu ikke havde lært det.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena hadede sig selv for sine dårlige manerer, som hun sad der og surmulede. Hun hadede sig selv for at være en dårlig værtinde og at hun udmærket godt var klar over, at hun ikke var særlig god til at skjule det. Hun sukkede derfor også tungt, da Aurelius rejste sig, - nok for at samle sig lidt, men få sekunder efter, kom han til Athenas store overraskelse alligevel tilbage med hendes Nifflerbamse. Dertil smilede hun svagt, som hun tog imod den og forsigtigt, nussede hun den lidt, som var den et rigtigt dyr. Trods alt,, havde hun ikke rigtig noget andet, hun sådan rigtigt kunne putte om. ”Du må synes jeg er langt ude..” Kommenterede hun stille, som hun sad og kiggede ned på sine hænder og tænksomt, rynkede hun panden.
"En femogfyrre-årig gammel kromutter, som holder af at kokkerere, rode med krydderurter, har en forkærlighed for nifflere og tåler alkohol dårligt....Og så gider hun tilmed ikke gå i seng med dig." Hun rystede lidt på hovedet og skævede op imod ham. 

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Aurelius lænede sig lidt ind over bordet og betragtede Athena i tavshed mens hun sad og kærtegnede den lille bamse. Han havde næsten lyst til at gøre den levende, men måske ville det bare minde hende for meget om heneds egen svigtende magi? Han valgte derfor at undlade. I stedet lyttede han til hendes ord.
"Det syntes jeg ikke er underligt, eller jo, måske den sidste del." Lød det kækt. Han kunne sagtens have sagt mere, men han valgte at holde sin mund med lige dét emne, men fortsatte dog med at snakke: "Hvis det kan hjælpe lidt, så er mit patronusminde da min fætter gav mig en niffler da jeg var lille." Forklarede han og pustede lidt mere i sin te. Det var ikke noget han nogle sinde havde fortalt nogle og det var egentligt heller ikke noget han var super stolt af, men Athena virkede ikke som typen der ville dømme ham på det, det håbede han virkelig ikke.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena kunne kun lidt for tydeligt mærke, hvordan hun atter blev rød i kinderne, ved Aurelius’ kommentar. Hun skævede lidt ned imod Niffleren hun havde i skødet og ved Aurelius’ ord, dannede der sig et lille smil på hendes læber. Dette, som hun for sig selv ikke kunne lade være med at beundre ham. Hun tog bestemt ikke hans tillid for givet og at han lod til gerne at ville fortælle hende ’så intim’ en ting, fik hende faktisk til at føle sig lidt speciel. Trods alt, regnede hun ikke ligefrem med, at det var noget han delte med alle og enhver. ”Det er faktisk aldrig lykkedes mig at fremane en patronus.” Betroede hun ham, som hun rettede lidt på sig i stolen. ”Jeg kan dog fortælle dig, hvad min boggart er..” Sagde hun stille, som hun rynkede brynene. Hun holdt en lille pause, før hun så fortsatte. ”..Mørke..Det symboliserer min ensomhed. Jeg…Jeg kan ikke lide at være alene. Det trykker mig konstant…Særligt her om vinteren er det slemt…” Mumlede hun, som hun egentlig ikke regnede med at det var noget han gad høre om. Nu, hvor han havde delt noget om sig selv, følte hun dog også, at hun burde gøre det.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

At de ligefrem skulle sidde og bonde med sådan intime informationer omkring dem selv havde Aurelius ikke forventet. Det havde ikke været hans hensigt, men han protesterede heller ikke, mest af alt fordi det syntes at virke lidt på Athenas humør, hun blev i hvert fald distraheret, hvilket også var hans hensigt.
Fortællingen om boggarten var dog interessant. Han lænede sig tænksomt tilbage i stolen mens han kiggede mod hende. "Så du siger, at jeg bare kan sende min drage herhen til pasning om vinteren?" Det var selvfølgelig en joke, men han vidste ikke, hvad han ellers skulle sige. På en måde syntes han, at det blev lidt for meget. Han kunne næppe forestille sig, hvad han rigtig kunne gøre ved hendes boggart og han havde ikke i sinde at fortælle om sin egen. Dér stoppede legen alligevel.
"Jeg vil lige gå ud og fjerne min morgenmad." Han pegede ud mod gangen og rejste sig kort efter. Det burde også for en stund sætte en stopper for deres samtale. Det var hyggeligt at snakke med Athena, bevars, men der var grænser for, hvad han ville stille op til. Han var ikke nogle psykolog, tvært imod. Sådan at snakke om de bløde emner havde han altid haft svært ved så der skulle endelig ikke være for meget af det.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena skar en lille grimasse ved Aurelius kommentar, men helt lade være med at smile, kunne hun alligevel heller ikke. Hun rystede lidt på hovedet og drilagtigt gav hun ham et blidt puf med foden under bordet. Trods alt, skulle han ikke kontant have lov til at tro at han var noget med sine kække kommentarer. ”Ha ha…Meget morsomt…For den er der jo plads til, når den vokser sig stor…Ildsprudlende bæster er jo også lige mig.” Kommenterede hun, som betragtede ham. Godt nok, var han lidt grå i toppen, men ganske attraktiv, var han faktisk alligevel. Det var ikke noget, hun havde tænkt helt vildt over tidligere, men ærligt, kunne hun måske alligevel godt lidt forstå, hvis der var andre damer der fandt ham interessant. – En tanke, hun ærligt ikke brød sig meget om, som hun mærkede et mindre stik i brystet. Mon det var jalousi? Nej. Nej..nej..nej. Den slags hørte sig slet ikke Athena til. – og desuden, brød hun sig jo slet ikke om Aurelius…Eller jo…Det gjorde hun…En hel del endda…Men ikke på den måde. Hun nikkede lidt fraværende til hans kommentar og selv, blev hun ellers bare siddende og stirrede lidt ud i luften, som hun nippede til sin te.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Aurelius påbegyndte arbejdet, hvilket i første omgang gik fint. Han fik hældt lidt vand på gulvet og tørret brækket op fra gulvet, men langsomt begyndte svimmelheden at vende tilbage så han til sidst måtte holde en kort pause og bare stå og samle sig før han så igen fortsatte og til sidst bar spanden ud i køkkenet, hvor han hældte vand op, for at gøre brækket så tyndt. Det stank også frygteligt, men der var heldigvis ikke noget i hans mave der længere kunne komme op.
Efter det hele var ordnet var hans hoved igen godt træt, så han lod sig dumpe ned ved sin tekop og fik hurtigt sat resten til livs. "Kan jeg låne sofaen, bare lige ti minutter, mit hoved er ved at tage livet af mig." Bare det at holde øjne åbne var anstrengende. Han følte sig ellers ikke træt, men lige nu havde han bare brug for at lægge ned, så uden rigtig at vente på svar fra Athena rejste han sig om og ville gå omkuld i sofaen med et hoved, som ikke rigtig længere syntes at kunne finde rundt på op og ned.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena sad en stund for sig selv og nippede til sin te, mens Aurelius tørrede sit bræk op ud i gangen. Hun spekulerede lidt fra det ene til det andet og som Aurelius kom tilbage, lod det til at der pludselig var gået adskillige minutter, som hun havde fået brugt på at tømme sin te-kop. ”Naturligvis.” Hun nikkede anerkendende til hans spørgsmål og som han gik ind og lod sig dumpe ned i sofaen, fulgte Athena efter ham. Hun puttede et tæppe ned omkring ham på mest omsorgsfulde manér, strøg ham kort ned over overarmen og selv, satte hun sig så ellers i sin sædvanlige lænestol, før hun gav sig til at strikke.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Sofaen var skøn, blød og rar. Der gik derfor ikke lang tid før Aurelius var på vej til drømmeland med tunge vejrtrækninger som han først vågnede op fra en times tid efter, hvor han havde ligget helt stille. Da han endelig slog øjne op var hen en kort stund forvirret over, hvor han var, indtil han fik kigget sig rundt i hjemmet og genkendte Athenas nips der fyldte de fleste overflader. Efter at have gnedet øjne grundigt for søvn og gabt fik han sig sig op.
Hoved begyndte straks at beklage sig, men for at han ikke faldt i søvn igen, blev han siddende. "Jeg faldt vist i søvn." Konstaterede han, stadig træt, men med et hoved der var marginalt mindre træt end før. Små skridt hed det sig åbenbart. Man skulle endelig ikke haste, men det var jo også lastværk. "Hvis du skal noget, siger du bare til, så skal jeg smutte." Han var jo bare kommet brasende, det kunne være Athena havde noget mere nyttigt at lave end at få gæster på besøg, der alligevel bare sov.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena sad stadig og strikkede, som Aurelius vågnede. At han var faldet i søvn, generede hende ikke. Tværtimod, fandt hun det faktisk lidt sødt. – Desuden, lod han til at have haft brug for det. Hun havde ganske kort, været ude og sætte noget supper over på komfuret, men ellers havde hun også tændt lidt op i pejsen, så stuen ellers var hyggelig og varm. Hun tilsmilede den lit gråhårede herre, som han satte sig op og hun rettede lidt på sine briller, som hun betragtede ham og kanten på dem, som hun sad og strikkede videre. ”Du snorker.” Konstaterede hun med et drilagtigt grin og hun lagde så ellers hovedet lidt på skrå, som hun atter rettede sin opmærksomhed imod strikketøjet. ”Det gør ikke noget….Du er sød, Aurelius og jeg har ikke noget imod at have en mand i huset…Selv, hvis han bare ligger og koger på sofaen…Det er lidt hyggeligt.” Forklarede hun, som hun afslappet blev siddende. ”Faktisk, håbede jeg på at du ville spise med…Jeg har en hønsekødssuppe på komfuret. Du virker som en der kunne trænge til det.” Forsøgte hun at overtale ham.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

"Jeg har aldrig sagt andet." Han havde hørt at han snorkede fra nogle få kilder, men normalt sov han altid alene og vidste derfor ikke meget til sine natlige aktiviteter eller lyde. "Koger?! Hvad mener du liige med det?" Lød det halvfornærmet mens han stak en hånd gennem det grå stride hår. Det kunne sikkert godt bruge lidt omsorg, men selvom Aurelius gik meget op i sit udseende, var det at ordne hår ikke ligefrem hans stærke side.
"Jamen det takker jeg da ikke nej til." Når hun sådan ligefrem tilbød ham det, så skulle han skam nok blive hængende og spise med. Det skulle bestemt ikke være dét, og suppe lød som noget han lige kunne overskue. Det var flydende og blødt, ikke noget han skulle tykke for meget i. Hvis han skulle kaste det hele op igen, var det forhåbentligt heller ikke så slemt. Dét ville han dog ikke sige til Athena, der nok ikke ville være fan af flere brækulykker.
"Hvad strikker du?" Det så meget fancy ud, men det gjorde det meste strikketøj for Aurelius. Han kom på bene og gik ud i køkkenet for at hente et glas vand som han stilte sig i dørkarmen og drak, mens han betragtede Athena.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

En lille latter forlod Athena læber ved Aurelius kommentar om hans snorken. Som det lod til at være den anden kommentar han blev småfornærmet over, trak hun bare på skuldrene. ”Tjahh…Hvad mener jeg med at koge? Du så bare så hyggelig ud…Havde der været plads, kunne jeg godt have fundet på at snige mig under tæppet til dig…Men det var der ikke.” Svarede hun stille, som hun atter skubbede de firkantede briller lidt længere op på næsen. Hun stoppede strikkeriet lidt og et øjeblik betragtede hun ham bare med et kærligt blik, som han sad der og rodede med de grå lokker. Dejlig, det var han altså på en eller anden måde.- For sig selv, var Athena i hvert fald begyndt at indse, at hun var ved at få et ømt punkt for ham. Dét, selvom hun ikke forventede at det var gengældt og hun skubbede det således til side, i et forsøg på ikke at lade det fylde. At han lå på stadiet omkring ’ven’ var fint for hende. ”Dejligt!” Svarede hun til kommentaren om, at han gerne ville spise med. Sjovt, nok, havde hun på trods af det hele alligevel givet sig til at strikke på noget til ham. – Hvor underligt det end lød, som hun egentlig ikke formodede at han umiddelbart ville gå med den slags. Godt nok var ulden grå og mønsteret ganske neutralt, men det betød jo ikke, at han umiddelbart ville kunne lide det, om end hun håbede på det. Derfor prøvede hun først med en joke, som hun holdt det lange stykke strik oppe. ”En niffler. – Kan du ikke se det?” Hun smilede fjoget, som han stod og drak sit vand, men hun lagde det så ned i skødet igen. ”Ej…Det er faktisk et halstørklæde…Jeg tænkte, at hvis du kunne lide det, når det er færdigt, må du få det. –Ellers må jeg forære det til Ethan.” Prøvede hun, som hun nysgerrigt afventede hans reaktion. Dette, med helt neutral stemme, som hun betragtede sit værk lidt. Kommentaren med Ethan, lå der ikke noget videre bag. Tværtimod, var han bare en god ven. At Aurelius kunne opfatte det anderledes, tænkte hun ikke over.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

En niffler? Aurelius lagde hoved let på sned, men det gjorde det ikke lettere at se. Desuden, hvornår var de blevet mønstret? Stakkels dyr. Heldigvis afslørede Athena, at det ikke var hans øjne, som der var noget galt med, men at det faktisk ikke var en niffler. Hvilken lettelse. Det var nok at han havde det der føltes som vilde tømmermænd, han behøvede ikke også at blive halvblind.
"Det må vi se på." Lød det nøgternt. Han bed godt mærke i navnet, et herre navn. Det virkede lidt underligt og det gav også Aurelius en irriterende følelse, men han lod det lægge og koncentrerede sig i stedet om at fokusere sit vand. Hans mund smagte stadig lidt af bræk, men teen fra tidligere havde fået fjernet det meste af smagen. "Skal jeg hjælpe med noget omkring maden?" Glasset blev sat tilbage i køkkenet før han slog sig ned i sofaen igen og strakte fødderne ud foran sig. Skoende skubbede han af et sted under sofabordet.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena kunne ikke lade være med at le lidt for sig selv, som Aurelius lignede en der nærstuderede hendes strikketøj nøje. Hun betragtede det også selv en smule, før hun til sidst lagde det fra sig og rejste sig, som Aurelius spurgte om han skulle hjælp med maden. ”Nej…Den passer sig selv.” Dertil rystede hun på hovedet og i stedet bevægede hun sig om bag ham, som han havde sat sig i sofaen og i stedet placerede hun blidt et par hænder på hans skuldre, som hun gav sig til at massere ham og nusse lidt om ham. Trods alt, lignede han en der trængte til det og hun antog ikke at han rigtig havde andre til at yde den form for omsorg for ham. – Det havde Athena i hvert fald ikke og hun fornemmede lidt at hun Aurelius på det punkt, var en smule i samme båd. Om ikke andet, havde hun i hvert fald ikke noget imod at forkæle manden lidt. Anspændt var han i hvert fald og som hun stod der, forsøgte hun, at løsne hans myoser lidt op. Dette, som hun lod de blide hænder glide ganske let over hans hud, under skjorten. ”Prøv at slappe lidt af.” Bad hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0