Tænk dig om

[Deleted]

Påklædning
@themadhatterwasher13

Med vuggende hofter gik hun gennem gangene på Beauxbatons. Det var som at være elev igen, bortset fra at Blanche var vokset op og var blevet en meget mere selvsikker kvinde. Passioneret havde hun altid været, men selvsikker var hun bestemt ikke den gang.

Hun var på vej mod vicerektorens kontor, eller rettere sagt var det hendes ekskone. Blanche havde hørt et rygte, og selvom Blanche normalt ikke var meget for rygter og ikke blandede sig i hvad andre gik og lavede, så ville hun alligevel tage en snak med Delphine. Delphine var trods alt vicerektor på en skole, hvor deres datter gik, og nogen rygter måtte man bare tale ud om.

Hun kom til døren ind til kontoret og hun bankede på med et håb om at hun ville være der.

[Deleted]

Påklædning

Det var endnu en dag, og Delphine var på sit kontor som sædvanlig. Det var der hun var, når hun ikke underviste. Altså enten der eller i det kammer hun sov i. Det var dog smartest at være på kontoret, for så kunne eleverne også for fat i hende, hvis de havde brug for hende.

Hun var iklædt et par sorte lærredsbukser, som sad ret tæt/stramt, en hvid skjorte med en sort vest udover. Derudover bar hun en grå kappe, fordi det ikke var så varmt herinde altid.

Som hun stod der, kunne hun ikke lade vær med at tænke på @alycia , eleven som havde set hende danse. Hun kunne ikke lade vær med at gå tilbage til deres samtale, men blev revet ud af sine egne tanker, da nogen bankede på hendes dør.

Først var hun på vej hen til døren, men så kom hun ligesom i tanke om, hvem hun selv var og barked: "Entre!"

♡

[Deleted]

Hun hørte Delphines velkendte stemme og straks tråtte Blanche ind og lukkede døren efter sig. I starten var hun stille, mens hun betragtede det fine kontor, som hendes ekskone havde fået sig, nu hvor hun var blevet vicerektor.

Øjnene vandrede over på Delphine, som stod i lokalet og så lige så godt ud, som hun altid havde gjort.
Noget generede Blanche ved at Delphine ikke selv var kommet og havde åbnet døren, men hun valgte ikke at kommentere på dette.

“Delphine...” hilste hun høfligt, før hun gik igennem det fancy kontor, for at sidde sig på en stol, så de kunne snakke professionelt. Hun prøvede på ikke at virke vredere end hun var - det var trods alt rygter, men hun overvejede også hvorfor de rygter var startet?

[Deleted]

Påklædning

Delphine stod stadigvæk og så tænksom ud, da døren blev åbnet og nogen trådte ind. Den nogen var så selvfølgelig Blanche, Delphines ekskone. Selvfølgelig var det hende der kom og forstyrrede hende. Tænkte hun.

"Blanche..." hilste hun tilbage, og matchede ekskonen i høflighed.

Mere sagde hun dog ikke, hun ventede på, at Blanche gjort sit ærrinde kendt. Det var lidt overraskende, at hun kom rendende her. Var der noget med Elise? Deres datter? Det kunne der umuligt være, for så ville Delphine vide det, som en af de første. Både pga. sit job som Vicerektor, men så sandelig også pga. sit job som mor.

♡

[Deleted]

Blanche kiggede på sin ekskone, og som altid når hun kiggede på hende, så rullede der en følelse af skyld ind over hende. Hun havde været denne kvinde utro, og nu var de bundet sammen på grund af den datter de havde adopteret sammen – de var nødt til at kunne sammen og at ses fra tid til anden, også selvom det altid var hårdt for Blanche. Havde det været Blanches valg, så var Blanche flyttet langt væk, så hun aldrig skulle se Delphine i øjnene igen. Men ak, de havde en datter – hun blev nødt til at blive…

Hun sendte et varmt smil til Delphine, selvom det de skulle til at tale om bestemt ikke var et varmt emne, og det afslørede de bedrøvede øjne sikkert også.
”Vi bliver nødt til at snakke om et rygte, der cirkulerer lige nu… Normalt er jeg ligeglad med, hvad du laver og som du ved, så er jeg slet ikke en, der gør mig i rygter, men det her rygte er alligevel for stort til at jeg bare kan lukke både mine øjne og ører,” forklarede hun i en rolig tone.

[Deleted]

Påklædning

Delphine kunne som sædvanlig ikke holde øjnene for sig selv. Hun ville ønske, at hun bare kunne undgå at kigge på Blanche, men hun kunne ikke lade vær. Hun savnede hende så meget, selvom det var Delphine der havde bedt om skilsmisse.

Hun elskede stadigvæk Blanche, på et eller andet plan. Om ikke andet så som Elises anden mor, men hun mistænkte, at følelserne var dybere end det. Og det var kun blevet værre med årene.

Det var også derfor hun kort gengældte ekskonens varme smil, men tog sig så i det igen, og lod en kold maske glide ned. Og det var måske meget godt, taget i betragtning af, hvad der var dagens emne: et rygte.

"Et rygte? Jeg er sikker på, at det som sædvanlig er noget pladder, men jeg kan ikke indrømme, at jeg har hørt det," sagde hun lidt spidst.

Hun vidste udemærket godt hvad rygtet gik på, og det var virkelig ikke et emne hun havde lyst til at diskutere med Blanche. Hun ville bare gerne føle sig elsket igen, og det kunne hun måske med Alycia.

Selvom hun måtte indrømme, at hun hellere ville have Blanche tilbage. Det gjorde bare for ondt til at gøre noget ved det. For hun elskede jo Blanche, men hun trængte også til en der fik hende til at føle sig elsket. Desuden ville det være ynkeligt at komme kravlende tilbage til en, som havde været hende utro. Og lidt stolthed ejede Delphine da.

♡

[Deleted]

”Et rygte, ja,” gentog Blanche, mens hun foldede armene under sit bryst og betragtede Delphine gennem de blå øjne. Hun prøvede at gennemskue hende, før hun havde sagt noget… Men Blanche kunne ikke finde ud af om hun mente det oprigtigt eller ej, når hun sagde at hun ikke havde hørt om rygtet.

”Så lad mig fortælle dig om det;” hendes blik hvilede fortsat på hendes eks-kone og hun fugtede sine læber, før hun begyndte ”Der går et rygte om at du har en affære med en elev – og selvom jeg normalt ikke lytter til rygter, så kunne jeg alligevel ikke lade være med at studse over dette, da det er noget, der rammer så tæt på den skole vores datter går på. Jeg vil ikke have at hun hører sådan noget om sin mor.” Hun holdte en kort pause, men lod ikke Delphine snakke endnu, for så rejste hun sig op og gik over mod Delphine, og fortsatte med at snakke:
”Og hvis hun hører det, så vil jeg i hvert fald ikke have at du bliver nødt til at lyve om din affære, når du forklarer hende at det bare er et rygte, og at det sker,” hun lagde sit hoved på skrå, nu hvor hun stod over for sin ekskone.
Det ville være så nemt at række ud efter Delphine og trække hende ind i en omfavnelse. Åh, hvor hun huskede følelsen af at mærke Delphine tæt på sig – duften af hendes hud og varmen fra hendes krop… Håret der kildrede ned over kinden på Blanche.

Hun bed tænderne blidt sammen og kom ud af sit eget hoved, ”så… Er der noget hold i det rygte?”

[Deleted]

Påklædning

Delphine fulgte Blanches eksempel uden at tænke over det, og mirrorede hendes statur med armene over kors. Hun vidste at hun var nødt til at lyve ret godt, hvis det her skulle lykkes. Især fordi hun aldrig havde været godt til at lyve overfor Blanche. Men Blanche havde tilgengæld været rigtig godt til at lyve overfor hende, med utroskabet.

Hun sank derfor en klump, og kun øjnene afslørede hende i sine følelser for Blanche. Resten af hende var som hukket i sten: kold og afvisende.

"Ja så," sagde hun langsomt, og så meget tænksom ud, inden hun forsatte: "Jeg håber virkelig du joker, Blanche, for jeg er altså ikke dum nok til at gamble med mit job for en eller anden p-elev."

Hun havde nær sagt 'pige', men nåede at bide sig selv i tungen og ændre det. Nu håbede hun bare, at Blanche ikke havde hørt den del.

Med de ord vendte hun sig mod sit skrivebord, og gik om bag det, for så at sætte sig i stolen. Hun vidste at hun var nødt til at lægge afstand imellem dem, for hun vidste efterhånden ikke, hvad hun selv kunne finde på. Worst case kunne være, at hun kom til at kysse Blanche eller sådan noget.

♡

[Deleted]

Blanche fangede ikke at Delphine næsten snublede over sit ordvalg, men hun følte alligevel at Delphines opførsel var mærkværdig. Hun skabte afstand mellem dem og hun virkede til at gå i forsvar over det Blanche havde sagt.

Hun tog en dyb indånding og prøvede at minde sig selv om ikke at være for hård ved Delphine, selvom det her rygte bestemt ikke var noget hun brød sig om. Derefter gik Blanche over til Delphine og hun satte sig ned på knæ foran sin eks-kone, som nu sad i en stol bag sit skrivebord. Blanche tog blidt fat om Delphines hænder og holdte dem i skødet på Delphine.

Blanches blik hvilede på Delphines bløde hænder, som hun langsomt og forsigtigt strøg.
”Undskyld, jeg burde ikke beskylde dig for noget, som kun er et rygte… Jeg håber bare at hvis der er noget sandhed i det rygte, at du tænker dig om… Man kan så hurtigt komme til at gøre ting man kommer til at fortryde, fordi man ikke husker at tænke sig om en ekstra gang. Man glemmer at man kan komme til at såre nogen, man ikke ønsker at såre, fordi man lever i øjeblikket,” hendes blik gled op på Delphine igen, og hun sendte hende et sørgmodigt, men varmt smil.
”Men det er alt det er – et øjeblik… Og så er det væk.” Hun slap sin eks-elskers hænder, og rejste sig igen for at træde et par skridt væk og give hende den plads, som hun havde gjort krav på, da de blev skilt.

[Deleted]

Påklædning

Delphine sukkede lydløst i lettelse, da det ikke virkede til at Blanche lagde mærke til hendes lille slip-up. Der måtte været noget andet der fyldte hendes tanker, for normalt var Blanche knivskarp. Men det var ikke noget Delphine tænkte yderligere over.

Hun håbede bare, at det ikke var en ny kæreste. Det ville hun ikke kunne bære, når hun stadigvæk elskede Blanche. Også selvom hun vidste, at hun ingen krav havde på hende, overhoved.

Hun så dog overrasket til, som Blanche satte sig på foran hende. Hun skulle til at sige noget, men så tog Blanche hendes hænder. Blanches hænder var bløde og varme, og hun havde savnet dem. Hun lod sig dog kun hengive i et par sekunder, før hun åbnede øjnene igen. Øjne der var meget mørkere end før.

"Jeg-" så gik Delphine i stå.

Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det Blanche sagde, for hun havde jo ret. Men hun følte også bare, at hun havde brug for det. Hun havde brug for nogen til at elske hende. Eller i det mindste nogen som kunne fjerne smerten fra manglen på Blanche i sit liv.

Hun savnede den anden kvinde, men hun turde ikke lufte idéen om at finde sammen igen. Mest af alt fordi det skulle forestille, at hun var kommet over Blanche og at hun stadigvæk var vred på hende over utroskabet. Problemet var bare, at kærlighed gjorde blind, og hun havde tilgivet Blanche for længe siden.

"Jeg lover dig, at jeg ikke gør noget dumt," sagde hun så til sidst, nærmest blidt, og så nærmest såret ud, da Blanche slap hendes hænder. Men hun fik hurtigt samling på sig selv, og var igen som hugget ud i sten.

♡

[Deleted]

Hun strøg et par fingre over sine egne læber, mens hun ventede på at høre hvad Delphines svar ville blive. Til Blanches lettelse, var svaret at hun ikke ville gøre noget dumt – selvom det svar var relativt og ikke et bestemt ’nej, sådan noget gør jeg ikke’.

Hun vendte blikket mod Delphine og fjernede fingrene fra sine læber, så hun kunne sende sin eks et varmt smil, ”godt… Og hvis du gør, så vid at du kan komme til mig med det…” hun overvejede kort hvad hun havde sagt, før hun hurtigt tilføjede ”…selvom du nok har andre, du hellere vil dele sådan noget med.”

Blanche rettede på sin holdning, så hun stod lidt mere selvsikkert, ”hvordan går det ellers med dig, Delphine?” stemmen var forsigtig og stille, selvom hun ikke var usikker om at spørge. Måske ville hun høre om Delphine var lige så ulykkelig efter skilsmissen, som hun selv var? Det var efterhånden mange år siden, men det var meget ofte noget Blanche tænkte over – hvordan kunne det være anderledes?
Hun stod tæt på døren, tæt på udgangen, som om hun sikrede sig at hun hurtigt ville være i stand til at løbe ud, hvis følelserne kogte over.

[Deleted]

Påklædning

Delphine sad lidt stift i sin stol, og skævede til Blanche, som nu nærmest var ovre ved døren. Hvordan kunne hun flytte sig så hurtigt? Delphine var endda lige ved at bede hende blive, men tog sig selv i det.

Hun lagde dog hovedet på skrå, da Blanche tilbød hende at tiltro sig til hende. Det var ikke lige det hun havde ventet. Normalt talte de kun om Elise, og det var ligesom det. Og så sad Delphine og sendte Blanche lange blikke i det skjulte, men det var ligesom heller ikke noget nyt.

Og hun ville faktisk gerne betro sig til Blanche, men når nu hun var objektet for Delphines affection eller følelser, så duede det ligesom ikke rigtig.

"Det går fint tak. Jeg har så meget at se til for tiden. Det er noget af et job jeg har fået mig," lo hun hæst, men det blev på en eller anden måde glædesløst.

For hun ville hellere fortælle, hvor meget hun savnede hende og tænkte på hende hver dag. Hvordan det gjorde fysisk ondt at se på hende, hvorfor hendes blik var på nogle papire foran hende. Men blikket blev ved med at flakke tilbage til Blanche ever so often.

♡

[Deleted]

Noget af et job. Det kunne man vist roligt sige.
Igen lod Blanche sit blik vandre rundt i det store fine lokale – hun havde aldrig troet at hun skulle se Delphine være vicerektor for Beauxbatons, det var næsten alt for surrealistisk, fordi hun stadigvæk kendte Delphine, som den kvinde hun havde mødt, da de var så unge.

”Hmm,” svarede hun kort, for hun var nærmest tom for ord. Der var noget så bittersødt ved at stå her og fortælle hende, at hun kunne komme og betro sig, når de ikke ligefrem havde haft kommunikationen i orden, den gang Blanche var hende utro.

”Har du læst min nyeste udgivelse?” Det var jo ikke sikkert hun havde haft tiden. Et hemmelighedsfuldt smil sneg sig op over læberne på Blanche, ”jeg håber ikke du har noget imod at jeg tog noget inspiration fra vores…” hun rømmede sig og kunne ikke få sig selv til at færdiggøre sætningen, ”Læserne ved det alligevel ikke – de tror alt er opdigtet,” hun smilede fortsat, mens hun lænede sig op ad væggen ved siden af døren. Hun anede ikke hvorfor hun delte dette med Delphine – måske fordi Delphine var den eneste, der ville forstå at bogen ikke var hundrede procent opdigtet. I hvert fald ikke de frække dele. Nogen af de ting der var blevet sagt og gjort… Åh, der havde været så meget passion i deres forhold, hvorfor var det endt så galt til sidst?

[Deleted]

Påklædning

Delphine nikkede langsomt til Blanches 'hmm'. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, udover flere kærlighedserklæringer til Blanche, men de lød alle dumme, når det kom til stykket. Og hun kunne ikke retfærdiggøre overfor sig selv at tage Blanche tilbage. Hun ville være svag, og det ønskede hun ikke.

Da rystede Delphine meget definitivt på hovedet, selvom svaret var et klart 'ja'. Kunne hun ikke nyde Blanches selskab, så i det mindste hendes tanker. Selvom det var smertefuldt at genleve nogle af de ting, som de havde haft gang i, før alt gik galt.

Især fordi Blanche sagde, at hun havde taget inspiration fra dem.

"Nej, jeg har ikke haft tiden," endte med at blive Delphines svar til ekskonen. Hun forsøgte at lyde så ligegyldig som muligt, så hun ikke så løgnen.

♡

[Deleted]

Det kom ikke som nogen kæmpe overraskelse, at Delphine ikke havde læst hendes bøger. Det smil hun havde haft før, var nu mere anstrengt, men der var der trods alt stadigvæk.
Hun kiggede kort ned på sine fødder, før hun igen kiggede over på Delphine, ”Nej, du sagde også lige at du havde haft for meget at se til på det sidste – erotiske bøger er nok ikke lige det første på din dagsliste,” hun smilede og hun ville have givet en latter fra sig, hvis ikke humøret havde været ved at trække i en nedadgående retning.

Blanche blev stille, for hun vidste ikke længere hvad hun kunne sige. Hun stod lænet op ad væggen, med blikket rettet mod Delphine og hun følte at stilheden kunne kvæle hende. Blanche havde ikke lyst til at gå endnu, men hun ville nok snart blive nødt til det – det var nok også kun det Delphine ventede på…
Det var stort set altid dette der skete for Blanche, når de havde en samtale sammen. Hun gik fra at være selvsikker og stabil til at være denne triste kvinde, der ville gøre alt for at få opmærksomhed fra den kvinde hun havde såret, dengang for snart mange år siden.