I'm not your rat...

[Deleted]

@cillian

Kl. 22.30

Cillian's hjem

---

Isaac var væk, what the damn foregik der i denne her verden. På den anden side så var det nærmest en fordel når noget dramatisk skete, bare fordi at det fik Harper på andre tanker end det faktum at hun havde efterladt den eneste mand hun nogensinde havde elsket og sine to børn.
Harper var blevet sendt til Cillians' hus for overbringe ham nyhederne. Harper havde kun mødt ham en enkelt gang, eller nok nærmere set ham til at møde sammen med mange af de andre.
Primært var Harper jo Christian's lille bitch, og Harper var ærligt talt nok lidt træt af at sutte hans pik. Christian var virkeligt en creepy fyr som sikkert bare brugte sin magt fordi han ikke kunne finde ud af score en tøs alligevel. Generelt så havde Harper en ret så hård attitude generelt. Hun var ikke typen der blev blød for nogen, og den mørke make-up omkring hendes øjne bevidnede det nok især-

Harper havde et stramt sort kortset på, sorte læder bukser, en knald rød læbestift og den mørke make-up, imens hun havde smidt sin jakke et eller andet tilfældigt sted på byturen den foregående dag.
Hun gik op i mod hans hus og dobbelt tjekkede lige adressen, bare fordi det ville være akavet at banke på det forkerte sted. Hun stod hans dør og bankede så hårdt på, og gik så bare direkte ind af døren uden at spørge om lov: "Hallo? Cillian?" sagde han, det var jo ikke fordi de havde tænkt sig han skulle gøre noget, ingen kunne gøre noget.
Men alle var nødt til at vide at de skulle passe på, før det her ville ende med at gå helt galt.

[Deleted]

Cillian havde været på druk. Noget han havde gjort sig meget af, siden han første gang havde været hjemme ved Dacoda og fået noget hvidt pulver til begge næsebor. Noget der kun var blevet værre efter, Gabriel havde valgt at være kælling. Han ønskede dog hverken at tænke på det eller snakke om det, så i stedet for druknede han det i whisky og vodka, som alle vidste var den bedste cocktail til en katastrofe på et eller andet tidspunkt. Meget havde ændret sig over det seneste halve år, og en af de store ting var at Isaac var blevet leder, men Gabriel havde selvfølgelig også været… en idiot i forhold til at gøre tingene ordentligt. Så han havde egentlig ikke noget imod det, og han havde selv været med til at ønske ny ledelse. Hvad han dog ikke vidste var, at Isaac var blevet kidnappet, forsvundet eller bare væk eller hvorfor. Han havde det rart i sin egen seng, på den store mansion han stadig boede på. Han sov rusen ud. Han vågnede dog brat ved den hårde banken på hans dør, og omtåget nåede han at gribe sin stav som han bevægede sig med korte, tunge skridt mod entréen. ”Hvad?” spurgte han, som han holdt sin stav klar. Han kunne ikke umiddelbart genkende stemmen, men han var også både søvndrukken og fuld.

[Deleted]

Harper kiggede kort rundt, alle i dødsgarden var i panik og selvom der ikke var nogen der rigtigt kunne stille noge top, så var alle jo nød til at få besked. Harper kunne hører skridt og stod derfor plot afventende.
Hun var ikke nervøs af sig og slet ikke når hun var omkring andre dødsgardister, det var jo nok ikke fordi at de havde tænkt sig bare sådan lige at slå hende ihjel: ”Wow, er den så slem?” spurgte hun i et lille smil da hun så ham og kunne konstaterer han lignede en der havde givet den rimeligt meget gas
Hun kiggede sig kort omkring: ”Er her andre?” spurgte hun, hun var jo nødt til at sørge for at de ting der blev sagt, ikke kom ud fra dette område.

”Vores leder er væk... Forsvundet... Kidnappet... VI ved det ikke helt endnu, men jeg er ude for at dele beskeden rundt. Vi skal intet fortage os, de ældre er på sagen. Som de er nu skal vi afvente ordre” sagde hun roligt i mod ham.
Harper var så pisse træt af at være dødsgardist, hun kunne slet ikke finde alle de sjove stunder i det som hun syntes der havde været sidst hun havde arbejdet for dem, men på den anden side så havde hun jo også været noget yngre dengang, og mest af alt så havde hun haft Xander.
Det kunne godt være han var en kæmpe idiot, men han havde altid passet på hende.

[Deleted]

Han så uforstående på Harper over hendes spørgsmål, før det gik op for ham hvad hun reelt set spurgte om. ”Øhm.. I guess,” svarede han kort fraværende som han vred sig i øjnene for at få noget af trætheden til at forsvinde. Han trak på skulderen ved hendes spørgsmål. ”Det ved jeg ikke. Aner ikke om Dacoda er hjemme,” svarede han direkte, da hun boede der. Han ville ønske han vidste det, for hans følelser for hende var for alvor dulmet op igen, og han var så underlig glad når han var i nærheden af hende. Det gjorde det også meget nemmere at være helt alene med hende, nu når Gabriel ikke længere var en del af husholdningen. Han skulle til at åbne munden og spørge hende, hvad hun gjorde her som hun svarede. Han prøvede at sammensætte hendes ord, som han træt strakte sig en anelse. ”Er Isaac væk?” spurgte han uforstående, som hans hjerne prøvede at samle alle informationer han fik. Der var nogen på sagen.. Hvad fanden skulle de gøre? ”Og de er ikke bange for alt bliver kaos?” spurgte han direkte, som om Harper havde en jordisk chance for at vide det – men hey, det kunne jo være hun gjorde.

[Deleted]

hun nikkede blot, hun vidste ikke at ham og Dacoda var en ting og det var nok også fint nok. Harper kunne ikke særligt godt lide sin søster, hun var belastende at gå omkring, og Harper vidste at de to nok var vokset fra hinanden for mange år siden. Dacoda havde ingen følelser, men på den anden side så havde Harper jo også en idé om at hun ikke havde nogen.
”Aha... “ sagde hun blot ved kommentaren om Dacoda.
Harper boede stadig sammen med Christian hvilket hun ikke nødvendigvis var kæmpe stor fan af, han var virkeligt en belastende mand, han var hård, arrogant og ikke særlig cool. Hvis hun endeligt skulle have en bofælle så ville hun da meget hellere bo med en ungcool type.

Harper nikkede: ”Jeg var der ikke da det skete så jeg kender ikke de præcise omstændigheder, men han forsvandt tidligere” sagde Harper og kiggede i mod ham: ”Jeg er ude sammen med nogen andre for at fortælle det til alle.. Der er totalt panik, ministeren er jo også væk.. Isaac er væk... Der er altså noget på spil” sagde Harper og kiggede i mod ham, hun var bange for at det var starten på en krig i den magiske verden, en krig som hun på ingen måde kunne overskue.
”Selvfølgelig er de bange for kaos... Det ligner starten på en ny krig...” sagde hun, hvem fanden var også stærk nok til at tage ham?
Isaac var jo en dygtig magiker: ”Vi har fået at vide vi skal forholde os i ro, men det er sgu lidt svært” sagde Harper. Selvom hun hellere ville være ved Adrian, så var dødsgarden på mange punkter jo hendes familie.

[Deleted]

Cillian lagde ikke meget i hendes mangel på reaktion ved benævnelsen af Dacoda. Han vidste ikke de var søskende, og han var også ligeglad. Han lyttede til hende og nikkede lidt undervejs. ”Underligt,” svarede han og vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Han tog det forholdsvis roligt. Han var sikker på, dem der var tættest på ham, havde styr på det. Han var bare glad for hans storebror ikke længere var i spidsen, for det havde da virkelig ramt bunden. Cillian følte lidt, han levede under en sten ved Harpers ord. Han gik ikke op i hvad der skete omkring ham længere. ”Vent.. er ministeren også væk?” spurgte han direkte og følte sig en anelse dum. Det virkede overlagt, så han var enig med hende i, at det lød som starten på en krig. Han nikkede derfor til at de er bange for kaos og det lignede starten på en krig. ”Vi må håbe han bare har skjult sig i forbindelse med at ministeren for magi er forsvundet,” svarede han med et skuldertræk, selvom det ingen mening gav, hvis de øverste ikke en gang vidste hvor han var.

[Deleted]

Harper prøvede virkeligt at have en pæn attitude, især fordi at hun så hurtigt blev træt af at høre dødsgardister tale. Hvorfor var de aldrig rigtigt glade? De havde altid sådan en tung og negativ attitude omkring sig, ja Harper selv var jo inkluderet. Det var noget helt andet end dengang hun havde boet sammen med Adrian og sine børn, som om at livet dengang havde haft en helt masse farve, og nu virkede det hele bare sort og hvidt hvis hun skulle være ærlig. "Ja det er han... Jeg tror vi kan forvente en eksplosion i det her samfund" sagde hun i et suk. Hun forestillede sig at folk ville gå amok, lederne var væk og hvem skulle overtage? Hun kunne slet ikke overskue at tænke på det, nok mest fordi at Harper jo altså bare prøvede at passe sit eget dødsyge liv, så det var meget for hende pludseligt også at skulle tage sig af det her drama. "Hvorfor skulle han det?" spurgte Harper lidt undrende. Hun vidste jo langt fra alt der foregik indenfor Dødsgarden, og egentligt var hun ret sikker på at det var meget fornuftigt. Hun forsøgte ikke at blive alt for involveret, især fordi hun hele tiden havde Christian der nærmest åndede hende i nakken.

♛