Weak Heart

[Isabella Collins]

@tyler - Tylers kontor - omkring klokken 14.

Isabella havde fået tvillingerne passet hos sine plejeforældre. Tanken om at de snart skulle begynde i vuggestue, var næsten skæmmende, men ved at være tid. Hun var jo selv begyndt at arbejde igen, og hun følte ikke, at hun kunne blive ved med at spørger sine forældre om at se efter de små, eller spørger Lucas. Lige nu var hun på vej til Profettidendes hovedkontor, hvor hun håbede på at Tyler ville befinde sig, hun ønskede ikke at tage hjem til ham, for så vidste hun udemærket godt, hvordan det ville udvikle sig, og det ville hun bare ikke kunne gøre igen mod Lucas.
Hun havde en lille skuldertaske over den ene skulder, hvor i hun havde fjerpen og en lille blok. Hun vidste ikke helt om hun mon skulle have skrevet ham en ugle før, hun bare troppede op på hans kontor, men det var bare nu hun lige havde tid, og hvis han så ikke havde, så måtte han jo sende hende væk igen.

Hun bankede roligt på hans dør, og afventede om han overhovedet var derinde. Hun rettede lidt på sin nederdel og derefter sin top, hun følte sig næsten helt business artig i sådanne noget tøj, men det var hun vel egentlig også. Hun førte en lille blonde hårtot som var faldet ud af hendes knold, tilbage ind under elastikken, og sukkede så en smule utålmodigt.
Hun vendte blikket ned mod en af gangene, da hun hørte nogle fodtrin, måske det var Tyler? Hun kunne bare ikke se det. 

[Deleted]

Tyler havde ikke rigtigt talt med Isabella siden den sidste hændelse, nok mest fordi han ikke var helt sikker på hvad han skulle sige. Tyler vidste ikke hvad han selv ville, så han kunne jo på ingen måde forvente at hun vidste hvad hun ville. Han ville bare gerne være sammen med hende, men de der to børn var bare i vejen.
Tyler følte ikke helt for dem som han mente at en far skulle og desuden så havde han heller ikke noget talent for det, og han blev ved med at sige til sig selv at både Isabella og tvillingerne var bedre tjent uden ham, ligesom Ivy og Milo havde været.

Som det bankede på døren, kiggede Tyler op. Han sad på sit kontor og prøvede at holde styr på den næste deadline og de to milliarder ting han skulle forsøge at holde styr på: "Kom ind" sagde han i en tør stemme.
Han havde ikke forventet at se Isabella igen, han regnede da også med at hun stadig var lykkelig sammen med Lucas, selvom det irriterede ham grænseløst at tænke på, den mand var en opblæst nar og han burde bare holde sig langt væk. Tyler havde da også haft en snak eller to med ham sidne sidst, og det havde ikke været på den mest venlige måde.

[Isabella Collins]

Isabella vendte blikket fra trinene og mod døren ind til Tylers kontor, da hans stemme lød derinde fra. Hun tog en dyb indånding og tog så i håndtaget for at åbne døren. "Hey, har du ti minutter?" spurgte hun og sendte ham et lille smil.
Hun mærkede den dårlige samvittighed ramme hende med det samme, over at de havde været sammen til barnedåben, selvom hun også dengang havde været kærester med Lucas.

Hun gik roligt ind og lukkede døren efter sig. Hun vidste udemærket godt, at der ikke skulle ske noget som helst i mellem dem denne her gang. Hun skulle bare stille sine spørgsmål og så ud af døren igen. Det var i hvert fald det hun havde lovet sig selv.
Hun vendte blikket mod gulvet, det var virkelig hårdt for hende at se på Tyler. Men lige nu måtte hun bare prøve at være så professionel som var hende menneskeligt muligt.

[Deleted]

Tyler smilede stille og kunne ikke lade være med at friste sig af en flabet kommentar: "Er ti minutter nok til dig?" sagde han i et lille grin og blinkede til hende. Dog faldt hans facade hurtigt sammen, han vidste godt det måske ikke var helt fair sagt, og han rystede på hovedet: "Sorry... Ja jeg har altid ti minutter til dig" sagde han i et roligt smil og lænede sig tilbage på stolen. Han vidste ikke helt om hun kom for en alvorlig samtale eller hvad hendes tanke var, han anede jo ikke selv hvad han skulle mene, men han håbede at hun havde en ret god indledning.

Tyler lænede sig en smule mere tilbage, så stolen gav et lille knæk og han gyngede så i den et par gange, og rakte hånden frem i mod stolen på den anden side: "Sid ned" sagde han roligt, han vidste ikke om hun ville snakke med ham om noget, eller om hun ville snakke om arbejde og nogen helt random ting. Et eller andet sted ville han ønske at hun ville snakke med ham om de to, og hvad der skulle ske. Mest fordi han stadig var så indebrændt på Lucas og også fordi de slet ikke havde talt sammen siden sidst.

[Isabella Collins]

Isabella mærkede hvordan hun blev ild rød i hovedet ved Tylers kommentar. Nogen ville måske mene hun efterhånden burde være vant til sådanne nogle kommentarer fra Lucas, efter at have været kæreste med ham så længe, men det var nok bare aldrig noget hun helt ville kunne vende sig til. "Det er ikke derfor jeg her Tyler.." mumlede hun og slog blikket ned mod gulvet.
Dog vendte hun det tilbage mod ham, da han undskyldte, hvilket hun blot nikkede til, uden helt at vide hvad hun ellers skulle sige eller gøre.

Hun satte sig på stolen, på modsatte side af bordet han sad ved. Hun skulle ikke for tæt på ham, ikke engang hans fingerspidser skulle kunne nå hende. Hun lagde det ene ben over det andet, både fordi hun bare sad bedst sådan, men også fordi hun ville huske sig selv på, at der var lukket for ham. "Tak.. Jeg er i gang med, at opstarte min egen avis, så jeg ville faktisk bare høre dig ad om, jeg må interviewe dig? spurgte hun. Hun ville bare gerne komme lige til sagen, så hun kunne ud og hjem igen, og dermed undgå at friste sig selv, for hun vidste jo inderst inde godt, at Tyler ville kunne få hende til hvad som helst, hvis han blot kiggede helt rigtigt på hende.

[Deleted]

Tyler kunne ikke forstå at han havde sagt det, nok mest fordi han ikke ønskede at såre hende, Isabella var den kvinde udover Scarlett der havde betydet mest for ham, og han var fast besluttet på at han ikke skulle damne det lige så meget op som han havde gjort det dengang. Tyler havde ikke snakket med hende længe, og han var ikke helt sikker på om hun allerede havde hørt det med Lucas.
Som hun snakkede om en avis, rynkede TYler let på panden, hmm, han kunne ikke helt forestille sig hende som journalist, det var hun jo alt for sød til.

"Ehm det ved jeg ikke helt hvad jeg mener om, hvad vil du interviewe om?" spurgte hun og kiggede roligt på hende, han var ikke sikker på at han ville sige hvad som helst til en avis, nu var Tyler jo en ret privat person og det var jo ikke ligefrem fordi han ikke selv havde en helt passe at sige om sig selv, og hans baggrund var jo heller ikke noget at prale af, så han var ikke sikker på han ville udtale sig.
"Stadig sammen med røvhullet?" spurgte han afventende, ikke sikker på om hun havde hørt at Tyler havde haft en lille snak med ham den foregående aften.

[Isabella Collins]

Isabella vidste slet ikke hvad hun skulle føle omkring Tyler, hun havde lyst til at slå ham og kysse ham på samme tid. Hun havde ikke snakket med Lucas omkring Tyler på noget som helst tidspunkt, ud over at han havde sagt han ikke ville have hun så Tyler mere, men hun var bare nødt til, at lægge det personlige bag sig lige nu, og så bare prøve at glemme det.
Isabella havde egentlig været journalist i en del år efterhånden, hun var jo startet som 15 årig på Hogwarts på Den Glade Fjerpen, og senere havde hun arbejdet for Tyler på Profettidende. Hun vidste jo godt, at hun aldrig skulle tilbage til, at arbejde for Tyler igen, det ville simpelthen ikke kunne fungere. Ikke på grund af Tyler, men kombinationen af hendes følelser for ham, og hendes forhold med Lucas.

"Bare dit arbejde. Jeg tænker bare at en artikel om dig, vil være på sin plads, eftersom.." hun tav lidt, da det ligesom gik op for hende, at hun aldrig havde fortalt Tyler helt præcist, hvornår eller hvorfor hun rent faktisk var begyndte at interesser sig for journalirsk. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle redde sig ud af en god afslutning på den sætning.
Hun sendte ham et lidt opgivende blik, "Ja, jeg er stadig kærester med Lucas, hvorfor spørg du om det?" spurgte hun retur og rynkede let på panden. Hvor hun dog hadede at de ikke bare kunne acceptere hinanden de to mænd. Hun ønskede jo ikke at leve uden nogen af dem. Lucas var hendes kæreste, og hun var virkelig inderligt glad for ham. Men Tyler var far til hendes børn, og hvor lidt hun end ville indrømme det, så holdt hun jo mere af ham, end hun gjorde af Lucas. Hun havde langt flere følelser for Tyler end hun nogensinde ville få for Lucas. Hvilket hun virkelig hadede sig selv for.

[Deleted]

Tyler kiggede i mod hende med de blå øjne, der næsten lyste igennem rummet. De burde virkeligt snakke, han kunne jo altid komme med en kæk "tak for sidst" joke, men det virkede bare ikke passende lige pludseligt, han havde bare brug for at være alvorlig og tænke over tingene lige nu, også selvom det jo ikke var derfor hun var kommet.
"Du spørger bare" sagde han i et roligt smil, og kiggede i mod hende, ikke sikker på om der var noget fornuftigt han kunne svare på, men som altid ville han gerne hjælpe hende så godt han kunne, også selvom det 'bare' handlede om arbejde.

"Fordi at du har været ham utro, det var bare rart at vide om du havde fortalt ham det" sagde han blot, selvom Tyler godt vidste at Lucas selv var typen der var lidt rundt omkring, så var han også sikker på at han ikke ville tage det specielt pænt hvis Isabella fortalte at hun havde været utro med Tyler, nu var ham og Lucas jo ikke bedste venner.
"Men ja..." sagde han og trak på skuldrende, han ville gerne tale om det, men ville ikke starte samtalen - mest af alt fordi han slet ikke anede hvad han havde at sige.

[Isabella Collins]

Nogengange havde Isabella det virkelig som om, at det var Tyler som var willien og ikke Isabella selv. Måden han bare kunne se på hende, hans smil, hele hans attitude var bare så tiltrækkende, det var også derfor hun vidste hun bare skulle stille sine spørgsmål, og ikke være for tæt på ham. At der var et bord i mellem dem, var kun med til at hjælpe hende.
"Tak.." sagde hun og fandt en lille blok og fjerpen frem, som hun kunne kaste en besvægelse over, så den selv skrev. "Hvor gammel var du, da du begyndte at interesser dig for jourmalisk?" spurgte hun, og vendte blikket i mod ham, som hun førte en blond hårtot om bag det ene øre, da den var faldet ud af hendes knold.

Det var en prik i hendes hjerte, ved Tylers ord. Hun rømmede sig og vendte blikket mod gulvet med det samme, så totten fladt ned foran hendes øjne igen. "Selvfølgelig har jeg ikke sagt noget til ham, Tyler.." svarede hun, hun havde det forfærdeligt med det, og hun burde virkelig sige det til ham, det vidste hun godt.
"Du aner ikke hvor dårlig samvittighed, jeg har.. Både overfor Lucas, men også overfor dig," sagde hun og vendte først nu blikket tilbage på ham. Hun havde lyst til at tude. Havde Tyler nu bare ville have børn og sagt til hende, at han gerne ville hende og børnene, så havde hun heller ikke tøvet med, at give det et forsøg, men for pokker det var svært, når han ikke ville 2/3 af den pakke Isabella ligesom var en del af.

[Deleted]

Tyler havde det virkeligt underligt med at hun skulle interviewe ham, så meget havde han jo slet ikke at sige, han var generelt bare lidt nervøs over hele opgaven, hvorfor vidste han ikke, han var jo blevet interviewet en million gange, men hun var jo langt mere for ham nu end bare en journalist.
"Teenager tror jeg, jeg skrev for skoleavisen på Hogwarts dengang, så omkring 14 tror jeg" sagde Tyler i et smil, han havde altid elsket at skrive, og som barn havde han skrevet mange noveller og var helt sikker på at han skulle være forfatter.

"Hvorfor ikke?" spurte han blot, som samtale emnet skiftede igen, hvorfor ville hun ikke fortælle Lucas om det? Var hun virkeligt så bange for at have følelser for Tyler igen: "Du ved godt han er en røv, ikke?" sagde Tyler irriteret og kunne ikke helt finde ud af o han burde fortælle at han havde set ham sammen med Realyn, men på den anden side så ville han jo gerne skåne hendes følelser.
"Hvorfor overfor mig?" spurgte han og kiggede over i mod hende med rolige øjne, han kunne ikke beskrive sine følelser med ord for Isabella, og det var nok også derfor han holde så meget igen, fordi at alt dette her skræmte ham en del.

[Isabella Collins]

Isabella nikkede roligt til Tylers svar, og skævede kort mod fjerpennen som skrev hans svar ned. Det var virklig underligt for hende, at skulle interviewe Tyler, han havde jo lært hende stort set alt hvad hun kunne, og nu var det ham hun skulle spørger ind til, hvilket var ret svært for hende på grund af den fortid de to jo havde sammen. Der lå bare så meget personligt bag, som hun ikke kunne lægge bag sig, uanset hvor professionel hun end prøvede at være.
"Hvor tror du, at du ville være den dag i dag, hvis du ikke var Chefredaktør for Profettidende?" spurgte hun, hun prøvede virkelig at holde sig til interviewet og lægge det personlige bag sig, men det var svært, når Tyler spurgte ind til det.

Nogen gange ville hun virkelig ønske, hun bare kunne svare tilbage uden at tænke over hvordan folk ville tage hendes svar, men sådan fungerede hun bare ikke. "Fordi det vi gjorde var forkert, Tyler, og jeg.. Vil ikke såre ham.." svarede hun og prøvede ikke at lyde alt for hård, for det var ikke sådan hun ville lyde. "Er han en røv? Tyler det var mig som var ham utro, ikke omvendt, hvis nogen er en røv, så er det mig" svarede hun og vendte blikket væk endnu en gang. For pokker hvor gjorde det ondt inden i.
Hun sukkede lavt og rystede lidt på hovedet, "På grund af de ting du sagde.." svarede hun ærligt, hun ville ham så gerne, hun havde inderligt lyst til bare, at kaste sig i armene på ham, ved tanken om alle de ting han havde sagt om, at hun skulle være hans igen, selvom de jo aldrig havde været kærester.

[Deleted]

Tyler brød sig ikke om at sidde her og svare på sådan nogen spørgsmål, men på den anden side så kunne han ikke rigtigt bare skifte emnet: "Det ved jeg ikke... Forfatter tror jeg..." sagde han ikke helt optimistisk og havde mest lyst til at sige han nok ville ligge som en grædende alkoholiker, men han vidste hun nok skrev tingene ned og han ville ikke ende med at få noget trygt om sig selv han ikke kunne stå ved, men forhelved det var svært at sidde sådan her med hende, og skulle forsøge at opfører sig fuldkommen professionelt.

"Du vil ikke såre ham?" sagde Tyler i en irriteret tone og var ikke helt sikker på hvad han skulle sige til det: "Jeg så ham sammen med min søster i går aftes" sagde Tyler blot, og var ikke glad for at skulle afslører at Realyn for prostitueret, og derfor valgte han for nu ikke at sige mere.
"Hvad sagde jeg?" spurgte han roligt for at opsummerer, ikke fordi han helt havde glemt det, men han ville bare gerne vide præcist hvad hun havde bidt sig mærke i: "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, Isa" sagde han stille og kiggede ned i jorden, hvorfor skulle det dog være så besværligt alt dette her?

[Isabella Collins]

Hun nikkede en smule anerkendende til hans svar, mens fjerpennen hurtigt fik skrevet hans svar ned. "Hvad giver dit liv mening?" spurgte hun, velvidende om, at hun måske bevægede sig ind på et mere privat område. Men han kunne jo altid sige, at han ikke ville svare.
Hun lænede sig en smule mere afslappet tilbage i stolen med et roligt smil på læberne og blikket hvilende på Tyler.

Hendes afslappende attitude blev ret hurtigt meget mere anstrengt, jo mere Tyler vendte samtalen væk fra interviewet og ind mod deres private liv. "Hvor vil du hen med det her Tyler?" spurgte hun forsigtigt, umiddelbart kunne hun ikke se noget galt i, at Lucas talte med andre kvinder end Isabella, og han skulle da havde lov til at have veninder. Meget navit, så stolede hun jo på ham.
Som han spurgte hvad han havde haft sagt, kunne han ligeså godt, have stukket en kniv direkte i hendes hjerte. Skuffet slog hun blikket mod gulvet, "Hvis du ikke kan huske det, så kan det være ligemeget" svarede hun meget stille. Hun rystede en smule på hovedet, "Der er ikke mere at sige i den sag" hendes blik var stadig meget skuffet, men hun kunne vel ikke forvente andet af en mand som Tyler.

[Deleted]

Tyler kiggede ned i jorden, han anede slet ikke hvad han skulle sige eller om han overhovedet skulle svare på hendes spørgsmål: "Det ved jeg ikke" endte han en smule forsigtigt og trak på skuldrende: "Dig måske?" endte han i en forsigtig stemme og sukkede så, ikke sikker på om det var en klog sti at bevæge sig ned af.
Isabella havde jo ønsket mere, de havde jo snakket og han havde forsøgt at være der for hende, men det va rikke nemt med en hjerne som hans og især ikke efter han var forsøgt at holde op med at være et røvhul.

"Min søster er prositueret, Isabella" sagde han alvorligt og kiggede på hende i håb om at hun ville kunne lægge to og to sammen, Tyler var pisse ligeglad med om de oprigtigt ikke havde lavet noget sammen, for Tyer var mere end sikker på at Lucas ville gøre det hvis han havde fået chancen.
"Nej fortæl mig det..." sagde han blot, han sagde så mange ting og Tyler var i forvejen ikke god til at tale om følelser og den salgs, så han ville ikke ende med at nævne noget forkert og gøre sig selv totalt til grin, men han ville nu alligevel gerne snakke om det.

[Isabella Collins]

Hun kunne virkelig ikke finde ud af, hvad det var ved Tyler. Det var som om han bare kun kunne være dejlig i hendes øjne. Fjerpennen skrev hurigtigt hans svar ned, dog stoppede Isabella den, da han sagde hende.
Hun sad et kort øjeblik og bare stirrede på ham, med munden åben i en lille sprække. "M-mig? fik hun fremstammet i en tone som mest mindede om en hæs hvisken.

At Tylers søster var protestueret, kom derimod ekstremt meget bag på hende. Nok mest fordi det lå så langt fra hvad hun selv ment, hendes egen krop var værd. Har.. Men.. Jeg.. hun kunne slet ikke finde ud af at formulere sig en sætning overhovedet, både fordi det kom bag på hende, men også fordi hun langt fra ønskede Lucas omgik protestueret.
Hun så lidt på ham, "Du sagde.. hun tav lidt, og bed sig i læben mens blikket vendte mod Tyler. Tyler og hans forbandede skønne, blå øjne. "Du sagde, at du holdt af mig, og at jeg burde blive... hun tav igen, som hele gentagelsen af Tylers ord genspillede sig i hendes indre igen. At hun burde blive hans igen. At han ville have hende. Hun vidste ikke om et bare var ting han havde sagt, fordi han ville have noget på den dumme, eller om han ret faktisk havde følelser for hende.