Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 15, 2019 15:35:08 GMT
Et smil gled over Rebeccas læber, over hendes kommentar. Men smilet skjulte sig igen, da Tracy begyndte at tale om sin familie og det var noget Rebecca prøvede at huske, ordret.
”De kan måske ikke lide at du danser? Jeg mener… Ikke for at fornærme dig, men jeg kunne forestille mig at man kunne møde kritik fra ens forældre – og måske søskende…” Hun kiggede overvejende på Monroe, som virkede til at have skiftet humøret. Hendes kropsholdning havde ændret sig og hun havde haft taget en ordentlig mundfuld – noget havde naget hende ved dette familiespørgsmål.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 15, 2019 18:13:48 GMT
Tracy hævede et bryn og så uimponeret på Rebecca. "Det ved jeg ikke. Du kan jo prøve at spørge dem." Tracy havde ikke set sin familie i længe og sådan skulle det helt blive ved med at være. Hun gad ikke se dem, tale om dem eller på anden vis have noget med dem at gøre. Det var slut!
"Du fornærmer mig aldeles ikke. Jeg er fint tilfreds med det jeg laver. Det har jeg intet problem med, men jeg taler hverken til eller om det du ville kalde min familie." Det var tydeligt at høre på Tracy at hun ikke kom til at snakke om dem uanset hvad man gjorde så var der lukket.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 15, 2019 18:47:34 GMT
”Spørge dem? Jeg kunne måske få en adresse?” hun kiggede ind i Monroes øjne og hun kunne tydeligt se at dette var et emne hun ikke brød sig om. Det var hendes tur til at føle sig en smule ukomfortabel. Rebecca lænede sig tættere på Tracy, ”jeg ville utroligt gerne tale med dem…”
Det kunne jo være at hun lavede arbejde med mafiaen, fordi hendes familie skyldte penge til dem eller noget lignende. Måske var det meningen at Monroe skulle giftes væk til en i mafiaen? Eller måske var hun bare en eller anden form for gave og hun havde nu et stort had til sin familie, for det de havde gjort? Der var mange teorier, der blev formet i Rebeccas hoved. Rebecca stoppede ikke med at holde blikket på Monroe, for hun skulle ikke nyde et sekund med private følelser lige nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 15, 2019 19:03:39 GMT
Vreden ulmede lige under overfladen og det var kun et spørgsmål om tid før det hele brød ud i noget rigtigt grimt. Desværre for Rebecca formåede hun at fortsætte og dermed slukke vreden ud. Det resulterede i at Tracy greb fat om hagen på hende og så hende direkte i øjnene. ”Jeg ved ikke om du er tungnem eller hvad der sker for dig. Men jeg snakker IKKE om dem, kan du forstå det?! Hvis du vil snakke med dem, så fint med mig, bare du holder mig udenfor!” Tracy slap hende og rejste sig så fra sofaen og gik lidt væk. Hun var tydeligvis påvirket.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 15, 2019 19:11:08 GMT
Da hun tog fat om hagen på Rebecca, blev hun forskrækket. Ingen havde før taget fat om Rebecca på den måde før, og det gjorde hende både utilpas, men det gav også et godt sus gennem kroppen på hende.
Tracy trådte væk og Rebecca mærkede at den umiddelbare fare var ovre, så Rebecca kunne nu vurdere hvordan hun skulle fortsætte. Hun kunne mærke at hun var trådt over kvindens grænser, hvilket var godt på en måde, for nu vidste Rebecca hvor langt hun kunne skubbe til grænsen, før det gik galt. Familie var bestemt ikke et emne hun brød sig om, kunne hun ane.
Hun tog sig en dyb indånding, før hun rejste sig op og forsigtigt trådte hen til Tracy. ”Monroe? Jeg er ked af det, hvis jeg pressede dig for hårdt…” hun lagde blidt og forsigtigt en hånd på hendes skulder.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 15, 2019 20:17:13 GMT
Det rørte noget ved Tracy at Rebecca virkede til at forstå at hun var gået over stregen. Sandheden var at hun savnede sin bror, men ikke turde vende hjem, fordi hendes far slog og ned resultatet fra Hogwarts så havde hun ikke så mange muligheder om fremtiden. Da Rebecca kom over til hende tørrede Tracy diskret en tåre væk der havde samlet sig i øjenkrogen. Det havde ikke lige været meningen med noget af det at stå her og flæbe. Så mærkede hun hånden på sin skulder og roligt førte hun sin egen hånd op til den i en sensuel bevægelse. Det var hendes skjold mod omverdenen at flirte og charmere sig ind, så det lå naturligt til hende at gøre det nu også. Langsomt vendte hun sig om så de stod med front imod hinanden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 16, 2019 12:33:59 GMT
Rebecca så udmærket at Tracy tørrede sine øjne, selvom det så ud til at hun havde prøvet på at være diskret omkring det. Det var tydeligt at mærke, at Tracy var en person, der holdte følelserne tæt på sig selv.
Da kvinden vendte sig om med front mod Rebecca tog Rebecca automatisk et halvt skridt tilbage, for ikke at føle at hun trådte ind i den anden kvindes personlige rum. Hendes hånd lå dog fortsat på kvindens skulder, så det var begrænset hvor langt væk hun kunne bevæge sig væk. Rebecca slog blikket væk fra Tracy i et kort øjeblik, før hun igen vendte tilbage mod hende.
”Bruger du altid din charme på auror, der kommer og stiller dig spørgsmål?” hun kiggede på Monroe med nysgerrige øjne og hun prøvede på at virke som om at hendes nærvær ikke påvirkede hende det mindste.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 16, 2019 21:02:40 GMT
Et lille smil fandt alligevel vej til de røde læber igen, ved Rebeccas spørgsmål, og som de stod der tæt på hinanden, mærkede Tracy et sug i maven. Det var længe siden hun havde følt noget på den måde, hvilket også fik hende til at bide lidt ned i underlæben. "Kun de smukke" Det var måske lidt en løgn. Normalt brugte hun sin charme imod alle, men det havde føltes anderledes ved Rebecca... nemmere. Roligt forsøgte hun at flette sine fingre ind i Aurorens for at trække hende med tilbage i sofaen hvor de så begge nu kunne side.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 16, 2019 21:08:10 GMT
Hun himlede let med øjnene over den oplagte kommentar hun kom med, men hun kunne alligevel ikke lade være med at føle sig smigret og derved fnes hun kort, mens en let rødmen spredte sig til hendes kinder.
Det var også derfor, at hun ikke strittede imod, da Tracy begyndte at trække hende ned i sofaen. Hun satte sig ved siden af Monroe og fjernede ikke blikket fra hende. Hun følte at der var en hel del der gik usagt. En masse, som Monroe holdte for sig selv, og det plagede Rebecca... men hun ville ikke længere presse på. Hun havde nær været ved at skubbe kvinden for langt og det skulle ikke ske igen.
“Så... er det her din fremtid? At danse? Eller har du andre drømme?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 16, 2019 21:26:52 GMT
Det glædede Tracy, at hun denne gang fik kvinden med sig ned i sofaen. Det var rart og hyggeligt, bedre end det havde været før. Hun fyldte sit glas og nippede roligt til det. "Det ved jeg ikke. Jeg har ikke så mange andre muligheder og tja jeg kan lide at være her." Lød det ærligt fra hende. Hun var på ingen måde flov over det hun lavede og havde egentlig intet at klage over ved jobbet og tilværelsen her. Hun tjente godt, havde tag over hovedet og vigtigst af alt, så vidste hun at hun ville være i sikkerhed, hvis hendes far en dag fandt hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 18, 2019 8:33:20 GMT
”Ikke så mange muligheder?” spurgte Rebecca, mens hun fik fanget sit glas igen og fik løftet det op til sine læber. Hun lænede sig lidt mere afslappet tilbage og smed det ene ben over det andet, samtidigt med at hun hvilede en hånd i sit hår. Hun så indbydende på Tracy og håbede nu på at de kunne have en mere stille og rolig samtale, før Rebecca blev nødt til at gå.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 18, 2019 13:10:44 GMT
Tracy trak lidt på skuldrene, der var vel ingen grund til at skjule det. Hun kunne ikke gøre noget ved det alligevel. "Jeg klarede ikke min skolegang synderlig godt." Hun var dog fint tilfreds med at være på klubben. Her var hyggeligt og hun mødte mange mennesker. Det kunne somme tider være lidt træls, hvis nogen blev for nærgående, men så havde hun altid drengene der passede på. Sådan virkede det hvert fald. ingen var jo interesserede i at miste en af deres dansere.
Tracy nød at Rebecca nu sad i sofaen lidt og roligt nærmede hendes hånd sig Rebeccas lår, meget diskret i tilfælde af at pigen ikke ville have det, men hun håbede da det gik den vej.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 19, 2019 9:22:32 GMT
”Nej? Men så længe du er glad for at lave det du laver, så kan det vel også være lige meget…” Rebecca prøvede at overveje hvordan hun selv ville have det, hvis hun var kommet ud af skolen med mindre end topkarakterer. Hun ville have følt sig fanget og uden muligheder – hun ville nok højst kunne giftes væk og føde børn, hvis ikke hun havde været så god i skolen.
Hun lagde mærke til hånden, der nærmede sig sit lår. Rebecca vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på det, fordi hun normalt godt kunne lide kvinders opmærksomhed – men hun kendte knapt nok Monroe, og selvom hun var en hun havde crushet på i Hogwarts, så ville Rebecca ikke virke som om at hun kun var interesseret i Monroe, nu hvor hun sad og så tiltalende ud på en stripklub. Hun rettede sig lidt op, ”arbejder du hver dag?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 20, 2019 10:56:29 GMT
Det var underligt med Rebecca. Tracy havde svært ved bare at slappe af over for hende og endnu svære ved at have den normale rolle at gemme sig bag. Lige nu ønskede hun mest at være sig selv. Hvorfor vidste hun ikke. Det ville jo være et dumt træk at vælge. Derfor lænede hun sig frem op nippede et par vindruer af som hun kom i munden. En tid sad hun lidt og suttede på den ene før hun endelig bed i den og slugte den. "Næsten. Jeg har en fridag i ugen ca, men jeg er her også mest om aftenen. Du har måske tænkt dig at komme forbi en dag du har fri?" Småsmilede hun og flirtede sig ind på Rebecca igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 21, 2019 0:04:56 GMT
Rebecca prøvede på ikke at bide mærke i de indbydende ting Tracy foretog sig, eksempelvis med vindruerne. Det var svært, når ens fag lærte en at være årvågen. ”Mhm, jeg overvejede nærmere at komme forbi en dag, hvor du har fri,” selvfølgelig ville hun også gerne komme forbi, når hun selv havde fri – ”Loven sover aldrig” tilføjede hun med et skævt smil rettet mod Monroe. Hun følte at hun aldrig rigtigt havde fri, selvom hun havde officielle dage, hvor hun fik fri fra sin uddannelse. ”Måske kunne vi lave noget i dagslyset? Hvis du altså ikke bliver til aske, når solen rammer dig,” hun gav en let latter fra sig og tømte så sit glas med bobler.
|
|
|