Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 11, 2019 23:11:05 GMT
De Tre Koste, Hogsmeade Kl. 17 - Fredag @athena
Caleb sad inde på De Tre Koste med en ingefærøl og stirrede tomt ned i glasset, som bestemt ikke var tomt. Han havde ikke rigtigt appetit til den og hans tanker var et helt andet sted. Han var normalt den aktive type og den der altid var i godt humør. han var nok også den type, som altid gik forreste, når der skulle laves ballade, men humøret var der bare ikke i dag. Derfor havde han heller ikke taget sin bedste ven, Benjamin med sig til Hogsmeade. Han havde bare brug for at sidde for sig selv og samle sine tanker. Det var begyndt at gå op for ham, hvor tæt han egentligt var på at være færdig med skolen. Nok havde han da halvandet år tilbage, men han skulle virkelig til at finde ud af, hvad han gerne ville med sit liv. Det var en uhyggelig tanke, for han var jo kun 16 år. Var det overhovedet en god idé, at 16-årige skulle bestemme sig for, hvad de gerne ville lave resten af livet? Caleb var bestemt ikke dum, men han var måske ikke den mest seriøse, når det kom til skolen og han tvivlede på, at han orkede at læse videre på Universitetet. Det lød bare ikke som vejen for ham. Han kunne måske blive Quidditchspiller. Han var ret dygtig, hvis han selv skulle sige det og han kunne nemt sende en smasher eller ti efter et par modstandere, uden et problem. Han havde aldrig skadet nogen sådan for alvor og det var jo godt. Det var ret sjovt at spille, så måske han skulle prøve det. Han vidste dig godt, hvad han inderst inde gerne ville, men han vidste ikke hvordan.
Caleb sukkede dybt og tog en slurk af sin ingefærøl, som han så satte væk, da han faktisk slet ikke gad drikke den. Det var sjældent man så ham i sådan et humør og han var ret sikker på, at Benjamin ville falde ned fra stolen, hvis han så det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 12, 2019 5:56:48 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Af en fredag at være, var der utrolig stille på De Tre Koste. Normalt, ville der være overfyldt med mennesker, men i dag, synes stilheden at have indfundet sig. Udenfor sneede det og blæsevejret var taget til. Hmmm…Måske var det vejrets skyld, at krostuen var så affolket? Athena tog en dyb indånding. Vagten var lang i dag og der var næsten for lidt at lave til, at hun ikke også selv bare sad på en stol for at kukkelure. Lige nu, var kromutteren dog i færd med at tørre et par ølkrus af. Dét, alt imens hendes tanker hvilede på Aurelius Blythe og den date de havde været på den foregående uge, hvor han havde medbragt en lille niffler i lommen i et forsøg på at overtale hende til at gå ud med ham. Hun rystede lidt på hovedet for sig selv, ved den spøjse tanke. Trods alt, havde de alligevel haft en hyggelig aften, på trods af at hun havde været gal på ham til at starte med. Blikket gled op ved et højlydt suk. Athena’s blik faldt på en ung knægt, der sad alene i baren og mukkede. – At dømme ud fra hans mine og kropholdning, så knægten frustreret ud og kun knapt, lod han til at have rørt sin ingefærsøl. Hun bed sig selv svagt i underlæben, men besluttede så alligevel sig selv for at bevæge sig tættere på og fra den modsatte side af baren, hvor han sad, sendte hun ham et venskabeligt lille smil. Hun nikkede drillende imod ingefærsøllen. ”Du ligner ikke en, der har nemt ved at trøste sorgerne i den der….Er alt i orden?” Spurgte hun blidt og forsigtigt. – Ja, faktisk næsten moderligt. Athena havde altid haft et eller andet over sig og ærligt, så havde hun nok altid opfattet sig selv, som en god lytter. – Kun alt for ofte, havde hun lagt øre til lidt af hvert, når fulde eller ædru kunder delte deres bekymringer uforbeholdent med hende.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 18, 2019 21:32:39 GMT
Caleb lagde ikke rigtigt mærke til, at der stod nogen i baren. Han sad blot og gloede på sin øl og han havde lige fået fingre i en serviet, som han så begyndte at pille ved. Nok mest ødelægge. Han vidste ikke helt, hvad han skulle stille op. Folk på børnehjemmet var begyndt at spørge ham, hvad han gerne ville lave efter Hogwarts og han anede det virkelig ikke. Det var muligt, at han tog det lidt for tungt, men det var ikke unormalt, at han hørte de andre 16-årige tale om, hvad de skulle og det generede ham faktisk, for det lagde et pres på ham. Det betød jo også, at han skulle gøre en masse ud af sin eksamen, så han skulle tænke på det allerede nu. Han hadede virkelig skolen lige nu, selvom han faktisk var en ret dygtig elev. Han gad bare ikke mere.
Det gik pludselig op for ham, at der var en der talte til ham. Han kiggede op på bartenderen, som han da havde set derinde før. Hun var vist en af ejerne. Troede han. "Åh.. Øhh den smager godt." Sagde han uden helt at være klar over, hvad hun egentligt havde sagt til ham. Han kiggede lidt forvirret på hende, da det så gik op for ham, hvad hun havde spurgt ham om. "Øhh.. Ja.. Eller du ved. Stress over fremtiden." Slyngede han ud og trak på skuldrene, som om han havde det helt fint.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 23, 2019 13:19:46 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Athena betragtede den unge mørkhårede knægt, som sad i hendes bar. Hun smilede varmt og hjerteligt, som han erklærede at øllen smagte godt, men alligevel lagde hun afventende hovedet lidt på skrå, som hun havde fundet et vådt ølkrus fra opvasken, som hun stod og tørrede af med et viskestykke. Umiddelbart synes knægten at minde hende om en eller anden, men for nu tillod hun sig at slå det hen. Selv havde hun meget at se til for tiden og det var bare ikke altid, at alle situationer i livet, kunne være lige nemme. Hun nikkede lidt, som knægten erklærede at han gjorde sig bekymringer om fremtiden og eftertænksomt satte hun det nu tørre glas fra sig, før hun påbegyndte aftørringen af et nyt. ”Åh…Drømme. Hmm…Du ved måske ikke hvad du kunne tænke dig?” Spurgte hun nysgerrigt. ”Altså…Nu er der jo mange muligheder. Professor…Auror…Butiksansvarlig…Eller måske noget mere alternativt? Specialist i magiens historie? Dragepasser?” Hun lo let og tænkte for sig selv lidt på Aurelius, som knapt kunne holde begejstringen tilbage for sit job.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 29, 2019 0:52:14 GMT
Caleb talte normalt ikke med folk om sine problemer. Han følte ikke, at han havde nogen at tale med om det udover Ben, men nogle gange kunne det bare godt blive alt for seriøst og selvom han nok godt kunne tale med sin bedste ven om det, så var det ikke rigtigt noget han gjorde. Han ville gerne klare tingene selv. Det var det, han havde været vant til siden hans mor skred. Det var da sikkert nogle søde mennesker, der arbejdede på børnehjemmet, men han var der jo ikke ret ofte, på grund af skolen, så han stolede ikke ret meget på dem.
Han kiggede på bartenderen, som tydeligvis havde taget en interesse i ham og nu følte han sig lidt tvunget til at tale med hende om det. Det føltes meget mærkeligt, men hun virkede så rar, at det alligevel føltes naturligt. "Øhh. Jooeh." Han trak lidt på det, men mest fordi han ikke vidste om det var realistisk. Eller jo, det var det nok, men han vidste ikke helt, hvordan han skulle komme afsted med det. Han lyttede til hendes forslag og der var bare ikke noget, der lød interessant. Han rynkede lidt på næsen af de forslag hun kom med, men han kiggede op, da hun sagde dragepasser. "Faktisk har jeg tænkt på dragepasser. Har altid været fascineret af drager." Sagde han med et lille smil. Han havde ikke nævnt det overfor nogen, så det var lidt en befrielse for ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 30, 2019 21:17:13 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Normalt oplevede Athena ikke at det var mange af de unge knægte, der gad snakke med hende. De plejede at være ’for cool’ til den slags. Det var i hvert fald, hvad hun formodede måtte være årsagen, om end hun nogle få gange i løbet af årene, da også havde oplevet at blive småflirtet med eller drillet af de kækkere, når de i weekenderne fik nogle øl. Hun tillod sig at tage plads på en af barstolene ved siden af knægten og varmt smilede hun sig ham, som hun støttede sig lidt o af bardisken, som den venstre arm, hvilede derpå. Minen var eftertænksom, men hun spottede ganske nok, hvad hun mente var oprigtig interesse i hans blik. Han havde noget glød og passion over sig, som hun beundrede hos den unge knægt og som hun spekulerede, fumlede hun lidt med sit viskestykke. ”Ved du….Jeg kender faktisk en dragepasser. Og ikke bare en af de kedelige, men faktisk en specialist. Han er en af de højerestående. Du minder mig lidt om ham. – Altså…Jeg kunne måske godt spørge ham om han kunne være interesseret i at tage en lærling ind, når du engang bliver færdig…Hvis du tror du kunne være interesseret i det?” Kunne hun hjælpe en ung knægt, videre i livet, ville hun gerne det. Athena bestræbede sig generelt på, gerne at ville gavne, hvor hun kunne og som hun stod der, var der ligeledes noget ved knægten der mindede hende om hendes ven. Hvad det helt var, kunne hun dog ikke sætte fingeren på.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 4, 2019 20:19:52 GMT
Caleb sad normalt ikke og talte med fremmede om sine problemer, men nogle gange var det nemmere at tale med en komplet fremmede end sine nærmeste. Hun kendte ikke hans svagheder og hun vidste kun det, som han fortalte hende og det kunne han godt lide. Det gjorde, at presset ikke føltes helt så stort og det gjorde det nemmere for ham at åbne sig for hende. Han sad og overvejede tanken om dragepasser. Det virkede som et cool job, men også et, som han faktisk ville være passioneret omkring. Drager var farlige væsner, men derfor skulle de stadigvæk have det godt. Da hun sagde, at hun kendte en, der arbejde med drager, gjorde han store øjne. Ikke fordi det var noget specielt, for det var jo et rigtigt job, men fordi hun gerne ville kontakte ham for Caleb. Det ville da være vildt fedt. "Mener du virkelig det?" Spurgte han og smilede nu rigtigt. Han havde slet ikke vidst, at det betød så meget for ham. Måske var det det, han skulle arbejde med, når han var færdig med skolen? Han ville dog ikke få sine forhåbninger op, for måske han der duden slet ikke havde lyst til at møde ham. "Det ville da være meget interessant." Sagde han og prøvede ikke at virke alt for opsat på det, for han ville helst ikke ende med at blive skuffet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 25, 2019 20:22:40 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
”Naturligvis. Ellers ville jeg ikke forslå det.” At drengen lyste sådan op ved Athenas forslag, bekræftede kun den midaldrende heks i, at hendes ide ikke var helt dum. Hun smilede og nikkede venligt, som hun pænt foldede sit viskestykke samen og lagde det fra sig på bardisken. ”Men jeg kan jo selvfølgelig ikke love dig at han siger ja. – Han er lidt af en travl mand.” Forklarede hun. Jo….Aurelius, var en mand med krudt i bagenden. Han lod til at have så rigeligt at lave, uden at hun pålagde ham ekstra arbejde, men derfor kunne det måske godt være at han ville gøre hende en tjeneste? Hun bed sig lidt eftertænksomt i læben, men nikkede så atter bare forsigtigt igen. ”Når det så er sagt, så tror jeg dog heller ikke du så skal tage for let på det…Du må hellere have noget at komme med..” Smilede hun, som hun blinkede lidt til teenageren, før hun så nikkede imod hans krus. ”Nå, og drik så op….Så dårlig er er min ingefærsøl vel heller ikke, sønnike?” Drillede hun forsigtigt.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 3, 2019 12:11:13 GMT
Caleb synes, at det var så svært at finde ud af, hvad man skulle i fremtiden og han hadede, at alle bare blev ved med at spørge. Han var altså kun 16 år og der var halvandet år til, at han var færdig. Det behøvede ikke at være så stressende. Selvom han godt vidste, at han skulle til at i gang. Han følte, at alle andre vidste, hvad de ville og det var ærlig talt skide irriterende. "Tak." Sagde han så til hende med et lille smil. Det var pænt af hende at hjælpe ham og han var ikke sikker på, hvorfor hun gjorde det. "Nej det er fint. Det kunne selvfølgelig være fedt, men jeg forstår godt, hvis det ikke kan lade sig gøre." Han trak på skuldrene og stirrede lidt på sin ingefærøl igen.
Han tænkte lidt over hendes ord og nikkede så. "Jeg kommer nok til at læse rigtig meget om drager det næste stykke tid. Det interesserer mig jo helt vildt." Han havde altid været fascineret af drager. Dog vidste han ikke vildt meget, men han havde ikke altid tænkt på, at det kunne være en mulighed for ham at arbejde med det. Han kiggede igen på sin øl, som hun nævnte den og automatisk tog han den i hånden og tog en slurk og smilede til hende, med skum om munden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2019 18:11:53 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Athena nikkede til Caleb som et ’velbekom’ og hun smilede så ellers anerkendende til hans svar om at han nok skulle komme i gang med at læse. Jo….Knægten slog hende egentlig so meget sympatisk. Det skulle ikke undre hende, hvis han var hårdtarbejdende af sig også. – I så fald, skulle han nok blive til noget, tænkte hun for sig selv. I hvert fald, hvis han var så passioneret omkring, hvad han ville. Selv havde det ligget hende ret så lige for at fortsætte familieforetagenet i hvert fald, selvom Nicklas også var en del af det nu. Athena bevægede sig roligt over imod håndvasken og stille og roligt gav hun sig ellers til at vaske op, selvom hun ikke helt kunne lade være med at smile, som den mørkhårede dreng sad med lidt skum om munden. Forsigtigt, gjorde hun så ellers en gestus imod sine egne læber. ”Du har noget der…” Kommenterede hun venligt.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 20:12:09 GMT
Caleb havde slet ikke troet, at der ville komme noget ud af, at han var taget ned på kroen. Det var egentligt bare for at få tiden til at gå med et eller andet og nu havde han fået nogle gode råd og en anbefaling med på vejen. Eller det var ikke som sådan en anbefaling, men det var i hvert fald noget, som han kunne bruge. Han smilede til kromutteren, da hun havde hjulpet ham en del. Hans tanker var ikke længere så stort et virvar som før og det værdsatte han virkelig. I lang tid havde han gået rundt og været frustreret og irriteret når nogen havde spurgt ham, hvad han ville med sit liv, men nu var der måske ved at komme lidt klarhed over det.
Da Athena sagde, at han havde noget ved munden tørrede han det af og smilede lidt fjoget. Han tog en stor slurk og rejste sig så. "Mange tak for hjælpen og for skænken. Jeg tror, at jeg vil komme i gang med det samme." Sagde han med et stort smil og vinkede til hende, som han gik hen mod døren og ud mod kulden.
// Out
|
|
|