Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 5, 2019 18:47:37 GMT
Kingston palæet var et stenhus med flotte detaljer. Der var en port ude foran, så uvedkomne ikke kom ind på grunden, og der var i det hele taget meget pænt. Det var lige i Richard Kingstons ånd, den mand der nu var 'hoved' for 'klanen'.
Han trådte ud i baghaven. Eller snare terassen. Der var i hvert fald ret fancy looking. Stenterasse, og lige foran det hele en stor pool. Det var lige noget der pleasede rigmanden i ham.
Som han gik rundt derude, så han sig lidt omkring. Han havde nyt udsigten mange gange, så derfor faldt hans øjne på noget, som ikek plejede at være der. Der lå et ur på en af liggestolene.
Han rynkede næsen displeased, og gik hen til den liggestol. Han løftede uret op og inspicerede det nøje. Det var et mandeur. Hvem hundrede havde bragt mandligt bekendtskab ind i hans hus? Han vendte sig om, og gik med stormende skridt mod huset, mens han kaldte en enkelt gang, brølende:
"Lorelai! Hvad er dette her?!" |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 5, 2019 19:09:40 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures 
Lorelai lå og slængede sig på chaiselongen i stuen, som hun lå og læste. I dag var slap-af-dag, efter at hun havde tilbragt det meste af aftenen forinden sammen med Lawrence Von Nobel. Det røde hår lå spredt ud over puderne og hun nød faktisk bare stilheden for sig selv, sammen med en godt glas. – En god årgang, hun havde snuppet fra sin fars vinkælder. – Trods alt, lod han alligevel ikke til at have styr på, hvad han havde og ikke havde dernede, så indimellem tillod hun sig at ’låne’ en flaske. – Selv hvis han opdagede det, plejede han ikke at blive sur. – Med årene, havde hun langsomt lært, hvordan hun snoede ham om sin lillefinger, selvom der også var dage, hvor temperamentet lod til at koge over. Hun sukkede dybt, som hun synes at høre sin far råbe ude fra terrassen af. Fandens også….Dage som i dag, hvor hundehvalpe-øjnene ikke lod til at ville hjælpe på noget. Hun smækkede sin dog sammen, satte sig op og hun tog så ellers en god tår af sin vin, før hun rejste sig. ”Ja?” Tonen var blød. – Sukkersød og uskyldig, som hun skævede lidt imod terrassedøren der førte direkte fra stuen og ud til baghaven, hvor poolen også var.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 7, 2019 19:09:07 GMT
Richard stormede ind i stuen, direkte fra terassen eller hvad man nu kaldte det, og hen til chaiselongen, som Lorelai lå på. Hun havde et glas vin, en flaske og en bog ved sig, men ingen af tingene interesserede ham. Han vidste godt, at hun indimellem snuppede vin fra kælderen, men det generede ham ikke.
Han så vredt på hende, men blødte lidt op, da han så hende. Hun var trods alt hans eneste datter.
Så løftede han uret op, og holdt det mellem pege- og tommelfinger foran hende, og pegede på det med den anden hånd for ligesom at understrege, at det var det han talte om.
"Hvad er dette?" spurgte han i en lav rumlen, som han ikke helt kunne finde ud af, om han skulle være sur eller ej. Dog var der vredesrynker i panden, som gjorde det klart, at han ikke var pleased. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 7, 2019 20:42:20 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
Lorelai så letterede chokeret op på sin far, som han gjorde sin entré. Manden så helt forkert ud i hovedet og ikke nok med at tonefaldet var irritabelt, sagde hans blik også det hele. Hun spærrede øjnene lidt op ved synet af Lawrence’s ur, men forsigtigt rejste hun sig så og bevægede sig over imod sin far. Med høje stiletter på, var hun dog stadig lidt lavere end ham. – Ganske let, kunne man høre skoene klikke imod stengulvet. ”Øhm…Et rolex tror jeg?” Forsøgte hun, med et prøvende uskyldigt smil, som hun rakte en hånd ud og ganske let fjernede et fnug fra faderens jakkesæt. ”Jeg havde bare et par gæster på besøg efter festen i ministeriet igår, far…Du ved…Lidt snak og champagne. Én af gæsterne må have glemt det efter vi tog et dyp i poolen.” Forsøgte hun. Godt nok, var Lorelai dygtig til at lyve og manipulere sig ud af ting, men hun vidste også godt at hendes far var en skarp kritiker. Forsigtigt, rakte hun ud efter uret.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 9, 2019 14:02:32 GMT
Richard smilede bredt af Lorelais overraskelse. Det så ud til, at han havde fanget hende i noget interessant denne gang. Noget hun meget tydeligt ikke ville dele. Men hvad var han ikke helt sikker på. Dog var han helt sikker på en ting: Lorelai havde haft herrebesøg.
Og det var Richard bestemt ikke tilfreds med. Medmindre det var en højtstående mand altså. Det kunne han måske godt lokkes til. Desuden ville han helst, at hun var sammen med en mand med status. Hans værste mareridt var at finde hende sammen med en halvblod eller en mugglerfødt, eller, Gud forbyde det, en blodforrædder.
"Så meget har jeg fanget, min kære. Hvis er dets?" spurgte han så lidt mere alvorligt, fuldstændig ligeglad med at hun fortalte, at hun havde haft besøg af flere fra ministeriet.
Kendte han hende ret, så havde hun haft herrebesøg. Igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 9, 2019 15:00:39 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
Det var langt fra en tilfreds Lorelai, som stod overfor sin far. Tværtimod. Hun var ikke i humør til at skændes og hun vidste at det typisk var sådan det endte ud, når hun havde haft en mand med hjemme en gang eller to. Det var ikke fordi hun gjorde det ofte, tværtimod, men spurgte man hendes far, så han hende nok stadig helst som jomfru. At hun datede lidt her og der, lod ikke til at hue ham det mindste, men lige dette, havde hun alligevel håbet på at kunne have holdt skjult. Trods alt, var det en Von Nobel hun havde haft besøg af og vidste hun noget med sikkerhed, så var det at hendes far ikke brød sig om familien. Hvorfor, var så et andet spørgsmål. Til sidst, snuppede hun dog uret ud af hånden på ham og hun så så ellers køligt på ham. ”@lawrence1 ." Sagde hun så, som hun vidste at det nok ville komme ud til sidst anyway.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 9, 2019 16:30:59 GMT
Richard kneb øjnene sammen, og spærrede dem så alligevel op i overraskelse. Han havde ikke forventet, at det ville være så let at få hende til at indrømme hvem det var. Og han havde heller ikke forestillet sig, at det kunne være en Von Nobel, som hun havde haft på besøg. Og så i hans hus!
"Lawrence Von Nobel," sagde han langsomt, som om det tog ham lidt tid at fatte hvad hun havde sagt.
Han havde ikke noget imod, at hun datede, så længe hun datede passende mænd og ikke gik i seng med dem. I hans hoved var hans lille pige stadigvæk jomfru, hvilekt hun selvfølgelig ikke var i virkeligheden, men han lod som om.
"Von Nobel?!" sagde han så lige dele forvirret og vredt, som han så uret blive snuppet ud af hånden på ham "Har du slæbt en Von Nobel herhjem?!"
Han blev langsomt vredere og vredere, og det viste sig ved, at hans stemme hævedes. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 9, 2019 23:39:08 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
Lorelai betragtede sin far lidt, som hans ansigtsudtryk formørkedes. Hun rynkede lidt på næsen heraf, men hun lod så atter blikket falde lidt på uret, før hun vaklede et skridt bagud, som hendes far igen valgte at hæve stemmen. Hun rynkede på næsen og lidt utilfredst, betragtede hun ham, som hun rettede på sit røde hår. ”Hvad hvis jeg har? Han var godt selskab…Ham og et par andre….” Forsøgte hun at forklare, om end hun forsøgte at lyve sig ud af det. Trods alt, behøvede hendes far ikke at vide, at hun og Lawrence havde haft samleje i poolen. – Og da slet ikke, at det var hende, der havde lagt op til det i første ombæring. Desuden, vidste hendes far som leder for en af ministeriets afdelinger, nok også godt, hvem der var leder for de andre afdelinger, og således også, at Lawrence var gift. ”Desuden er manden gift. – Jeg kunne da aldrig drømme om at prøve på noget! Selvom, jeg ikke forstår, hvad du har imod hans familie. Hans blod er rent, han har penge, han er af ganske godt navn..” Forsøgte hun at forsvare sig. Det, selvom det nok gik lidt imod at hun påstod, at de ikke havde lavet noget.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 10, 2019 14:44:29 GMT
Richard betragtede hende varsomt, som hun trådte et skridt baglæns, væk fra ham. Det var nok også det klogeste. Tænkte han. Han kunne blive ret gal. Det kunne han altså.
"Hvem var her da ellers?" Hun gjorde klogt i at sige sandheden, for han ville tjekke det.
Hans øjenbryn var løftet spørgende, men hans stålgrå øjne sagde, at der ikke var plads til diskussion, overhoved. Han var trods alt en hård mand, og han brød sig ikke om, at hun mængede sig med Von Nobel. Eller med mange mænd generelt. Hun skulle jo helst ikke få rygte som en tøjte.
"Gift? Ja, men det er endnu en grund til at holde dig fra ham. Hans familie er ikke noget at samle på."
Han havde ikke tænkt sig at diskutere grunden til hans had til Von Nobel med hende. Men om hun opsnappede den holdning var svært at sige, for han udstrålede det ikke ligefrem. Kun lidt modvilje. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 10, 2019 16:57:52 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
Pis også. Lorelai skar en ufrivillig grimasse og stolt, blev hun tavst stående, som hun foldede hænderne på ryggen og knugede uret i sin højre hånd. Hun hadede virkelig at stå til regnskab for ham. Hun hadede det. Hun var voksen og hun burde kunne gøre som hun ville. – At det så ikke passede ind i hendes fars planer for hende, måtte bare være ærgerligt. ”Det rager ikke dig.” Svarede hun derfor bare tørt, som hun sank en klump. ”Det kommer ikke dig ved, hvem jeg ser.” Svarede hun.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 10, 2019 18:02:04 GMT
Richard kneb vredt øjnene sammen, og nærmest hviskede: "Hvad sagde du?!"
"Det rager mig i den grad hvem du ser, så længe du bor her. Og det rager mig i den grad, når det er i mit hus du ser dem!" brølede han vredt.
Så pegede han på gangen, mens han tilføjede: "Og gå på dit værelse, jeg vil ikke se dig andre steder før aftensmaden!"
Man skulle tro, at han ville gå sin vej, men nej, ikke Richard. Han blev stående og ventede på, at hun gjorde præcis som han sagde. Han forventede, at hun lyttede til ham og adlød ham. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 10, 2019 18:21:51 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
"Nej." Lorelai blev uden tøven stående foran sin far. Bange for ham, var hun trods alt ikke, selvom mange andre måske var det. Trods alt, vidste hun godt at hun efterhånden var nødt til at begynde at stille op for sig selv, hvis ikke han skulle tage styringen over hele hendes liv. – Tog hun ikke meget fejl, var han allerede i gang med at arrangere et ægteskab for hende også og det var hun så bestemt ikke interesseret i. Derfor blev hun også stående, som hun udfordrede hans autoritet. ”Og hvad bliver det næste, huh?! At du gifter mig væk til en gammel stodder på din egen alder?!” Bed hun.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 10, 2019 18:40:46 GMT
Richard stod bomstille, stadigvæk pegende mod gangen. Han fattede virkelig ikke, at hun sagde 'nej'. Hun skulle jo høre efter! Adlyde! Det var hendes pligt. Ligesom det var hans pligt at opdrage hende, og få hende ordentligt gift.
"Du siger 'nej'? Dit ulydige barn, gå på dit værelse!" råbte han vredt, og pegede igen mod gangen.
"Hvis det er den eneste der er af ordentlig stand så, ja! Du skal giftes ordentlig, Lorelai, om du vil det eller ej! Jeg vil jo bare det bedste for dig!" brølede han, men denne gang væsentligt mindre vredt, han ville jo bare det bedste for hende. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 11, 2019 10:19:49 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
Blikket Lorelai i dette øjeblik sendte sin far, var lige så skarpt som hans. Ryggen var rank og hovedet blev holdt højt, som hun havde lært det, men frustrationen og vreden lyste alligevel ud af hende, som hun frustreret slog ud med armene og virrede utilfredst med hovedet. ”Jeg er ikke et barn! Jeg er 24!” Snerrede hun, som hun stædig blev stående. ”Det bliver over mit lig, at jeg gifter mig med en eller anden olding!” Snerrede hun, som hun lod en hånd hvile på sofaens ryglæn, som hun stod med siden til den ”Det bedste for mig?! Så vil jeg hellere have en dementors kys!” Svarede hun igen, om end hun vidste at det har voldsomt sagt. Det har kynisk og decideret respektløst, som hun talte ned til ham, men hun så ikke, at han hørte hende. Overhovedet. Tværtimod, lod han til at ignorere hendes tydelige modvilje.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 12, 2019 15:10:08 GMT
Richard så vredt på hende, som han lyttede til hendes trodsige og respektløse ord. Eller det var i hvert fald sådan han så det. Som om hun modsagde ham, kun for at modsige ham. Han var virkelig ikke tilfreds.
"Så længe du bor under mit tag, så skal du gøre hvad jeg siger!" snerrede han tilbage, men stadigvæk i råbende højde, og pegede for tredje gang mod gangen og Lorelais værelse.
"Og du gifter dig med hvem end jeg finder til dig, dit utaknemlige barn!" var hans sidste ord, inden han forlod stuen. |
|
|
