Mellem hustru og husbond

[Deleted]

Theodore rynkede let på panden ved hendes bemærkning, han var glad for hende, men de kunne da også have deres problemer til tider: "Hvorfor er du nu så sur?" spurgte han i en kort kommentar og betragtede hende. Han mente da ikke selv at han havde sagt noget: "jeg har da lige inviteret dig ud i aften" sagde han i en kort kommentar og kiggede afventende på hende, han mente da lige netop at han lige havde rakt ud for at deres forhold blev lidt mere nært og intimt. Han kiggede blot på hende, og vidste ikke hvad han skulle sige, det var nemmere dengang de var yngre, men der havde hun heller ikke været så fremme i skoene, der var det Theodore der havde styret showet. Det mente han da stadig at han gjorde, men hun var ikke altid lige let at være omkring.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Rowena’s humør var langsomt begyndt at dale med den u-vending hende og Theodores samtale havde taget. Fugen i panden var blevet dybere og som hun gik der og ryddede op, kunne hun mærke at hun kun blev mere irritabel, som Theodore kalde hende ’sur’. ”Jeg er ikke sur, Theodore, jeg er bare skuffet over at du ikke lader til at kunne give mig en ordentlig kompliment eller to en sjælden gang imellem.” Kommenterede hun, som hun vred en våd karklud op, til at tørre bordpladen af med. Hun smed den fra sig på køkkenbordet, før hun slog lidt ud med armene og vendte sig imod sin husbond. ”Det er lidt ligesom når du har bygget et nyt møbel og spørger mig om hvad jeg synes. Vil du helst have at vide at det ser fint eller brand-godt ud?” Spurgte hun ham lidt anklagende. ”Jeg…Jeg savner lidt lidenskab…” Brokkede hun sig.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Theodore var en mand der holde meget af sin familie og som bestemt mente at når først man havde en familie, så holde man ved den ligegyldigt hvad. Desuden så var kærlighed jo lidt overvurderet, genetik var tilhver en tid mere vigtigt. Han kiggede i mod hende som hun talte, han var da glad for hende og de havde været sammen i så mange år at man vidst roligt kunne sige de havde knyttet sig til hinanden. "Et kompliment? Siden hvornår er du begyndt at have brug for komplimenter? Jeg har lige spurgt dig om vi ikke skulle spise sammen og du afviste blankt" påpegede han i en hård stemme, han kunne da ikke rende og sige pæne ting til hende dagen lang. "Jeg vil bare have et vide at det er funktionelt og passer til stilen" sagde han i en tør stemme: "Lidenskaben? Jamen hvad vil du have af mig?" spurgte han lettere irriteret og slog ud med hånden. Han mente da at de havde et ganske godt og almindeligt ægteskab, der var bygget op præcist som det skulle.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Nogle gange kunne Theodore få hende fuldstændig op i det røde felt. Nogen gange, virkede det som om han ikke engang forsøgte at forstå hende. At han kun havde næse for sine egne holdninger og behov. Hun sukkede dybt og rystede irritabelt på hovedet. ”Jeg afviser ikke noget som helst, men du spørger altid på de dummeste tidspunkter! Det virker bare ikke oprigtigt! Vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro dat du bare fedtede for en tur i soveværelset. Kunne du så bare kysse mig, når du kom ind af døren eller komplimentere mit bagværk eller mit hår var det en anden sag, men fandeme nej! – Man skulle tro, du ikke tændte på mig mere altså!” Snerrede hun koldt. Egentlig var hun dog nok mere ked af det end gal og kendte han hende bare lidt, ville han med garanti kunne se det.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Theodore anede slet ikke hvad han skulle sige til hende, lige nu syntes han blot denne her samtale virkede utrolig absurd og mest af alt så havde han bare lyst til at gå og bede hende holde mund, men en lille smule pli var han trods alt opdraget med fra sine forældre. ”Jeg gider slet ikke have denne her samtale” sagde han irriteret og rejste sig op, han orkede nogengange ikke at han havde bundet sig til et andet menneske på den måde, nogengange ville det sikkert være lettere hvis han bare var alene og kunne gøre som det passede ham, dog var det ikke liiige en del af familie traditionen. ”Jeg tror bare jeg går ud i stalden” sagde han uden at kommenterer på alle de ord der fløj ud af hendes mund, fordi at de for ham lige nu var så ligegyldigt. Man kunne da ikke bare forvente kys og kram hele sit liv, og da slet ikke når man havde været gift så mange år som de havde. Han gik ud i gangen og begyndte at tage sko og frakke på.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Rowena udbrød en utilfreds lyd. Hun skar en grimasse af sin mand, som han bevægede sig ud i gangen og irritabelt, skubbede hun så ellers bare en dejskål ned i køkkenvasken, som hun mumlede irritabelt for sig selv. ”Ud i stalden…God fornøjelse…” Snerrede hun lavmælt for sig selv og fortsatte så ellers med sin oprydning.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0