Thursday afternoon

[Deleted]

Hendes ord fik et lille lumsk smil til at sprede sig på sine læber: "Åh det håber jeg" sagde han og lod skyggen af en munter mine ramme hans øjne. Generelt så ville han da ikke have noget i mod at hun blev afhængig af HAM. Han vidste godt at han var en spændende fyr, det mente mange kvinder jo, men for første gang var det også en helt bestemt kvinde han ønskede viste interesse for ham.
"Jamen spis, så nyder vi desserten på dækket i solnedgangen" sagde han i et roligt smil og begyndte selv at spise. Det var som om at han mistede alt appetit når han var sammen med hende, men han besluttede sig nu alligevel for at spise en smule.

"Ja du spørger bare?" sagde han roligt og tog en tår af sin vin, han var bare glad for at de var sammen lige nu, også selvom det ikke var mere end det.
"Et par er to mennesker der elsker hinanden og skal bruge resten af livet sammen, det er forskellen" sagde han i en rolig stemme, han vidste ikke helt hvad mere han skulle sige om det,
Han ville jo ikke have hende til at tro noget, men på den anden side ønskede han jo heller ikke at hun mistede interessen, han havde jo stadig så meget at vise hende.

[Deleted]

Hans luskede smil gjorde hende atomatisk en lille smule mistænksom. Ikke at hun troede at han ville gøre noget som ved hende som hun ikke selv ønskede, men bare mere som havde han en smule skumle bagtanker. Han havde bare altid det der mystiske over sig hvilket igen både var vanvittig interessant og en lille smule skræmmende, alligevel tiltrækkende frem for alt. "Det smil der," sukkede hun med en mild hovedrysten som var han et lille barn der prøvede at charme sig ind for at få et ballondyr eller noget.
Hans forslag om at nyde desserten på dækket imens solen sank i havet, løs virkelig tillokkende, lige nu var problemet med den plan bare at der ikke var meget sol at se grundet de tunge skyer og den silende regn. "Det lyder super hyggeligt,
men kræver det ikke lidt at der er en sol?" Spurgte hun ind med et drilsk glimt i øjet.

Prøvende gav hun sig til at stikke lidt i maden inden hun tog en bid. Det smagte virkelig fantastisk og et par ekstra bider fulgte hurtigt derefter. "Hvor er det lækkert," komplimenterede hun selvom det ikke havde været ham der havde lavet det. Hun hævede vinglasset i en lydløs skålen og tog så en tår.
Som snakken begyndte at omhandle dem, kunne hun godt mærke et stik i hjertet ved han ord. Hun sendte ham et lille sørgmodigt smil "Nååh," svarede hun blot i mangel på bedre og gav pludselig sin mad unødig meget opmærksomhed i forsøg på at skjule den triste mine. Hun havde ikke lyst til at miste han, og han fik det bare til at lyde så midlertidigt, som var han ikke interesseret i at være sammen med hende i for lang tid. Hun følte sig pludselig som hovedpersonen i en af sine kærlighedsromaner, enten kunne hun give op og smutte, eller hun kunne kæmpe for at vise hvor fantastisk han var, så han aldrig ville turde at lade hende gå. Inderst inde havde hun allerede taget valget, hun var ikke parat til at give slip på ham, så han kunne lige vove at smide hende ud! Hun skulle nok vise ham præcis hvorfor han burde ændre sin mening omkring det med forhold!

[Deleted]

"Er der noget galt med mit smil Ms. Pandora?" spurgte han i en rolig tone og smilede igen til hende. Okay han måtte indrømme at han godt kunne lide at drille hende, men sådan var han jo nok bare af natur engang imellem, folk skulle have det på den hårde måde og især folk han godt kunne lide, selvom det jo ikke var noget han havde prøvet før.
"Tjoh, men så må vi forestille os solen" sagde han blot, hvis bare at regnen ville stoppe så skulle resten nu nok blive fint. Han elskede at sidde på dækket når de sejlede.

"Ja jeg har gode mennesker omkring mig til at lave mad" sagde han blot. Lawrence var ikke selv god til at lave mad, altså han kunne godt, men han ville ikke ligefrem sige at han var noget stort talent, han gjorde bare et forsøg på at hustle sig igennem det hele.
"Laver du meget mad?" spurge han i et smil, igen i et forsøg på at starte en samtale, han var virkeligt ikke god til at snakke på den måde, men lige præcist med hende ville han gerne gøre et forsøg på at tale med hende, var det ikke sådan noget de fleste piger kunne lide?

[Deleted]

Hun mærkede en mild rødmen snige sig op i kinderne ved måden han sagde hendes navn på. Ikke at hun anede hvorfor, igen måtte det være noget med hans autoritære fremtoning. Hun skubbede tanken væk og blev atter nærværende da det gik op for hende at han havde stillet hende et spørgsmål som hun endnu ikke havde besvaret. "Nej, der er intet glat med dit smil," sagde hun i en lille stemme. "Der er bare noget...mystisk over dig...altså på den gode måde," hun rødmede dybere og kunne ikke lade være med at grine lidt af sig selv.
Hun nikkede til den del med solen. "Der er nu intet galt med regn," kommenterede hun med et lille drømmende smil, hun elskede at side i sin gode røde læderstol derhjemme - på trods af den var yderst hæslig var den dejlig at sidde i - og så med en god bog, en kop kaffe og regnens trommen mod ruderne.

Hendes opmærksomhed blev atter rettet mod ham og hun smilede varmt, "ja det må man sige, du er en meget heldig mand." Sagde hun i et lille grin og tog en tår mere af vinen som hun næsten fik galt i galsen ved hans næste spørgsmål, "Mig? Lave mad?" Hun lo, "nej det er desværre ikke en egenskab jeg besidder," indrømmede hun og stillede atter glasset fra sig på bordet inden hun uddybede, "altså jeg kan lave de klassiske retter som spaghetti med kødsauce, biksemad og den slags," hun skar en lille grimasse, "alt derover ender ikke med at gå skadefrit til," hun fumlede lidt med hænderne som hun atter mødte hans blik.
"Hvad laver du egentlig når du bare skal, slappe af eller koble fra?" Spurgte hun lidt ud af det blå, hun var bare igen kommet til at tænke på sine lænestol og fik en tanke om at han da også måtte have et eller andet han foretrak når han skulle lidt væk fra den travle hverdag.

[Deleted]

"Mystisk?" gentog han roligt, måske hun slet ikke var så dum som hun så ud, han vidste da også at han havde en mystisk trang over sig, men på den anden side så skulle hun jo nok finde ud af det før eller siden, Lawrence var ikke en mand med mange venner og dem han havde, kendte ham knapt nok. Han var ikke en mand der var særligt lige til.
"Regn er hyggeligt... MEn jeg ved ikke lige om jeg orker stå i silende regn" sagde han roligt, han glædede sig da alligevel til at bruge en hyggelig aften med hende, med eller uden regn.

"Du kan simpelthen ikke lave mad? Jamen du lever da endnu, så noget må du da kunne" sagde han og spiste en smule mere, Lawrence var nu heller ikke noget talent, men han kunne da i det mindste få folk til at lave det hele for sig.
"Jeg tager herned primært... Det er et fantastisk sted at være" sagde han i en rolig stemme, han elskede at være på båden og bare tage sig roligt: "Men ja det er en af de ting jeg holder meget af" sagde han og valgte ikke at fortælle om de andre ting han satte stor pris på.

[Deleted]

Hun nikkede lidt tænksomt på hovedet, "Mhmm" slog hun fast med et nik og tog en ny tår af vinen. Mystisk var vel egentlig den aller bedste beskrivelse af ham når alt kom til alt, hun kunne ikke helt finde ord der passede bedre lige nu i hvert fald. Det var nok den konstante følelse af at han holdt noget af sig selv tilbage, han var jo ikke ligefrem typen der bare plabrede løs om sig selv. Faktisk når hun tænkte nærmere over det, kendte hun ikke særlig meget til hans fortid.
Et snedigt smil gled over hendes læber, "De vil da ikke komme og fortælle mig at De er bange for at blive våd Mr. Grey?" Selv var hun ret spontan, og ja hun var typen der i de rette øjeblikke godt kunne finde på at hoppe i vandpytter eller lave andre pjattede ting i den dur. Det var nok den mere barnlige side af hende som man ellers ikke så meget til normalt.

Det var en meget underlig følelse at føle sig så afhængig af en fyr hun dårligt nok kendte, men det var vel egentlig sådan det var? Hun tog sig selv i at tænke på ham flere gange om dagen og altid med et irriterende smil på læben når det var. Hun kunne slet ikke forstille sig hvor knust hun ville blive hvis han på et tidspunkt ikke gad hende mere, men sådan var det vel altid med den første rigtige forelskelse. Ellers var hun jo heller aldrig gået med til at have det forhold som de havde nu.
"Jeg lever meget af tunsalat," afslørede hun med et skævt smil, det var sundt og krævede ikke en højere kokkereringsuddannelse at sætte sammen. "Her er virkelig også rart at være." Svarede hun blidt og lod igen blikket glide rundt på de smukke udskæringer. "Så altså, din båd og opera er ting du godt kan lide," sagde hun og tænkte lidt, "til gengæld kan du ikke lide små rum," hun smilede med et glimt i øjet, "som jeg dog lærer dig at kende nu." Kommenterede hun morende.

[Deleted]

Lawrence fattede virkeligt ikke hvad der gik af ham for tiden, men på den anden side så havde han virkeligt ikke lyst til at stoppe op og spørge, det passede ham fint at tingene var som de var og han ville ikke ødelægge det med alle mulige dumme tanker, han ville bare gerne tage tingene som de var.
Han ville ikke gøre mere ud af det end som så, han ville jo helst ikke at hun blev forelsket i ham, det var en hårfin grænse hvor at forelskelse ikke var en mulighed, men facination kun var en god ting for at få hvad man kunne få.

"En smule måske... Lidt regn kan jo ødelægge min flotte frisure" drillede han og lod en hånd berøre sit hår ganske let, mest fordi han vidste det ville blive uglet hvis han begyndte at lade ne hånd glide igennem det, han var jo en mand der trods alt var ganske perfektionistisk med sit udseende.
"Af tunsalat? Så du er halv fisk?" sagde han i et smil, hun var nu sjov og hun kom da med nogen sjove facts: "Ja og alligevel har du ikke talt så meget om dig selv, og hvad med at du kom igang?" spurgte han og blinkede til hende, inden han igen tog en tår af sin vin.

[Deleted]

Aimee ville så gerne komme lidt mere ind på live af ham og lærer ham endnu bedre at kende, men hun var da nået et langt stykke videre med ham nu her og det var rart for hende at vide at selv han ikke var hundrede procent perfedt, 99 procent, men ikke hundrede. Hans kommentar med håret fik hende til at se overrasket på ham imens et lille smil voksede sig større.
Det var ikke så meget hun havde set til denne side af ham, den mere useriøse, faktisk havde hun slet ikke troet at han havde en sådan side, han virkede altid så alvorlig og alligevel pokkers tiltrækkende! "Uha, nej det kan vi sørme ikke have," lo hun hjerteligt. "Hvem skulle have troet at du var forfængelig." Drillede hun og blinkede til ham inden hun tog en ny tår af glasset.

Hun lavede et par bløde cirkler med hånden og fik vinen til at surre rundt i glasset. Nok mere for syns skyld fordi hun havde set andre gøre det, det var vidst noget med at ilte den? Hun var ikke vin ekspert, så hun var ikke sikker. "Ja, det er lidt havfrue over mig som du nok kan se," jokede hun med og gjorde et let kast med håret for at virke mere yndefuld.
Et legesygt blik fangede hans, "jeg synes da jeg har sagt en del, hvad vil du gerne vide?" Glasset var atter taget i hånden og hun tog en tår som hendes blik flygtigt blev rettet mod hans læber. For pokker hvor ville hun dog gerne kysse dem lige nu. Lidt overrakset over sin egen tankegang tog hun en ny tår og bed sig derefter tænksomt i den bløde underlæbe.

[Deleted]

Lawrence blev overrasket da hun blinkede til ham, det havde han virkeligt ikke forventet, sådan en type havde hun ikke slået ham som, altså den flirtende type. Ikke at det gjorde ham noget, det var da helt okay at hun havde det sådan, men han havde på ingen måde forventet det, alligevel fik det hans læber til at glide op i et kort smil.
"Forfængelig? Nu syntes jeg du overdriver" sagde han ærligt, han vidste ikke helt om det var hvad han ville kalde det, men ja han gik da til tider ret meget op i at han tog sig godt ud, det var vel også derfor han rendte rundt i jakkesæt, selv når han ikke var på arbejde.

"Alt..." sagde han i et smil som hun spurgte hvad han ville ivde, det var jo et faktum at han ville alt om hende, mere tydeligt kunne han næsten ikke sige det, så meget han kunne få at vide, det ville han vide.
"Skal vi gå op? Det lyder som om at regnen har fortaget sig lidt" sagde han i et smil og rejste sig roligt op fra stolen: "Vil du sætte båden fra?" spurgte han til den kvindelige assistent der forsvandt op i mod dækket.

[Deleted]

Normalt flirtede Aimee jo ikke, så hvad der lige var gået op i hende der vidste hun ikke, hun følte sig vel bare sikker nok i hans selskab. Dog rødmede hun da han sagde at hun overdrev. Der var det igen, det ene øjeblik følte hun at hun havde ham lige hvor hun ville have ham og det næste krøb hun ved hans ord.
"Jeg overdriver aldrig." argumenterede hun blidt og smilede, stadigvæk med blussende kinder. Det gjorde hun jo nok, men derfor kunne hun godt lide det spil der var mellem dem, hun var virkelig dybt fascineret af ham, især fordi hun ikke kunne læse ham. Det var altid spændende at være i nærheden af ham, for hun vidste aldrig hvad der ventede rundt om hjørnet.

Hun løftede et slank bryn ved hans svar, "så skal vi starte ved min skostørrelse og så bare arbejde os videre derfra?" sagde hun med endnu et snedigt smil. Som hendes blik hvilede på ham på ny, kunne hun ikke lade være med at lade blikket løbe ned over ham, bare handle kort. Han var vare så forbandet lækker især nu hvor hun vidste hvad der gemte sig under tøjet.
Endnu en rødmen spredte sig på hendes kinder ved tanken. "ja lad os det!" igen vendte begejstringen tilbage, hun glædede sig sådan til at komme ud og sejle. Hun rejste sig og gik hen til ham for at placerer et stille kys på hans kind.

[Deleted]

"Det er ikke et gyldigt argument" drillede han og blinkede så til hende, han kunne godt lide at have den høje hat på og være den dominerende i samtalen, og det følte han sig da for det meste når han var sammen med hende, også selvom hun ikke vidste mere om hvorfor tingene lå som de gjorde.
"Uha du må være en størrelse 37 har jeg ret?" sagde han i en lige så drillende tone som hun satte for dagen, hun skulle da ikke tro hun kunne sidde der og lege flabet. Båden begyndte hurtigt at bevæge sig og det gav et lille skub, som fik Lawrence til at smile.

"Det må være vores tegn til dessert på dækket" sagde han og rejste sig op, inden han tilbød sin hånd til hende så de kunne gå ovenpå: "Så det har da været en god middag du har planlagt" drillede han.
Nu var det jo hendes dag, selvom det var nået at blive hans sted, som hun kyssede hans kind, smilede han kort: "Såh såh, pas nu på det ikke bliver for intimt, du skulle jo nødigt rødme" drillede han som han gik op af trapperne for at komme på dækket, det var stadig overskyet men regnen havde da aftaget.

[Deleted]

Stædigt placerede hun en hånd i siden og så på ham med eg bedrevidende blik. "Siger hvem?" spurgte hun kvikt. Han skulle ikke have lov til at vinde denne her. Hun elskede at han kunne give hende modspil der gjorde at hun ønskede at drille ham lidt mere, men at han gjorde det samme var ret nyt for hende. Han var jo nomalt så alvorlig og autoritær, men indrømmet kunne hun godt lide denne nye side.
Hun hævede overrasket brynene "hvordan kunne du gætte det?" spurgte hun, han blev bare ved med at overraske hende. I det samme satte båden i gang og hun væltede lidt klodset ind i ham. En mild latter undslap hende "hov, ej det må du undskylde sagde hun smilende og trådte lidt tilbage.

Hun nikkede da han snakkede om dessert på dækket, det lød rart og hun kunne godt bruge noget luft lige nu. Hun havde det underligt varmt og der blev kun værre når han smilede eller kom med en af sine kække bemærkninger. Hans kommentar om hendes mislykkedes dag fik hende til at sende ham et ondt blik, dog var hun ret underholdt af han havde ret. "hvor er du flabet" lo hun varmt og havde mest lyst til at give ham en over nakken.
Han blev til syneladende bare ved "Så kæk du er, men fint jeg kan da bare lade være med at kysse dig resten af aftenen hun smilede drilsk til ham velvidende om af hun ikke ville kunne holde det når set kom til stykket.

[Deleted]

"Siger jeg, og du vil snart opdage at jeg bestemmer" sagde han og bed sig kort i underlæben ved tanken om at det var ham der bestemte, jo tak det havde han bestemt ikke noget i mod, han ville gerne bestemme og gøre noget godt for sig selv, men han ville helst heller ikke freake hende helt ud.
"Jeg er en god gætter" sagde han en smule hævet over verden, okay måske han i stedet var en god stalker, men det var jo den anden side af sagen: "Det er okay... Det kan godt blive spændende hvis der er høje bølger" sagde han og tog roligt fat om hendes overarm så hun ikke skulle ende på røven.

"Jeg er faktisk ikke flabet, du må tolke mine ord forkert" sagde han i et smil som de kom op på dækket og man kunne mærke vinden i håret, det var en smule køligt udenfor, men det rørte ham egentligt ikke, han havde jo altid en pige at varme sig på - bildte han sig selv ind.
"Så det du siger er at du udfordre mig?" spurgte han i en dominerende stemme, det skulle man passe på med, for var der noget Lawrence var god til, så var det at lege sådan nogen lege.

[Deleted]

Hun skulede til ham selvom et smil legede på hendes læber, "Det er da noget du tror!" Drillede hun, hun havde ingen ideer om hvilke hemmeligheder han gemte på. Han var altid så mystisk og hemmelighedsfuld hvilket var helt forfærdelig tiltrækkende. Hans konstatering fik hende til at himle en smule med øjnene over hans arrogance, men i virkeligheden var det jo blot også bare en af de ting der tiltrak hende helt utrolig meget, selvom det egentlig plejede at afsky hende.
Et lidt flovt smil gled over hendes læber. "Bare jeg ikke bliver søsyg." Svarede hun i en varm tone. Hun kunne mærke varmen udspringe sig i behagelige impulser fra det sted hans hånd holdt fast. Han var en skøn mand det var der ingen tvivl om og hun blev mere og mere fascineret af ham jo mere hun lærte ham at kende.

Endnu engang blev en mild skulen sendt i hans retning, det var tydeligt at hun ikke troede på lige de ord. I hendes øjne var han flabet, men det var også okay, det var jo blot en del af hans charme måtte hun erkende.
Lidt forundret kiggede hun op på ham, tonefaldet havde ændret sig, ikke at det skræmte hende, men hun kunne mærke de små nakkehår rejse sig. "Måske," svarede hun i et lidt flabet smil, hun udfordrede måske skæbnen en smule, men hun kunne simpelthen ikke lade være. Hun vidste ikke hvorfor hun følte at hun blev nødt til prøve grænser af hos ham. Måske for at få et bedre begreb om hvor de stod.

[Deleted]

Lawrence smilede en smule koldt: "Det tror jeg ikke" endte han i en lettere arrogant stemme, åh nej han bestemt bestemt alt det han overhovedet ville, men der ville lige gå lidt endnu før han ville åbne den dør af deres forhold, hun skulle lige vide hvad det var hun havde før han gik videre, han ønskede jo ikke hun skulle stikke af.
Lawrence var nok allerede begyndt at have virkeligt meget ejer fornemmelse over hende, det var nok hans måde at sige til folk at han holde af dem, men han mente det nu, han ville aldrig sige til folk at han holde af dem, men han ville alligevel holde sat i hende med næb og klør.

"Har du tendens til det?" spurgte han i et kort smil, han ønskede jo ikke at hun skulle blive helt dårlig, især ikke fordi han da også håbet at få gennemtrumfet nogen af sine egne planer senere, selvom han godt vidste hun muligvis ikke var helt med på det.
"Har du tænkt dig at modstå der og afslå mig hele aftenen?" spurgte han og lod en hånd glide op på hendes ryg som han roligt nussede, han ville da ikke have noget i mod at slutte festen på sin helt egen måde, han havde en ret god fornemmelse af ting hun ville kunne lide.