Let's talk business

[Deleted]

Azazels hjem - 20 tiden, Februar 2056

Aurelius Leon Blythe

___________________________________________

Kulden havde for alvor taget over slået ned over det brittiske imperium. Sneen havde efterladt det mest at landet i en tyk dyne af sne der blæse op og spredte sig udover vejene og fortog i samme tempi som muggerne kunne få deres ynkelige maskinerier til at fjerne det. Det var næsten underholdende at se på hvordan de nærmest kørte op og ned af vejen i pendulfart for at holde den ryddet for sne. 
Azazel havde aldrig interesseret sig specielt meget for mugglere eller deres "ret til at være på jorden", skulle sandheden frem havde han i mange år udført dystre ting med garden, dengang den sande leder sad på posten. Nu var han modstander af garden. Ikke på grund af deres ideologier, som han stadigvæk var enige med, men på grund af den fortid han havde med dem.
Det var ikke fordi Azazel hoppede rundt og slog mugglere ihjel når han ikke havde haft en kedelig dag på arbejdet, men han så i den grad ned på dem. Dog var andre vigtige ting også kommet ham for øje. Andre kampe der måtte kæmpes. Andre væsner som var om muligt endnu mindre værd end mugglere og det var de forpulede halv-mennesker der mente at de havde rettigheder. Han kunne dog se dem for hvad de var. Misfostre.
Detter var også derfor han havde været yderst interesseret da det var kommet ham for øre at en gruppe, langt mere magtfuld end han før havde oplevet, forsøgte at infiltrerer samfundet på en mere sofistikeret måde. Het til aften skulle han mødes med en af gruppens "overhoveder" for at snakke om hvad de kunne gøre for hinanden og om han følte at dette var værd at slutte sig til.    

[Aurelius Leon Blythe]

Når sneen lå i næsten metertøje driver i gader og stræder misundte Aurelius bestemt ikke mugglerne og deres køretøjer som ikke var meget værd når hjulene skred og gav større risiko for at man endte i en ulykke end chance for at komme frem. I stedet var han tilfreds med at kunne transferere sig frem og tilbage, men som altid blev det kun til områder nærliggende hans destination. Dermed kunne han undgå at dukke op, hvor mugglere ville bemærke hans fremkomst ud af den blå luft. Noget der helt sikkert ville vække forundring.
I dag havde han valgt en smal smøge mellem to lejlighedsbygninger som sit mål. Til alt held ramte han ikke de containere der også stod gemt for nysgerrige blikke. Efter at have rettet på sin lange frakke bevægede han sig ud af smøgen og begyndte at læse lejlighedsnumrene til han kom frem til nummer 41. Ved døren bankede han på med et par korte bestemte slag. Kulden gjorde det ikke spor behageligt at vente, men han var ventet. At han skulle blive stående længe tvivlede han derfor på. Hænderne fandt alligevel ind i frakkens lommer.
Aurelius kun ganske let undersøgt Mr. Edwards, men det havde været nok til hans behov. Manden var tidligere døsgardist og fange - og virkede til at have hoved skruet ordentligt på skuldrene. Det var det vigtigste. Der ville sikkert være nogle bump på vejen, men de kunne altid glattes ud som de opstod.  

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Som der lød banken på døren rettede Azazel blikket væk fra vinduet. Han kunne omgående høre det lille smæld da husalfen Pinky landede foran hoveddøren ude i hans hall. Huset var stort og havde meget plads på trods af at han var den eneste der boede der, men Azazel satte pris på at have meget plads omkring sig.
Han hørte hoveddøren blive åbnet og alfens pibende stemme byde den nyankommende velkommen.
Azazel forlod kontoret og gik ligeså ud for at imødekomme sin gæst. Han sendte alfen et isnende blik og den tog hurtigt imod den andens jakke og hængte den besværet på knagen hvorefter den bukkede dybt før den forsvandt inden den ville blive ramt af diverse ubehageligheder. Måske var det lidt dobbeltmoralsk at have en husalf med de holdninger han lå inde med, men han sørgede i den grad for at holde den nedtrykt. For at være ærlig beholdt han den nok også mest af sentimentale årsager. Alfen havde været hans kones, hun havde været en blidere sjæl end han, men hun var ikke længere iblandt dem og eftersom Azazel ikke troede på liv efter døden, altså hvis man så bort fra de spøgelser der var tilknyttet specielle steder, så så han ingen grund til at behandle alfen med nogen form for respekt. Den skulle bare makke ret.
"Velkommen til Mr. Blythe," hilste han i sin sædvanlige rolige tone. De blå øjne var hårde og kolde hvilket blot bevisende om den manglende empati der lå bag. "Kan jeg byde Dem på et eller andet? Måske et glas ildwhiskey?" Forslog han og satte kurs mod pejsestuen.

[Aurelius Leon Blythe]

Da døren gik op havde Aurelius blikket rettet længere oppe da han forventede et menneske, men huskalfens stemme fik ham til at kigge ned mod det lille kræ. Han hilste med et kort nik. Specielt væsen at have, men det kunne da være meget komfortabelt. Med sådan et hjem Azazel lå inde med måtte det også kræve nogle ekstra hænder at holde alle overfladerne rene. Han fulgte med ind og overdrog sit overtøj til det magiske væsen før han vendte fokus mod værten som han gik hen mod og rakte sin hånd frem for at hilse.
"Det er da et tilbud man ikke siger nej til." Egentligt ville han måske have gjort det under andre omstændigheder, men det var ikke vigtigt nu. Desuden kunne han faktisk godt bruge lidt til halsen - og lidt til at varme korpus op. Det var jo ikke ligefrem varmt, selvom aviserne skrev at det snart ville vende. Det kunne da være rart. Selvom Aurelius ikke var til varmen, var han heller ikke til at skulle have så meget tøj på, at han knap kunne bevæge sig. 
"Flot hjem De er i besiddelse af." Komplimenterede han. Normalt smed han ikke sådan omkring sig med sådan noget fis, men han kunne ikke undslå sig at være en anelse imponeret over hjemmet. Ikke noget han personligt ville være interesseret i, men det betød jo ikke, at det ikke kunne være flot. 

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Stedet var nærmest pinligt rent. Azazel kunne godt lide at der var pænt og ordenligt omkring ham og det var naturligvis alfens opgave at sørge for netop dette. Rummet de trådte ind i var ingen undtagelse. Foran det store åbne ildsted befandt sig to store lænestole med front rettet skråt imod den gnitrende pejs. Møblerne var betrukket med sort læder og de øvrige møbler var som stolbenene mørk mahogni.
I hjørnet af rummet stod et hjørne vitrineskab med mindst 12 forskellige whiskyer - alle i den dyre ende, samt nogle forskellige mørke rom og ligende.
Azazel gik over og fangede et par glas hvorefter han gjorde en gestus imod stolene. "Tag plads." Bød han og fyldte op i deres glas før han kom over og satte sig i den modsatte lænestol af Aurelius, han rakte glasset frem mod ham.
"Jeg vil gå direkte til sagen." Informerede han og satte sig til rette. "Det er kommet mig for øre at De skulle have visse forbindelser til en organisation der kan være med til at "rette op" på visse ting i vores samfund." Begyndte han og kørte den ravfarvede væske rundt i glasset dør han nippede til det og atter vendte det kølige blik imod manden i den anden stol.
Han kunne ligeså godt være ærlig fra starten af og komme direkte til pointen så ingen af dem spildte unødig tid på uvæsentlig smalltalk. Han var trods alt en forretningsmand der gik efter sine mål.

[Aurelius Leon Blythe]

Aurelius var fan af, at manden gik direkte til sagen. Han tog plads i den anviste lænestol, som han satte sig mageligt til rette i, før han vente fokus mod det glas der blev ham tilbudt. Han tog imod med et kort nik, før han tog en lille tår. God kvalitet. Ingen tvivl. "Ja." Lød det først før han satte sit glas fra sig på et bord og vente så igen fokus mod værten. "Logen har sit fokus på at rette op på de steder, hvor ministeriet ikke har formået at styre med hård nok hånd." Forklarede han mens hans blik opmærksomt betragtede manden overfor ham. Det var bevidst, at han ikke lagde alle kortene på bordet til en start. Det var vigtigt at være lidt påpasselig med, hvad man fik sagt højt. Måske ikke lige i dette hus, men generelt - og dog. Der var en husalf. Det virkede dog ikke som om Azazel og dette væsen havde nogle tæt relation men at der mere var tale om en praktisk gode. "Modsat andre organisationer som mafiaen og dødsgardisterne, har vi dog ingen interesse i direkte konfrontation." De var mere stilfulde ville Aurelius selv kalde det. "Så vores arbejde tager mest form i skyggerne." Havde Mr. Edwards derfor drømme om, at komme flyvende ind og redde skønjomfruer i nød som en anden actionhelt, måtte han finde et andet sted, men han virkede bestemt ikke som typen med de interesser. Tvært imod.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Azazel satte sig lidt bedre til rette i stolen og lyttede interesseret i havd Aurelius fortalt ham. Han kunne godt lide lyden af hvor dette bar hen for han måtte erkende at han hellere end gerne ville være med til at rette op på samfundet sådan at det bliv tilpasset de rette ideologier.
Den ene mundvig pegede svagt opad i et koldt, næsten hånligt smil. Det var ikke myntet på manden overfor, men rettere på det han sagde. "Ja man kan vidst tydeligt sige at der er plads til forbedringer." Indvendte han.
Ingen-konfrontation -delen fangede ligeså hans interesse. Nu havde Azazel været en del af dødsgarden for en del år tilbage og det havde bestemt ikke faldet ud til hans fordel. Han ville langt hellere sidde og trække i trådende frem for at være ude i marken og slås for livet. "Det ville passe mig ganske fortinligt. Jeg har en del penge og derved en del magt og god indflydelse på visse folk." Fortalte han galant.
Han havde folk der arbejdede i ministeriet og ærlig talt så kunne de fleste personer købes hvis prisen var høj nok. Han havde da også fået en sigelig erstatning da de inkompetente fjolser i ministeriet havde fundet ud af at han ikke havde myrdet sin kone og derfor havde siddet i Azkaban for en forbrydelse han ikke havde begået. At han så havde begået mange andre lige så utilgivelige var en anden side af sagen, men dem havde de ingen beviser for. "Jeg har i hvert fald taget min tørn i marken og må indrømme at jeg hellere vil sidde som bagmanden og få brikkerne til at passe sammen." Forklarede han kort. Dermed ikke sagt at han ikke var villig til at kæmpe for sin sag, for det var han bestemt, men han havde erfaret at der var bedre måder at opnå det man ville end at gå ud og kaste om sig med besværgelser.

[Aurelius Leon Blythe]

Begejstring ville måske være for meget at kalde Azazels reaktion, Aurelius tvivlede faktisk på, at der var meget varme i den mand, men han virkede dog vældig interesseret i det han sagde, hvilket passede Aurelius ganske godt. Det virkede til at der var tale om den helt rette mand, især til at være kølig. Det var jo ligefør hele temperaturen i rummet faldt et par grader. "Det lyder godt. Det er også den vej vi fortrækker at benytte os af. Tiden for store kampe har været." Aurelius havde ikke noget imod en god duel, men det var ikke noget han gad at gøre til hverdag og slet ikke med alt det småskravl der fyldte Londons gader. De fleste kunne jo knap bruge deres tryllestav i følge Aurelius, i hvert fald ikke til noget ordentligt nytte.
"Vi har også brug for en der kan samle brikkerne. Jeg har hørt du skulle have speciel interesse i den politiske del?" Det var et spil der kunne være dragende, men Aurelius havde sjældent tålmodighed til at se, hvordan man kunne få enderne til at mødes. Derfor var der behov for andre hjælpende hænder til lige netop denne del, især også fordi den var utrolig vigtig hvis de skulle have nogle politisk indflydelse. Azazel virkede derfor som et oplagt mand. Det var stort set også det eneste Aurelius vidste om ham, men der havde heller ikke været brug for andet. Om han havde kat, kone eller kapital var underordnet, selvom især det sidste kunne være meget nyttigt til tider.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Azazel var ikke en mand med mange gram medfølelse i kroppen. Livet havde gjort ham hård og svær at komme ind på. Den sidste der havde været tæt på ham var hans afdøde kone. Hun var blevet brugt imod ham på den værst tænkelige måde og han havde svoret aldrig at sætte sig selv i den farezone igen.
Han nikkede til Aurelius ord, "Jeg er enig," svarede han sandfærdigt, "vil man have noget stabilt som man ikke hele tiden skal kæmpe for at holde fast i, må man overbevise folk om at det er den rette vej at gå." Hvis man tog noget ved magt ville man møde modstand og den modstand ville ikke stoppe med at kæmpe til de havde fået tingene tilbage, men hvis man derimod kunne infiltrerer tingene indefra. Vise folk en bedre måde og lade dem tro at det var deres egen ide, det var der man vandt loyale følgere og loyala følgere ville ikke kæmpe imod.
Selvfølgelig ville der altid være dem der faldt udenfor, men dem måtte man finde en strategi for at holde nede.
Endnu et smil matchende det som han havde sendt Aurelius fik mundvigen til at fortrække sig. "Det er korrekt." Svarede han og tog endnu en lille nydende tår fra sit glas. "Jeg tror at jeg vil kunne være ganske nyttig hvis I kunne tænke jer at få nogle ting igennem." Hans selvtillid fejlede ikke noget, dog lød han ikke arrogant, men oprigtig interesseret i deres fortagende. Dette her var præcis sådan en chance han havde ledt efter.

[Aurelius Leon Blythe]

Det lød meget fornuftigt det der kom fra Mr. Edwards. Det var ærligtalt ikke noget Aurelius havde tænkt enorm meget over. Han var ikke den mest filosofiske type, han foretrak at handle når alle tankerne var tænkt til ende. Der var ingen grund til at dvæle ved sådan noget når planen var lagt. Derfor valgte han heller ikke at jagte emnet yderligt, men skiftede i stedet emne til noget der syntes at puste ekstra liv i Azazels ego, men hvem ville heller ikke være smigret over sådanne nogle ord?
"Har du tidligere arbejdet indenfor ministeriets mure?" Ville han høre. Man kunne vel godt kalde det en jobsamtale til en stilling Aurelius ikke var instillet på bare at give væk til den første der bød sig. Logen krævede folk der kunne deres kram og kunne føre ting ud i livet. Ellers kunne de lige så godt lukke og opgive. De ville aldrig få udrettet noget, hvis man var helt grøn og uerfaren, ikke indenfor dette felt. Her var erfaring alfa og omega. "Vi tænker også, at en del af arbejdet også bliver bare at skabe kontakter til nogle af de folk der arbejder i ministeriet, høje som lave. Selv en rengøringsdame kan være værdifuld." Aurelius forventede ikke, at Azazel ville blive venner med alt og alle, men bare få overblik og kendskab, vide hvilke tråde man kunne trække i for at få det man ønskede.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Azazel sad roligt og så lidt ind i kaminen flammer. Lod bare smagen fra whiskyen hvile på hans tunge og nød stilheden der kortvarrigt bredte sig imellem dem. Han var fast besluttet på at blive en del af dette fællesskab, det var blot et spørgsmål om hvordan og hvornår.
Forhåbentlig anså Aurelius ham som værende værdig for fortagnet, "Engang, men det er en del år siden efterhånden." Indrømmede han og vendte atter sin opmærksomhed tilbage til Aurelius.
Han nikkede til det den anden fortalte. "Jeg er enig. Folk med mindre bemærkelsesværdige stillinger bliver ofte ikke set som værende en trussel, men man kan hurtigt blive overrasket." Han tog endnu en tår fra sit glas.
"Jeg har selv en lille flok folk der lytter til mig og følger mig. Nogle af dem kan frembringe brugbare informationer." Han rettede ryggen en smule. Det var bedst at holde kortene lidt ind til kroppen frem til han havde fået et endeligt svar om hvorvidt han var inde eller ej. "Nogle af disse folk er ministerie folk." Forklarede han så.