This town is on fire... soon

[Deleted]

Tid: 22:30

Sted: En gård uden for London

Vejr: Koldt, temperatur ca. -1 grad, stjerneklart. 

Til: Thomas Blake

___________________________________________________________________________________

Chrystal kastede et blik på sit ur og konstaterede hurtigt at hun burde have haft fri for over  to timer siden, men en sag havde ledt hende ud til denne ensomme gård uden for London, og dets beboere havde været frygtelig snaksaglige, uden at give hende noget som helst brugbart. 
Hun sukkede tungt og vrængede næse. Hendes kappe og hår stank ligeså meget af kattetis, som det hjem hun lige var kommet ud fra. Hun begyndte at gå ned af grusvejen. Ud over marker og et par vindmøller var der ikke rigtigt noget i nærheden der var værd at kigge på. 
Hendes tanker kredsede om det bad hun forhåbentligt meget snart skulle hjem og have, hvis ikke de fandt på noget nyt at sætte hende til når hun kom tilbage til kontoret. 

Hun kastede et kort blik over skulderen og hen på gården der allerede bare var blevet en glødende skygge i aftenens mørke. 
Et pludselig vindstød fik blusset op i hendes i firvejen ret uglede, mørke manke der endte med at hænge ret tilfældigt om hendes ansigt. Hun greb instinktivt sin stav og kastede et blik mod nattehimlen. I det fjerne kunne hun godt ane en skygge, men det så umiddelbart ud som en lidt forvokset kosterytter. Hun tilskrev det hurtigt at han eller hun nok bare var kommet for tæt på jorden. "Der er nok nogen der får jetlag i morgen," mumlede hun lidt tvært mens hun forsøgte at få lidt styr på håret igen, dog ikke med overbevisende held. 
Hun kastede et blik op igen. Denne gang cirkulerede skyggen rundt i det fjerne, efterfulgt af noget der lignede gløder. Hun rynkede på panden og missede med øjnene i et forsøg på at se hvad pokker det der handlede om.  Hun holdt staven slapt ned langs siden. Hendes hænder var frosne fra kulden, så hun var ikke engang fristet til at pakke den væk, for hun var ikke sikker på at hun kunne strække fingrene. 
Enten var hun ved at være mega træt, eller også var hun ved at blive lidt pipgok, hvilket også var en reel mulighed.  Hun var stoppet op og tog sig selv i bare at stå og følge den cirkulerende skygge.

[Thomas Blake]

Thomas havde brug for at gå en tur og samle sine tanker. Han havde haft nogle virkelig trælse dage og han havde haft mareridt om sin far flere nætter i træk. Nu var han godt træt af det og han havde brug for at komme lidt væk. Der var en gård udenfor London, hvor han plejede at tage hen, når han skulle ud. Det var øde. Der boede da nogen på gården, men der var ikke andre mennesker i miles omkreds. Han kunne godt lide at være der, for han kunne være alene og bare slappe af med sine tanker.

Denne gang var dog anderledes. Han fornemmede, at han ikke var alene og det var ikke blot på grund af den enorme skygge, der fløj over ham, som han et øjeblik stod og undrede sig over. Der gik en kvinde. Eller rettere sagt, der stod en kvinde, som også stod og kiggede på skyggen. Thomas gik lidt tættere på hende, men han kiggede dog op, da han var meget interesseret i, hvad det var. Var det en stor fugl? Dog var den virkelig stor og det gik langsomt op for ham, hvad det var.
"Splitte mine giraftrusser!" Er det en drage?" Spurgte han, men han var nu ret sikker på, at det var en drage. Hvad lavede den dog der? Det kunne bestemt ikke være meningen. Han stod helt stille, da han helst ikke ville lave for mange lyde, så dragen ville opdage dem og æde dem. Han havde stor respekt for drager, da han vidste, at de var yderst farlige.

[Deleted]

Det gav et sæt i hende, da hun en mandestemme brød hendes tanker. Hun så i hans retning. Hvor var han kommet fra? Havde det ikke været for hendes halvdårlige humør ville hun nok havde synes hans kommentar var meget grinagtig, men lige nu skabte den bare yderligere forvirring. Hun så op på himlen igen, for at afkræfte hans teori, men dragen fløjet længere ned mod jorden igen og afslørede at det i hvert fald ikke var en på kosteskaft. "Du godeste gud, det er en drage!" udbrød hun chokeret. Den havde retning ind mod byen. "Dig der der ligner min ekskæreste, har du en stav på dig?" råbte hun spørgende hun og henvendte sig nu til manden. Eftersom han havde genkendt dragen, gik hun ud fra at han var magisk, ellers ville det her hurtigt udvikle sig lidt mere akavet.

"Den har retning mod London. Vi er nødt til at stoppe den," hun holdt sin stav op til kinden.
"Dette er auror Chrystal McGallón. Rappoterer om en drage på vej ind mod byen. Vær klar," hun svang staven igen, og en tynd brise bevægede sig gennem vinden for forhåbentligt at nå til ministeriet i tide. Kriminelle kunne hun håndterer, men drager var ikke ligefrem hendes spaciale. "Så.. er du tilfældigvis ekspert i drager?" spurgte hun lidt håbefuldt. Hvor ville det dog være passende hvis han viste sig at være dragefanger eller noget. På den anden side var han kommet ud af det blå, så måske endda det var hans drage som var sluppet fri?

[Thomas Blake]

Thomas havde da set drager før, men de havde været i bur. han havde aldrig et en flyve i det fri og det skræmte ham ærlig talt ret meget, at han nu var ansvarlig for at få den fanget sammen med denne fremmede kvinde. Hun virkede dog til at være meget fattede, lige bortset fra, at det åbenbart var vigtigt for hende, at pointere, at han lignede hendes ekskæreste. Det måtte han indrømme var en smule underligt, men han kommenterede ikke på det. Han synes dog, at det var lidt cool, at de var så tæt på en drage og man måtte da sige, at det ville skabe forsider. Han var dog ikke interesseret i at komme på forsiden, men det var da en knaldgod historie.
"Jeg har min stav." Sagde han og fandt den frem. Selvfølgelig havde han sin stav på sig. Andet ville være mærkeligt for en magiker.
"Bred ymer, den er stor!" Sagde han og lød lige lidt for begejstret. Han var dog stadig ret alvorlig og holdt sin stav op for sig, så han var klar til at få den indfanget.
"Nej desværre ikke. jeg er dog professor i Forsvar Mod Mørkets Kræfter, så har styr på besværgelserne." Sagde han og prøvede at finde ud af, hvad der var det bedste at gøre. Den var ret stor, så det skulle være en kraftig besværgelse.
"Du er i kontakt med Ministeriet?" Sagde han og det lød mere som en konstatering end et spørgsmål, eftersom han jo lige havde hørt hende tale til dem.