still making rivalry?

[Deleted]

Jackson fløj mellen målringene og fløj ned mod græsset og stejlt op igen. Det var helt fantastisk at sidde på en kost igen og så endda have sin gamle rival på banen. Det var helt underligt for ham, men han kunne nu godt lide det alligevel. Det var ikke tit han gik ud for at låne en kost, men måske han skulle til at gøre det lidt oftere. Det var jo noget man ikke kunne få nok af, når man nu var kommet ind i det igen. Han grinede over til hende. "Tak." Råbte han så og valgte at flyve tættere på hende. Han kiggede ned på kosten og så over på hende, da hun sagde at hun kunne forstå hvad han mente med forbedringen.
"Ja ikke? Det er helt klart nogle bedre koste. Hvis Durmstrang skal 'producere' de bedste quiddithspillere, så skal de ikke sidde på pinde med duske på, jeg kunne have fundet i skoven." Sagde han og slog ud med armene. Han kunne alligevel sagtens holde balancen.

[Deleted]

Viktoriya sad afslappet på kosten, som var det det mest normale i verden. Hun var som opvokset på kosteryg, og havde haft rigeligt med tid til at prøve sig frem som barn. Dette afspejlede sig også i at hun bare kunne side, umådelig mange meter over jorden, og ikke lade sig påvirke synderligt af det.
"Nej, det vil ikke være særlig behjælpeligt i hvert fald" grinede hun hjerteligt. Der var noget ved at være oppe i højere luftlag. "Er der kommet nogle lovende på holdene de seneste år?" spurgte hun interesseret. Viktoriya var jo trods alt stadig følger af quidditch selvom hendes egen tid var forbi. Nogenlunde da. Det skadede aldrig at tage en lille flyvetur engang imellem.

[Deleted]

Jackson nød vinden i sit halvlange år, som nok ikke sad helt så godt som før på grund af den fart han til tider havde på. Han ville ikke have noget imod at være quidditchtræner for ungerne, men de klarede det som regelt selv, og de gjorde det nu godt, det måtte han indrømme. Han var også set som den professor der blandede sig mest på dette område og derfor også ham der havde sørget for nye koste, da de andre var blevet ubrugelige.
"Det må man sige der er. De er faktisk rigtig dygtige, men nu også ret voldsomme i deres spil. Der har været nogle skader på det sidste, så derfor har vi måtte stramme reglerne lidt for dem, så forældrene kan få dem helskindet hjem i ferierne." Sagde han med et grin, men hans ene øje vibrerede en smule, da han nævnte forældre. Det skete tit for ham når han tænkte på noget der bare mindede ham og sine biologiske forældre som nok boede et sted i England. Han burde tale med Scott, som arbejdede i Ministeriet, om han kunne hjælpe med at finde dem, uden at han vidste noget som helst om hvad Jackson skulle bruge den information til.