Curtains closed

[Deleted]

@fransesca
En finere resturent på det lille torv i Paris
Omkring ved 20-tiden

---

Det havde taget lidt længere at komme ud af døren end han havde regnet med til aften. Der var godt nok undervisning frem til kl. 21 i aften, men han havde overstået sin tjans for i dag. Dog havde han haft en del papirarbejde at se til efter det nye ballethold var startet op for en lille uges tid siden. 
Fransesca virkede ufattelig engageret af hvad na havde havde set, men honestly havde han ikke haft tid til at vurderer en her undervisningstime. Ikke endnu i hvert fald.
Når han lige havde et par fritimer kunne han godt finde på at snige sig ind til de andre professoreres undervisninger og lige se hvad de foretog sig og hvordan de underviste, han opfordrede dem til at gøre det samme med ham og hinanden, mest fordi at man jo ofte kunne drage inspiration fra hinanden. 
Nu sad han så på sin absolute ynglings resturent og var ved at gøre klar til at bestille. Der var en del mennesker skønt klokken nærmede sig 8 om aftenen, men Delcan var temmelig kendt hernede så de kunne ofte skaffe ham et bord. Ikke at han var kendt udelukkende på sit erhverv, ærlig talt var det nok mere den fact at han nærmest var stamkunde hernede skønt det var et lidt halvdyrt sted, men hvilket sted var ikke dyrt i Paris. 
Dog var maden udsøgt og han glæde sig til at sætte tænderne i den bøf han havde bestilt.
Imens han sad og ventede nippede han let til det glas rødvin der stod foran ham. Han var ikke typen der var bleg for at foretage sig ting alene, faktisk nød han ganske godt af sit eget selskab. Blikket gled roligt rundt i det højlydte lokale i en søgen på alt og intet.  

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Francesca havde denne aften bestilt et bord på en af de finere små restauranter i Paris. Klokken var lidt over otte og den unge kvinde var ganske elegant lige trådt ind af døren. Ved hånden havde hun som sædvanligt sin kårdestok, men det mørke hår hang løst og bølgede denne aften pænt ned over ryggen på hende, som hun stod i pæne gevandter og en smuk grå pels, som hun for år tilbage havde fået forærende af en mentor. Godt nok havde hun for tiden ikke mange penge og livet var kaos, men om ikke andet, havde hun fået landet sig et fint job på Dempsey-teateret. Et job hun så langt så godt var ganske tilfreds med, selvom hun kun havde undervist ganske få timer indtil nu. Dette for nogle af de elever, som allerede var på skolen og som ønskede at tage lidt ballet-undervisning som ekstrafag på begynder-niveau. – Auditions, skulle hun stadig have en snak med Delcan om. Men nu stod hun så her. I pæne gevandter ved disken, hvor værtinden påstod at der ikke var noget bord reserveret i Francescas navn. ”Intet bord? Nej, men hør, jeg har altså bestilt i forgårs…” Francescas tone var skarp og insisterende men ikke decideret uhøflig. Hun vidste, hvad hun ville have og hun nød at der var en klar dagsorden og at tingene var som de skulle være. At folk ikke lod til at kunne passe deres jobs ordentligt, irriterede hende og denne værtinde endnu mere, som hun lod til at være noget forvirret. – Endvidere var tonen overfor Fransesca en smule nedværdigende, som hun blev ved med at sige den samme sætning, som om Francesca ikke forstod Fransk. - ’Vi har desværre ikke noget bord reserveret i Deres navn Miss.’ Erklærede værtinden igen. Francesca sukkede dybt. Godt nok var hun ikke helt flydende og det lød måske lidt gebrokkent med den russiske accent, som tydeligt skar igennem, men ukorrekt, var hun så bestemt ikke. ”Jeg forstod Dem godt første gang. Men jeg har lavet en reservation og så må De finde et bord til mig. Så må De jo problemløse…Eller give mig det næste ledige.” Kommenterede hun skarpt og nu lettere irriteret. Hun hadede når folk spildte hendes tid.

Pelsfrakke

Outfit

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Delcans var blevet placeret rimelig tæt ved indgangen her til aften, nik grundet det fyldte hus. Måske kunne man argumenterer om det var skæbnen eller bare held, men skønt han sad med ryggen til døren hørte han den bekendte stemme. Han høret hvordan hun debaterede med den lidt for storsnuede værtinde der påstod at der ikke var plads. Han plejede ikke selv at have nogle problemer med hende, men ærlig talt brød han sig ikke rigtigt om hende.
Hans bord til aften var ved vinduet i et u-formet sofaarrangement. Han vendte sig en smule om i sofaen og kiggede imod de to kvinder. Med et let suk rejste han sig fra sin plads og stillede sig over til dem. Hans naturlig autoritet gjorde at værtinden tav og kiggede på ham som var det ham der styrede biksen. "Ms. Alexeev kan gøre mig selskab hvis hun har lyst," sagde han i en rig tone og kiggede imod sin kollega.
Under normale omstændigheder ville han ikke blande arbejde og fritid. Det havde altid været en fast regel for ham, en regel han desværre var kommet til at bryde for et års tid siden med en elev. Dog var hun ikke længere på skolen og efter deres one-night-stand havde han ikke hørt mere fra hende. Det var helt sikkert også kun for det bedste.
Alligevel kunne han godt fornemme at dette ville ende i en langt mere akavet situation hvis ikke han trådte til. Han forsøgte ikke at være dagens helt i skysovs, men han var trods alt opdraget som en gentleman og en enkelt kollegial middag kunne jo ikke skade.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Francesca orkede egentlig ikke at stå der og lave en scene og diskutere med den storsnudede værtinde. Hun hadede den slags typer. Hun hadede at blive talt ned til, som hun blev og havde det ikke været fordi en herre rejste sig og tilbød at hun kunne sidde med ham, havde hun sikkert forladt restauranten. – Og ikke nok med at det var en herre. Så var det ikke hvem som helst. – Det var Delcan Dempsey. Hendes nye chef. Hun mærkede varmen og rødmen stig hende til kinderne, men hun valgte atter at holde hovedet højt og tilsmile ham venligt. ”Åh..Jamen, det vil jeg da ikke takke nej til.” Prøvede hun forsigtigt og hun rettede grebet som sin kårdestok lidt, før hun så ellers banede sig vej udenom værtinden og hen imod Delcans bord, samtidig med at hun knappede den flotte pelsfrakke op. Hun lagde den pænt i det ene hjørne af sofaen og hun rykkede så ellers pænt ind og sidde ved siden af Delcan i sofaen, hvor hun kunne se at han havde taget plads. Efterhånden var det også ved at være lang tid siden, at hun sådan havde spist middag med en mand. – Ikke at hun så det som en date på den måde…Men på en eller anden vis, kom hun alligevel til at tænke derpå. ”Det var pænt af Dem at lade mig sidde hos Dem. Tak skal De have.” Prøvede hun høfligt. Trods alt, var de ikke dus og først og fremmest så hun ham, som sin chef.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Delcan bemærkede godt at kvinden ikke helt vidste om hun skulle smile over at have fået en ekstra kunde eller blive irriteret over at hun "tabte slaget". Franskmænd var temmelig stolte på det punkt havde Delcan lært med tiden.
Venligt og uden nogen mening med det lagde han en blid hånd mod Francescas lend for at guide hende mod bordet. Dog så let at det næsten ikke ville bemærkes. Han passede altid på med den form for berøringer eftersom han ikke var interesseret i at ende ud i en situation hvor han skulle til at forklare sig ud af noget der ikke havde været intentionen. Det var blot en mild guiding.
Som de nåede til bordet hjalp han hende med pelsjakken og rakte den så til hende så hun kunne ligge den fra sig hvor hun gerne ville have den.
En tjener kom hurtigt ned imod dem som Delcan vinkede ham nærmere. Han havde jo bestilt sin mad så hun skulle finde ud af hvad hun ville have hvis ikke de skulle ende med at spise sammen hver for sig - eller hvad man nu sagde.
Han havde sat sig før hende, men ventede med at snakke til hende før hun havde sat sig sådan at hun ikke ville føle sig overfuset. Han sendte hende et afmålt smil, "det var så lidt, det ville være så ærgerligt at gå glip af den gode mad de har her." Fortalte han og så mod tjeneren da han nåede helt frem, han vendte dog hurtigt sin opmærksomhed imod Francesca igen, "kan jeg måske byde på et glas vin? Den er ganske udsøgt." Det var ikke fordi han forsøgte at drikke hende fuld, men det var nu meget rart med lidt selskab skønt han ellers normalt nød ganske godt af at sidde for sig selv.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Francesca smilede ganske let for sig selv ved Delcans lette berøring. Hans gestus var ikke blot galant, men også raffineret og uskyldig, som man kun kunne forvente det af en sand gentleman. Tanken gjorde hende glad. – Trods alt, var det rart at vide, at der stadig fandtes ordentlige mænd nu om stunder. Mænd, der lod til at vide, hvordan kvinder gerne skulle og ville behandles, som dette eksemplar også så venligt hjalp hende af med pelsjakken, før hun lagde den fra sig. I en rolig bevægelse rakte hun ud efter et menukort og hun bladrede lidt i det, før hun så ellers hurtigt besluttede sig og bestilte, som Delcan havde vinket en tjener overfor hende. Som han bød på vin, nikkede hun høfligt. ”Åh..Jo…Men nu er det jo heller ikke hver dag, man som kvinde får lov til at spise middag med en teater-direktør.” Forsøgte hun at smigre. Hun smilede stilfærdigt og forsigtigt flyttede hun så ellers glasset over imod sin chef, i tilfælde af, at han ville hælde lidt vin op til hende. Hun rettede lidt på en af sine mørke lokker og hun flyttede så ellers sin kårdestok lidt væk. Hun regnede trods alt ikke med at skulle bruge den lige nu. I stedet forsøgte hun at få en samtale til at flyde lidt. ”Så håber jeg blot at De er lige så godt selskab, som De er en udsøgt danser.” Erklærede hun venligt, men dog med en forsigtig drillende undertone.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Til trods for Delcans hårde opvækst havde han lært hvordan man skulle gelejde sig som et anstændigt menneske. Han havde set sine bedsteforældre bygge teaterskolen op og havde set hvordan de opførte sig som kongelige havde besøgt deres sted og han havde besluttet sig for som ganske ung at han ville være præcis som dem. Galant, veltalende, retfærdig og frem for alt en god mand. En ting var sikkert, han ville aldrig ende som sin far.
Han sendte hende et roligt smil, "det er sandt, man må nyde de øjeblikket livet byder en," svarede han med et glimt i øjet. Han var normalt en temmelig seriøs fyr, Jackson - hans storebror, ville nok mene at han var alt for stram og fint på den, men det kunne Delcan godt leve med, desuden var han komplet uenig i den påstand.
Han opfangede hurtigt hendes gestus og fyldte hendes glas op i den mængde der ville gøre enhver vindkender stolt. Han stillede flasken fra sig på bordet og holdt sit glas frem mod hendes, "skål," sagde han mildt og afventede at hun skulle imødekomme hans gestus.
Igen groede der sig et smil frem på hans læber som han stillede sit glas fra sig efter at have taget en lille tår. Han tørrede munden i ren vane med den dyre stofserviet der lå på bordet ved siden af til samme formål. "Det vil nok komme an på hvem du spørger." Svarede han og gengældte hendes smil. Hun var en spændende kvinde og nu hvor de alligevel sad her, var han da ret interesseret i at høre mere om hende. "Så De kommer fra Rusland," begyndte han og folede hænderne foran sig. "Hvad fik Dem til at flytte til Paris af alle steder?" Hans tonefald var varmt og imødekommende.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Var der noget Francesca satte pris på, så var det mænd med stil. Mænd, der kunne gebærde sig. Delcan ikke blot udmærkede sig, som gentleman, men var også allerede ved at score pluspoint i hendes bog. Han fyldte hendes glas med præcision og som han rakte sit glas imod hende, lod hun det let klirre imod hans, som hun gjorde et lille nik med hovedet. ”Skål.” Smilede hun, før hun satte glasset ganske let imod læberne og tog en tår af den udsøgte vin han havde valgt. Ganske let, uden at være for opsigtsvækkende, brummede hun lettere veltilfreds, før hun holdt glasset op og så forundret på den, som var hun overrasket over, hvor godt den smagte. Brynene hævdedes lidt, men hun lagde så atter hovedet på skrå og smilede af teaterdirektøren. ”Mhmm..Det må jeg sige…En mand af smag, Mr. Dempsey….Og det ikke blot i ballerinaer, men også vin.” Klukkede hun let, før hun atter satte sit glas fra sig og rettede lidt på sin hvide skjorte. Dette, som han begyndte at spørge ind til hendes baggrund. ”Åh…Jo, jeg har boet i Moskva i mange år, som jeg har danset på et af de bedste teatre der.” Forklarede hun roligt. ”Jeg har danset, siden jeg var helt lille og jeg følte nu, at jeg havde brug for at prøve noget andet og søge lidt udenlands….Ikke nok med at Paris er en af Europas smukkeste byer, siger man jo også at et er kærlighedens by. Måske man er heldig?” Vagt…Næsten uskyldigt, lå der en flirtende undertone i baggrunden. Ikke så det var bemærkelsesværdigt, men blot så den lå og var lettere underspillet. ”Det og så har jeg ikke verdens bedste forhold til mine forældre, så jeg trængte til at få dem på afstand.” Kommenterede hun lidt mere køligt, som hun rynkede på næsen, i lettere afsky ved tanken om dem. Hendes far havde igennem flere år gennembanket ikke blot hendes mor, men også Francesca selv. De ting de fordybede sig i nu, havde hun bestemt ingen intention om at have noget at gøre med. – Og slet ikke, når hun fornemmede at de nu blot var ude efter hendes penge, som hun havde tjent ved mange års hårdt slid. Kommentaren havde været ærlig, men også tydeligt understreget, at det ikke var noget hun ønskede at tale mere uddybende om.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Som hun førte han glasset til sine læber og nød godt af den rummelige smag vinen eftergav. Han var ikke direkte ekspert i vin, men han havde nok lidt en hobby i at smage så mange forskellige som muligt og adskille de gode fra de dårlige. Han havde da også et rimelig stort lager af vin derhjemme, hvor nogen af dem var mange hundrede euro værd.
Denne aften havde han dog taget en gammel kending. En vin han vidste smagte ham og derfor kunne han ikke undgå at smile som den tydeligvis også behagede kvinden overfor ham. "Tja man er vel franskmand." Sagde han varmt. Teknisk set var han nu sådan set brite, men altså han havde været bosat i Paris i virkelig mange år, så han følte sig mere eller mindre som franskmand.
Han stillede glasset fra sig på bordet som han intenst lyttede til hendes fortælling. Albuerne hvilede på bordkanten - det var okay så længe der ikke stod mad på bordet - og hans fingrespidser var presset imod hinanden. Det var sådan han ofte sad når han enten tænkte over noget eller lyttede.
Han nikkede kort, "Ja jeg har godt hørt om et par stykker der efter sigende skulle være rigtig gode," medgav han med oprtigtighed i stemmen, "hvilken skole gik du på?" Han var altid glad for at høre om de andre skoler isrær fordi han altid var så opsat på at forbedre sin egen.
Som hun nævnte de del med kærligheden blev blikket slået kort ned hvorefter de blå øjne atter mødte hende, "der er i hvert fald et glimrende udvalg af potentielle bejlere skulle jeg mene." Han sendte hende endnu et smil.
Modsat hende var det bestemt ikke noget Delcan søgte, den slags havde han alt for travlt til i sin hverdag. Måske det også var derfor at han sket ikke opfangede hendes tone som værende flirtende.
Ikke at have det bedste forhold til forældrene kunne han kun nikke genkendende til. Hans mor var indlagt på et psykiatrisk hospital og hans far var bindegal. "Heldigvis har man altid muligheden for at trække sig." Endte han med at svare hvilket nok egentlig også lidt var møntet på ham selv.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Francesca smilede varmt og venligt, som Delcan kom med sin lille kommentar om at være franskmand. Hun fugtrede læberne lidt, som hun fangede en lille dråbe vin, der havde forvildet sig over læben på hende og som hun gjorde dette, slog hun blikket lidt ned, før hun atter satte sit vinglas pænt fra sig på bordet. Hun foldede benene pænt over kors, så hun sad som en ’rigtig dame’ og hun rettede sig så atter lidt op, som han spurgte til hendes skolegang. ”Moskva’s største og bedste. – Bolshoi Ballet Academy.” Svarede hun let, som hun rettede på en vildfaren lok af det mørke hår. Den var ved at falde hende i øjnene, så ganske forsigtigt flyttede hun lidt på en hårnål bagved, for at sætte lokken på plads sammen med det andet i den lidt stramtandede frisure. Som han så pænt formulerede sig omkring bejlere, kunne hun ikke lade være med at klukke lidt. – Tydeligvis, var dette dog ment meget uskyldigt, som der bestemt ikke var noget sjovt i det. Tværtimod, blev Francesca nok nærmere bare en smule forlegen ved hans ordvalg og hun mærkede således også varmen stige hende til kinderne, som hun rødmede. Dette tacklede hun dog enkelt, ved blot at række ud efter vinen igen og atter nippe lidt til den. Hvordan hun helt skulle forholde sig til den del af samtalen, var hun ikke sikker på og som han så ellers sprang videre til familie-emnet, virrede hun blot lidt på hovedet. Dette tydeligvist ikke helt enig, som hun også skar en mindre grimasse. ”Det kan man vel. Men for nogle kan det være nemmere end for andre.” Tonen var lidt mere fast nu, men dermed ikke disrespektfuld. Nej. Tværtimod, følte Francesca til tider bare at hun godt kunne blive lidt træt af de folk der skulle være bedrevidende, eller havde haft et mere privilegeret liv end hende. Trods alt, kunne Delcan godt slå hende som en mand, der var opvokset med en guldske i bagen.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Delcan sad stille og betragtede hende. Hun var en interessant kvinde, men det var ikke fordi at han lagde noget i deres lille middag for to her. Hen havde ingen planer om at ligge an på hende eller nogen tanker om at dette her skulle udvikle sig til noget andet end to kollegaer der bare sad og snakkede lidt løst og fast.
Han ville ikke kaste sig ud i flere hyggestunder med folk han havde en arbejdesrelation til, Naya havde været mere end nok. Hun havde nu været sød nok omkring det og han havde ikke hørt videre fra hende efter deres aften sammen, men den slags måtte ikke ske igen, bare det at det havde været sket den ene gang havde været forkert.
Han rettede sig lidt på sin plads og kørte rødvinen rundt i glasset for at ilte den inden han tog en tår hvorefter han nikkede anerkendnede som hun sagde navnet, "det er også en god skole." Svarede han så og smilede roligt som han stilede glasset tilbage på bordet.
Et lille smil formede sig på hans læber da han bemærkede hendes milde rødmen. "De bliver vel ikke forlegen?" Spurgte han med et glimt i øjet, selvom han ikke havde tænkt sig at ligge an på hende var han ikke spor blufærdig af sig, det kunne man vel ikke som skuespiller. "Man behøver jo ikke ligge noget i en uskyldig flirt," lidt spontant fangede han hendes hånd og kyssede blidt hendes håndryg. Smilet formede sig igen på hans læber. Det havde været ment i sjov og det håbede han lidt at hun godt var klar over.
Som emnet bevægede sig ind på familen blev han dog atter lidt mere alvorlig. "Jeg tænker aldrig at det bliver nemt, men det er altid en mulighed." Svarde han blot og tog endnu en tår af vinen.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Francesca var langt fra vant til sådan at sidde og spise fin middag i selskab med andre end sig selv. Umiddelbart lagde hun ikke noget i denne lille ting med Delcan, men samtidig, var det inderst inde også lidt svært faktisk helt at lade være. Attraktiv go galant var han trods alt. Han lod til at have stil og han var velformuleret, som han også anerkendte og tydeligvis lyttede, til hvad hun egentlig fortalte. At han så endvidere tog hendes hånd og ganske let kyssede den, gjorde hende blot endnu mere forlegen. Ikke fordi hun troede at han reelt mente det, men mere fordi hun faktisk følte at hun blev helt varm indeni. Havde hun ikke været rød i hovedet som en tomat før, var hun det i hvert fald nu og strøg derfor bare forsigtigt sin håndryg lidt, som hun atter fik lov til at trække den til sig. ”Åh…Jo..Jeg…I Deres selskab, ville jeg tro at de fleste kvinder ville have svært ved at styre sig.” Kommenterede hun smigrende og hun nippede så ellers også selv lidt til sin vin, som hun måske følte at hun var kommet til at sige noget dumt. Trods alt, kunne hendes ord godt lyde lidt forkerte. ”Tilgiv mig. – Det er en sjældenhed at jeg sådan spiser middag med andre end mig selv.” Forsøgte hun, som hun rettede lidt på servietten, der lå på bordet.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det gik hurtigt op for ham at han måske havde skubbet til hendes grænser, i hvert fald kunne han se hvordan farven begyndte at sprede sig på hendes kinder og herefter rundt i hele ansigtet. Han smilede lidt undskyldende til hende. "Jeg beklager hvis jeg gik for vidt." Sagde han så og førte en hånd gennem det lettere krøllede hår.
Hendes ord fik ham atter til at smile. Nu var det ikke fordi at han blev overrendt af kvinder, jo nogen fandt ham da spændende, men det var oftest de kvindelige elever havde han erfaret, eller dem som vidste havd han foretog sig, det var jo ikke alle der var inde i teaterverden de fleste var langt mere interesseret i de skuespillere der nåede ud i deres fjernsyn.
Dermed ikke sagt at han ikke havde en del fans rundt omkring, for det havde han da, men de fleste var nu ret cool omkring ham.
"Det går lige," svarede han så med et glimt i øjet. Det var mange år siden han havde været ude og spise med en kvinde på denne måde, nu havde det jo ikke været planlagt så man kunne næppe kalde det en date. Men det var da så længe siden at han vidste at der løb rygter i krogene om at han var homoseksuel og bare ikke var sprunget ud endnu. Heldigvis lod han sig ikke påvirke af den slags, han havde bare ikke hverken tiden eller overskuddet til at skulle indlede et forhold.
Ha nikkede rolig til hende som havde hun læst hans tanker, "det kender jeg kun alt for godt. Teateret er mere en livsstil end et arbejde. Jeg bruger ikke rigtigt så meget tid på andet end det." Han trak let på skuldrene og i det samme kom tjeneren ned og placerede tallerkenerne foran dem. Delcan så på maden og kunne først nu egentlig mærke hvor sulten han var. "Det ser lækkert ud." Roste han inden tjenere med et smil atter forlod bordet.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Delcan var en ren gentleman, sådan som han gebærdede sig overfor Francesca. Godt nok, havde hun hørt at han var en mand af både stil og klasse, men alligevel, overraskede han ved at være så fandens charmerende. Gad vide, hvorfor sådan en mand lod til at være single. – Mon det var arbejdet der var for krævende? Mon han bevidst fravalgte det? Eller nød han bare at være alene? Mulighederne kunne være mange, men eftersom det ikke vedkom hende, valgte hun blot at lade det ligge. Man kunne trods alt ikke tillade sig bare sådan lige at snage i folks privatliv og lige så vel, som Delcan var galant, var Francesca på dette punkt lettere tilbageholden. Hun nikkede anerkendende til hans kommentar, der billigede idéen om at han ganske enkelt havde for travlt til at finde sig selv en livsledsager og som maden blev placeret foran dem Betragtede hun den lidt. Mhmmm..Det så godt ud. – Rigtig godt, tænkte hun for sig selv. ”Meget.” Hun nikkede bekræftende og som hun gav sig til at folde servietten pænt ud i skødet, gjorde hun en lille gestus imod Delcan. ”Jeg..Ehm…Kunne De ikke have lyst til at fortælle lidt om Dem selv Mr. Delcan..? Det er, hvis de ikke føler at jeg snager?” Spurgte hun forsigtigt.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Som hende tog foldede han også sin serviet ud i skødet. I stilhed morede det ham faktisk en smule at de lod til at have den samme tankegang når det kom til at beskytte deres tøj, just in case. Igen sippede han kort til sin vin og fangede så kniv og gaffel. Han gav sig til at skære et stykke af kødet på hans tallerken og som alt andet med ham blev det gjort med albuerne ind til siden og rank ryg som sag han med en bog på hovedet.
Igen havde han før været til ret store selskaber så det med at have den rette udståling selv når han spiste gik han ret meget op i.
Hovedet blev tippet en smule på skrå da hun spurgte ind til ham. Det var ikke fordi han var bange for at snakke om sig selv, dog var der dele af hans liv han forsøgte at glemme såsom hans barndoms år. Det havde ikke været lette tider.
"Tjo det kan jeg da godt, hvad kunne De tænke Dem at vide?" Spurgte han stadigvæk med hovedet let på skrå. Det var ikke ligefrem ofte at han sad og snakkede med andre på denne måde og da slet ikke kvinder, han gav sig bare aldrig rigtigt tid til at ses med folk og at date fordom ham så fjernt som noget nærmest kunne gøre. Måske virkede han som en mand der havde styr på livet, men når det kom til at skulle indlede forhold så var han ikke ligefrem ekspert på området. Parforhold handlede ofte om kompromiser og han ville nok aldrig blive god til at gå på kompromis. Han kunne godt lide når han fik tingene på sin måde.