Post by Charles Michael Lavoie on Apr 5, 2019 13:39:44 GMT
Charles sendte Evanna et blidt smil ved hendes tak, og så på Darcel ved hans kommentar om det liv, han levede. ”Bah,” svarede han ham kortfattet og daskede ham blidt mod skulderen. Han vidste, Darcel drillede ham. Charles’ blik var fastlåst på Isabella. Han kunne huske hvad hun gjorde noget så tydeligt, men han bar ikke længere nag. Det var mange år siden, og han havde egentlig lidt glemt hende. Ikke hvad der var sket, men det var heller ikke det samme. Han sendte Isabella et smil, som hun svarede ham. ”Dejligt at høre. Det går også godt,” svarede han med et par nik, han anede ikke hvad han skulle sige. Hans blik frøs fast på Evanna, som hun spurgte om de kendte hinanden. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare og åndede lettet op inden i, som Isabella gjorde det for ham. Det var teknisk set ikke en løgn hun stak Evanna, men det var heller ikke hele sandheden. Han ville dog heller ikke være den der bragte det på banen, da han var sikker på folk ville spørge indtil hvorfor de var stoppet med at se hinanden. Han ville ikke ødelægge hendes chancer overfor sin fætter. Han vidste trods alt ikke, om Isabella havde ændret sig eller ej, men det ville han da tro. Det andet var så lang tid siden, og de havde været teenagere og nu var de voksne. Desuden vidste han, at hans fætter havde et ret anstrengt forhold til utroskab. Han nikkede bare ganske let, mens hans øjne stadig var fokuserede på hvor smuk Evanna var. Han anede ikke hvad Darcel havde af tanker lige nu, men han ville kunne afkræfte det han tænkte, hvis han havde spurgt. De datede trods alt ikke. Han nikkede som Evanna spurgte om de skulle gå ind, inden han bevægede sig efter hende. Som de nåede ind, trak han stolen ud for Evanna. Han var trods alt en gentleman.
