Weak Heart

[Deleted]

Tyler var hele tiden i konflikt med sig selv når han var sammen med Isabella. På den ene side havde han jo bare lyst til at fortælle hende hvordan han følte og være ærlig, men på den anden side så var der bare så mange ting i ham der skreg at han ikke skulle sige noget, han var jo ikke ligefrem en følsom person eller typen der gik og sagde tingene ærligt som han følte dem, han va rså bange for at blive såret.
"Lucas er en idiot, jo før jo indser det jo bedre" sagde han ærligt og rystede på hovedet, hun kunne jo lige så godt få det at vide.

"Og jeg husker ikke du gav noget klart svar.." sagde han roligt: "Jeg er ikke nogen fed far Isabella, men jeg syntes ikke det er fedt at du er sammen med Lucas" sagde han blot, det var nok det mest ærlige han kunne være uden at blive alt for følsom.
"Jeg håber bare at det hele løser dig" sukkede han ikke engang sikker på hvad præcist han ønskede skulle løse sig, han ville bare gerne at det hele blev ordnet på den ene eller den anden måde, uden egentligt at vide hvordan.

[Isabella Collins]

Isabella rystede lidt på hovedet, hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Måske det bare havde været dumt af hende, at tro at de to ville kunne gennemføre et interview som professionelle, når der lå så lang en fortid mellem dem bag. Hun vendte blikket tilbage på ham, "Hvordan kan du blive ved med, at mene det er ham som er skurken i alt det her?" spurgte hun stille, det var jo de to som havde været sammen bag Lucas' ryg. Så vidt Isabella vidste, havde Lucas da ikke været hende utro.
Hun skævede lidt mod sit armbåndsur, nu havde hun snart brugt sine ti minutter, og kun fået svar på to af sine spørgsmål, samtale emnet sagde hende også, at hun ikke ville komme længere end det.

"Klart svar? Hvilket svar er det du søger Tyler?" spurgte hun og så ind i hans blå øjne. Hun havde jo flere gange fortalt ham, hvad hvad hun følte, hvad mere ville han vide? "Hvad forventer du af mig Tyler? At jeg slår op med Lucas, og vi kan gå tilbage til, hvad vi end var?" spurgte hun, denne gang måske en smule mere direkte, hun ville bare så gerne have klart svar fra ham efterhånden.
"Og med 'løser sig' mener du, at jeg går fra Lucas, eller hvad?" spurgte hun, dog ikke flabet overhovedet, det var langt fra hendes stil, men mere, fordi hun nu bare gerne ville prøve at forstå helt præcist, hvad det var Tyler ville med hende. Ligesiden hun havde fortalt ham, at hun var blevet gravid, så var det bare som om, det hele var blevet så underligt i mellem dem, og hvor hun dog inderligt hadede det. For hun holdt jo så meget af ham.

[Deleted]

Tyler sukkede, hun var virkeligt håbløs overfor Lucas var hun ikke: "Fordi jeg kender ham?" sagde Tyler snærrende, okay han kendte jo ikke Lucas på samme måde som Isabella gjorde, men han kendte ham godt nok til at han vidste at Isabella fortjente langt bedre.
"Jeg ved han er en idiot, gå ned i byen og spørg, han har været sammen med alle kvinder i Storbritannien og han udnytter dig" sagde Tyler hårdt, selvom han godt vidste at folk nok ville mene det samme om han hvis man spurgte nede i byen, Tyler var jo heller ikke ligefrem en flink fyr.

"Jeg forventer du passer på dig selv, og det gør du ikke sammen med ham" sagde han i en alvorlig stemme, han forstod ikke hvordan hun ikke kunne se fornuften i dette her, hvordan kunne hun ikke se at Lucas var en dårlig fyr for hende og de to børn?
"Ja... måske.. jeg ved det ikke Isabella jeg er ikke ligefrem klog på sådan noget her" sagde han: "Men hvis han bliver i dit liv så går jeg helt ud af det" sagde han blot, han kunne ikke denne her mellemting, hvor at de var sammen bag Lucas' ryg, det gjorde ondt at vide hun valgte ham.

[Isabella Collins]

"Der er forskel på, at kende nogen, og på at vide hvem de er igennem en masse rygter," svarede hun roligt tilbage. Hun vidste jo udemærket godt, at det ikke skulle være hende og Lucas fra nu af og til evig tid, men han var jo sød ved hende, og indtil videre havde det jo kun været hende som havde været en lort overfor ham. I hvert fald så vidt hun vidste.
"Hvorfor skulle han udnytte mig Tyler? Hvad ville han få ud af det?" spurgte hun, uden at vide hvad hun ellers skulle svare. Hun ville Tyler mere end nogen andre, men alt dette her forvirrende hende mere end det hjalp.

"I det mindste er han der, Tyler, det er mere end man kan sige om dig" sagde hun fustreret , og mærkede hvordan hendes øjne blev blanke, og lysten til at græde væltende ned over hende. Hun rystede lidt på hovedet. "Undskyld, det var ikke fair sagt.." tilføjede hun, hun havde jo hele tiden vidst at Tyler ikke ville have børn, så hun kunne jo ikke forvente at han ville være der for dem, når det nu havde været Isabellas valg.
Hun vendte blikket mod ham med munden åben i en lille sprække af overraskelse. "Jeg vil til hver en tid vælge dig over Lucas, det håber jeg virkelig du er klar over Tyler?" spurgte hun, "Men hvad nytter det, når du ikke vil vores børn? Vælger du mig, så følger Sam og Bastian med, vi er en familie, jeg kan ikke bare gå tilbage til, at vi.. hygger.. og intet andet, men jeg vil ikke miste dig," sagde hun og lagde en hånd oven på hans. Hun kunne ikke nøjes med, at de bare havde samleje, og så var det dét. Der lå så mange følelser bag, i hvert fald fra hendes side, og hun var mor nu, hun var nødt til at tænke på, at hvis hun ikke fungere og havde det godt, så kunne hendes børn heller ikke. Det havde Tyler jo også selv sagt til hende, den dag til barnedåben. Hun aede blidt hans hånd med sin tommelfinger, "Jeg holder jo dig, Tyler, virkelig meget, og mine følelser for dig forsvinder ikke bare," sagde hun ærligt.

[Deleted]

"Så du fortæller mig at Lucas er så sød en pusse-nusse fyr at du slet ikke tror på at han kan være en idiot? Vågn dog op, Isabella" sagde han blot, det der gjorde mest ondt i forhold til Lucas, var nok at Tyler tog hendes forblændelse som et tegn på at hun virkeligt var forelsket i ham, og det kunne han slet ikke klare tanken om.
"Fisse?" sagde Tyler hårdt, nu var han jo i forvejen ikke kendte for at være den sødeste fyr når det kom til sprogbrug, og desuden så gav det en dejlig afstand til tingene når man talte grimt, og lige nu var afstand noget han virkeligt følt han havde brug for.

"Det er jeg klar over Isa, og det er derfor vi ikke er sammen... Fordi at de ikke fortjener en far som mig, men de fortjener fandeme heller ikke en far som Lucas... Han har en unge med din søster, generer det dig slet ikke?" spurgte han ærligt og kiggede afventende i mod hende, stadig uforstående overfor hvordan hun kunne være så blind.
"Desuden er du kun 20, jeg er 33" sagde han alvorligt, han ville da slå ihjel hvis det var hans egen datter der datede sådan en gammel mand.

[Isabella Collins]

Hun følte sig som en lille pige, som fik skæld ud af sin far, det var virkelig ubehageligt. Men samtidig var hun bare så dårlig til, at sige fra, så hun blot lod ham tale sådan til hende. "Jeg fortæller dig, at jeg kender ham var nogle andre sider end du gør," svarede hun, men blev ret hurtigt rød i hele hovedet, "Og nej, det skal ikke forståses," tilføjede hun, og mærkede sine kinder blive helt varme.
Hun lagde hurtigt det ene ben over det andet, uanset hvor meget tid hun havde brugt sammen med Tyler, og efterhånden havde hørt på hans ordvalg så mange gange, så forarvede det hende lige meget, hver eneste gang han brugte sådanne nogle ord. Hun blev om muligt endnu mere rød i hovedet, "Hvem siger vi overhovedet, er sammen på den måde?" selvfølgelig var de da det, men det behøvede Tyler jo ikke at vide. Det var jo ikke hver gang Isabella ligefrem nød det.

"Lucas er ikke deres far, han vil aldrig nogensinde kunne tage din plads, uanset hvor meget du end ønsker at komme af med den titel.." svarede hun og prøvede at forholde sig i ro, hvilket heldigvis var noget hun var rimelig god til. "Selvfølgelig generer det mig Tyler, men vi har snakket om det, og desuden er han ikke den eneste som har været sammen med min søster vel?" sendte hun spørgsmålet retur.
Hvordan kunne hun have været kommet for, at interviewe ham, og kun endt op med to svar, og så havde samtalen drejet sig ind på deres privateliv. "Men det var okay, da jeg var 16 og du var 29?" spurgte hun og rystede lidt på hovedet ved tanken. Tænk det allerede var fire år siden, at hun havde været sammen med Tyler første gang. Hun rystede en smule opgivende på hovedet, "Vi kommer ingen vegne med den her samtale Tyler," sagde hun stille, og vendte blikket mod gulvet da hun mærkede hvordan hendes tåre pressede sig på.

[Deleted]

"Og det er sikkert ikke nogen sider jeg alligevel har lyst til at høre om" sagde han blot og sukkede, han ville ikke høre om hvor sød, romantisk eller god i sengen Lucas var, og det var stadig et mysterium hvordan en sød pige som Isabella kunne være sammen med så stor en idiot, Tyler fattede det virkeligt ikke.
Tyler grinede, som hun spurgte hvordan han kunne tro de var sammen på den måde: "Det er i måske ikke?" fortsatte han i et grin, naturligvis var de i seng sammen, ellers kunne han da overhovedet ikke forestille sig Lucas være i et forhold.

"Det er fandeme klamt Isabella, jeg ville aldrig være sammen med nogen der havde været sammen med nogen i min familie" sagde han blot og rystede på hovedet, det var alligevel en grænse han ikke havde lyst til at gå over, ligegyldigt hvordan han vendte det.
"Det var noget andet fordi vi ikke havde børn, jeg har hele tiden været modstander af børn Isabella, fordi at uden dem ville vi være sammen. Det er ikke fordi jeg ikke vil dem, det er fordi jeg ikke gider ødelægge deres liv" sagde Tyler i en alvorlig stemme, og sukkede så forsigtig,t han forsøgte at gøre sit bedste, men han frygtede det ikke ville være nok.

[Isabella Collins]

Isabella så lidt ned mod gulvet. Det var en virkelig akavet samtale dette her. "Hvorfor har vi overhovedet den her samtale Tyler?" spurgte hun forsigtigt, det kunne jo godt være, at Tyler havde en mening med det her. Ville han et bestemt sted hen? Han ville jo ikke have hende på grund af deres børn, hvorfor var han så ikke bare ligeglad?
Hun mærkede hun blev ild rød i hele hovedet. Hun var så akavet omkring sådanne nogle samtale emner. "Nu er du bare dum" sagde hun genert, og krøllede et papir sammen som hun kastede efter ham, mens et stille grin forlod hendes læber. Nu var akavetheden vel opnået. Det var direkte pinligt.

"Du har da også været sammen med Isadora," forsvarede hun sig med. Var det virkelig så klamt? Det rygte ønskede hun virkelig ikke at have på sig, men betød det at hun skulle droppe Lucas?
"Du er så selvsikker omkring alting, hvorfor er du så, så bange for, at fejle over for dem? Du finder jo aldrig ud af, om familielivet er noget for dig, hvis ikke du prøver" sagde hun roligt, og begyndte at pakke sin fjerpen og blok væk, hun ville nok ikke få mere ud af ham omkring hans arbejde lige nu i hvert fald. "De har brug for dig, Tyler, uanset hvor meget du du frygter at fejle, så har de brug for dig.. Jeg har brug for dig," sagde hun stille og aede hans hånd igen, med et roligt smil.

[Deleted]

Som hun spurgte hvorfor de havde samtalen, rynkede han på panden og blev ganske stille, han anede slet ikke hvad han skulle svare, ja han vidste da ikke hvorfor at de havde denne her samtale, det var vel bare den retning samtalen var gået: "Fordi vi knaldede til din barnedåb bag Lucas' ryg?" sagde han og lagde armene over kors, det var vel simpelt.
"Du kan da bare lade være at spørge" sagde han og smilede som papirskuglen ramte ham, hun var en skøn pige og han savnede hende, men deres forhold var bare så helt utroligt kompliceret.

"Ja men vi har ikke et barn sammen, og desuden ville jeg aldrig være sammen med hende nu, men det stopper jo ikke dig" sagde han blot, han anede ikke at de to var søskende og da han havde fundet ud af det, var han også stoppet med Isadora, men sådan havde Isabella jo ikke haft det, og det irriterede ham.
"Du har brug for mig? DU har brugt det sidste kvarter på at tage Lucas i forsvar for fanden" sagde hun i et dybt suk og rystede på hovedet, han fattede slet ikke hvordan alt dette her gav logisk mening for hende i sidste ende.

[Isabella Collins]

Hun trak lidt på skulderne. Hun forstød på intet tidspunkt, at hun havde været sammen med Tyler, men hun fortrød, at de havde gjort det i mens hun havde været kærester med Lucas. Sådanne en pige var hun jo slet ikke. Hun lod en hånd glide i gennem det blonde hår, uden helt at vide hvad hun skulle svare. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.." sagde hun stille, for det vidste hun virkelig ikke.
Et stille smil fandt vej over hendes læber. Det værste var nok, at hun ikke engang brød sig om, at være seksuelt sammen med Lucas. Han var alt for krævende og hun følte slet ikke hun kunne leve op til hans forventninger, hun var nok bare bange for, at hvis hun fortalte det til Tyler, ville han blive sur, ikke på hende, men på Lucas, og hun ville ikke være grund til, at de to mænd ville hade hinanden mere end de gjorde i forvejen. "Du kan selv bare lade vær med, at bringe det op," sagde hun og mærkede endnu engang sine kinder bluse op.

Hun rynkede en smule på panden, "Du får mig til, at lyde som en der bare går i seng med alle," sagde hun og rettede en smule nervøst på sit tøj, i et forsøg på at dække sig mere til. Havde nu bare vidste Isadora havde følelser for Lucas, så havde hun jo aldrig været indgået et forhold med ham, men hvor skulle hun vide det fra? Så meget snakkede hende og Isadora jo heller ikke sammen, så de sad og snakkede om deres følelser. Isabella havde nok lidt fået den opfattelse, at sådan noget gjorde Isadora bare ikke.
"Ville du ikke også forsvare din kæreste, hvis nogen svinede hende til?" spurgte hun undrende, selvfølgelig forsvarede hun Lucas, når Tyler sad og svinede ham til. "Du aner ikke hvor mange gange jeg har siddet og forsvaret dig, når han har talt grim om dig," tilføjede hun. Hun kunne generelt ikke lide når folk snakkede grimt om andre. "Og ja, jeg har brug for dig, mere end nogen andre."

[Deleted]

"Bringe det op? Jeg kan lade være med at bringe det op?" sagde Tyler en smule bittert og rystede på hovedet af hende: "Så din plan var at vi knaldede, også skulle vi aldrig snakke mere om det?" sagde han blot, sådan havde han virkeligt ikke regnet med at hun ville se på tingene.
Tyler sukkede, han vidste slet ikke hvordan han skulle takle tingene lige nu, han ville så gerne være der for Isabella, men han ville også gerne have styr på sig selv, og han ville også gerne ikke vise for mange følelser. Generelt var han bare en stor forvirirng inde i sit hoved.

"Ikke hvis jeg godt vidste hun var en nar" sagde han ærligt, han kunne da godt sige at Isadora var en nar, ikke at han datede hende, for de to havde aldrig været kærester, men han vidste da godt at Isadora ikke altid var cool overfor fyrer men Isabella var jo åbenbart direkte blind.
"Og du gider være sammen med en som udnytter dig og som taler grimt om mig? Du må være desperat" sagde Tyler, bestemt fordi at han lige nu bare var helt utroligt bitter, hvilket han måske godt vidste ikke var fuldkommen fair.

[Isabella Collins]

Isabella rystede en smule på hovedet. Nogen gange var det virkelig som om, at Tyler kun hørte det, som han ønskede at høre. "Min plan var, at interviewe dig, det er derfor jeg er her," svarede hun og vendte endnu en gang blikket mod gulvet. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.
Hun ville Tyler så gerne, hun ville gøre hvad som helst for, at få ham til, at give hende og børnene bare en enkelt chance. Men samtidig ønskede hun jo heller ikke at presse ham til noget han ikke ville.

Isabella rystede lidt på hovedet, uden at vide hvad hun skulle svare. Hun kunne slet ikke sætte sig ind i, at nogen bare ville lade folk tale grimt om en som de holdt af. Hun fjernede ret hurtigt sin hånd fra hans igen, som hans næste sætning kom ud af munden på ham, og hun sad et øjeblik og blot så på ham, mens hun bed sig i underlæben.
"Ja Tyler, jeg er desperat, jeg er desperat efter at komme over dig, er det dét du vil høre mig sige? Vil du høre mig indrømme, hvor smertefuldt forelsket jeg er i dig? Og hvor dårlig samvittighed jeg har over, at jeg udnytter Lucas, for at komme over dig?" spurgte hun og mærkede et par tåre trille ned af hendes kinder. Det lignede jo slet ikke hende, at udnytte andre, men det følte hun virkelig hun gjorde med Lucas, selvom hun selvfølgelig holdt af ham på et eller andet punkt, så var hun jo kun sammen med ham, for at prøve at glemme Tyler og de følelser han satte i gang i hende. Og hvor hun dog hadede sig selv så inderligt for det. Hun tårerede tårene væk med sin ene håndryg, og rystede så lidt på hovedet. På den ene side havde hun mest lyst til, at rejse sig op og gå, fordi det gjorde så ondt, at se på ham og have det sådan her på samme tid, men på den anden side, så ville hun også bare gerne høre hans svar, selvom det da umuligt ville kunne komme ret meget bag på ham. Hun havde jo fortalt ham, at hun var forelsket i ham, selvom det efterhånden var længe siden.

[Deleted]

Tyler sukkede, nå ja interviewet, det havde han fuldkommen glemt fordi at deres samtale pludseligt var gået i alle mulige andre retninger. "Så stil dine spørgemål" endte han, dog uden at vide hvad han skulle sige mere, han var ikke engang sikker på at han ville have nogen gode svar til hans spørgsmål.
Tyler kiggede kort ned af sig selv, inden han igen løftede blikket i mod hende, han var ikke en genert type og alligevel så følte han sig forstyrret af hendes skønhed lige nu, han holde bare så uendelig meget af hende, og han kunne ikke beskrive alle de gode ting hun gjorde ved hans indre.

"Jeg er da også desperat, men du ser da ikke mig date en idiot" sagde Tyler, han vidste godt at han var uretfærdig, men han var såret, også selvom det jo var ham selv der havde såret - sig selv. Det var jo ham der havde afvist hende, og alligevel så hadede han sig selv for det.
"Hør.... Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men jeg ved at hvis jeg overhovedet skal overveje noget, så skal du slutte det med ham nu" sagde Tyer og lagde armene over kors, så måtte de jo tage det stille og rolige derfra.

[Isabella Collins]

Isabella kom med er stille suk. "Er du sikker?" spurgte hun, hun ville ikke begynde at spørger videre, hvis han ikke var sikker på, om han ville kunne stå ved de ting han sagde til hende. Udelukket fordi det var Tyler. Normalvis elskede hun jo at få hemmeligheder ud af folk, men hun ønskede jo ikke at udstille Tyler på nogen som helst måde.
Som han kiggede ned af sig selv, tog hun sig selv i at smile let, da hendes blik vandrede i samme retning. Dog stoppede hun hurtigt sig selv, da han vendte blikke mod hende igen. Han var altså virkelig en dejlig og lækker mand.

"Måske ikke, men jeg vil tilgengæld heller ikke vide, hvor mange du har været sammen efter mig.." svarede hun ærligt og så lidt væk fra ham og ned mod gulvet. Hvor hun dog hadede, at han havde den magt over hende. Nogle gange følte hun virkelig, at det var ham som var willien og ikke hende selv.
Hun trak kort på skulderne. "Jeg skal ikke se ham før på torsdag.. Men jeg skal nok snakke med han" sagde hun, hun ville ikke kunne få sig selv til at slå op med nogen som helst, andet end hvis det var ansigt til ansigt.

[Deleted]

Tyler nikkede dog uden at hans krop ligefrem så specielt positivt stemt ud for spørgsmål: "Bare stil dem" sagde han i en næsten sur tone, ikke fordi at han var sur, men han var frusteret over at han sad i denne her situation igen, som om at hans hjerne tænkte en ting og hans følelser sagde noget andet, og nu var Tyler jo ikke kendt fo rat være en fyr der handlede med følelserne, og det ville han da heller ikke nu.
"Jeg har ikke følelsesmessigt knyttet mig til nogen efter dig, men det har du" sagde han i en skuffet tone, hun kunne da ikke bilde ham ind at hun ikke kunne lide Lucas bare lidt, sådan var hun jo ikke.

"Så du har tænkt dig at slå op med ham?" spurgte han med armene over kors og afventede hende, han kunne ikke forstå hvorfor det var sådan et problem bare lige at sende ham en ugle.
"Og hvad så med os?" spurgte han, han var nødt til at vide hvad hun havde tænkt sig, for han var nødt til at se tingene an på grund af de to børn, Tyler hadede at de havde børn sammen, alt ville være så meget nemmere uden dem.