Did I Squeeze Too Hard? PLOTTRÅD!!

[Deleted]

Judas O'Conall
December 2055 omkring klokken 23.
Sidegade i London

---

Alexander var godt tilfreds. Indtil videre løb hans plan præcis, som han havde planlagt den. Han havde tilfangetaget både Alecander, Isaac og Zain. Judas stod for skud denne aften. Alecander havde startet det hele, den tåbe, tænk at ville træde ind i en mugglerkrig. Hvad i al verden skulle magikere hjælpe mugglere for? De havde aldrig hjulpet dem, men derimod brændt dem på bål - okay det var flere hundrede år siden, men man havde vel lov til, at bager nag. Magikerne var blevet tvunget til, at leve i det skjulte, når det burde være dem, som herskede over begge verdener. Isaac havde overtaget Garden og været Minister for Magi i Norge. Han havde stået i vejen for Alexanders planer og ført Garden i en helt anden retning, end hvad Alexander selv havde gjort dengang han havde været leder, selvom ingen andre end Isiah havde vidst det var ham. Og så var der Zain. Alexander vidste ikke engang hvor han skulle begynde. En varulv. Psykopatisk, leder varulv. Ja, det havde været nok. Bæst.
Nu var det kun Judas tilbage. Alexander var en utrolig stærk magiker, nok en af de stærkeste som længe havde befundet sig på denne jord, så han var ikke bange for en som Judas. Han var jo bare endnu en af dem. Men Alexander vidste, at han ville skabe mere panik, hvis to ministre og to leder af de to af de mest eftersøgte klaner, pludselige alle fire forsvandt indenfor kort tid. Han vidste jo godt, at der allerede var panik blandt folket og ingen vidste hvad der foregik. Selv bar han jo maske, når han var ude som nu, mens han på sit arbejde, passede sit arbejde. Ingen fattede mistanke, hvilket var perfekt for ham.
Han stod med ryggen op af den kolde mur, ventende, lyttende. Hans kappe var trukket godt ned, så han selv kun lige kunne se ud, og bag den gemte hans maske, hans ansigt. Han havde sin tryllestav gemt i ærmet, klar til at lade den glide ud og fange Judas det sekund han gik forbi. Barnemad. Præcis ligesom det havde været med de andre.

[Deleted]

Judas var ikke dum og han gik sjældent alene rundt om aftenen. Derfor havde han da også en mindre flok med sig denne aften, tre våbenhandlere og en blond kvinde so Judas gik med armen omkring. Judas var glad for kvinder, men på den anden side, hvem fanden var ikke glad for kvinder?
Judas holde dog stadig på at hans kone derhjemme uden tvivl var den smukkeste han endnu havde mødt, men altså hun kunne måske bare ikke lige opfylde aaaalle de behov han havde, så han ville nok egentligt hellere bare hygge sig lidt rundt omkring.
Desuden så skulle hun jo ikke have noget at skulle have sagt, Judas vidste jo præcist hvor han havde hende.

Judas så godt der stod en skikkelse nede af gaden men Judas ignorerede det. Der stod jo mange mærkelige mennesker rundt omkring i london og Judas ville egentligt bare gerne videre ud i byen og have lidt at drikke.
Judas var en ganske god magiker, han var nok ikke en af de stærkeste som Alecander, Alexander og sådan.. Men han kunne da et trick eller to, og mest af alt så havde han bare mange loyale mennesker omkring sig som gjorde alt hvad de kunne for at holde helt styr på mafiaen.
Nu havde han jo også Abel der virkede til at have talent for magi.
Når man skulle styre en helt mafia kunne det jo være en fordel at kunne et trick eller to. Judas var næsten henne ved manden, med en af de andre mænd foran sig, to bagved og Judas stadig med armen omkring den blonde tøs.

[Deleted]

Alexander sukkede og bandede lidt inden i sit eget hoved. Nej, selvfølgelig gik en mand som Judas aldrig alene, hvorfor skulle han dog også gøre det? Hvorfor skulle han gøre det nemt for Alexander, at fange ham? Han rullede let med øjnene bag masken, selvom det ikke kunne ses, da selv ikke hans øjne var til at spotte. Han var egentlig ikke bange af sig. Han havde været leder af dødsgarden, han havde været auror i utrolig mange år, så Judas var ikke den første mafia boss, Alexander stod ansigt til ansigt med.
Han lod dem forbi passere ham, men spændte ben for den af de tre mænd som gik tætteste på ham, så han snublede, hvilket var hans afledning, til at lade sin tryllestav glide ud af ærmet og ned i sin hånd. ”Lammer!” lød det fra ham, efter en af de andre mænd og hurtigt efter den sidste også. Den blonde kvinde, gad han ikke rigtigt tage sig af. Han undværede en besvægelse fra den mand han havde spændt ben for, og ramte også ham med en lammer, før han pegede sin tryllestav mod Judas. ”Du kommer med mig,” sagde han i en forringet stemme, så han ikke lød som sig selv, før han ligeledes kastede en lammer efter Judas.

[Deleted]

Judas kiggede i mod manden der stod foran dem, en smule mere mistænksom nu, eftersom han lignede en der ville dem noget. Generelt var Judas jo ikke specielt bange af sig, der var massere af mennesker der var efter ham og det var jo derfor han havde bygget sig en mindre hær af mennsker som kunne hjælpe ham hvis han kom i problemer. Judas nød virkeligt at have alt den magt.
Som folk pludseligt faldt omrking ham og den unge kvinde skreg og hurtigt løb, trak Judas sin stav.
"Hvem damn er du...“ sagde Judas i en lettere hidsig stemme, og han svingede så sin stav i mod ham: "Expalliamus" sagde han og svang staven i mod manden. Judas var en okay magiker, men han var da ikke en bedste i hele det magiske samfund.

Så meget brugte magi Judas ikke, han brugte alle de helt gode overtalelses evner istedet for.
Han kiggede i mod manden, afventende og anede ikke helt hva han skulle gøre nu. Judas var ikke typen der flygtede og alle de andre lå jo trods alt ned så der var vidste ikke så megt andet han kunne gøre end forsøge at kæmpe i mod.
"Hvad vil du?" spurgte Judas.
Han kiggede stadig i mod ham med intense øjne, ikke helt sikker på hvad han skulle gøre nu.

[Deleted]

Alexander vidste godt selv, at han var en magisker med et utroligt stort magisk kendskab og han var dygtigt, langt over gennemsnittet, men han havde også haft hård træning fra sin fars side af, før han overhovedet var begyndt på Hogwarts, med speciel tilladelse fra Ministeriets side af. Det kunne man - så vidt han vidste - ikke få mere, men nu var han også ved at nå en alder, hvor han også kunne mærke de skævanker der fulgte med alderen.
Han svarede ikke på, hvem han var. Hvor dumt et spørgsmål var det ikke lige? Som om han havde tænkt sig, at stoppe op og lige præsentere sig pænt. Judas var tydeligvis ikke den skarpeste kniv i skuffen, i følge Alexander. Han afværgede den expalliamus, med et let sving med sin tryllestav og sendte en non-verbalt retur.
Igen måtte Judas' spørgsmål forblive ubesvaret, mens tanken om, at Judas da virkelig ikke tænkte ret meget, voksede i Alexander. Igen, som om Alexander havde tænkt sig, at stoppe op og besvare sådanne nogle spørgsmål. "Lammer," gentog han og svang sin tryllestav mod ham igen.

[Deleted]

Judas kunne da godt mærke en lille nervøs fornemmelse i kroppen ved synet af manden, bare fordi det hele var så mystisk og da også det faktum at Judas nu stod uden en chance for at få sine mænd til at forsvare sig. Judas var god til magi, men han var da ikke nogen ekspert eller noget i den stil.
Han var god til våben og den slags, men han gik ikke rigtigt med dem i den magiske verden, auroene var simpelthen så strenge og Judas havde brugt mange år på at regne ud hvordan man ikke blev fanget, så han havde da bestemt ikke tænkt sig at begå sådan en lille åndsvag fejl også ende i Azkaban.
Han kiggede i mod manden med et frustreret blik, han kunne ikke helt bedømme om han bare burde vende rundt og løbe, men på den anden side var Judas stålfast og han havde ikke tænkt sig at være en kylling.

Judas skulle til at hæve sin stav og sende endnu en besværgelse i mod manden, men han nåede det ikke før han lå på jorden. Judas kunne da godt magi, men denne mand var stærk og Judas kunne tydeligt mærke at han ikke havde en chance, selvom det nok gjorde mere ondt på hans stolthed end i hans krop.
Han faldt til jorden med det samme, hvorfor kunne han ikke bare slå ham ihjel, nu hvor han endeligt havde fået fat på ham.