Mellem hustru og husbond

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var en dejlig formiddag, som Rowena stod i køkkenet i hovedhuset og var ved at bage. Klokken var lidt over 11 og som solen skinnede udenfor, stod køkkenvinduet lidt på klem. For en gangs skyld, var der stille i hjemmet og husets frue nød det til fulde. Det lange blonde hår var sat op, for at der ikke skulle komme hår i brødet og om livet bar hun et forklæde ud over sin røde kjole. Hun stod og var ved at ælte dejen, som hun ganske let nynnede en lille melodi for sig selv. Trods alt, var humøret højt.

Tråd til @theodore0
Januar 2056 - Formiddag - Klokken 11.07
Renfrew Hjemmet - Køkkenet

Påklædning + Forklæde.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Han havde netop været ude og fodre dyrene, og nu var han faktisk bare klar til at komme ind og slappe lidt af. Med så meget at lave og så mange børn i huset, følte han ikke han sad ned med mindre han sov, og selv sove følte han ikke altid der var tid til.
Dog brokkede han sig sjældent, han var glad for det liv han levede, præcist som generationer før ham havde gjort det, men Theodore kunne da godt mærke at han ikke var 25 år længere, og var han tvivl, kunne han jo bare kigge på alle de børn der rendte rundt.
Som han kom ind, hængte han jakken og smed skoene.

Han havde et par brune bukser på og en stor strikket trøje, det var piv koldt udenfor, og han havde for længe siden konstateret at han hellere ville være varm end han ville se godt ud: "Hey... Hvad laver du?" spurgte han som han vadede ind i køkkenet.
Når man havde været gift i mange år var det jo ikke fordi man havde brug for altid at sige pænt ord eller nusse-pusse-hej-kysse, det følte han sig ihvertfald for gammel til. Han gik hen i et af skabene for at gribe en ingefærøl og satte sig så ved spisebordet så han stadig kunne se hende.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Rowena stoppede med at nynne, som Theodore trådte ind i køkkenet. Blikket der mødt ham, var alvorligt, men behersket og minen seriøs. Trods alt, var Rowena ikke en dame, der gik rundt og smilede lalleglad konstant. Dem, som kendte hende godt, ville dog vide at hun generelt bare var lidt afmålt. ”Hvad ligner det?” Spurgte hun, som hun skævede til ham. Hun klappede hænderne lidt fri for mel og hun snuppede så ellers en lun bolle fra en af de færdige bageplader, som hun kastede over til ham. ”Boller, naturligvis.” Svarede hun roligt og vendte så ellers tilbage til sin dej, blot for at begynde at forme flere og proppe dem på en ny plade. Trods alt, var de mange mennesker i husstanden og meget mad, skulle der således også til. "Fik du fodret dyrene?"

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Theodore kiggede i mod hende, og rystede let på hovedet af hendes attitude men svarede ikke på det. De to havde det fint sammen og aldrig i livet om Theodore skulle skilles, de gamle traditioner stod fast og man blev ved sin kone hele livet.
Men det betød jo ikke at han ikke nogengange kunne have lyst til at kvæle hende bare en lille smule: ”Ja, de har fået alle sammen” sagde han roligt.

”Kunne du tænke dig vi tog et sted hen og spiste her til frokost? Jeg tænker bare... Ingen børn, chance for at hygge og slappe lidt af” sagde han og smilede i mod hende.
”Eller vi kunne også bare bestille noget herhjem til, hvad har du lyst til?” spurgte han, Theodore var en blid mand når der ikke var noget der gik ham på klingen.
Det var først når tingene begyndte at stikke lidt af at hans temperament rigtigt kom op til overfladen, men så kom det dog også med hindrende kilometer i timen.
Han forventede altid at både hans hustru men også at hans børn, opførte sig pænt.[/b]

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Rowena var en dame der holdt af sit hjem og at der var pænt og ryddeligt omkring hende. Hun holdt af struktur og at der var orden på tingene og som det hele stod til lige nu, rodede der overalt i køkkenet. Hun var træt efter at være stået lidt tidligere op end normalt til morgen og for at være ærlig, var hun denne dag ikke i humør til det helt store, om end Theodore lod til at være ret så frisk af sig, som han foreslog at de kunne tage lidt ud. Godt nok, lød det fristende, ligesom at hans ’slap-af’-tilbud også var det, men samtidig synes hun også bare der var så meget at lave. – Og selv husalfen, ville ikke kunne klare det hele selv. ”Theodore, jeg ville gerne, det ved du godt…Der…Der er bare så mange andre ting. – Vasketøjet er ved at hobe sig op…Der er mad der skal laves, brød der skal bages, ukrudt der skal luges, - min køkkenhave er forsømt og økonomisk skal jeg også have forholdt mig til folden mod vest…Jeg..Jeg har ikke tid til at sidde.” Svarede hun lettere bryskt og stoppede op, som hun smed sin dej tilbage op i skålen, efter at have æltet den, så den kunne hæve. Stille og roligt, stod hun så ellers og pillede dej af fingrene.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Hendes kommentar fik ham til at sukke lidt, det var virkeligt ikke nemt at være gift i et hus hvor man åbenbart aldrig rigtigt kunne snakke sammen om tingene.
”Børnene er ikke hjemme? Vi har massere af tid.. Du knokler så hårdt, giv dig selv en pause” sagde han og rejste sig op for at gå hen bag ved hende og ligge sine arme omkring hende.
Han kunne godt lide hende, de havde været sammen i mange år og selvom det var startet lidt mærkeligt, så var deres forhold blevet utroligt skønt med årene hvis han selv skulle sige det.

Han kyssede kort hendes kind og derefter hendes hals imens han stadig holde fat omkring hende bagfra: ”Come on, træk vejret bare lige for i dag... Så kan vi altid stresse videre rundt i nogen” sagde han i en rolig stemme.
Hun var en rigtig skøn kvinde og han ville utroligt gerne at de havde flere gode stunder sammen: ”Du må ikke glemme at vi faktisk er gift” sagde han roligt.
Det var jo ikke fordi de bare var gode venner og boede sammen, selvom han godt kunne føle det sådan engang imellem.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Rowena sukkede dybt, som Theodore bevægede sig op bag hende og lagde armene omkring hendes liv. Hun lod hænderne hvile lidt på kanten køkkenbordet, men tillod sig så alligevel lige at stå og puste ud et minut eller to. Trods alt, holdt hun af Theodore og lige for tiden havde de ikke set meget til hinanden. – Ikke ud over at de sov ved siden af hinanden hver aften. Hun klukkede svagt ved hans ord og skævede lidt imod sin vielsesring, som lå på køkkenbordet, før hun lagde hovedet lidt tilbage imod hans brystkasse og så op på hans ansigt, som hun stod med ryggen til ham. ”Gift? Er vi det?” Tonen var drillende, men alligevel varm. Var der noget hun var øm over, var det faktisk hendes vielsesring. En simpel guldring, men med 10 sten i. Hun havde fået en lille diamant af Theodore for hver gang hun havde født et barn og så en sten for hvert årti de nu havde været gift. – I år, ville være deres seksogtredivte. Bare tanken fik hende til at smile.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Han smilede i mod hende, han var glad for det liv de to havde fået sammen og han håbede da at hun havde det på samme måde. Det kunne godt være de ikke havde været hinandens første valg, men det var alligevel endt med at gå hen og blive en success. "Altså det siger de papirer der ligger inde i skuffen ihvertfald" drillede han. Han kunne være en mand med en stålfast holdning og som virkeligt kunne komme op i det røde felt når han blev gal. Men når han var okay, så var han kærlig og specielt når han var alene med sin kone og stemningen var god. "Så.. Date, i aften?" spurgte han og kyssede kort hendes kind igen inden han slap hende. Han elskede da sine børn, men nogengange var det nu også meget rart at være uden dem.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Rowena skævede lidt op imod sin husbond, som han stod der og så ned på hende. Hun smilede svagt for sig selv, som hun fugtede læberne lidt og overvejede hans forslag. Som han slap hende, vendte hun sig dog og rakte ud efter ham, for atter at gribe let om hans underarm. – Ligeglad med, om han så måtte få lidt dej eller mel på sig. Til tider, kunne hun godt føle at hun og Theodore ikke havde nok tid sammen, men desværre, var det bare sådan det var blevet med årene. Med mange børn, meget arbejde og travlhed i hverdagen, kunne det godt være svært at få plads til intimitet og nærhed. – At hun så heller ikke havde en krop som en 20 årig mere, og at det måske også med årene blevet sværere for Rowena på den konto, var dog ikke umiddelbart noget hun havde delt med sin mand. Ganske forsigtigt, førte hun hånden op og strøg ham blidt ned over kæben, med de lidt ru fingerspidser, der var præget af mange års hård arbejde. ”Ved du godt, at vi har været gift i 36 år snart?” Spurgte hun, som hun selv undlod at besvare hans spørgsmål.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Han smilede til hende, og kiggede kort ned på sin arm som hun greb fat omkring ham, han kunne mærke hendes ru fingre der var rullet ind i dej, han havde det godt med at hun var husmor, det var sådan det skulle være i en familie. kvinden skulle arbejde med familien, børnene, lave mad og alt den slags. Manden skulle gå på arbejdet og lave det mere fysisk hårde arbejde, og det mente han bestemt at han var god til. Han nød familie dynamikken og han havde det godt med de børn de havde fået, uden planer om flere, det var de begge alt for gamle til. Nu var det næste generation. "36 år? Det kan da ikke passe når du stadig ligner en på 25" sagde han i et smil og lænede sig ned for at give hendes pande et kys. Faktisk var Theodore en ganske sød mand når det kom over ham, og han elskede sin kone, det var en del af familien at være tro og kærlig. Dog havde han meget temprement når det kom over ham, når de unge ikke opførte sig ordenligt eller når han fandt noget uretfærdigt. Og han ønskede ikke at folk skulle være tvivl om hvem der var manden her i huset.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det svage smil, som før havde hvilet på Rowenas læber, falmede, som hun fik tid til at stå og spekulere. Hun åndede tungt ud, som Theodore blidt kyssede hendes pande og hun så op på ham med en bekymret mine. Ganske blidt, slap hun taget omkring hans håndled. ”Theodore….Jeg har tænkt på….Sy..Synes du stadig jeg er attraktiv?” Hendes spørgsmål var kun en sagte mumlen. Hun fandt det næsten flovt at spørge, når hun selv konstant moralprædikede overfor sine børn om at de skulle elske sig selv og deres krop som den er. Dog kunne hun ikke helt få sig selv til at lade det ligge. Det lå hende dybt på hjerte og det pinte hende, at hun selv ikke følte sig lige så attraktiv længere, som hun måske havde været engang. ”Jeg mener….Med alle vores børn….Jeg ved godt min krop ikke er hvad den har været..Jeg..Jeg vil så gerne have at du mener det. – At du ikke synes jeg er ved at være…gammel og kedelig at se på..” Mumlede hun stille.
Rowena var normaltvis ikke en kvinde til at mangle hverken ord eller selvsikkerhed. Lige nu, var hendes usikekrhed dog tydeligt fremtrædende.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Hendes spørgsmål kom bag på ham og han startede med ikke at svare, hvilket man nok kunne se på hans ansigt var fordi han ikke helt forstod spørgsmålet, eller ihvertfald var meget overrasket over det: "Ja? Hvorfor skulle jeg ikke det...?" spurgte han som var det åbenlyst at det ikke var noget hun skulle bekymre sig om. Det var jo ikke fordi at hun blev ældre og han stod stille, de blev jo (desværre) begge to ældre, også selvom Theodore nok egentligt ikke ville være ved det, men der var alligevel noget fedt og magtfuld over at blive ældre. Han følte sig som sin alder, og han nød det til fulde. Han kom med et kort grin, som troede han at hun jokede, det her var ikke den slags samtale han havde med hende så ofte, og han havde ikke regnet med det kom nu: "Din krop er fin, hvad snakker du om?" spurgte han lidt henkastet, som om han syntes at samtalen var mere ligegyldig end hvad hun nok følte. "Jeg er her da endnu, din krop er fin... Vi er jo begge to blevet ældre" sagde han. Det var jo ikke fordi han var gået ud for at finde en yngre kvinde, han havde det godt med deres ægteskab, også selvom det jo ikke altid var lige let.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Rowena skar en lille grimasse af sin husbonds svar. Det var utilfredsstillende og hun følte ikke helt, at hun fik, hvad hun ønskede at høre, om end hendes spørgsmål lod til at komme bag på ham. Hun sukkede svagt, rystede på hovedet, og slap så atter sit tag i hans arm, som hun lod en fod glide lidt usikkert imod trægulvet. ”Jo…Du ved…” Hun bed sig usikkert i læben og skævede lidt omkring i køkkenet, som hun lænede sig op af køkkenbordet. ”Jeg…Jeg føler mig måske bare ikke helt så…attraktiv længere. Jeg…Efter at have båret alle vores børn, føler jeg måske bare at jeg hænger lidt…” Mumlede hun skamfuldt, som hendes stemme fadede lidt ud. Tænksomt rynkede hun panden lidt, som hun betragtede Theodore. Måske havde han ret i at de begge var blevet ældre…Dog følte hun ikke, at man på samme måde så det på ham.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det var da ikke fordi at Theodore ikke selv mente han var kærlig og fuld af affektion, men han var ikke en der så ofte viste de aller blødeste sider, og han havde da ikke tænkt sig at stå og komplimenterer hende fra nu af og de næste tyve minutter, hun var jo en smuk kvinde og han var her jo endnu. ”Du plejer da ikke pludseligt ikke at have nogen selvtillid” sagde han, det vidste han jo som sådan ikke noget om, men hun kunne da være rigeligt skrap til dagligdag, så han gik da ikke ud fra hun ik og havde det dårligt. Han kiggede i mod hende: ”Rowena, du har en fin krop. Du skal ikke bekymre dig” sagde han lidt henstået, som forstod han ikke hvor meget det betød for hende. Det var bare mærkeligt for ham at have denne her samtale, han klagede da aldrig over at han følte sig gammel og grim, selvom han da godt vidste at han heller ikke var ung mere. ”Der er intet galt med noget, vi er bare blevet ældre, begge to” sagde han og smilede let i mod hende, som var det lidt det bedste han kunne komme med.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Et dybt og opgivende suk forlod Rowenas læber. Hvad hun skulle svare, vidste hun ikke, men hun rystede blot lidt på hovedet for sig selv, før hun så vendte sig væk fra ham og bevægede sig over til håndvasken, hvor hun gav sig til grundigt at vaske sine hænder rene for mel og dej. ”Fin.” Bed hun lidt, som for at fortælle ham, at hun ikke ligefrem var tilfreds med hans svar. Hun sukkede igen og irritabelt greb hun et viskestykke, som hun tørrede fingrene i. ”Ved du Theodore…. Nej…Glem det….” Hun rynkede næsen og hektisk gav hun sig så ellers bare til at rode rundt i køkkenet og forsøge at rydde lidt op. – Tydeligt utilfreds med hans svar.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0