Leave out tomorrow (LAN 1)

[Deleted]

@leah1

Kl. 06.30
En gyde i London

---

Julian var netop kommet hjem fra en opgave, han havde scoret nogen tusinde galloner og det passede ham faktisk ganske godt at få lidt ekstra penge på kontoen. Han havde brug for at få nye ting hjem i sin lejlighed og han skulle snart ud og rejse. Han havde store missioner foran sig, men for nu havde han hygget sig i London, og havde da også besøgt sin søster Rachel og hendes sønner Nohr og Zachary. Det var rart at se familien engang imellem, for primært så rejste Julian jo bare rundt.
Han smilede let som to mænd kom gående i mod ham i en truende attitude, og inden han havde nået at åbne munden, så var de to mand kommet løbende i mod ham, Julian dukkede sig som endnu en mand kom løbende bagfra. Slag, spark... Julian kunne til slut slet ikke mærke hvem der ramte hvor henne, men det hele blev pludseligt sort.

I en vandpyt lå han i mørket, ret forslået og åbnede ganske langsomt sine øjne, han kunne ikke rigtigt se noget og hans syn var sløret: "Sejler... jeg?" hviskedehan omtåget og kunne ikke helt holde styr på noget som helst.
Alt virkede så forvirrende. Julian kunne ikke huske hvornår han sidst havde fået sådan rigtigt bank, han var en stærk mand med hurtige reflekser, men det her havde været totalt uventet.
Han havde ingen fornemmelse af hvad klokken var, men han havde en idé om at han kunne fornemme solen stå op i horisonten. Han kunne ikke helt mærke sin krop, og han var tvivl om han frøs.

[Deleted]

Leah var på ferie i England. Det var kun et halvt år siden hun var flyttet til USA, men hun savede England og med en uges ferie kunne hun lige mødes med sine veninder. Det var også det hun havde gjort til aften. De havde været i byen og hun havde måske fået en lille smile for meget at drikke, dog hjalp den kølige luft med at gøre hende lidt mere ædru. Hun bevægede sig ned af gaden mod hendes venindes lejlighed som hun havde lånt for aftenen - veninden var taget med en eller anden random fyr hjem.
Hun passerede en gyde og ved et rent tilfælde, nærmest som var det skæbnen kiggede hun ind og fik øje på en skikkelse der lå på jorden. Hun rynkede brynene og stoppede op. Blikket gled rundt, men hun lod til at være den eneste i nærheden.
En smule bekymret for situationen gik hun med langsomme skridt ind i gyden, det kunne jo være at det var en fælde. Eller også var hun bare blevet paranoid efter at have boet i New York i snart 6 måneder.
Den anden tanke er for gennem hende var at manden kunne være død. Hen så i hvert fald meget forslået ud som hun kom tættere på ham. Hun var vandt til at omgås døde folk, det var sådant set hendes job, men det var noget andet at stå her overfor et muligt mord. Hun trak forsigtigt sin tryllestav og skulle lige til at sende en alarm besværgelse da manden bevægede sig og begyndte at mumle noget uklart.
Nu var hun ikke healer, men hun kunne da en lille smule så hun satte sig på hug foran ham og så på ham med bekymrede brune øjne. "Hey, bare tag det roligt jeg er her." Kommenterede hun og så sig igen rundt uden at se nogen menesker hun kunne kalde hen til sig. Han mindede hende om en elev hun havde mødt for et par dage siden. "Ja du går da i hvert fald ikke på Hogwarts," konstaterede hun lidt perpleks for sig selv.

[Deleted]

Det var faktisk ikke så ofte at Julian kom til skade hvis han selv skulle sige det, men han kunne godt fornemme at det her bestemt ikke var den heldigste dag han havde haft endnu. Han kiggede op som han så en ung kvinde kom i mod ham. Julian følte sig meget som en mand, og han var allerede ikke særligt stolt af at det var en kvinde som havde fundet ham liggende sådan her.
Julian vidste godt at han var en køn fyr (nok mest når han ikke lige havde fået tæv) men faktisk var han ikke nogen specielt stor charmetrold eller scorekarl, han tog det stille og roligt og som det kom.
Det betød jo ikke at han levede i cølibat, men det betød at han bare tog tingene roligt og ikke var i byen for at score og den slags, men altså man kunne jo godt sætte pris på at en køn kvinde fandt en, når nu man endeligt skulle findes.

"På Hogwarts? nej... Det kan man ikke prale af" sagde han i et grin: "Selvom jeg må indrømme jeg føler mig som en Hufflepuff der har fået tæv af en Slytherin lige nu" sagde han og forsøgte roligt at komme på benene, men han endte med bare at sætte sig halvt op.
For dælen, han tog sig let til brystet, itvivl om han havde endt med at brække et par ribben, men for at være ærlig havde han ikke rigtigt lige tid til at tage på Mungos. Han havde slet ikke gået på Hogwarts, han var hjemmeskolet.
"Jeg var bare lige lidt uheldig, ni mod en er ikke helt fair odds..." sagde han i et smil.

[Deleted]

Leah var en sød pige, nok en kende naiv og temmelig akavet når det kom til nye bekendtskaber. Hun var typen der altid sagde de forkerte ting og grinede på de forkerte tidspunkter. Hun forsøgte at hjælpe ham lidt op som han selv gjorde antydning til at rejse sig. "Er du sikker på at det er en god ide? Du kunne have brækket noget." Advarede hun og så lidt tvivlende på ham. Han så virkelig ikke alt for godt ud lige nu.
Hun kunne ikke lade være med at smile lidt af hans kommentar. "Ja det ville være lagt lettere hvis man bare spillede skak om sine uenigheder." Sagde hun medfølende. "Er du sikker på du er okay, hvad i alverden er der sket? Jeg er godt nok ikke læge, men jeg kan godt checke dig. Allerede nu kan jeg sige at du ser bedre ud end dem jeg plejer at kigge på...men altså de er selvfølgelig også døde." Hun grinede lidt akavet. Leah var virkelig stolt af sit erhverv, det var bare ikke altid at andre kunne sætte sig ind i det.
"Ni mod en?" Gispede hun chokeret. Hendes brune øjne hvilede atter på ham som han stod op. Hun ville så genre gøre noget for ham, men hun var ikke læge eller healer for den sags skyld, det sidstnævnte kunne hun dog ikke sige højt eftersom hun jo ikke var klar over om manden var muggler eller magiker.
Hun forsøgte at støtte ham en lille smule, "kan du godt stå selv?" Spurgte hun og lod atter et desperat blik glide rundt i håb om at nogen kunne komme dem til undsætning, men gaden lå stadigvæk øde hen.

[Deleted]

Julian hostede et par gange som han kom op og sidde, og han rystede så ganske roligt på hovedet: "Ja ja,... Jeg har det fint" sagde han og hostede igen: "Jeg skal bare lige have et øjeblik" sagde Julian. Han var på mange måder en "rigtig mand" og han begyndte ikke at pive selvom det gjorde ondt, tværtimod så var han bestemt typen som bare holde den lige linje og altid prøvede at holde tingene straight.
"Det må man sige... Jeg tror dog ikke vi var uenige, jeg tror bare de manglede penge" sagde han i et grin og rystede på hovedet, det her virkede latterligt: "Jeg var lidt af en laban som ung, men jeg må sige jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har fået så mange tæv" sagde Julian.

Han var jo blevet god til sit arbejde og det var længe siden nogen havde lagt ham ned på den måde: "Ja, jeg tror det var lidt dårlige odds..." indrømmede han i et halvt grin, ja okay ni mod en var måske ikke liiige det man kunne have drømt om.
Han kom langsomt på benene og støttede sig til hende: "Ork ja, se det går fint" sagde han som den "rigtige mand" han var imens han mærkede hvordan det føltes som var hver eneste knogle i hans krop brækket.
Han tog et skridt fremad: "Se det går f..." mere nåede han ikke at sige før han faldt til jorden i et bump og ømmede sig igen, som han satte sig på sine knæet, det var primært hans skulder, ribben og mave der gjorde ondt. Han spyttede ned på gaden og kunne se han stadig blødte fra munden.
Kæft det var bare typisk det her, han havde ikke tid til at blive slået ud nu.