Så er det Saturn, jeg hedder

[Deleted]

Lærerværelset, Hogwarts

Kl. 14.05 - Tirsdag

Outfit

@edward

---

Hazel havde arbejdet på Hogwarts i ca et halvt år og det var det bedste arbejde, som hun overhovedet kunne forestille sig. Hun elskede dyr og hun ville så gerne sørge for, at de havde det godt hele tiden. Om det så var hippogriffer eller drager. Der var ikke et eneste dyr, som hun ikke kunne lide. Selvfølgelig havde hun respekt for alle dyr og det var ikke sådan, at hun blot ville gå hen og ae en tilfældig drage, men hun hadede ikke nogen. Hun elskede alle dyr og havde altid gjort det. Hun havde arbejdet på et par reservater uden for London i noget tid og endelig kunne hun søge om jobbet som professor på Hogwarts. Det var hendes drømmejob, da hun gerne ville lære alle unge mennesker, at der ikke var grund til at hade dyr. Alle dyr skulle behandles med respekt. Det var vigtigt for hende at få frem i hver eneste lektion, som hun havde. Det virkede til, at det sad fast hos de fleste, men selvfølgelig var der altid nogen, som var bange for en masse dyr eller som bare var ligeglade.

Lige nu sad hun på lærerværelser på skolen og kiggede på sin kaffekop. Kaffen deri dampede stadig og røgen osede op i små skyer. Hun var ret god til blot at falde i staver, men hun sad alene, så det gjorde ikke den store skade. De andre lærere havde nok undervisning eller gik ude på gangene og holdt øje med eleverne. Selv havde hun lige brug for en kort pause med en god kop kaffe. Hun drak den dog ikke, da hun lige nu fandt de små skyer fascinerende. Måden de bølgede op, var meget hypnotiserende.

[Deleted]

Det var efterhånden to uger siden at Edward var flyttet tilbage til London sammen med Juliet. De havde snart været gift en del år og de havde egentligt et ganske godt forhold. Juliet kunne ikke få børn og de havde derfor ikke fået nogen, Edward havde det fint nok med det, han så jo en masse børn på skolerne han havde arbejdet på og desuden så havde han så en nevø og en niece han kunne bruge tiden med.
Edward var alligevel også for gammel til at gå børn nu. Ham og Juliet var flyttet tilbage til London efter at Edward's storebror Bruce var død for et par år siden, og Edward havde længe gerne ville flytte hjem for at være tæt på familien efter den hændelse, men det var først nu blevet en mulighed med hendes arbejde.
Edward havde tidligere arbejdet som auror, men var nu glad for jobbet på Hogwarts som han nu havde på tredje dag.

Edward gik ind på lærerværelse, han havde lige en halv time inden den næste time, og han kunne virkeligt godt bruge en kom kaffe og en smule afslapning. Han havde den lange sorte kappe på, og lange sorte bukser til de lige så sorte laksko.
Som han kom ind, kiggede han sig kort rundt: "Åh hey, jeg så ikke der sad nogen" sagde han i en elegant stemme og smilede ned i mod hende, som han gik over i mod kaffekanden der stod på et af bordene, men hans blik blev på hende for en stund som han var tvivl om han genkendte hende, det tog dog hans hjerne lidt tid at finde ud af hvem helt præcist det var hun lige var.
"Hazel?" spurgte han forsigtigt og ikke for højt som han hældte kaffen op i koppen, og måtte kigge for at sikre sig han ikke hældte ved siden af, det var alligevel ret akavet hvis det ikke var hende, og selvom hendes hår var kortere end dengang så lignede hun.

[Deleted]

Hazel sad i sine egne tanker og registrerede slet ikke, at der kom en mand ind. Hun var langt væk lige nu, imens hun kiggede på røgen, der forsigtigt begyndte at dæmpe sig. Hun elskede sit job her på Hogwarts og hun vidste, at hun endelig havde fundet det rigtige. Hun havde været rundt omkring i sit liv, men hun savnede at være et sted fast og hun håbede sådan, at Hogwarts kunne være det for hende. Da manden talte til hende, kiggede hun kort op, men hun lagde ikke rigtigt mærke til hans ansigt. Hun vidste blot, at det ikke var en, hun havde set før. Hun levede som regel i sin egen verden, men hun havde da hørt, at der skulle starte en ny professor på skolen.
”Det er ikke noget problem.” Sagde hun med et smil. Det kom dog bag på hende, at han virkede til at kende hende. Måske nogen bare havde fortalt ham hvem alle lærere var. Der var dog noget i hans blik, der fortalte hende, at de kendte hinanden. Hun kiggede lidt mere intenst på ham og blev fanget af hans blik. De øjne ville hun aldrig glemme. Det var de øjne, som hun havde forelsket sig i for så mange år siden og aldrig kunne holde op med at tænke på, når hun bare sad alene, som hun havde gjort lige før.
”Edward..” Sagde hun næsten lydløst. Der var ikke et hint af et smil at finde på hendes læber, men det var ikke fordi, hun ikke var glad for at se ham. Det var hun da nok et eller andet sted, men hun var mest bare chokeret. ”Du er den nye professor i Forvandling?” Spurgte hun, selvom det mest af alt lød som en konstatering. Hun vidste slet ikke, hvordan hun skulle have det med det, efter deres sidste møde, hvor hun fandt ud af, at han havde en kæreste. Hun var blevet så vred på ham og var skredet fra ham.

[Deleted]

Edward smilede roligt i mod hende, han var faktisk glad for at være tilbage i dette område, og det var jo lidt en drengedrøm at arbejde på Hogwarts. Han havde altid undervist i forskellige former for magi, forsvar mod mørkets kræfter, forvandling, aurorstudier og besværgelser, så at være på Hogwarts og undervise ungerne i Forvandling virkede bare så dejligt trygt. Han nød virkeligt at se dem alle sammen, især nu hvor ham og Juliet ikke selv havde fået nogen børn.
Som hun sagde hans navn helt lavt, kom et smil automatisk frem på hans læber: "Hold da op, hvor er det mærkeligt at se dig igen" sagde han og smilede, det var ikke fordi at han specifikt tænkte på den sommer de havde gået sammen, nok fordi at han jo senere var blevet gift med Juliet som han allerede havde været kærester med dengang, men han havde da tænkt på nogengange hvad der mon var blevet af hende.

Han tog kaffekoppen i hånden og lænede sig roligt op af det bord han stod ved, som han tog en tår af kaffen: "Ja, jeg er flyttet tilbage til England for et par uger siden, også fik jeg jobbet heroppe" sagde han i et smil og tog så koppen med hen og satte sig ved bordet hun også sad ved.
"Har du arbejdet her i mange år? Det er jo... Ja det ved jeg ikke, tyve år siden vi har set hinanden?" sagde han, sådan følte han det ihvertfald, men han måtte indrømme han ikke ligefrem havde siddet og talt.
Han vidste godt han måske ikke havde været helt fair overfor hende dengang, han havde virkeligt godt kunne lide hende, men i sidste ende følte han at han var nød til at vælge Juliet, de havde jo allerede været et godt par dengang.

[Deleted]

Hazel var ikke videre begejstret for at se ham igen, for han havde virkelig såret hende dengang. Mere end hvad hun havde lyst til at indrømme overfor ham og ikke mindst, sig selv. Det havde taget rigtig hårdt på hende. Han var hendes første kærlighed og hun havde ikke haft nogen siden. Ikke nogen, hvor hun havde følt på den måde. Hun vidste da godt, at hun havde været teenager og de følte altid lidt ekstra, men der havde bare været noget særligt over ham. De havde talt så godt sammen og han havde kendt alle hendes hemmeligheder. Hun havde bare ikke været nok for ham og han havde først sent fortalt om sin kæreste og det havde knust hende. Hun havde ikke åbnet sig for nogen siden, men selvfølgelig havde der været et par løse. Helt nonne havde hun da heller ikke været.
"Jeg kan kun sige i lige måde." Sagde hun og prøvede at få kontrol over sin vejrtrækning. Skulle hun virkelig til at se ham hver eneste dag? Det havde hun det ikke ret godt med. Hun vidste godt, at hun da burde komme videre, men de havde jo aldrig talt om det.

Hun prøvede at kontrollere sig selv og hun ville gerne virke normal, men hendes hjerte hamrede derudad. Det hele ville squ være nemmere, hvis han ikke stadigvæk var Englands lækreste mand. Så forbandet flot!
"Jamen tillykke med det. Jeg ved jo, hvor meget du holder af forvandling." Hun smilede til ham og hun var sikker på, at hendes smil så bare lidt oprigtigt ud.
"Jeg har været her i et halvt år." Sagde hun og lagde hænderne om sin kaffekop. Hun ignorerede, at den var ret varm. heldigvis var den ikke så varm, at den var ved at brænde fingrene af hende. "Nej det er mange år siden, vi sidst har set hinanden." Hun kiggede ned på sien hænder og bed sig i læben. Skæbnen var en værre en. Det her var slet ikke okay.

[Deleted]

Han smilede let, han regnede jo egentligt med at hun var kommet sig over hele situationen dengang, det var jo virkeligt lang tid siden og Edward havde været sammen med Juliet lige siden. Han var glad for hans forhold, altså det var da ikke lige så romantisk og spændende nu som det havde været dengang, men sådan var det jo når man blev ældre. Når man var gift kunne det jo ikke være nyt og spændende hele tiden.
Edward var nok egentligt bare glad for at der var et ansigt han kunne genkende, for indtil videre var alle dem der arbejdede på Hogwarts komplet fremmede.
Desuden havde han det fint med at arbejde med børn, nu hvor det lå i kortene at ham og Juliet ikke skulle have nogen.

Edward bemærkede slet ikke at hun så øv ud over det han sagde eller det faktum at han var til stede i rummet, men han kendte hende jo heller ikke så godt mere: ”Fedt.. Hvad underviser du i?” spurgte han som han slog sig ned ved siden af hende, det var da hyggeligt at snakke lidt sammen igen.
”Jeg tror bare jeg er glad for at være tilbage i London, det har været nogen vilde år i USA:.. Hvad med dig, hvordan går det i dit liv?” spurgte han nysgerrigt.
Det var da ikke fordi hans liv var perfekt eller noget i den stil, men det gik og han var glad for det.

[Deleted]

Hazel ville ønske, at hun var lidt hurtigere på aftrækkeren, for så havde hun fundet en undskyldning for at gå allerede nu. Det var hun dog ikke og derfor var hendes hjerne også tom for idéer. Det ville også være alt for akavet, hvis hun bare gik uden at have en reel undskyldning. Så nu sad hun der og var tvunget til at have en samtale med den eneste mand, hun nogensinde havde elsket og hadet på samme tid. Han virkede dog upåvirket og han lignede også en, der synes det var fedt at se hende igen og det gav hende endnu mere lysten til at skrige.

Det gippede lidt i hende, da han satte sig ved siden af hende. Det irriterede hende også lidt, men hun blev nødt til at glemme fortiden, hvis ikke han skulle have varm kaffe lige i fjæset.
"Magiske Dyrs Pasning og Pleje." Sagde hun og smilede lidt. Ikke på grund af ham, men jobbet. Hun elskede dyr og kunne slet ikke få nok af dem.
"Vilde ligefrem?" Kommenterede hun, men hun var faktisk ikke sikker på, at hun havde lyst til at høre en forklaring på det. Hun kunne nok bare ikke helt undgå det, nu hvor hun havde kommenteret på det.
"Hmm.. Jamen altså.. Jeg har arbejdet lidt på nogle klinikker tidligere. Nogle, hvor jeg har hjulpet dyr. Jeg har været lidt rundt omkring faktisk, men jeg tror, at det her er jobbet for mig. Jeg vil gerne lære eleverne, at dyr er nogle, som man skal respektere." Sagde hun og lød måske lidt stolt, men det var hun også. Hun vidste ikke rigtigt, hvad hun ellers skulle fortælle ham, for der var ikke rigtigt sket nogle spændende ting for hende.

[Deleted]

Edward kunne ikke helt vurderer om hun var lidt afholdende overfor ham, men på den anden side så havde han heller ikke rigtigt lyst til at rode op i fortiden, det var jo mange år siden og han håbede da at hun var kommet godt videre, måske havde fået en mand, nogen børn eller noget. ”Spændende... Dyr er også fantastiske at arbejde med” sagde han i et roligt smil, der som altid sad lidt skævt og var irriterende charmerende i følge mange. Egentligt var Edward bare en glad og udadvendt person, der nød socialt liv og en god samtale. ”Ja, jeg har bare arbejdet en del spændende steder” sagde han og smilede næsten undskyldende, de havde jo ikke været vilde fordi han havde festet dem væk eller noget i den stil, det var han nok alligevel også blevet for gammel til: ”har du fået nogen børn efter alle de år?” spurgte han nysgerrigt, nok mest fordi at ham og Juliet havde ønsket nogen, men desværre ikke havde fået dem. ”Vi flyttede tilbage pga arbejde, også mistede jeg jo min bror for seks år siden, så vi er også kommet for at støtte hans kone og deres børn” sagde han blot: ”Det kan jeg godt forstå, også er Hogwarts jo et fantastisk og magisk sted at arbejde... har altid haft en drengedrøm om at komme tilbage hertil en dag” sagde han i et smil.

♛

[Deleted]

Hazel prøvede virkelig at glemme fortiden, men det stressede hende, at han skulle arbejde der. Hun var bange for, at gamle følelser ville dukke op og det ville hun ikke igennem igen. Hun var helt med på, at det var mange år siden, men derfor havde det stadig gjort ondt. Det havde altid hjulpet hende, at han i det mindste var rejst, for så gjorde det ikke helt så ondt, men nu sad han der foran hende.
"Jeg er også rigtig glad for det." Sagde hun med et lille smil og tog en hurtig slurk af sin kaffe. Det var et øjeblik, hvor hun ikke behøvede at kigge på ham.
"Åh. Som hvor?" Spurgte hun. Selvfølgelig var hun nysgerrig om, hvad der var sket i hans liv og det var noget, som hun tit havde tænkt på, men lige nu ville hun ønske, at hun bare kunne gå. Hun bed sig i læben, da han pludselig spurgte om hun havde nogen børn. Det var sådan set det sidste hun havde lyst til at tale om. Hun havde ikke lyst til at høre om hans fantastiske liv med kone og børn, når hun ikke engang havde kysset en fyr i et år.
"Ingen børn." Sagde hun blot og tog igen en slurk. Nu ville hun gerne snart finde en undskyldning for at gå, inden han fik kaffe ud over sig.

Dog glemte hun alt om det akavet, da han sagde, at han havde mistet sin bror. Pludselig var han ikke fyren, som havde såret hende, men ham, som hun faktisk havde været venner med også. Bevares, de havde ikke været venner længe, men hun så ham som en ven, da de flirtede. HUn lagde en hånd på hans arm.
"Det er jeg virkelig ked af at høre, Ed." Sagde hun oprigtigt.

[Deleted]

Det var underligt at se hende igen, men meget velkomment. Han nød at se folk fra sin fortid, nok fordi at han i forholdte med Juliet ikke altid havde været så god til at holde kontakt til gamle venner, hans brødre havde jo nok knapt hørt fra ham. Ikke fordi at han ikke ønskede at tale med dem, han havde bare lige haft så travlt på det sidste - ja eller de sidste år var det jo nok nærmere. "Jeg har bare fået lov at undervise nogen gode steder, vi har boet i Atlanta, Los Angeles og Boston.. Det har været nogen gode år, men jeg må sige jeg er glad for at være tilbage igen" sagde han i et varmt smil. Han mente det bestemt. Han smilede forsigtigt i mod hende, ingen havde kaldt ham Ed i lang tid og en del af ham blev lidt varm indeni ved tonerne: "Ja Bruce, min ældre bror fik kræft af to omgange, og det gik hurtigt ned af bakke til slut. Han efterlod sig en kone og to børn, så vi tog hertil for at støtte dem lidt" sagde han i et suk. Han kiggede ned i mod hendes hånd, det havde oprigtigt været hårdt for ham dette her og han havde haft svært ved helt at komme igennem det, men heldigvis havde Lawrence været en god støtte.

♛

[Deleted]

Selvfølgelig ville Hazel gerne høre om hans liv, men det var så svært for hende at glemme fortiden. Hun vidste godt, at det ikke burde gå hende på mere, men hun havde været så forelsket i ham og som teenager var det bare svært at forholde sig til den slags. Nu sad han der og var flottere end nogensinde og hun kunne ikke få ham. Måske hun skulle gå ud og finde sig en mand, som kunne få hende til at glemme Edward i et par timer. Sådan var hun dog ikke og selvom hun havde intentionen med det, så ville hun aldrig kunne gennemføre det.
"Det lyder også rigtig spændende." Sagde hun og smilede lidt. Hun havde aldrig selv været i USA, men der var mange ting derovre, som hun rigtig gerne ville se. På et eller andet tidspunkt, når hun fik tid, måtte hun tage derover.

Det gjorde lidt ondt at høre om hans bror. Selvom Hazel havde svært ved at være sammen med Edward, så var hun nødt til at lægge det til side, så hun kunne være der for ham.
"Du siger bare til, hvis der er noget, som jeg kan gøre." Det var godt nok ikke sket lige nu, men derfor kunne det jo godt være, at der var noget, som han havde brug for.

[Deleted]

Edward måtte da nok også indrømme at han ikke havde været sikker på han nogensinde skulle se hende igen, han var glad for sin kone, også selvom han godt vidste at hun da ikke var fejlfri og de havde da også haft deres problemer, nok primært efter Bruce var død. Det havde været hårdt for både Edward og Lawrence at miste en bror, og Edward var glad for at de to brødre var gode til at snakke om det, det havde de nok begge to haft brug for, og derudover så støttede de begge to Nahya og hendes børn, nu hvor Bruce ikke var her længere. "Du kan give mig en rundvisning i hogsmead, jeg har ikke set den gade siden jeg selv gik i skole" sagde han i et smil og kiggede i mod hende: "Er der meget der har forandret sig?" spurgte han i et forsøg på at lette stemningen lidt. Han havde ikke rigtigt lyst til at prikke hul på fortiden, men vidste naturligvis ikke mon hun mente de skulle snakke om det. Edward havde været ung og ikke så klog som han måske var idag. men det var jo altid den nemme undskyldning.

♛

[Deleted]

Hazel havde ikke rigtigt lyst til at tale med ham om fortiden, men hun havde faktisk ikke rigtigt lyst til at tale med ham. Dog virkede det så dejligt velkendt og hun begyndte at føle sig lidt bedre tilpas. En del af hende havde virkelig savnet ham og hun begyndte at glemme, at han havde såret hende dengang. Det var også mange år siden, så måske hun skulle komme over det. Hun var da kommet over ham, men det var svært ikke at tænke på deres tid sammen, når han nu sad der efter så mange år og han var da flot.

Hun smilede en smule og prøvede ikke at rødme. Hun måtte ikke rødme.
"Jamen det kan jeg dog godt. Der er dog ikke sket så meget, men butikkerne har fået nye ejere og de har da gjort noget nyt." Hun vidste ikke helt, om hun havde lyst, men hendes hjerte skreg efter at bruge mere tid sammen med ham.

[Deleted]

Det var så underligt at se hende igen, og selvom Edward ikke ønskede at situationen skulle være akavet, så kunne han godt fornemme at det var lidt den retning det bevægede sig hen i mod. "Spændende... Området her er nu det mest fantastiske, jeg må indrømme jeg er glad for at være her igen" sagde han roligt. Han var dog ked af det lige krævede at hans bror døde før han fik samlet sig og kom tilbage, men ham og Juliet havde jo haft arbejde der var kørt, og det var svært bare at forlade det hele i et snuptag. "Du kan da give mig en rundtur en dag... Jeg har alligevel ikke så mange bekendte i området mere, mange er flyttet væk" sagde han og smilede til hende. Det var så underligt at sidde overfor hende efter alle de år, og nogengange havde han da også tænkt på hvad der mon var sket hvis han var endt med at gå fra Juliet for at være sammen med hende. På den anden side nyttede det jo ikke noget man dvælede ved fortiden.

♛

[Deleted]

Hazel sad og overvejede, hvordan det ville være at give ham en rundtur i Hogsmeade. En del af hende tænkte, at det ville være ligesom i gamle dage, men fornuften i hende, sagde at det ville det overhovedet ikke. De var to vidt forskellige mennesker og de havde en fortid, som ikke bare kunne glemmes på den måde, selvom hun gerne ville. Hun smilede til ham og undrede sig over, hvorfor han igen sagde, at hun kunne vise ham rundt.
"Jeg har allerede sagt ja, Edward." Sagde hun med et smil. Måske han bare ikke havde været sikker på hendes svar. Hun vidste, at det ville blive akavet, men hun kunne altid komme med en undskyldning for at lade være, når de kom dertil. Eller hun kunne bruge selve gaden til at distrahere sig selv og glemme, hvem det faktisk var, hun gik rundt sammen med.
"Men du siger bare til. Så kan vi finde ud af det. Når der ikke er så travlt." Sagde hun, selvom det faktisk ikke virkede som om nogen af dem havde specielt travlt lige i øjeblikket.