Throw Balloons, Teddy Bears And The Chocolate Eclairs Await

[Evanna Brown]

Charles Michael Lavoie
Hjemme hos Evanna og Charles.
Januar 2056 - Omkring klokken 22.

---

Evanna havde været på arbejde, siden klokken 6 i morges og havde endelig vendt snuden hjemad. Hun snakkede i telefon med en veninde, Isabella. Hun havde dog ikke fortalt nogen, hvad der var sket mellem hende og Charles. Selv ikke Skyler endnu. Hun vidste jo godt det var dumt, men på den anden side, så var de jo begge to voksne mennesker, som intet gjorde forkert. Sådan cirka i hvert fald. Det var i hvert fald hvad hun fortalte sin samvittighed. Hun kunne godt mærke, at hendes følelser for Charles, var begyndte at blive mere intense.
Hun låste sig ind i lejligheden, "Men vi kan lige snakkes ved i morgen.. Okay, hej," afsluttede hun sin telefonsamtale, mens hun tog sine sko og jakke af. "Nogen hjemme?" spurgte hun lavmeldt ud i lejligheden, som hun bevægede sig længere ind, da hun ikke ville vække ham, hvis han var gået i seng. Hun havde det virkelig godt i hans selskab, men lige nu var hun en kvinde på en mission og som den tidligere slytherin elev hun trods alt var, så var hun meget ambitiøs omkring, at fuldende sin mission. Hun gav ikke bare op og hun spurgte gerne om hjælp, for at nå i mål. Hun stak hovedet ind i stuen med et smil over sine røde læber, som fik selv de blå øjne til at lyse op. "Hey, haft en god dag?" spurgte hun og satte sig i sofaen, hun magtede ikke at stå op mere i dag.

[Charles Michael Lavoie]

Charles havde ligeledes arbejdet i dag – dog ikke i butikken. Han havde lavet en masse pr, og deltaget i et velgørenhedsarrangement for dyrevelfærd. Han sagde aldrig ja til noget han ikke gik ind for, og han elskede dyr. Så han havde brugt dagen på at snakke med en masse mennesker og skabe opmærksomhed omkring hvordan man kunne sikre en bedre fremtid for dyr og what not. Han var stadig iført tøjet fra dagen, som egentlig bare bestod af en tilfældig band t-shirt, en læderjakke og et par sorte jeans, så han havde lignet ham selv. Han var kommet hjem for lidt under en time siden, og faldet i staver over den x-box han havde været hjemme i sin lejlighed at hente for dage forinden. Det var hans måde at slappe af på og han var så langt væk i det spil, han spillede, han ikke hørte Evanna kom ind ad døren og spurgte om nogen var hjemme. Det var først da, hun kom ind i stuen og satte sig ved siden af ham, det gik op for ham han ikke længere var alene. Han trykkede på pauseknappen, inden han lod de grønne øjne søge hendes blå. ”Ja,” svarede han med et smil. ”Hvad med dig?” spurgte han videre. Han havde ikke taget sig sammen til at sige noget som helst til Ashton om, hvad ham og Evanna havde lavet – et par gange efterhånden og han mente stadig heller ikke helt, at de behøvede at indblande ham. Han havde det dog en smule mærkeligt omkring hende, og han kunne ikke helt sætte en finger på, hvad det egentlig var.

[Evanna Brown]

Evanna vidste intet om, hvad Charles havde brugt sin dag på. Hvor skulle hun vide det fra? Hun havde jo selv været på arbejde hele dagen, og de to fjernsyns som var i butikken, var begge indstillet til at vise musik videoer hele dagen, i stedet for en radio. Det var ved nærmere eftertanke, måske også en af årsagerne til, at hun var så ør i hovedet når hun kom hjem, foruden hun stod tidligt op hver dag og var sent hjemme, for at holde butikken åben, selvom Luke var blevet virkelig god til, at tage flere åbeningsvagter efter han var flyttet hjemmefra. Hvorfor vidste hun ikke, men det var rart med noget hjælp. Plus Saga var begyndt at arbejde der. Oooh.. Det gav pludselig mening, hvorfor Luke gerne ville arbejde mere. Hun rystede lidt på hovedet, for at vende tilbage til virkeligheden, og hørte hans ja, hvilket fik hende til at smile, "Det er jeg glad for," sagde hun blidt. Hun nikkede let, "Mmh, jeg har snakket med en veninde, jeg ellers ikke havde snakket med længe," fortalte hun og satte sig til rette i sofaen, mens hun kunne mærke hun allerede havde ladet sig selv rive for meget med. Isabella fortjente virkelig en sød fyr, som ville behandle hende pænt, modsat de to sidste fyre hun havde datet. Det gik dog op for hende, da lyden fra fjernsynet var forsvundet, hvilket fik hende til, at vende blikket mod tv'et. Havde han pauset sit spil, for at snakke med hende? Hun mærkede en varme sprede sig ud i hele kroppen. Hun vendte blikket tilbage på ham, med et varmt smil, "Ooog jeg forstyrre dit spil.. Sorry," sagde hun og kørte en hånd igennem det løshængende, lange mørke hår, og sendte ham et undskyldende blik.

[Charles Michael Lavoie]

Charles vidste hvorfor han ikke havde vagter med Luke, og han var også glad for det. Han tog vagter, når han kunne selvom det var sjældent hans skema egentlig tillod ham det. Han havde også brug for at trykke på pauseknappen ind i mellem, netop af den grund at han ellers aldrig fik muligheden for at slappe af. Han ville dog aldrig ønske for Saga, at hende og Luke havde vagter sammen. Hun var dog voksen, så der var ikke så meget han kunne gøre, men han havde praktisk talt set hende vokse op, så han kunne ikke lade være med at føle sig lidt som en storebror for hende. Han smilede til hun var glad for, han havde haft en god dag. Han var ikke god til uddybe hans dage, det betød han skulle åbne sig og det var han ikke ligefrem verdensmester i. Det ville i hvert fald være synd at sige. Han smilede ved hendes ord. ”Det er altid skønt. Har hun det godt så?” spurgte han og sendte hende et smil som hun satte sig ned. Han anede ikke den veninde hun havde snakket med var en af hans ekskærester. Han regnede ikke med at verden var så lille, at den chance rent faktisk eksisterede. Han betragtede hende, som hun smilede varmt til ham og kommenterede på hans spil. ”Intet at undskylde for. Jeg satte det selv på pause,” svarede han hende direkte, som hen sendte hende et varmt smil retur. Han kendte sig selv nok til at vide, han var dårlig til at lytte når han først var kommet ind i sin boble.

[Evanna Brown]

Normalvis mindede Evannas svar ret meget om det hun lige havde fået af Charles, når hun blev spurgt om hun havde haft en god dag. Der var dog undtagelser, og det her var en af de dage, hun var lidt for energisk omkring. Hun havde en mission. Det var nok også et af de punkter, hvor det virkelig kunne ses og høres, at hun var Slytherin helt ind til knoglerne. Hun nikkede, "Ja, men samtalen gav os en minssion, og ja jeg hev lige dig med i det," sagde hun med de klare blå øjne hvilende på ham, som lyste som stjerner. Hun havde stadig utrolig mange kontakter fra da hun havde arbejdet i familiens firma, men det var ikke sådanne nogle typer, hun kunne se Isabella med. Hun havde heller ingen idé om, at Charles og Isabella var eks-kærester, eller at Isabella dengang havde været Charles utro. Havde hun vidst det, havde hun aldrig snakket med ham om det. Det havde hun alt for meget respekt til. "Hun har været alene længe nu, og der skal ske noget i hendes liv. Så har du ikke en ven eller bekendt eller whatever, som kunne bruge en sød pige? Han skal bare kunne lide børn, for hun har to og alderen betyder ikke noget," spurgte hun og rettede sig lidt i sofaen, så hun sad mere med fronten mod ham, mens smilet ikke blev mindre. Hun bed sig lidt i læben og så mod fjernsynet, før hun vendte blikket tilbage på ham, med hovedet tippet let til den ene side. Hvor var han sød. "Men jeg forstyrrer stadig, du er bare for sød til, at sige jeg skal holde mund," sagde hun blidt og smilede til ham med et lidt drillende glimt i sine øjne.

[Charles Michael Lavoie]

Han lod sit blik hvile på hende med en overrasket mine, som hun fortalte at opkaldet med veninden havde givet hende en mission. ”Nå… hvilken mission?” spurgte han med et blidt smil på sine læber, tydeligt interesseret i at lytte til hvad hun skulle gøre for sin veninde. Hun havde helt utrolig smukke øjne og i et kort sekund fokuserede han mere på dem, end noget andet ved dem. Det gik dog op for ham han stirrede, hvilket gjorde han rømmede sig og lod sit blik hvile på sofaen kort. Han lyttede, som hun begyndte at fortælle om den mission han nu var blevet en del af, og nikkede en gang i mellem for at skjule hans tanker arbejdede på højtryk. Han smilede lettere nervøst, men da han var blevet god til at skjule den slags, lignede det mere en af hans sædvanlige smil. Han vidste ikke om han havde nogen der passede ind i den kategori, men han kunne finde ud af det. Han havde ikke lyst til at skuffe hende, så selvom det måske var en anelse modvilligt, så ville han indvilge i at finde hendes veninde en date uanset hvad. ”Jo… burde nok kende en, hun kunne matche med…” svarede han. Hans hjerne var helt blank, men han havde vel heldigvis noget tid at løbe på. Det var bare sådan, at de fleste han kendte og snakkede med var indenfor samme verden som ham selv, og dem af dem som ville have de ting var oftest allerede taget eller sås med en. Han lod sit blik følge hendes, som hun så mod fjernsynet. ”Du er ikke en forstyrrelse og tro mig… det er jeg ikke, når jeg spiller,” sagde han med et drillende smil pyntende på hans læber.

[Evanna Brown]

"En date til hende," svarede Evanna med stor begejstring, hun gik aldrig ind i noget halvhjertet. Enten så gjorde hun det slet ikke, eller også lagde hun alle kræfter og al energi i de ting, hun valgte at påtage sig. Det var nok en af hendes største styrker, men desværre også hendes største svaghed, for oftes endte hun med at køre sig selv helt ned på det, især fordi hun ikke kunne finde ud af, at sige nej heller, så uanset hvor mange bolde hun havde i luften, så tog hun altid imod en mere, hvis muligheden bød sig. De eneste tidspunkt hun virkelig slappede af, var når hun tegnede eller skrev sange. Hun havde været nærmest jorden rundt, men det havde været på forretningsrejser, så hun havde aldrig oplevet de lande hun havde været. Hun bemærkede godt, hans blik blev en smule stirrende, men hun opfangede ikke hvorfor og han stoppede sig selv, før det gik hen og blev for meget. Hendes smil voksede da han indviede i at finde en date til hendes veninde. "Du er en skat!" sagde hun med et smil, hun lod sig alt for ofte rive lidt for meget med og det var ikke sundt, det vidste hun godt. Det var ikke fordi hun forventede, at han bare lige sådan kunne finde en til i morgen, og hun ville heller ikke blive skuffet, hvis han slet ikke kunne, det ville jo ikke være hans skyld, men det ville heller ikke sætte en stopper for hendes søgen efter den perfekte mand til Isabella. Hun grinte let af hans ord, og løftede sine hænder, som hvis han havde peget en pistol mod hende, "Af en eller anden årsag, så tror jeg dig," sagde hun morende og smilede over hans smukke smil, som fik hendes hjerte til at springe et slag over. Hun sank langsomt sine hænder igen, før hun rømmede sig lidt for at slå sine tanker og lyster ud af sit hoved igen. "Anyway, nu vil jeg ikke ikke-forstyrre dig mere, såh øhm.. Bad. Det var dét vi skulle." sagde hun og rejste sig fra sofaen og gik med vilje modsatte vej af hvor han sad, både så hun ikke gik ind foran fjernsynet, men også for ikke at friste sig selv.

[Charles Michael Lavoie]

”Fedt,” svarede han med et par nik, og nød at høre hendes begejstring. Hun var virkelig sød, når hun var så engageret omkring sin veninde. Han kiggede på hende, som hun kaldte ham en skat. Han smilede kort. ”Det hænder,” svarede han med øjne der lyste op. Han grinte lidt som hun legede pistol med sine fingre, inden han nikkede til, at hun troede ham. Han nød hendes selskab så meget, at han ikke kunne sætte ord på. ”Vent… vi?” svarede han og så efter hende. Han havde sagt, hun ikke forstyrrede, så det ville han ikke bruge tid på igen.



// Skip //



Charles var ærlig talt gået i panik. Han havde glemt, at han dagen forinden havde lovet han ville finde en date til Evannas veninde og var kommet i tanke om det, et par timer før daten ideelt skulle starte. Han var – heldigvis for ham selv – kommet i tanke om at hans kære fætter var i gang med en skilsmisse og derfor ringet ham om med en samtale om at Darcel skyldte ham en tjeneste – hvilket han ikke gjorde, men det var vel det gode argument. Darcel havde heldigvis sagt ja til at være med på det, men havde til gengæld krævet at Charles som betaling ville tage jakkesæt på til daten. Det havde han gjort, og han følte sig forkert. Den sædvanlige læderjakke var byttet ud med en habitjakke, og de stramme sorte bukser var nu blevet bukser til jakkesæt. Han stod og røg ude foran restauranten, mens han ventede på Evanna, hendes veninde og Darcel ville dukke op. Han håbede ikke Evanna og veninden ville opdage at han havde været i stor panik, da han skulle finde en date.

[Evanna Brown]

Evanna havde taget kjole på i dagens anledning. Hun måtte indrømme, at hun var ret spændt på at se hvem Charles havde fundet til Isabella. Hun havde været på arbejde, men havde fået Luke til at lukke butikken, det var stadig utroligt uvant for hende, at have den mulighed, så hun udnyttede det ikke så ofte, som hun måske burde, for Luke sagde stort set aldrig nej. Hun var nok bare ikke så god til, at lægge ansvar fra sig og butikken var hendes ansvar.
Hun parkede sin bil og steg ud, det var ikke fordi hun ikke kunne bruge magi til, at transportere sig, men fordi hun virkelig godt kunne lide at køre. Hun gik roligt mod resturanten, selvfølgelig så hun godt der stod en ude foran og røg, men hun bemærkede på ingen måder, at det var Charles. Hun havde aldrig set ham i jakkesæt og havde egentlig aldrig troet, at det ville være noget hun ville opleve. Hun stoppede op lidt fra indgangen og manden, før hun kastede endnu et blik på ham. Det var først der det gik op for hende, at manden i jakkesættet var Charles, hvilket fik hende til at spærre øjnene op. Woow. "Hee.. Hej.." hilste hun, uden at kunne samle en eneste tanke. For pokker han så godt ud. Hun tvang sig selv til, at vende blikket mod hans øjne i stedet for tøjet og rømmede sig lidt, før hun lagde armene om ham i et kram, "Du ser godt ud," sagde hun stille, før hun slap ham igen med et smil over de røde læber, som var ekstra røde af læbestiften. "Oh forresten, jeg tror jeg glemte at fortælle dig, at Isabella er willieslægt," sagde hun og sendte ham et af de velkendte varme smil.


Isabella Collins og Darcel Montaque Lavoie

[Darcel Montaque Lavoie]

Darcel måtte erkende, han havde været modvillig omkring overhovedet at sige ja. Hans skilsmisse var stadig igangværende og han havde to små nye, han tænkte og brugte al sin tid på, når han havde mulighed for at se dem. Ikke nok med det, så havde han for nyligt fået en teenager i huset - hans nevø. Charles havde dog ringet ham med beskyldninger om, at han skyldte ham en tjeneste. Han var velvidende om, at han ikke gjorde. Han havde dog set et mulighed for at torturere Charles lidt, blot for morskabens skyld, så han havde sagt han ville komme hvis han tog jakkesæt på. Sandheden var dog nok, han var kommet alligevel, blot for at se hvem den magiske kvinde Charles så gerne ville have han skulle møde nu var. Han bevægede sig op mod den aftalte restaurant og stoppede op få meter inden, da han kunne se Charles rent faktisk havde taget et jakkesæt på, hvilket fik ham til at smile fornøjet i nogle få sekunder, inden han bevægede sig helt over mod ham. "Godaften," sagde han henvendt mod den fremmede kvinde først, som han antog var Charles' veninde siden de snakkede. Han havde fortalt at ham og en Evanna ville tage med - han var ikke helt sikker på hvorfor og da han havde spurgt Charles om de datede havde han ikke fået noget tydeligt svar. Han rakte sin hånd frem mod hende for at hilse ordentligt - han ville under normale omstændigheder hilse med faire la bise, dog var det mest med bekendte, venner og familie han ville gøre den slags. "Darcel," præsenterede han sig som og afventede hendes hilsen, inden han drejede sig mod Charles for at omslutte ham i et kort kram og et kys ved hver sin kind. "Du tog rent faktisk jakkesæt på... jeg er imponeret," påpegede han drilsk og sendte Charles et smil. Han vidste ikke om han var nervøs eller ej, måske mest bare spændt.

[Isabella Collins]

Isabella havde egentlig blot ment det som en joke, at hendes og Evanna havde snakket om, at hun ikke have været ude på dating-markede i to år efterhånden, men hun burde nok have vidst, at Evanna ville have taget det som et tegn til, at det var på tide. Det var det måske også, men i hun havde to små børn, som altid ville komme i første række hos hende og det var ikke nemt, at finde en fyr, som kunne eller ville varetage den opgave. Ikke fordi hun søgte en ny far til tvillingerne. Ærligt så vidste hun ikke rigtigt, hvad hun søgte. Hun var et sted nok begyndt, at opgive håbet om 'den perfekte mand' eller 'eneste ene', selvom det var noget hun havde troet på lige siden hun havde været helt lille. Det var utroligt, hvad mænd som Tyler og Lucas kunne knuse af drømme. Men på den anden side, så havde hun nok heller ikke selv været meget bedre.
Hun havde afleveret børnene hos sine forældre, hvilket havde trukket lidt ud, da hendes far lige havde følt for, at give hende en mindre tale om hvordan hun skulle huske på, at hun var mor nu, så hun ikke bare kunne 'fjolle rundt' og lege ung. Hun var dog endelig nået frem og gik hurtigt øje på sin veninde, stå sammen med to velklædte mænd, hvilket fik et smil frem på hendes læber. Selvfølgelig havde Evanna fortalt, at hun ville tage hendes 'ven' - yeah right som om Isabella købte den, når de boede sammen - med og hun havde også godt opfanget, at han hed Charles, men at han var den Charles, havde alligevel forbigået hendes opmærksomhed. Nok primært fordi det på ingen måder lignede Evanna at gå fra den ene fyr og så videre til vennen, men nok også ligeså meget fordi hun havde kendt ham. Ret godt endda. Som i, han var hendes eks-kæreste. Som hun havde været utro. Med en random fyr i byen, som havde været hendes første gang. Hun havde ærligt talt mest lyst til, at vende om og stikke af, men hun gjorde det ikke. Måske han slet ikke kunne huske eller genkende hende? Det var jo alligevel 10 år siden. Heldigvis var hun uddannet journalist og havde haft massere øvelse i, hvad man gjorde for at undgå akavet stilhed og den slags. "Hej," hilste hun venligt, først til Evanna som fik et blidt kram, før hun smilede imødekommende til den fremmede mand, "Isabella," præsenterede hun sig med hånden rakt elegant mod ham og de blå øjne hvilende på ham, før hun til sidst vendte sin opmærksomhed mod Charles. Det kunne godt gå hen og blive akavet, hun anede jo ikke om han kunne huske hende, meget skete på 10 år, men efter han var blevet kendt og hun havde været journalist, så havde hun jo ikke kunne undgå, at høre om ham. Gad vide om han stadig var sur.. Hun håbede det ikke. Hun sendte ham et lille smil, mens hun prøvede at aflæse ham, "Hej, Charles," hilste hun og rakte hånden mod ham, som hun havde gjort mod Darcel.

[Charles Michael Lavoie]

Charles slukkede smøgen og smed skoddet i den skraldespand, som var ved siden af sig. Han havde ikke lagt mærke til Evanna var kommet og så hende først, da hun hilste på ham. Han smilede varmt til hende, inden hans blik begyndte at betragte hende. Han lavede diskret elevatorblikket. Han studerede enhver detalje ved hendes kjole. Hun var så fantastisk smuk, at han var mundløs. Det gik først op for ham, at han ikke havde fået hilst igen før hun kommenterede på ham og mærkede hendes arme om sig. "Tak," svarede han og rettede på sit slips - ukomfortabel ved overhovedet at være iført et jakkesæt. Det hørte til sjældenhederne og han følte sig mere end bare forkert. "Du er smuk," kommenterede han med en blid stemme som han lagde sine arme om hende og kyssede hendes kind, som han ligeledes gav slip fra hende. Hun var lækker. Det var ikke første gang han så hende i det lys, men han gjorde det bestemt meget lige nu. Hans tanker blev forstyrret, da han hørte sin fætters velkendte stemme. Han lod ham præsenterer sig for Evanna, inden han lagde sine arme om ham, dog uden at give ham et kindkys tilbage. Han havde aldrig været god til den slags. "Mmmh, og tro ikke jeg har lyst til at slå dig ihjel for den del, dude..." påpegede han, dog på fransk uden han egentlig tænkte over, at Evanna med al sandsynlighed ville kunne forstå hvad han sagde til ham. Han gav ham et klap på skulderen, inden han vendte sin opmærksomhed mod Evanna igen. Han var så betaget af hende, og han mærkede kort hvordan hans hjerte i et kort øjeblik slog hårdt og hurtigt mod hans bryst. Han kiggede på en kvinde, der kom gående og gættede sig til det var Darcels blinddate. Han så på hendes ansigt, og måtte erkende hun virkede begyndt. Han tog sig selv i at kigge en ekstra gang. Det var først da hun præsenterede sig som Isabella, at det gik op for ham, at han havde mødt hende før. At han havde kendt hende. Han havde været kærester med hende. "Hej Isabella," svarede han, som han mentalt var ved at planlægge sin flugt. Ikke han havde nogen følelser involveret længere - det var lang tid siden. Hendes utroskab havde gjort utrolig ondt den gang, men den gang føltes det også som om han skulle dø af den smerte. Det gjorde han ikke. "Hvordan går det?" spurgte han venligt, og sendte et matchende smil i hendes retning.

[Evanna Brown]

Evanna vidste inderst inde godt, at hendes følelser for Charles var anderledes end hendes andre venner og det var ikke kun på grund af de intime øjeblikke de havde delt. Hun ville ikke påstå hun var direkte nervøs, men hun var helt klart spændt på, hvem mon Charles havde valgt som blind-daten til hendes veninde. Det eneste hun måske var en lille smule nervøs for, var om de ville blive spottet af nogle journalister, hvilket også var en af årsager til, at hun ikke gengældte hans kys på hendes kind. En anden årsag til dette var så også, at han nok næppe ville værdsætte at skulle rende rundt med et rødt læbestift aftryk formet som hendes læber, på hans kind resten af aftenen. I stedet for nød hun det blot, ligesom hun gjorde med krammet han gengældte. "Tak," sagde hun blidt og sendte ham et smil, som fik de blå øjne til, at smile med. Der var ingen tvivl om, at hun synes han så pokkers godt ud i jakkesæt, men han ville nærmest også bare kunne tage hvad som helst på, og hun ville stadig mene han så godt ud. Hun blev dog ligesom Charles, revet ud af sine tanker, da en mand som hun kun kunne antage var Isabellas blind-date, slog sig til dem. "Godaften," hilste hun imødekommende tilbage og rakte hånden frem mod ham, "Evanna," præsenterede hun sig retur, som et venligt smil viste sig på hendes læber. Hun var vant til mange forskellige kulturer, så hvis han havde valgt at hilse på hende med faire la bise, var hun nok blevet overrasket eftersom de ikke var i Frankrig, men hun havde hilst retur på samme måde - det var nok en tidligere arbejdsskade. Hun vendte blikket lidt mod jorden, da de to mænd hilste på hinanden, men vendte dog et lidt overrasket blik tilbage på Charles, da han begyndte at snakke fransk. Hun vidste godt han kunne sproget, hun havde trods alt været fan af hele bandet og man skulle nok have sovet under en sten, hvis ikke man så havde vidst, at han havde franskerødder, men hun havde aldrig hørt ham rent faktisk snakke sproget. Hun forstod hvert og et ord, men valgte ikke at kommentere på det, da hun gik ud fra, at han havde slået over til det franske, netop for hun ikke skulle kunne forstå hvad han sagde. Hendes tanker blev dog endnu engang afbrudt, da hun fik øje på sin veninde. "Hej," hilste hun venligt tilbage og gengældte krammet hun fik, før hun lod Isabella præsentere sig for de andre. Der skulle dog nok ikke mange blondiner til, at regne ud at Isabella og Charles på et eller andet plan kendte hinanden, men med sin baggrundsviden om, at Isabella havde været journalist og Charles jo var kendt, så gav det nok på et eller andet plan en smule mening i Evannas tanker. "Oh I kender hinanden? Perfekt," lød det optimistisk fra hende med et smil på læberne, før hun nikkede mod døren, "Skal vi gå ind?" spurgte hun og begyndte at gå mod døren, hvor en tjener stod klar til at åbne for dem. 

[Darcel Montaque Lavoie]

Darcel sendte Evanna et imødekommende smil, som hun præsenterede sig. ”Enchanté,” svarede han hende, inden hans opmærksomhed var på Charles. ”Man kan ikke være en rock ’n’ roll stjerne hele tiden,” påpegede Darcel med et drillende smil over sine læber, som han svarede ham på fransk, da Charles var begyndt at snakke fransk til ham. Han tænkte heller ikke rigtigt over det – og for ham var det også helt normalt at skifte mellem de to sprog. Det var ikke et problem, for han kunne jo begge flydende, præcis som Charles kunne. Han mærkede det klap på skulderen, Charles gav ham, inden han gav ham et igen. Han lod sit blik hvile på Charles, som han stod og betragtede Evanna. Han havde lyst til at spørge dem begge, hvor længe de havde været sammen, men han nåede ikke at komme længere end fra tanke til handling i det hans blind date mødte op. ”Hej,” svarede han Isabella med en venlig tone, og lagde mærke til hvordan hun elegant rakte sin hånd ud mod ham, som hun præsenterede sig. ”Darcel,” præsenterede han, som han tog fat i hendes hånd og blidt klemte hendes for at hilse ordentligt. Han så mod sin fætter, som de tydeligvis kendte hinanden. Han var sikker på, det var fra Hogwarts. De kunne jo være gamle venner. Darcel var gået ud et år inden Charles var, og de havde da også brugt tid med hinanden, men Darcel havde været en væsentlig anden person dengang, så havde han hørt den egentlige historie om hvordan de kendte hinanden, så havde han ikke taget sig sammen til at lytte. ”Ja,” svarede han Evanna, som hun spurgte om de skulle gå ind.

[Isabella Collins]

Isabella vidste generelt set ikke helt, hvordan hun havde haft det med tanken om en blinddate, men Evanna havde nogle overraskende gode overtalelsesevner, så hun håbede at få en god og hyggelig aften. Hendes hverdag var ret rutinepræget, sådan var det nok bare at være enlig mor til to, så det var rart, når der skete noget andet, selvom hun elskede sine børn over alt på jorden, så havde hun også stadig brug for, at kunne slappe af og bare være. Hendes smil voksede, som Darcel præsenterede sig og trykkede blidt hans hånd. "Mh, det er fransk, er det ik?" spurgte hun, ikke helt sikker i sin mistanke, så det kunne gå begge veje. Hun kunne ikke selv sproget, men hun havde skam været i Frankrig før på ferie, da hun havde været barn.
Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle have det med, at stå ansigt til ansigt med Charles igen. Hun havde ikke rigtigt snakket med ham siden Hogwarts, efter hun havde indrømmet hun havde været ham utro med Trescott. Hun hadede stadig sig selv for det. Præcis ligesom hun hadede sig selv, for at have været Lucas utro med Tyler. Og Tyler utro med Andrew. Waow, hun var en dårlig kæreste, når hun sådan lige tænkte over det. Hun var dog også blevet ældre og langt mere moden, efter hun havde fået tvillingerne. Hun prøvede at aflæse Charles ved hans spørgsmål. Han lød ikke sur, men det kunne selvfølgelig være et spil for galleriet. "Det går godt, tak. Hvad med dig?" spurgte hun retur og sendte ham ligeledes et venligt smil retur, før hun nikkede lidt til Evanna, "Jah, vi gik på kollegium sammen," forklarede hun deres kendskab og sendte et lille smil til sin veninde, før hun nikkede lidt igen, til at de skulle gå ind. Hun vidste ikke om Charles var interesseret i, at de andre skulle vide de havde været kærester, og kunne hun selv undgå, at få hele utro-delen frem under den her date, så ville hun nok prise sig lykkelig. Det var godt nok et fint sted. Tjeneren stod klar og åbnede døren for dem. Indenfor ventede en anden tjener, klar til at tage imod deres jakker, før han fulgte dem til deres bord.