This is no fun!

[Aurelius Leon Blythe]

Vinteren 56
@athena

Aurelius havde i mange år haft et godt og sundt helbred så sygedage havde han yderst sjældent, men på det seneste syntes han at han skrantede mere og mere. Han gik stille med det, der var ingen andre der behøvede at vide det, men det blev mere og mere udfordrende som tiden gik. Han havde problemer med maven og, var frygtelig træt konstant. Til sidst måtte han opgive at tage på arbejde, hvis han ikke skulle  ende med at blive spist af en drage. Det frustrerede ham grænseløst. Han savnede at kunne gøre noget, bare at sidde derhjemme blev han sindsyg af. Derfor valgte han at opsøge Athena. Hun kunne forhåbentligt distrahere ham fra hans pludselig skrantende helbred. 
At transferere sig så han ikke noget problem i, så han tog ubesværet turne, eller det troede han. Da han kom frem blev han ramt af en voldsom kvalme og svimmelhed, som tvang ham til at gribe fat i døren for at han ikke gik i jorden. I lidt tid stod han og samlede sig før han så bankede på, stadig med mavens indhold igang med et flugtforsøg.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena stod i køkkenet og bælgede ærter fra sin køkkenhave. Det var formiddag og på trods af at hun i dag faktisk havde sovet længe, var hun træt. Hun havde i flere dage døjet med kvalme, men lige nu, var det ikke så galt, udover at hun måtte konstatere at hun havde lidt migræne. Alligevel valgte hun at holde sig i gang og iført en fin turkis uldsweater go et par grå bukser, lignede hun næsten sig selv, selvom håret bare var sat op i en lidt uglet knold. Hun havde ikke noget arbejde den næste uges tid, som kropigerne tog sig af det meste og det passede hende egentlig også fint, som hun gik og havde en masse små ærinder derhjemme. Uventet, lod hun dog til at få besøg, som det bankede på og med rynkede bryn, gik Athena ud for at åbne. Hun tørrede hænderne i et viskestykke og som hun åbnede, stod en ynkelig og ligbleg Aurelius foran hendes dør. Lidt skeptisk, så hun på ham, med en mine, der næsten selv spurgte. ’ Hvad laver du der?’ Minen var dog også alvorlig, som hun egentlig ikke havde regnet med at se ham igen. Den sidste gang de havde set hinanden, havde Aurelius trods alt ikke gjort mine til at han ville noget dybere med hende. ”Aurelius? Hvad skylder jeg æren?” Spurgte hun lidt undrende og formelt. Det, selvom hun godt kunne se han lignede et spøgelse i hovedet.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Døren gik op, alt for hurtigt. Aurelius hoved kunne slet ikke følge med. Langsomt blinkede han et par gange før han ville svare, men netop som hans ord skulle ud af munden tog maven en hoppe tur og frem for ord kom morgenmaden pludselig væltende op og ud af muden på ham sammen med en sur smag af mavesyre, som ikke ligefrem fik den kvalmende følelse til at forsvinde. Flere gange gjorde hans mave sig nogle krampagtige hop før han til sidst var tømt for mad i mavesækken og Athenas dørtærskel var dækket af en tyk klamp masse.
"Hej ..." Kvækkede han, stadig forovervøjet, mens han lænede sig op af dørkarmen med en hånd. Han kiggede op mod Athena. "Undskyld, det var ikke lige sådan her jeg ville sige hej." Efter bedste evne fik han tørret sig om munden og rettede sig op. Svimmelheden var der stadig, men nu var maven da stille. "Ehm, må jeg komme ind?" Han havde virkelig brug for at sidde ned. Alt det bevægelse med hoved, op og ned, var udmattende.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena måtte vige et par skridt tilbage, for ikke at blive mødt af en strøm af opkast eller få pløret sine sko til. Lidt målløs stod hun og betragtede Aurelius, som hun lod ham blive færdig, men ellers stod hun bare akavet og lænede sig op af dørkarmen, som hun rynkede på næsen. Var der noget hun ikke havde fortrudt ved ikke at få børn, så var det bræk og sygdoms-halløj. Nu stod Aurelius dog der på dørtrinnet og så alligevel noget så ynkelig ud, så hun alligevel ikke helt, bare kunne sende ham væk igen. Hun sukkede således svagt, men hun nikkede så og hun trådte til side, så han kunne træde over pølen af opkast og ind i hendes entre. Selv bevægede hun sig over til sit kosteskab, hvor hun fandt en moppe og spand, som hun placerede ved håndvasken. Med et lille vink med staven, lod hun den fylde sig selv og hun lod den så ellers begynde at vaske og tørre op, før hun hjalp Aurelius af med jakken, høflig, som hun var. "Du ligner noget der er løgn." Tillod hun sig at kommentere.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

"Undskyld, virkelig undskyld." Lød det oprigtigt fra Aurelius, der trådte ind og lod Athena tage hans frakke. Han ville gerne hjælpe, men det hele kørte rundt. "Håber, at du har det bedre." Han gik ud og fandt en stol i køkkenet so han satte i gangen. Han ville ikke kunne holde til at stå op og vente på Athena blev færdig med at vaske op. Han ville også gerne hjælpe hende, det var jo ham der havde lavet alt svineriet, men overskuddet var der bare intet af.
Han sad lidt og gemte ansigtet i sine hænder, hvilket hjalp med at få styr på op og ned. Til sidst kunne han rette sig op i stolen næsten uden svimmelhed. "Imponerende så hurtig man kan blive syg og gammel." Sukkede han opgivende. At det kunne være den virus Alecander var kommet med forinden havde han slet ikke tænkt over. Hele den episode var i øjeblikket glemt godt i alle hans andre problemer, så som Dawn der lå hjemme hos ham og også havde det dårligt. Måske handlede det hele bare om at komme væk, at få lov til at få lidt omsorg uden at skulle drage den omkring andre. Bare tanken gjorde at han følte sig endnu mere ynkelig og træt, men han blev siddende og holdte Athena med selskab.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Det går nok.” Forsøgte Athena at berolige Aurelius. Hun gav hans overarm et blidt klem, før hun hang jakken på bøjle og hun lod så ellers gulvmoppen gøre sit arbejde, som hun fulgte med Aurelius ud i køkkenet. Hun lagde sit fugtige viskestykke fra sig på køkkenbordet og hun fandt så kedlen frem, for at sætte vand over til te. Da den var blevet placeret på kogepladen og komfuret var blevet tændt, bevægede hun sig stille og roligt om bag Aurelius. Hænderne placerede hun prøvende på hans skuldre. ”Lad mig gætte….Du kommer for at blive ’nurset’ om..” Smilede hun lidt for sig selv, som hun gav hans skuldre et klem og ganske let gav sig til at massere ham. ”Stakkels Aurelius..” Drillede hun, som hun forvrængede sin stemme en smule og hun kyssede så ellers ganske let hans tinding. Lidt sød, kunne hun trods alt godt være, selvom hun ikke var sikker på, helt hvor ondt hun havde af ham.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Nej, han skulle ikke nusses om, bare slappe af, sådan ville han i hvert fald selv udlægge det, men han sagde ikke noget. Lagde bare hoved lidt tilbage og lukkede øjne kort da hun masserede ham. Det var ganske rart og behageligt, noget han godt lige kunne lukke øjne til. Det var også helt hårdt for ham at rette hoved tilbage op og åbne øjne. "Det er første gang i mere end et år, at jeg ikke har kunne møde ind på arbejde." Forklarede han, hvilket måske var det der frustrerede ham mest af alt. En ting var svimmelhed og kvalme, det kunne han klare sig med, men når han blev træt var han ikke meget værd, ikke med det arbejde som han havde. "Skulle du egentligt ikke være på arbejde nu?" Kom han pludselig i tanke om, da han så på sit armbåndsur. Det ville da være et oplagt tidspunkt at holde kroen åben. Han skævede over skulderen mod hende, spørgende. Nu var der forhåbentligt ikke noget galt med hende også. Så måtte han jo tage hjem - og det kunne ikke blive på den fortrukne måde. Han gad ikke at mobbe op hjemme hos ham selv. Bare tanken gjorde ham yderlig træt.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena betragtede Aurelius lidt, som han lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene og hun lod et lille smil glide over de lyserøde læber. Trods alt, var han lidt sød, når alt kom til alt. Godt nok, var det meget muligt, at han ikke ville røbe sine sande bagtanker, men som hun med tiden havde vænnet sig til dette, lod hun det være derved og i stedet koncentrerede hun sig om at massere en smule videre. Som han så på sit armbåndsur, slap hun ham dog og i stedet bevægede hun sig tilbage til kedlen, som hun gav sig til at finde nogle krus og lave te. ”Nej. Jeg har fri den her uge. Jeg har en del huslige ting jeg skal have ordnet.” Svarede hun. – Godt nok, var det løgn, men med tiden, var Athena blevet god til at slå tingene hen. Hun havde meldt sig syg. Hun ønskede ikke at Aurelius skulle bekymre sig, om end hun selv gjorde det. På det sidste, havde hun mærket energi niveauet dale og ikke mindst, følte hun også at hendes magi oftere og oftere var begyndt at fejle i de små. De små fikse håndbesværgelser, gik i hvert fald ikke rigtigt mere.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Det lød underligt med ferie i Aurelius øre, men det var mest af alt fordi han selv ikke var typen der holdte dem. I stedet fortrak han at arbejde konstant og han nød det også til fulde. Dog var det jo noget mange andre mennesker nød, så at hun direkte løg for ham og havde meldt sig syg, overvejede han slet ikke. I stedet nikkede han blot. "Ah, sådan forårsklar?" Det havde han ikke det mindste forstand på, så Athena kunne frit bilde ham alt muligt ind. Der var sikkert nogle planter der skulle gøres klar, eller nogle andre afgrøder der skulle plantes. Der kunne være så mange mærkelige gøremål. Det kunne også være noget helt almindeligt som bare at gøre rent. 
Selv plejede han at tage en grundig omgang hver årstid, men lige nu orkede han knap nok at komme ud af sengen om morgenne så rengøringen måtte i øjeblikket vente til han kom lidt mere op på dupperne. Noget han stærkt forventede. Han ville hellere dø end at lide til han engang kunne stille træskoende. 

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena lod teen trække lidt og som hun stod ved køkkenbordet, vendte hun sig lidt om, så hun kunne betragte Aurelius. Hun nikkede lidt til hans spørgsmål og hun sendte ham et lille forsigtigt smil. ”Det kan du vel godt sige.” Svarede hun roligt og hun tog så tefilterene op af tekopperne, før hun bevægede sig over til bordet ved Aurelius og placerede en kop foran ham. Selv tog hun også plads, før hun rettede sin stav imod den lille kamin i køkkenet. Trods alt, var det begyndt at blive koldt. ”Incendio.” Udtalte hun, som hun gjorde et lille sving. Brynene rynkedes dog, som kun små gnister slog omkring træet og så atter gik ud. I går havde det virket fint for hende og som hun langsomt kunne konstatere at magien åbenbart blev endnu mere svækket, blev minen i hendes ansigt pludselig alvorlig. Hvad var det der skete? Hvad var der galt med hende, siden en så nem besværgelse, nu lod til at kunne slå fejl? Hun stirrede imod kaminen og irritabelt, smed hun i stedet sin stav fra sig på bordet og rejste sig. Hun skævede ud imod gangen og fra hvor hun nu stod, kunne hun se, at også moppen, lå på gulvet, uden at have tørret særlig meget op. Noget, der fik angsten til at brede sig i hende. ”Eller..Jeg…Nej.” Prøvede hun tøvende, som hun stod med en hånd for munden og forsøgte at samle sig. Øjnene var nu klare og humøret var tydeligvis sprunget fra den ene ende af skalaen til den anden. ”Aurelius, min….min magi er ved at forsvinde.” Betroede hun ham, som hun så hen på ham, tydeligvis fortvivlet.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Aurelius havde aldrig været en stor te drikker, men han nød en kop engang imellem og nu virkede det også vil at være en fin idé. Ingen beklagelser kom fra ham da hun satte en kop foran ham. Det kunne måske hjælpe på hele hans krops kvaler med åbenbart alt. 
At besværgelsen Athena forsøgte at kaste ikke virkede fik ham til at rynke undrende på brynene. Det virkede da ellers som noget alle burde kunne. Selv så hun heller ikke ud til helt at være tilfreds. Heldigvis var der løsninger, omend den var lidt mere manuel. Derfor råbte Aurelius endnu ikke vagt i gevær, men blev siddende og ventede. 
Det var indtil Athena pludselig så helt forkert ud. Han kiggede undrende ud mod gangen og kunne hurtigt lokalisere problemet. Fokus blev vent tilbage imod hende, da hun afslørende problemet. "Hvordan kan det ske?" Lød det forundret fra ham. Han havde ikke selv oplevet noget ligne - eller hørt om det for den sags skyld. Hoved var ikke helt tilfreds da han rejste sig op og gik hen til hende. "Det lyder underligt, prøv igen, måske det bare var en svipser?" Selv dét måtte han dog indrømme lød mærkeligt.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena trak på skuldrene. Hun lagde armene lidt over kors, som for at beskytte sig selv og på trods af at Aurelius rejste sig og kom over til hende, flyttede hun ikke på sig. Hun rystede blot på hovedet og lod en tåre løbe, før hun hastigt tørrede den væk med den ene håndryg. Hun skævede så ud imod moppen og som hun fokuserede på den, knipsede hun med fingrene, i et forsøg på at få den i gang. Den rejste sig dog hun lige op, før den atter faldt til jorden med et bump. ”Jeg kan ikke….Og..Og min magi er altså ikke normalt ringe, Aurelius….Jeg plejer at kunne holde de første 6 ting i gang på samme tid….Jeg lever af mine fikse håndbesværgelser og min magi! Jeg..Jeg vil ikke være foruden…At..At leve som fuser…” Hun rystede på hovedet og lod blikket falde. – Dette, som hun tydeligvis var hunderæd. "Hvad er der galt med mig?"

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Da hun igen forsøgte at få mobben til at bevæge sig kiggede Aurelius ud mod gangen, men synet der mødte ham var sørgeligt. Hendes ord fik ham til at kigge tilbage mod hende. Ordet fuser fik rusket langt mere effektivt op i ham end alle hendes andre ord. Bare tanken om at kunne blive en var yderst ubehagelig. "Der må være en eller anden forklaring." Forsøgte han at trøste med. "Du kan jo magi, det giver ikke mening, at du pludselig mister den." Han rakte ud efter hende for at trække hende ind i sin favn, et forsøg på at trøste hende efter bedste evne. "Jeg ved virkelig ikke, hvad det skulle være." Måtte han ærligt indrømme. "Har du haft problemer med andet?" Det kunne være det var forbundet med noget andet. En forbandelse måske? Tænksomt rynkede han på brynene. "Du har ikke lavet noget ud over dit normale, vel, altså, duel, indtaget noget mærkeligt eller noget tredje?" Han kunne simpelthen ikke få det til at give mening inde i hans hoved.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena hadede at fremstå svagelig eller ynkelig, som hun gjorde nu overfor Aurelius. Hun følte at det var flovt, så lidt hun mestrede sine evner og som hun lod sig trykke ind imod hans favn, kunne hun ikke hjælpe det, men komme med en ynkelig lyd, der kunne minde om et hulk. Hun rystede lidt på hovedet til hans spørgsmål, men hun blev så ellers bare stående, som hun trykkede sig ind imod ham og hans skjorte. Godt nok, havde han måske lige brækket sig, men som hun stod der med næsen ned i hans skjorte, var hans cologne og en svag lugt af sved og mand alligevel det mest gennemtrængende. Hun havde placeret armene omkring livet på ham og lidt ynkeligt, stod hun nu ellers der og hulkede svagt. ”Ikke…Ikke ud over småkvalme…Jeg..Jeg har overvejet…Overvejet om jeg kunne være gravid, men det virker bare usandsynligt…Selv…Selv uden eliksir, er jeg ved at være for gammel til den slags..Min krop er ikke til det…” Prøvede hun, på trods af at hun ikke toede det var det der var galt. Trods alt, var det eneste der rigtigt havde ændret sig, at hun havde været i seng med Aurelius. – Og det gjorde vel næppe den store forskel? "Det skulle heller ikke påvirke magien..." Kommenterede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

At Athena ligefrem søgte ind i hans favn kom bag på Aurelius, der kort stod lidt akavet og ikke vidste, hvad han skulle gøre af sig selv. Godt nok havde det været ham, som havde opsøgt hendes nærhed ved at rejse sig op og gå hen til hende, men at hun ligefrem tog imod den så meget som var tilfælde, kom bag på ham. Lidt usikkert stod han derfor før han til sidst lagde armen tæt omkring hende og gav hende et forsigtigt lille klem.
Gravid?! Kvinden formåede da virkelig at få ham til nær at skide grønne grise. Han stirrede overrasket mod hende i et par sekunder, men heldigvis afviste hun selv idéen. Godt. Han skulle fandme ikke være far. Det havde været rigelig tæt nok på med Dawn. Nu ikke mere af den slags drama. Trods han selv var lettet kunne han godt huske, at hun tidligere havde nævnt at hun gerne ville have et barn, så måske var hun ikke helt så glad som han var? En anelse distraheret stod han og overvejede det da Athena brød ind i hans tanker med endnu en kommentar. "Nej, der må være noget andet." Spørgsmålet var bare, hvad. Han huskede ikke at have hørt eller læst om nogle sygdomme der sådan kunne påvirke ens evner til magi. Det var jo noget der skulle være i ens gener. Hvordan det helt præcist virkede vidste Aurelius ikke, men det var, hvad han havde lært for mange år siden.
"Lad os få noget te før det bliver koldt." Forslog han og slap forsigtigt Athena. Ville hun ikke protestere ville han gå hen og hælde te op i de to kopper før han ville sætte sig ned igen, en anelse tungt med et suk, før han så rakte ud efter koppen og gav sig til ihærdigt at puste på den. "Jeg skal nok fjerne min morgenmad om lidt." Han gjorde en kort gestus ud mod gangen. Han skulle bare lige have styr på hoved, så skulle han nok få gjort rent efter sin ankomst.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!