The breaking point

[Toby Max Daniels]

@blake1

Raquels dragereservat

Januar 2056 kl 16

---

Var der en ting Toby havde lært gennem de sidste par måneder var det at han ikke længere kunne stå tilbage og se sit eget liv glide forbi sig. Han havde brug for noget nyt, brug for at han kunne begynde at finde mening i tilværelsen igen. Han duede ikke som advokat for det interesserede ham ikke det mindste, det var et job han havde taget fordi hans forældre ikke mente at "de der magiske jobs" var særlig holdbart. Man havde jo brug for "et rigtigt job" som de så flot havde formuleret det, og han var faldet for den. Havde troet på at han blev nødt til at få sig en "rigtigt" uddannelse. Men sådan var det vel at stamme fra en mugglerfamilie der tog den magiske verden som et stort trylleshow.

Nu havde han dog fået nok. Hvis han skulle sidde bare én dag mere og gennemgå sager om folk der gerne ville ud af en spiritusdom ville han helt uden mulighed for at stoppe sig selv bare begynde at hamre sit hoved ned i skrivebordet. Han kunne bare ikke mere. Det var på tide med forandring.
Dette var også grunden til at han havde opsøgt Raquels dragereservat. En af hans gode veninder havde sendt ham i denne retning da hun kendte ham der bestyrerede stedet.
Indrømmet havde Toby aldrig haft med drager at gøre på noget tidspunkt i sit liv, men han havde da arbejdet i uglevarehuset i Diagonalstræde for en periode. Okay måske ikke helt det samme, men altså han havde da været glad for at arbejde med dyr og nu havde han brug for at prøve dette her af skønt hans forældre nok ikke ville blive begejstret hvis de fandt ud af det.
Han stod og skrabede lidt formålsløst med foden i jorden som han ventede på at døren ville blive åbnet for ham. 

[Deleted]

Blake havde brugt det meste af formiddagen på at hjælpe en flok efterladte drageunder ud af deres æggeskal. Det havde været en temmelig grosset affære da de små kræ ikke ligefrem var venlig stillet og havde forsøgt sig med at gnave i hans ene finger med deres sylespidse tænder som han havde givet dem sutteflaske.
Pudsigt nok fik dette ham ikke til at holde mindre af de reptilske væsner. Han havde altid været betaget af dem og det de var i stand til. Dog havde han haft brug for et langt bad og en stor kop kaffe da han var kommet ind for lidt over en halv time siden.
Det lange hår var stadigvæk vådt, men var samlet i en knold så det ikke dryppede ned på gulvet. I den ene hånd havde han det store krus med kaffe så sort at det nærmest kunne kaldes tjære. Dette var en lettere frastødende vane han havde tillagt sig efter at være flyttet tilbage til England i slutningen af sidste år.
Han var iført et par mørkeblå jeans og en grå tshirt og ellers bare tær da han ikke havde orket at finde sokker før han alligevel skulle ud igen efter sin pause. Han hævede de buskede bryn ved lyden af banken på døren. Han forventede ikke ligefrem gæster i dag og Raquel ulejligede sig ikke med at banke på før hun låste sig ind. Han tog en tår af koppen og gik så hen for at lukke døren op.
Han så ned på den lettere splejset fyr der stod på den anden side, to be fair var han måske ikke helt så splejset som Blake så ham som, men nu var Blake nok også havd folk ville anse som et "muskelbundt". "Kan jeg hjælpe dig med noget?" Spurgte han i sin dybe stemme der havde en tendens til at virke afskrækkende selvom det ikke var hans intention.

[Toby Max Daniels]

Toby vippede lidt på fødderne imens han ventede på døren skulle blive åbnet. Han hørte fodtrin nærme sig og han rankede automatisk ryggen for at imødekomme manden der eftersigende skulle være ret intimiderende - men han skulle vidst ikke være halvt så intimiderende som kviden der faktisk var ejer at reservatet. Raquel Monroe.
Døren gik op og Toby stirrede op på det bjerg af en mand der stod foran ham. Lidt ubevidst trådt han et skridt tilbage. Han ligende jo nærmest en gut der kunne konkurrerer i bodybuilding konkurrencer. "Hej," hilste han i en lidt for skinger stemme.
Han rømmede sig. "Mit navn er Toby Daniels. Jeg skulle snakke med Mr. Callowan eller Ms. Monroe." Forklarede han i en hurtig talestøm. Teknisk set kunne han jo ikke vide hvem manden var, men var det ham som var Blake havde Toby meget svært ved at forstille sig at kvinden skulle være værre.

[Deleted]

Blake lod armene falde let over kors som han så ned på knægten med de gennetrængende blå øjne. "Ja jeg er i hvert fald ikke Ms. Monroe." Oplyste han, "hvad kan jeg gøre for dig?" Blake forsøgte virkelig at huske om han havde haft lavet nogen aftaler med reportere eller noget i den stil i dag, sommetider lavede han gerne interviews hvis altså det var til dragerens fordel for han nagede intet ønske om at blive kendt.
Han var nu et ret stort navn inden for ekspertise af drager, men det der verdens-stjerne-syndrom ville han helst undgå hvis det var ham muligt.
For at være ærlig anede han ikke havd fyren lavede her, der kunne selvfølgelig også være en der kom med en klage over reservatet - dem var der desværre også nogen stykker af. De såkaldte bekymrede naboer der frygtede om en drage ville slippe fri og brænde deres hus ned til grunden eller noget i den stil. Sådanne ulykker havde de dog aldrig haft på dette dragereservat og Blake valgte at tro på at det havde noget medes deres professionalisme at gøre.

[Toby Max Daniels]

Toby smilede en smule akavet op til ham og rømmede sig så. "Mr. Callowan så," sagde han og rømmede sig en smule. "Jeg ville gerne snakke med dig om en lærerplads," forklarede han så og rankede ryggen i håb om at virke mere som om at han havde styr på verden. "Jeg er hårdtarbejdende og lærenem og jeg er sikker på at jeg ville kunne være en god arbejdskraft." Han håbede virkelig at muskelbundet ikke ville smække døren i hovedet på ham.
"Jeg ved godt at I ikke søger, men inden du siger nej så har jeg hørt at De skulle være en af de dygtigste til at håndterer drager og jeg er villig til at tage alle de opgaver på mig som De skulle ligge inde med, da dette her virkelig er noget jeg brænder for," han tog en dyb indånding da alt dette var sagt uden pause. Han blev bare en smule entusiastisk når han først begyndte at snakke sommetider, men han håbede at det villle være okay.

[Deleted]

Blake studerede den unge fyr som han hurtigt jappede sit ærinde af. Han virkede en smule nervøs, men den effekt havde Blake ofte på folk, han var dog ikke så hård som han kunne fremstå. Eller han kunne være det, men det skete bare ikke så tit, de der kendte ham så ham nok mere som en stor teddybear-type.
Han bed sig kort i læben. Knægten havde ret, de søgte ikke nogen og havde aldrig gjort det, ikke i den tid Blake havde været ansat i hvert fald. Han kunne godt lide at lave tingene selv og var faktisk glad for de fleste opgaver da alle opgaver altid kunne give et nyt syn på tingene.
Dog var der en ting som Blake vægtede højt og det var at fyren på trods af de ikke søgte alligevel var mødt op og nu forsøgte at sælge sig selv vej ind. Det virkede. Blake havde selv lært meget af det han kunne ved at rejse rundt og arbejde på forskellige dragereservater rundt omkring i hele verden - hvilket han var stor fortaler for.
Han sukkede let og nikkede så kort. "Kom ind og lad os snakke om det," bød han så. Naturligvis kunne han ikke love noget uden at hive Raquel ind over det, men hvis knægten viste sig at være reel nok, ville han da forsøge at tale hans sag når han præsenterede det for hende.
Han flyttede sig fra døren så Toby kunne gå ind og lukkede den så efter ham. Dette her skulle nok blive en interessant dag.

// out