Everybody loves me, please help

[Deleted]

Nogle gange var en mindre ferie rart. Andre gange ikke helt så rart. Når man var i Hogsmeade, bare for at hilse på en gammel ven, men vennen var for syg og man var taget hertil forgæves, var det ikke helt så rart. For nu skulle Erin til at overnatte et sted, og selvom hun ville foretrække en af de mindre steder, så var hun endt ved De Tre Koste, da der overraskende nok var, bare en lille smule mindre fyldt her. For nu. Hun nåede dog knap nok ind af døren før hun blev genkendt af flere der gik omkring uden for, og desværre var Quidditch en populær sport. Det hjalp ikke på det at hun havde et anderledes udseende end de fleste, både på sit hold og i forhold til hvordan man ofte så ud i det magiske samfund. Og det hjalp heller ikke at hendes hold for nyligt havde vundet en kamp og at hun havde haft stor sucess under selvsamme kamp. Så hvad der skulle have været en stille og rolig aften med en ven blev hurtigt i stedet en hektisk dag på en pub hvor hun egentlig bare gerne ville bede om et værelse. Flere mennesker ville have autografer og der var endda nogle der havde deres små, larmende børn med, der både ville have kram og flere autografer. For de fleste ville det sikkert have været fint nok, men en hovedpine begyndte at stige i hendes hoved som hun gjorde hvad de ønskede af ren og skær høflighed.

Flere gange forsøgte hun at undskylde sig, men de var ivrige og hun forstod det godt. Hun ville også have været ivrig hvis hun havde mødt en dygtig Quidditch spiller fra Landsholdet, og hvis hun ikke selv var den person, men det var hun ikke. Hun var Quidditch-spilleren og hun følte sig ret meget trængt op i et hjørne lige nu. Det var også ved at være lidt tydeligt fordi hun konstant forsøgte at komme væk og konstant kiggede over mod personen bag selve baren. Ikke for at få hjælp, men nærmere for at se om vedkommende havde tænkt sig at hjælpe andre eller om hun snart var tilgængelig, så Erin kunne skynde sig at få fat i en nøgle til et værelse. Bare fem minutter alene ville gøre underværker.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

For en gangs skyld var Athena ikke hende som stod i baren på De Tre Koste, denne sene Februar aften. Tværtimod, foretrak hun selv at servere, når der var småtravlt. Således, kunne hun bedre følge med i, hvad der skete omkring hende i krostuen og sørge for at kunderne nu også var tilfredse. Hun var dog således også mere udsat for larm og postyr og som folk pludselig lod til at flokkes omkring indgangspartiet, ændrede hendes fokus sig da også. Blikket flakkede imod døren og som hun netop havde placeret en øl på bordet, foran en stamkunde, undskyldte hun sig. Hun tog sin tomme bakke under armen, møvede sig forbi et par kunder og på vejen ned imod døren, satte hun bakken fra sig på bardisken. Hun tørrede de fugtige fingre af i sit forklæde og som de høje hæle klikkede imod gulvet, bevægede hun sig målrettet hen imod menneskestrømmen. Hun rømmede sig her ganske let, som hun spottede en ung kvinde, der nærmest var ved at blive overfaldet og hun gjorde så et nik med hovedet, som hun rømmede sig. ”Tak, så er det vidst godt.” Erklærede Athena, med en solid, men varm stemme. Med årene, havde Athena formået at fange essensen af at være en bestemt kvinde med kant, samtidig med at hun havde en bjørnemors hjertevarme. Høfligt smilede hun til den mørkhårede kvinde, som hun rettede på sit kjoleærme. ”Kan jeg hjælpe Dem, Miss?”; Spurgte hun forsigtigt. Hvor hun helt præcist havde set kvinden før, kunne hun ikke helt sætte en finger på…Men ærligtalt, gjorde det måske heller ikke så meget. Hun lod ikke til at have været videre begejstret for opmærksomheden trods alt.

Påklædning

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Der gik ikke meget længere før en kvindestemme skar gennem alle de andre der snakkede løs om hvordan hun havde fanget lynet på en virkelig fed måde og spurgte ind til om resten af hendes hold også ville komme. Hun kunne knap nok nå at svare på alle deres spørgsmål før et nyt kom og da kvindestemmen lød stod hun også med et stykke papir til en ung dreng, der så virkelig ivrig ud og senere en smule skamfuld over at have overrumplet Erin på den måde. For de havde først opdaget hvad de havde gang i, alle fans'ne, da den fremmede kvinde sagde at det var nok. Undskyldende gik de fleste, mens Erin hurtigt signerede papiret og gav det til drengen med et lettere påtaget smil. Så snart de var ude af døren, sank skuldrene også let på Erin og hun kunne heller ikke undgå et lettet, men også lidt stresset suk, før hendes blik fandt kvinden der havde stillet hende et spørgsmål. Hun havde overhovedet ikke fanget det og stod et øjeblik dybt forvirret, før det gik op for hende, at kvinden arbejdede her og at hun nok ventede på et svar.

"Øhm..." hendes stemme falmede da hun så at der også var en del mennesker herinde og det var næsten som om at hjernen bare sagde nej, da hun følte sig komplet overstimuleret. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, anede knap nok op og ned eller højre og venstre og hendes blik flakkede stresset rundt indtil hun tog sig til begge tindinger med et lidt nedslået blik. Om det var pinligt at stå sådan, midt i en samtale, midt på en pub, var ikke noget, hun tog sig af. "J-jeg ved det ikke!" udbruddet kom lidt højere end forventet og hun blev nærmest forskrækket over sig selv, før hendes blik omgående blev undskyldende. "Undskyld.. Undskyld, jeg ved det ikke.. Kan... Kan jeg få noget at drikke, eller et sted at sidde eller..." igen kiggede hun undskyldende efter at have fanget sig selv i at rable løs.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Spurgte man Athena, behøvede man ikke at være et geni for at se, at den unge mørkhårede kvinde følte sig presset og trængt op i en krog. Sukket, de flakkende øjne, kropsholdningen og ikke mindst den forsinkede reaktion og tøvende svar, var nok for at lade Athena få lidt medlidenhed med kvinden. Hvad end hun var berømt for, kunne det ikke altid være helt nemt. Tværtimod, ville Athena aldrig ønske sig at være i sådan et menneskes sko. – Altså jo…For nogle, var det da sikkert livet….Men for andre, måtte det til tider også være belastende. Øjenbrynene skød lidt forundret i vejret, ved den unge kvindes udbrud og et øjeblik, lå ansigtet således i alvorlige folder. Hun rystede det dog hurtigt af sig og hun tilsmilede atter stille og roligt kvinden en smule, før hun nikkede og blidt lagde en hånd på hendes ryg, for at guide hende, som hun gjorde en lille gestus med hånden op imod baren. ”Kom, tag en dyb indånding, så laver jeg en ingefærsøl til dig, min ven.” Smilede hun varmt, før hun fulgte den mørkhårede kvinde op i baren, hvor hun placerede hende på en stol i hjørnet. Hun bevægede sig så selv om bag disken, hvor hun gav sig til at blande en ingefærsøl med samme store omhu, som altid. ”Jeg er for resten Madam Blackwood…Jeg er indehaver af stedet her…Men du er velkommen til at kalde mig Athena.” Erklærede hun venligt, i håb om at det ville få den mørkhårede kvinde til at falde lidt bedre til.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det alvorlige udtryk i kvindens øje tegnede ikke godt. Erin brød sig ikke om at snakke højlydt eller vredt til andre mennesker, især ikke hvis det stødte eller sårede dem. Der var kun få mennesker, hun havde det sådan med, og dem havde hun også cuttet kontakten til fuldstændig. Med undtagelse af én, og det var udelukkende fordi han havde sagt undskyld. Hun var et kort øjeblik bange for at blive smidt ud, men så fik kvinden det venlige smil på igen, og hun kunne tage den med ro, mens hun blev ført mildt hen til baren og placeret. Det gjorde det meget nemmere, at beslutningen bare blev taget for hende, for hun havde ikke selv særlig meget styr på hvad hun ville og skulle. I stedet for at sige noget som helst satte hun sig bare og forsøgte at få hovedet i ro i stedet for at være så overstimuleret. Det gjorde hende helt træt, som om at hun havde været ude til selve Quidditch-kampen og ikke bare havde stået her. Tasken som hun havde haft i hånden, blev placeret lige ved siden af stolen og hun lænede sig ind over bordet for at slappe lidt mere af. Det flakkende blik faldt lidt mere til ro, især efter hun havde fået tid til at gnide sine tindinger lidt.

Efter at have fået at vide, at kvinden var indehaveren, var det nu meget heldigt at hun ikke var blevet vred før. Det kunne have landet Erin nok en gang i suppedasen, for så havde Madam Blackwood været komplet i sin gode ret til at gøre præcis hvad hun ville ud af situationen. Men det så ud til at hun ikke tog noget af det der var blevet sagt og gjort ilde op og det var sådan set meget heldigt. Erin havde ikke lyst til at gå uden for sin mængden af fans der havde opdaget hvem hun var. Selv herinde kunne hun godt se at nogle af folkenes blikke hvilede på hende, men efter det show der lige var sket havde de nok bedre tanker end at tage kontakt til hende. I hvert fald for nu. Selvom Madam Blackwood talte, var Erins blik næsten fastlåst til øllen der blev blandet op foran hende, som havde hun en stirrekonkurrence med den.
"Okay.. Jeg hedder Erin Wakefield," og så var bomben smidt. Hun havde med vilje sagt det lidt lavt, mens hun stadig stirrede på Madam Blackwoods hænder. "Undskyld det der før... Med de mange mennesker og mit råberi.. Jeg råber ikke normalt,"selvom hun lige havde sagt undskyld, så havde hun stadig skide dårlig samvittighed.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena betragtede ud af øjenkrogen ganske diskret den unge kvinde, der nu sad i hendes bar. Umiddelbart, vurderede kromutteren hende til at være omkring de 30. En kvinde, der lod til at have det lidt svært i store folkemængder. – Ikke at Athena dømte hende på et, men det var da alligevel lidt frustrerende at se et menneske, der lod til at mangle lidt overskud eller energi på den måde. Selv nød Athena til tider også at være alene. – Om end hun størstedelen af tiden alligevel savnede en at tilbringe sin tid sammen med. – Én, som kunne berige hendes tilværelse lidt, nu hvor hun ingen børn havde. I løbet af den seneste måneds tid, havde hun dog alligevel været ude og ses med flere venner og bekendte, end ellers. Hun havde mødt Aurelius Leon Blythe , været ude og spise med ham og ikke mindst, havde han faktisk også ganske uskyldigt overnattet hos hende. – Hvor hun helt havde ham, lod dog så til at være spørgsmålet. Hun rakte øllen indover disken, som hun blev færdig med at blande den op og hun smilede ellers bare varmt til den mørkhårede kvinde. – Beroligende, som hun fejede hendes undskyldning lidt af. ”Åh..Tænk ikke på det…Jeg kan selv være lidt vanskelig til tider.” Svarede hun venligt.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Fordi hendes blik var fastlåst på øllen, fulgte hun også med i at den blev rakt mod hende. Hun tog med det samme imod den og tog en lille tår før hun stillede kruset på bardisken foran sig. Nu hvor hun sad ned kom overskuddet lidt mere tilbage, specielt da Madam Blackwood nævnte, noget mysterisk, at hun også kunne være vanskelig til tider. Dette fik sat en nysgerrighed i gang hos Erin, der, akavet og socialt udfordret, som hun nu engang var, kom til at lave hvad andre ville anse som en faux pas: "Vanskelig? Hvordan? Du ligner ikke én der er vanskelig," hun opdagede overhovedet ikke hvordan hun havde spurgt meget direkte, men samtidig følte hun til gengæld, at det var en noget begrænset forklaring hun havde givet. I stedet for bare at holde munden lukket oven på dét, hun lige havde sagt, så fint og rent ud af posen uden at pakke det ind overhovedet, forsøgte hun med det samme at forklare hvad det var, hun mente med sine ord.

"Jeg mener.. Du har et flinkt ansigt, og teknisk set kunne du have smidt mig ud oven på den scene jeg lige har skabt og efter jeg råbte af dig.. Men det gjorde du ikke, så jeg synes altså ikke du er vanskelig," endnu en gang var der ingen fortrydelser eller pinlig berøring over at være så direkte i hendes ansigt. Det var jo også ved at være længe siden, at hun sidst havde fået kommentarer over hvordan hun talte lidt for direkte eller for mærkeligt til folk. Tilbage på Hogwarts var hun ofte blevet drillet over det. At hun stammede engang i mellem, og at hun ikke kendte særlig meget til, hvordan man begik sig i en social situation. Det var ikke noget, hun havde lært som lille. Hendes forældre havde haft for meget opmærksomhed rettet mod hendes lillebror til at bruge tiden på at fortælle hende hvad normal pli og høflighed var.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena kunne ikke lade være med at blive lidt rød i kinderne ved kvindes ord. Hun klukkede lidt for sig selv, ved tanken om, hvordan hun eksempelvis havde hældt en øl udover Aurelius her i krostuen, fordi hun havde overhørt ham indirekte kalde hende billig, efter at han havde lokket hende lidt mere end bare nusseri den første aften de havde mødtes. Tanken fik det stadig til at sitre lidt i hende, men hun havde valgt at lægge det bag sig og hun forsøgte således at hende det til noget positivt. – I dette tilfælde, så hun det blot som et eksempel på lidt for højt temperament. ”Tjoo…Jeg havde eksempelvis en episode for en uges tid siden, hvor jeg…Hvor jeg hældte en øl i hovedet på en jeg nu ses lidt med…jeg overhørte ham tale respektløst om mig og på det punkt kan jeg desværre være lidt sårbar.” Erklærede hun, i håb om at det ville få den anden kvinde til at føle sig lidt bedre til mode. Nogle gange, var det trods alt rart at høre, at man ikke var den eneste der kunne overreagere lidt på diverse ting og sager. Hun bed sig lidt nervøst i underlæben, som hun eftertænksomt nu stod og lænede sig lidt ind over bardisken, som om de havde en fortrolig snak. Trods alt, var det ikke alle der behøvede følge med i samtalen, synes Athena. Hun var flov nok over sin opførsel overfor Aurelius på det pågældende tidspunkt, uden at hun følte hun behøvede fordømmelse fra flere mennesker udefra. ”Desuden skal der meget til, før jeg smider folk ud…” Smilede hun forsigtigt.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det virkede heldigvis heller ikke til, at Madam Blackwood tog dette ilde op, i stedet klukkede hun og blev helt rød i kinderne. Hvorfor vidste Erin ikke, for hun havde jo sådan set bare sagt sandheden ud fra hvad hun vidste. Hun smilede selv en smule over den lave klukken, men det blev ikke til meget mere end det, grundet hendes reserverede natur.
Madam Blackwoods fortælling om øllen gjorde omgående Erin eftertænksom. Med det samme fortrød hun, at hun ikke havde gjort det samme da hun havde haft familiemiddag et par år tilbage og alene tanken om at hun måske kunne få muligheden hvis der nogensinde kom en næste gang gav hendes et djævelsk glimt i øjnene da hun nikkede et par gange. "Gad godt have set hans ansigtsudtryk.." at det ikke var rettet mod den person hun havde talt om, men nærmere hendes egen far, var nok ikke noget, Madam Blackwood ville lægge mærke til, andet end at Erin stadig havde et lidt distanceret udtryk i ansigtet, før et lille grin undslap hendes læber, både på grund af fortællingen, og fordi hun levende forestillede sig sin far se forvirret og oprørt ud over at have en øl i hele ansigtet.

"Hvad gjorde han, da du hældte din øl ud over ham? Jeg mener, smed du ham ud bagefter?" hun ville faktisk gerne høre hele historien, selvom det måske var lidt for meget at bede om, og selvom hun med det samme linkede den til noget helt andet. Hendes hoved var lidt over det hele, men ikke desto mindre var hun stadig meget nysgerrig anlagt, og det her var en ret god isbryder følte hun. Det hjalp også lidt på hendes hovedpine at snakke om noget andet end autografer og hende selv konstant. "Hvad er din skostørrelse? Hvilken kost ville du rådgive en ny Quidditch-spiller at investere i? Hvad er din livret?" hun havde næsten oplevet at få alle spørgsmål i verden kylet i ansigtet og det var meget mere rart at snakke om det her i stedet for at skulle stå i centrum selv.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena overvejede sine ord lidt. Det lidt underligt at stå og udlevere sig selv på den her måde overfor en fremmed synes hun, men kunne hun hjælpe andre med at få en bedre dag, gjorde hun gerne hvad hun kunne. Godt nok, var Athena normalt en ret reserveret dame, men hun nød alligevel denne afslappede samtale og hvordan der lod til at indfinde sig lidt ro hos kvinden overfor hende. Den lidt fraværende attitude bemærkede hun godt vagt, men hun valgte ikke at kommentere på dette, eftersom hun ikke ønskede at være uhøflig. – Desuden kunne det jo være at kvinden dannede sig sine egne billeder i hovedet af episoden. Selv, kunne hun kun alt for tydeligt stadig høre Aurelius’ sprutten for sig, samt se hans måbende ansigtsudtryk. ”Faktisk, var det ikke min øl…Men hans egen, som han sad og drak med nogle venner…Han gloede først dumt på mig, men han rejste sig så ellers og fulgte efter mig op i baren, som han forsøgte at undskylde…Og så bad han om et håndklæde.” Svarede hun roligt, selvom hun ikke kunne lade være med at le. ”Jeg nægtede at ville es med ham igen og alligevel dukkede han op den næste dag hjemme hos mig i jakkesæt, med en baby-niffler i lommen og inviterede mig ud og spise…Så meget, fordi han vidste jeg havde en forkærlighed for de små dyr…” Smilede hun for sig selv. ”Han er lidt en speciel type…” Tænkte hun højt. – ”Men ikke på nogen negativ vis…Jeg kan bare ikke helt finde ud af ham.” Forklarede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Erin kunne for en gangs skyld godt se den lette tøven i Madam Blackwoods ansigt, men hun sagde ikke noget til det. I stedet lod hun kvinden tage det i sit eget tempo, om hun ønskede at fortælle mere eller ej. Men hun håbede da på at høre mere om det. Og det viste sig da også, at hun var heldig, for der gik ikke længe før hun fortalte videre og Erin kunne ikke undgå at fnise, både da hun fortalte at det faktisk var mandens egen øl og da hun nævnte at han bad om et håndklæde. Hun kunne ikke helt forestille sig hvad hun ville have gjort i den situation. Måske bare give ham håndklædet og bede ham og at gå af helvede til? Men det var vel også på en måde det, Madam Blackwood havde gjort. At han så havde vist sig stædig og var dukket op dagen efter var en drejning i historien, som Erin ikke forventede. Men det lød samtidig som noget taget direkte ud af en romantisk bog. Hun så nu mere eftertænksom ud. Hun havde aldrig oplevet nogen gøre sådan noget for hende. Faktisk havde hun aldrig oplevet noget, der var taget direkte ud af en romantisk bog, for hun havde aldrig rigtig haft nogle flirts eller kærester. Og hun var ret sikker på at det var fordi hun var så akavet og senere i livet, fordi hun havde så rygende travlt med sin karriere.

"Han lyder lidt som en håbløs romantiker," røg det ud af hende, igen lidt direkte. Denne gang kunne hun dog godt se, at det måske var lidt grænseoverskridende. "Men.. Det må vel have været.. Rart? Eller ikke?" Erin vidste virkelig ikke om hun ville have fundet det rart. Hun forstod sig ærligt talt ikke på den slags. I stedet for at forsøge, tog hun endnu en tår af ingefærøllen og der lød et suk fra hende kort efter. Præcis som tilbage i skoletiden. Hun havde faktisk ikke rigtig været her i Hogsmeade siden. Eller fået en ordentlig ingefærøl. "Den smager som dengang man var på Hogsmeade weekendture.. Du ved?"

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena smilede roligt til Erin, som hun sad og fniste af hendes fortælling. Om ikke andet, var det da altid noget, at nogle andre kunne få noget at grine af, når nu Athena fandt det mindre sjovt. Hun brød sig ikke om at blive ført rundt i manegen og ikke at kunne finde ud af folk og sådan var det desværre med Aurelius. Hun kunne ikke helt finde ud af ham, på trods af at han virkede ganske okay på bunden. Lige nu, var hun dog også lidt af den opfattelse, at han stadig bare gerne ville i seng med hende og at det var der hovedparten af hans interesse lå. At den måske lå mere hos hendes kropslige goder end hos de mentale. – Bare tanken, fik hendes humør til at dale og smilet blegnede derved også lidt. Hun kom således også til at fnyse lidt af Erins kommentar. ”Håbløs romantiker…Må jeg være fri. Det tror jeg nærmere må være mig…” Kommenterede hun og for sig selv, fumlede hun lidt med et viskestykke, som lå på hendes side af bardisken. ”Jeg ved ærligtalt ikke, hvordan jeg har det med ham…Eller det hele i det hele taget…Jeg tror ikke rigtig han er min type. – Han lader til at være en mand der gerne vil have et lystbetonet forhold.” Prøvede hun i et forsøg på at forklare sig, så det ikke lød alt for sjofelt. Til kommentaren om øllen nikkede hun. ”Gammel familieopskrift.”

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Da Madam Blackwood's smil blegnede, troede Erin med det samme at hun havde sagt noget forkert og hun undlod derfor at spørge videre ind til det. Hun vidste godt at der var et tidspunkt hvor andre mennesker blev trætte af hvad hun sagde, men hun forstod bare aldrig hvor grænsen lå. Det skete altid først bagefter, når de havde følt sig stødte og ikke ønskede at snakke mere med hende. Hun var næsten helt nervøs for at det var det samme tilfælde her, for hun kunne godt lide Madam Blackwood. Og hun respekterede hende, hvilket var det vigtigste af det hele.
Hendes fnys var nok til Erin troede at nu havde hun virkelig jokket i kagen. Hun sænkede blikket lidt ved ordene og skulle lige til at undskylde idet Blackwood snakkede videre, som tænkte hun nærmest højt. Og skønt Erin ikke helt kunne sætte sig ind i hendes situation, så troede hun vist nok at hun forstod det. At manden ikke var klar i sine beskeder. Og hun kendte også til princippet i et lystbetonet forhold, for det var netop den slags forhold hun overhovedet ikke ønskede sig. Hun havde aldrig elsket nogen og hun var bange for at det aldrig ville ske. Men hun ville heller aldrig bare nøjes med en skal af "the real deal".

"Jeg kender ikke rigtig til kærlighed.. Men.. Er det ikke vigtigt at man elsker hinanden mere end bare på overfladen?" det var i hvert fald dét hun havde læst sig frem til. Hun kløede sig lidt i nakken og kiggede derefter forvirret op på Athena. "Jeg mener... Vil du ikke hellere være i et forhold hvor du er tryg i stedet for at du ikke ved hvor du har din partner?" spurgte hun, før hun nåede at stoppe sig selv. Hun var virkelig tæt på at give sig selv en dumflad bagefter, for nu var hun skam godt klar over at hendes spørgsmål var ALT for dybe. "Undskyld hvis jeg spørger.." ordene væltede ud af munden på hende og hun skyndte at tage en tår mere af sin ingefærøl for at få sig selv til at holde kæft mens hendes blik virkede lettere skamfuldt.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena var langt fra og overhovedet ikke typen, der normalt delte ud af sit privatliv. Tværtimod. Hun nød at holde kortene tæt til kroppen og at værne lidt om det der nu var private anliggender. Stille og roligt, bevægede hun sig om på den anden side af baren og med viskestykket stadig i hånden, tillod hun sig så ellers, at tage plads ved siden af Erin. Trods alt, var hun indehaveren af baren og der var ikke rigtig nogle udover hendes kompagnon, som kunne brokke sig over, hvis hun lavede for lidt. Hun svang benene elegant over kors, som hun satte sig og gjorde sig det lidt mageligt til rette i barstolen og hun fumlede så ellers lidt ved viskestykket, som hun overvejede den unge kvindes ord. Disse fik Athena til at smile svagt og eftertænksomt, rettede hun lidt på en af de rødblonde lokker, som hun førte om bag øret. ”Jo…Jo det er. ” Kommenterede hun og som blikket flakkede lidt rundt i krostuen, bed hun sig selv i læben. Hun sukkede, men vendte så atter blikket tilbage imod Erin. ”Nej..Nej, det er okay…Jeg….Det med mænd er bare ikke så nemt, synes jeg. – Jeg har altid været uheldig og jeg er ikke sådan én, som de gider over længere perioder.” Fortalte hun, som hun for sig selv tænkte lidt tilbage på sine unge dage. – Dengang, hvor hendes ungdomskæreste Grayson var hoppet på en anden kvinde, fordi han var blevet utålmodig med Athena, som ikke ønskede at gå i seng med ham udenfor ægteskab.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det så ikke umiddelbart ud til, at Athena havde noget problem med de meget dybe spørgsmål. Men Erin vidste heller ikke helt om hun havde ret i den antagelse, for hun havde altid svært ved at læse folks ansigter og adfærd. Det var så alien for hende. I stedet kom den rødhårede kvinde om på den anden side af baren og satte sig lige ved siden af hende, hvilket hun både fandt lidt underligt, men også hyggeligt på en sær måde. Det var rart nok. Og så begyndte hun ellers at fortælle hvordan hun egentlig havde det med mænd og Erin var dybt overrasket til at starte med. For det var præcis også sådan hun havde det med dem. Der var ikke nok følelser involveret. Det sagde hende absolut intet og som hendes tanker vandrede hen mod det, dukkede der gamle minder op. Gamle, grimme minder. For andre var det måske fine minder, men for Erin var de ikke rare at tænke på. Hendes blik faldt til bordet, stirrende tomt på det mens en længere tavshed opstod efter Athena havde stoppet med at tale. Erin var næsten helt væk i dem.
En dreng på hendes alder. Hogwarts. 17 år var de. De havde været "kærester" i to ugers tid og han havde besluttet sig for, at de skulle prøve det. Erin var ikke helt så sikker. De havde knap nok kommunikeret med hinanden i de to uger de havde været sammen, men nærmere bare kysset hinanden hver gang de var i hinandens selskab. I starten havde Erin troet, at det var kærlighed, at det var sådan, det skulle være. Men efter de havde prøvet det, var han ikke længere interesseret og hun forstod det ikke. Hun havde forsøgt at få en forklaring og der gik en hel uge hvor han bare efterlod hende i kulden. Hvor hun intet forstod.

Og så var bomben faldet. "Jeg gjorde det, for Shaun sagde jeg ikke turde være sammen med dig.. Det var bare et væddemål, Erin, forstår du det?". Hun havde slået ham. Rigtig, rigtig hårdt. Nogle mænd fra Slytherin var åbenbart bare ikke værd at samle på, for det her havde været et enormt brud på hendes tillid, især da hun havde set blikkene der kom fra ham og hans vennegruppe. Hvordan de blikke bredte sig til flere elever, fra Slytherin. Nogle fra Ravenclaw. Endda nogle fra hendes eget kollegie. Det havde ødelagt hende.
Hun var kommet tilbage fra det dyb, men hver gang hun tænkte på det, gjorde det ondt, dybt ind i sjælen og et spørgsmål var konstant i hendes hoved: "Hvad ER kærlighed overhovedet?". Hun vidste det ikke. Hun forstod det stadig ikke. Lige gyldigt hvor mange bøger hun læste om det, så fungerede det bare ikke i hendes akavede hoved. "Det er jeg vel heller ikke.." mumlede hun sagte, mens hendes finger gled fraværende hen over bordet, mærkende det træ det var lavet af. "Nogle mænd er bare nogle hadefulde ondskabsfulde typer," denne gang blev det sagt lidt mindre sagte og med lidt mere følelse af vrede i stemmen.