Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2019 20:41:26 GMT
|
Han smilede let: ”Jamen godt, så behøver jeg jo ikke spørge en tredje gang” påpegede han, det var mærkeligt at være omkring hende igen, og lige nu følte han at han kørte rundt inde i sit eget hoved. Han vidste måske godt at han ikke havde spillet fair, den dårlige samvittighed kom kun snigende ind på ham fordi at han så hende igen, for hvis han skulle være ærlig så havde han faktisk ikke tænkt over det i mange år. Der var så mange andre ting han havde prøvet at holde styr på.
jamen så vil jeg takke af for nu… Hvad tænker du om i morgen aften? min kone er på arbejde, så jeg skal alligevel bare kede mig” |
[/b] sagde han og smilede, som han rejste sig op. noget i ham ville virkeligt gerne se hende igen, selvom han måske følte det en smule forkert. Trods alt så burde hun nok bare være vred på ham, og han burde gå hjem og passe sin kone. Men altså, det var jo bare for gammel venskabs skyld selvfølgelig! [/td][/tr][tr][td style="padding-bottom:10px;"] [/td][/tr][/tbody][/table] ♛[/div]
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 15:12:52 GMT
Hazel grinede lidt af ham. Måske han også havde det lidt underligt ved at sidde her sammen med hende og han så ikke helt tænkte over, hvad han sagde og hvor mange gange, han sagde det. "Nej det behøver du ikke." Sagde hun med et smil og kiggede ned på sine hænder. Havde han tænkt på hende, som hun havde tænkt på ham? Faktisk havde hun mest af alt tænkt på, hvor stor en idiot, han havde været, men de havde nu nogle gode minder sammen alligevel, som hun selvfølgelig også havde tænkt på. Det havde bare været lidt sværere for hende.
Da han gjorde tegn til at gå, var hun lettet og trist på samme tid. Hun ville gerne være alene, men på den anden side, så havde hun savnet ham. "Ja lad os sige det." Sagde hun og prøvede at ignorere det stik i hjertet, hun fik, da han nævnte sin kone. Hende, som han havde forladt Hazel for, hvis hun ikke huskede meget forkert. "Vi kan bare mødes ved hovedindgangen kl. 19?" Spurgte hun og kiggede op på ham, imens hun glædede sig til, at han ville gå.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 17:24:39 GMT
|
Han var glad for at være tilbage på Hogwarts, det var nok den nærmeste fornemmelse han havde haft af hjem i rigtigt lang tid. Han tog sig selv i bare at sidde og kigge på hende et øjeblik. Selvom hun var ældre, hendes hår kortere og hendes stil anderledes, så var der nu stadig noget utroligt tiltrækkende over hende, ja han kunne jo heller ikke prale af at være helt ung mere. Årene satte jo trods alt sine præg, selvom han måske ikke helt ville være ved det. "Jamen det er så fint, det er en aftale" sagde han blot, han burde nok også bare komme videre med arbejdet.
**TIME**
Lidt i syv var han som aftalt klar, han havde sagt til Juliet at han tog ud med en gammel ven fra skolen, hvilket hun havde det fint med. Deres forhold havde som sådan aldrig været ustabilt og de stolede fuldt ud på hinanden. Edward havde nok bare brug for at trække vejret engang imellem, lige se hvad verden bød på.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 12, 2019 19:27:16 GMT
Hazel havde brugt det meste af dagen på at gøre sig klar. Hun vidste ikke, hvad hun skulle have på og om hun skulle tage lidt make-up på. Hun ville ikke ligne en, der havde gjort noget ud af det, men hun ville stadigvæk gerne se bare lidt charmerende ud. Hendes mave havde været et virvar af sommerfugle hele dagen og hun hadede sig selv for det. Edward var gift og der ville aldrig kunne komme til at ske noget. Dog kunne hun ikke slippe ham og en lille del af hende håbede da, at der ville ske mere. Hun ønskede ikke at såre hans kone, men hun kunne ikke helt slippe af med følelsen i maven alligevel.
Hun fandt en bluse og en nederdel frem og besluttede sig for at tage lidt make-up på. Det så stadig naturligt ud. Det var også okay, at hun skiftede tøj, så hun ikke gik rundt i 'skole uniformen for de voksne'. Hun kiggede sig selv i spejlet og bestemte sig for, at det måtte være godt nok. Hun var ikke ude på at score ham. Et par minutter før 19, kom hun ned til hovedindgangen og så Edward stå der. Hun ignorerede sin mave og sendte ham et venligt smil. "Hey. Har du stået her længe?" Spurgte hun, for det var en meget normal ting at spørge om i mangel på bedre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 15, 2019 9:24:28 GMT
Det her var mærkeligt, måske lettere akavet og på en eller anden måde så ramte det også Edward's dårlige samvittighed. Helt overrasket over at hun havde sagt ja, så glædede han sig dog faktisk, for ligegyldigt hvad så havde de jo altid haft det godt sammen, og de havde altid kunne grine sammen, og han følte da stadig en god connection til hende, selvom de ikke havde set hinanden i mange år. "Hazel" konkluderede han roligt, som han kom gående i det samme tøj han havde haft på hele dagen, med undtagelse af professor kappen, den havde han dog haft langt hjemme. Hun så godt ud, og et smil kom automatisk frem på hans læber, som han så hende.
"Nej... Det er ikke så slemt, jeg har bare stået her et par timer" drillede han og lod et smil komme frem på hans læber. "Jeg tænker vi går en tur til Hogsmead..." påpegede han, det var hyggeligt dernede med gode butikker, og de kunne jo altid sætte sig og få en øl hvis det skulle være: "blev resten af dagen god?" spurgte han. Bare et forsøg på at fortsætte samtalen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 25, 2019 16:59:29 GMT
Hazel smilede til ham og selvom hun mest af alt havde lyst til at flygte, så begyndte hun at føle sig lidt bedre tilpas i nærheden af ham. Hans udtalelse af hendes navn gav hende kuldegysninger. Det var ikke fordi den var så anderledes end hvordan andre udtaler navnet, men bare det at høre ham sige det igen, efter så mange år. Hun rynkede på næsen, da han jokede med hende. "Hvis du havde stået her i flere timer, så var det din egen skyld." Sagde hun med et smil. "But I'm worth the wait." Sagde hun og blinkede til ham, hvorefter hun vendte sig for at gå ned mod Hogsmeade, som de havde talt om. Det var også godt, at hun vendte sig om, for hun fik lavet et ansigtsudtryk, som bar præg af, at hun var meget overrasket over det hun selv lige havde sagt. Det lignede hende på ingen måder, en pludselig følte hun sig som en på 16 igen. Hun måtte ikke gøre det igen, for hun skulle helst ikke ende med at flirte med ham, når nu han var gift. "Så lad os komme afsted." Sagde hun, stadig med ryggen til ham. Da de gik prøvede hun at koncentrere sig om deres samtale og ikke så meget ham eller sit hjerte, der hamrede løs i brystet på hende.
"Resten af dagen var helt fin. Der skete ikke så meget. Hvad med din dag?" Spurgte hun og smilede svagt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 25, 2019 20:10:35 GMT
Han grinede let og kiggede ned i gulvet: "Et minut kan vel føles som timer, hvis man ikke har det sjovt" påpegede han som mon han citerede en eller anden gammel digter, dog kom det nok mere bare af en strøtanke: "ja det siger du jo godt nok" sagde han i et smil og kunne ikke helt finde ud af om han skulle tage det som flirten eller ej, men han lagde det blot for nu, han havde vidst ikke ret til at mene noget som helst om hendes hensigter. "Bestemt, hvor skal vi tage hen først?" spurgte han blot og tænkte at de vandrede i mod HOgsmead, det var sådan et hyggeligt område som Edward ikke hade set meget længe.
"Åh jeg har rettet opgaver... Det er faktisk ganske svært for eleverne at beskrive flere af de grundlæggende besværgelser selvom de går på 3. årgang, så jeg tænker jeg må være lidt efter dem" sagde han blot "Men nu er det jo også svært at hoppe direkte i en anden persons pensum" sagde han. Han var jo først nu ved at danne sig bare et nogenlunde overblik over hvad de havde arbejdet med, men han var sikker på han nok skulle få styr på det inden de ældre skulle op til deres sidste eksamener.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 28, 2019 20:23:49 GMT
Hazel prøvede at slappe af, men det var virkelig svært. Hun var jo ikke stadig forelsket i ham. Det ville jo være fuldstændig latterligt, eftersom det var så mange år siden. Deres forhold var bare sluttede så brat, at hun ikke havde forstået det og det gjorde hun stadig ikke. Hun ville dog gerne være hans ven, så hun måtte lige tage sig sammen. Dog måtte han også gerne se, hvad han kunne have fået, hvis ikke han havde være en tumpe. "Jeg siger aldrig noget, der er forkert. Det synes jeg, at du skal huske på." Sagde hun med et smil og en løftet pegefinger. "Jeg er trods alt din guide, så du bør lytte." Hun vendte sig igen om og trak vejret lidt dybere, for at slappe af. "Jeg tænker, at vi bare tager det fra en ende af og så kan du altid sige til, hvis der er et sted, du gerne vil se. Og så kan vil slutte i Det Hylende Hus, hvis du tør." Hun vendte sig mod ham og blinkede til ham.
Hazel nikkede. Det kunne godt være svært at komme ind midt i det hele. Det havde hun også selv gjort. "Det kræver lige noget tilvænning. Både fra dig og fra dem. 13-åroge har også så meget krudt i røven. Min erfaring siger, at de i den alder, ikke er helt så interesseret i skolen mere. I starten var det hele spændende, men nu er de vant til det. Det bliver bedre, når de pludselig skal koncentrere sig om F.U.T og U.G.L." Sagde hun og trak på skuldrende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 10, 2019 14:30:28 GMT
Edward smilede ved hendes ord og en del af ham følte at han begyndte at huske hvorfor det var han syntes hun havde været så fantastisk der tilbage for mange år siden. Han vidste ikke om de burde snakke om det på et tidspunkt, egentligt havde Edward ikke så meget at sige omkring det, andet end han håbede at hun forstod han heller ikke havde stået i nogen nem situation, selvom han naturligvis på ingen måde ville sige at han ikke godt forstod hvis hun syntes han var en kæmpe idiot. Nogengange tænkte han da også på hvordan livet mon ville være hvis han havde valgt at gå en anden vej.
”Om jeg tør!” drillede han og grinede let, det gjorde han da gerne – selvom han måske syntes det var en smule creepy, der var jo mange uhyggelige fortidshistorie om lige præcist det sted. ”JA det er om at holde dem ved ilden… Men jeg kan nu godt huske det, der kom jo også en alder hvor jeg syntes der var ting der var sjovere end skolen” sagde han og trak på skuldrene. Der var også bare noget specielt over den tid man var på sin skole, de unikke venskaber man udviklede igennem mange år, den første kæreste – det første breakup eller hvad de nu alle sammen gennemgik. Det var en spændende, forfærdelig og fantastisk tid – på én og samme tid.
|
|
|