Thursday afternoon

[Deleted]

Hun sukkede meget dybt, men kunne heller ikke helt lade være med at smile. Hvor var han dog irriterende på en helt utrolig charmerende, lidt drengerøvs agtigt måde, og alligevel var han så autoritær og mystisk. Alt ved ham tiltrak hende, lige med undtagelse af den del med om de var sammen eller ej, det gav hende stadigvæk bekymringer fordi hun så var usikker på hvor længe hun havde ham inden han mistede interessen for hende.
"Så det vil sige at det ikke bare er en robåd." Slog hun fast i en halv joke. Naturligvis havde han en eller anden fancy båd og ikke bare en båd med et par åre, men man kunne jo aldrig vide. Hun så til som han fandt sin mobil frem og var ikke helt sikker på hvad han lavede, men det så ud til at han skrev.

"Hvorfor overrasker det mig ikke?" Igen legede det drilske glimt i øjet på hende. Men nu skulle han jo ikke tro at han bare kunne få sin vilje hver gang, blev hun enig med sig selv om - naivt ja, men det kunne hun jo ikke vide på nuværende tidspunkt. "Okay..skal jeg tage kurven med?" Hun trak sin lyse jakke på og kiggede på den pakkede kurv. Det var godt nok ikke helt som hun havde i tankerne, men derfor kunne det jo stadigvæk godt spises.
Aimee havde det nu stadigvæk lidt skidt over ikke at have planlagt det hele til punkt og prikke. "Så er din båd i nærheden?" Spurgte hun lidt nysgerrigt.

[Deleted]

Lawrence rynkede på panden som hun snakkede om en robåd, og et grin kom så frem på hans læber, som han rystede på hovedet: "Det kan man ikke ligefrem sige" sagde han roligt. Faktisk var det en ret så stor og ret så fancy båd som Lawrence havde. Den havde både et soveværelse, gæsteværelse, køkken, skipskahyt og et fantastisk dæk. Han elskede at sejle, men han gjorde det som oftest alene når han havde brug for at tænke eller med en god ven.
Alecander kunne tælle på en hånd hvor mange nære venner han havde, men dem han havde betød også langt mere end nogen andre han havde i sit liv.

"Ja det ved jeg sørme ikke... Og ja tag den endeligt med" sagde han og lagde en venlig hånd på hendes ryg som de begyndte at bevæge sig ud af lejligheden, han glædede sig bare til at få en hyggelig aften med hende.
"Ja den er nede ved havnen" sagde han roligt og begyndte at gå ned af trappen og i mod den sorte bil, hvor han åbnede døren til passagersædet og stod så afventende på at hun ville sætte sig ind: "Så altså det er da nok en god times køretur..." sagde han i et smil.

[Deleted]

Det var så underligt for hende at han var så velhavende som han var. Selv var hun jo vandt til at kæmpe for alt had hun havde, hun tog ikke engang imod hjælp fra sin egen bror der ellers også havde røven fuld af penge -for at sige det mildt. Men hun var nu ikke så god til at tage imod den slags. Hun troede på at man nåede sit mål med hårdt arbejde, så var det også langt mere fortjent.
Dermed ikke sagt at Lawrence ikke fortjente alt hvad han havde, Aimee havde en ret god ide om at han bestemt ikke var kommet sovende til det.
"Jamen den vil jeg så glæde mig til at se." Annoncerede hun i et varmt smil og lod tungespidsen glide over læberne. Hun bukkede sig hurtigt ned og greb kurven som inden de gik ud på opgangen. Efter at have låst hoveddøren gik hun med ham ned mod bilen holdt parkeret.

Hans gentlemanside, gjorde hende altid blød i knæene og hun rødmede svagt inden hun satte sig ind i bilen med et smil på læben. Hun havde ikke særlig meget forstand på biler, hun havde kørekort og det, men ikke så stor viden om hvad der var godt at køre i. "Okay," svarede hun inden døren blev lukket.
Selen blev trukket over skulderen og lukket imens hun afventede at han satte sig ind på føresædet. Det var en ret flot bil måtte hun erkende. Det var lidt skræmmende at han havde råd til alle disse ting, og hun håbede for alt i verden ikke at nogen ville tro at det var derfor hun var faldet for ham for det var det ikke. Hun elskede nok bare lidt den mystik der var omkring ham.

[Deleted]

Lawrence var aldrig rigtigt sammen med kvinder der havde samme velstand som ham selv, de kvinder der søgte til denne branche var enten kvinder der havde magtfulde mænd og havde brug for at underkaste sig yderligere via utroskab, hvilket Lawrence ikke havde noget i mod, det var deres sag om de rendte rundt og var utro.
På samme måde var dte også nogengange helt almindelige studerende og unge kvinder, der bare gerne ville finde en ny side af sig selv. Normalt tjekkede Lawrence dog op på deres baggrund for at se om de kunne holde til det, han gad ikke kvinder der skred efter en uge, men desværre var det sket et par gange, selvom han tog sine forholdsregler.

Som de kørte afsted, kiggede Lawrence over i mod hende med jævne mellemrum: "Hvad fik dig til at gå med til aftalen?" spurgte han som bilen rullede derud af, han glædede sig da også til at vise hende båden, og han håbede snart han ville finde mod til at tage skridtet videre og vise hende resten af den verden der fulgte med når man mødte ham.
For nu måtte han dog bare nyde bilturen, også selvom det var svært for ham at holde sig i skindet når hun sad der og så, så brand godt ud - men han ville helst ikke skræmme hende væk nu hvor han endeligt havde fået hende ind.

[Deleted]

Aimee sad lidt i sin egen verden i et par minutter. Hun var virkelig glad for at have mødt ham, og måske han ikke var helt så stor en røv som hun havde frygtet til at starte med. Det var jo også derfor hun havde været så afstandstagende til ham. Nu var tingene lidt bedre fordi hun stolede mere på at han havde tænkt sig at blive og ikke bare ville smutte så snart han havde fået noget på den dumme. Så ville han nok være draget videre nu kunne man sige.
Måske det var en falsk tryghed hun havde opbygget fordi hun ikke havde nogen anelse om hans "skumle bagtanker", for hende arbejdede de sig mod et helt normalt forhold og hun var da også blevet ret glad for ham, med sommerfugle i maven og tider hvor hun tog sig selv i at gå og smile lidt for sig selv når han dukkede op i hendes tanker. Hun troede virkelig på at hun havde det hele under kontrol,

Hans stemme fik hende til at rive sig selv tilbage til virkeligheden, hun så på han med et afslappet smil. "Aftalen?" Hun rynkede lidt uforstående brynene. Hvilken aftale? "Altså at jeg var...sammen med dig?" Hun mærkede sine kinder blusse op. Hun ventede ikke på hans svar "fordi..der er bare et eller andet over dig.." Hun kneb øjnene lidt sammen som hun studerede ham. "Jeg ved ikke helt hvad det er, men jeg stoler på du ikke vil såre mig," rødmen blev mere tydelig og hun kiggede kortvarrigt i den anden retning.
"Men altså af en fyr der ikke gider romantik, er du da ikke helt forladt for ideer." Hun smilede forsigtigt og tænkte igen på hvor romantisk det lød at de skulle ud og sejle.

[Deleted]

Lawrence elskede at køre bil, det gav ham en følelse af frihed, som om at han kunne være præcist hvad han ville, og sådan havde han det også når han var på båden. Han elskede at sejle og han gjorde det en del, flyve var også okay men nu var Lawrence ikke altid super glad for højder, så han følte sig ikke altid i fuld kontrol når han var så højt oppe, så var der da ting han hellere ville.
Aime var en spændende pige, og han havde mange gange prøvet at analyserer sig frem til hvorfor han fandt hende så spændende, men han anede slet ikke hvorfor og han regnede også med at det var dumt at prøve at regne sig frem til. "Det er jo fordi jeg ved hvad jeg kan lide... Desuden er en aftale en aftale, og jeg bryder ikke aftaler" sagde Lawrence i et roligt smil, det kunne godt være han ikke var super fan af idéen om at gå på dates, men nu hvor han havde lovet det, så holde han det.

*** TIME ***

Køreturen varede et par timer, og som de endeligt holdt frem på havnen, kiggede Lawrence i mod den store båd der holde dernede, der var nok plads til hundrede mennesker, lille var den ikke ihvertfald og den havde gangbro og det hele. "Så er vi her.... Carmen hedder hun" sagde han og nikkede i mod båden, alle både skulle jo have et godt navn.

[Deleted]

Aimee vidste ikke helt hvad hun skulle svare, det gjorde hende nok et sted lidt trist hvis han gjorde det fordi det var hvad de havde aftalt, hun havde da ikke kun tænkt sig at gå i seng med ham fordi det stod i den uskrevne kontrakt for at være i selskab med ham, hun havde da tænkt sig at gøre det for at glæde ham, hvilket jo på den måde så også ville glæde hende.
Disse bekymringer valgte hun dog blot at forsøge at skjule bag et lidt halvhjertet smil som hun håbede han ikke bemærkede, den diskussion ønskede hun trods alt ikke at bringe op igen, slet ikke fordi de jo stadigvæk var ved at lære hinanden at kende og hun ville ikke rissikerer at han fandt hende for besværlig og så valgte at smutte.

***********

Under resten af den lange tur havde hun faktisk ikke rigtig sagt så meget. Hun havde mere siddet i sin egen verden og prøvet at finde ud af hvad han egentlig ville med hende, hvis ikke han ville være kæreter med hende. Ville han bare have samleje og så "tvinge sig selv" på dates med hende fordi det var en del af aftalen? Eller ville han måske indse at det altså også var en hyggelig del af et forhold...som de jo forøvrigt ikke havde. Det var simpelthen så forvirrende.
Hun blev dog drevet ud af sine tanker som de nåede deres destination. De blå øjne landede på båden og hendes mund gled op i et perfekt 'O', som hun hurtigt kunne konstaterer at det bestemt ikke var en robåd! Hun så tilbage på ham fuldstændig chokeret, "den er jo enorm.." konkluderede hun oprigtigt overrasket, skønt hun måske burde have sagt sig selv at den ville være stor. Blikket faldt på navnet, det havde hun aldrig helt forstået det med at skibe skulle have navne, man navngav jo heller ikke sin bil..eller ikke normalvis i hvert fald. "Det er noget med at de ikke må hedde drengenavne ik?" Nu var hendes viden om skibe ret begrænset, men det syntes hun at hav hørt et sted.

[Deleted]

Lawrence fandt egentligt bilturen okay hyggeligt, også selvom de ikke nødvendigvis sagde så specielt meget til hinanden: "Jeg kan godt blive lidt paranoid hvis der ikke er plads nok" sagde han og stilende som han havde sagt ordene, hvorfor det det lige han fortalte hende det?
Lawrence havde altid haft lidt klausofobi, også som barn, og det var jo nok som følge af nogen af de mange ting han havde oplevet: "Jo det er rigtigt... Jeg kan godt lide Carmen, det er en smuk opera, så det hedder hun" sagde han i et roligt smil, han elskede den slags, det var nok noget han havde lært af sine forældre.

Som bilen holde stille, gik Lawrence ud af den og om på den anden side for også at åbne døren for hende. Som kaptegnen i båden fik øje på dem, gik han ud til landgangen i sin hvide uniform og gjorde hunør for dem begge: "Mr. Halden, hvordan er vejret i dag?" spurgte Lawrence som han kiggede på den unge mand der stod ret: "Godt vejr, især mod nordøst" sagde han kort.
"Jamen så lad os gå om bord" sagde han og gjorde tegn til Aimee så hun kunne træde om bord først, det var meget underligt for ham at tage en pige med ombord, det havde han ikke prøvet før.

[Deleted]

Som han afslørede lidt af sig selv rettede hun nysgerrigt blikket mod ham. Fortalte han lige noget dybere om sig selv? Det havde han da ikke gjort før og det fik hendes hjerte til at slå lidt hurtigere af ukendte årsager. "Du lider måske af klaustrofobi?" Spurgte hun ind uden at lyde den mindste smule dømmende. Hun brød sig heller ikke om små rum, men hun var ikke direkte utilpas over det.
Et smil legede på hendes læber, han blev bare ved med at overraske hende, "jeg vidste ikke du var en opera-type" afslørede hun med en varm tone. Selv havde hun aldrig set opera, men hun havde da været i teatret en del gange med sin mor og mormor, de var langt mere kulturelle end hendes far var.

Hun smilede da han åbnede hendes dør og snuppede kurven med ud hvorpå hun fulgte med ham hen til mande hun gik ud fra måtte være kaptajn. I et kort øjeblik havde hun faktisk troet at han havde tænkt sig at sejle båden selv, men det gjorde nu ikke noget at hun så i stedet fik lidt mere tid til at snakke og slappe af.
"Godeftermiddag," hilste hun med et sødt smil til manden inden hun nikkede til Lawrence og fulgte med ham ombord på den enorme båd. "Hele min lejlighed kunne ligge ombord." Sagde hun imponeret og følte sig næsten helt royal.

[Deleted]

Hendes ord fik ham til at rynke på næsen, havde han lige sagt til hende at han ikke kunne lide indelukkede rum? Det var jo ikke noget han afslørede for hende, nogensinde, så hvordan han lige havde fået det sagt, vidste han ikke og nu hvor hun spurgte så direkte anede han da heller ikke hvad han skulle svare, han kunne jo lyve og sige nej, men det ville jo ikke være fair, på den anden side var at sige ja nok også lige åbent nok for hans smag.
"Lidt" sagde han blot, det var vel en mellemvej der var mere fair end "måske" og alligevel ikke helt så ærlig som det måske burde være.

"Jeg elsker opera, det får sjælen til at slappe af" sagde han i en ærlig stemme og smilede så til hende: "Her er et soveværelse, stue, et værelse til kaptejnen og min assistent" sagde han roligt som de trådt eom bord, han viste hende med det samme ned af trappen hvor man kom ned i en spisestue i flot nymoderne træ.
"Mr. Grey, kan jeg gøre noget for Dem?" spurgte en ung blond kvinde der kom frem fra en af de bagerste døre: "Nej Andrea, alt er fint for nu" sagde han roligt og satte sig ned ved spisebordet der var fint dækket op: "Kokken er på vej, de bør være her indenfor et par minutter" sgde hun roligt. Lawrence kiggede blot i mod Aimee: "Jeg tænkte vi kunne spise lidt, også sejle en tur" sagde han i et smil.

[Deleted]

Hun smilede blot til ham. Det var rart at se en mere menneskelig side af ham der henledte lidt på at han ikke var helt perfekt, men også havde nogen svage sider. Hun bemærkede ikke helt at han måske havde talt over sig - ifølge ham selv - måske fordi hun selv var ret åben når det kom til at fortælle om sig selv hvorimod han var ret privat.
"Tja, alle har vel et eller andet de ikke bryder sig om," svarede hun blot med et lille skuldertræk og et sødt smil legende på læberne. Faktisk fandt hun det måske lidt sødt at han var bange for små rum, hun havde da i hvert fald ikke noget imod at holde ham i hånden hvis de var et sted der gjorde ham nervøs.

En lille tanke gik til hvordan hun måske selv ville have det med at se en opera. Nu var hun ret kulturel så hun var da åben for ideen og det blev hurtigt noteret til hendes mentale liste over ting de kunne lave sammen på "hendes dage".
"Den er virkelig flot." Konkluderede hun, men tav omgående som blondinen kom gående var det hans assistent? Havde han ikke sagt på et tidspunkt at hans assistent var en mand? Men han kunne naturligvis heller ikke være på arbejde hele tiden, Aimee havde det bare langt bedre ved en mandelig assistent end ved en smuk blond kvinde med den perfekte timeglas form.
Hun skubbede hurtigt tanken fra sig, han havde jo lovet hende at han ikke var sammen med andre, men derfor bekymrede det hende stadigvæk, især når han samtidig holdt på at de ikke var et par. Hun ville bare ikke lade jalousien ødelægge en hyggelig aften. "Det lyder rigtig hyggeligt!" Svarede hun med et stort smil.

[Deleted]

Lawrence nikkede, han havde faktisk mange ting han ikke brød sig om, men det var ikke noget han talte med folk om, han ønskede ikke at snakke med folk om hans angst og frygt, han var generelt et meget lukket og privat menneske, og han hadede sådan nogen ting.
"Tak, jeg har også selv bygget hende... Altså... Jeg har fået hende special fremstillet" sagde han blot, Lawrence var ikke ligefrem håndværker typen, alt det kloge han vidste sad inde i hans hoved, og han elskede sit job som advokat, det fik en til at føle sig magtfuld og i kontrol.

Som de kom ombord på den, smilede Lawrence blot, det var meget underligt for ham at have hende dette her sted, men det gav ham alligevel en god fornemmelse i maven, også selvom det ikke ligefrem var fordi at han havde tænkt sig at blive helt romantisk, det var ikke hans stil.
Som Lawrence fik sat sig ved bordet, kiggede han blot over i mod hende med en rolig mine: "Rød eller hvid vin?" spurgte han i en afslappet stemme og fugtede kort sine læber, det var underlig at være i rum med en kvinde som man ikke overfaldte hvert andet sekund, men lysten var der dog alligevel - han gjorde dog et godt forsøg på at skjule det og holde sig i skindet.

[Deleted]

Hun sendte ham et meget imponeret blik som han sagde at han selv havde designet den. "Wauw," sukkede hun med et smil og lod igen blikket glide rundt. Det er nok bekymrede hende en smule var at hun jo ikke anede hvor mange piger han havde haft med om bord og bare brugt det som et billigt scoretrick. Ikke at hun kunne tillade sig at være fornæret over hans fortid, men han havde nok lidt givet hende indtryk af at være en player. Men den type badboy som hun åbenbart ikke helt kunne modstå alligevel selvom hun burde.
Aimee satte sig ned på pladsen overfor ham, det var virkelig specielt dette her, man kunne høre regnes faste trommen mod..kalde man det taget? Hun var ikke sikker, og så kunne man høre bølgerne slå let mod skibets side. "Huh?" Hun havde været ret opslugt af alle sine indtryk så hun ikke lige havde registreret spørgsmålet. Ikke før efter hun havde spurgt, "ehm bare hvid," tilføjede hun så og kiggede mod en af de små skibsvinduer hvor regnen løb ned over.

Det lød som om at der kom flere mennesker om bord hvilket på den ene måde ødelagde hendes illusion om at være alene med ham, men på den anden side var det da også dejligt at der kom nogen og lavede mad til dem, skønt hendes tunsandwiches så ligeså godt kunne være blevet derhjemme.
"Er vi ved at sejle nu?" Spurgte hun og tog sig selv i at lyde lidt som et utålmodigt barn, hun blussede op, "undskyld..det er bare jeg har ikke prøvet at sejle før...kan vi se dækket?" Spurgte hun og vidste godt at det regnede, men hun ville bare gerne opleve det hele.

[Deleted]

Som hun sagde en far vin, kiggede han over i mod sin assistent som sørgede for at finde en vin frem fra køleren. Han var glad for vin, og en god vin skulle nydes i godt selskab, præcist som en god kvinde, selvom Lawrence nu var ret sikker på at Aimee ikke ville sætte pris på sammenligningen.
Det var jo ikke fordi at han så kvinder som et objekt, men han havde nok i mange år brugt dem som et objekt, han var ikke interesseret i at lære de kvinder at kende han legede med, men med Aimee føltes det nærmest som den omvendte verden.

"Nej jeg tænker vi spiser først, hvis der kommer bølger så bevæger glassene sig hurtigt, og vi skulle nødigt have mad i skødet" sagde han i et smil, han havde erfaret at det ikke altid var så godt at spise imens de sejlede.
Netop som han afsluttede sin sætning kom en tjener ind med to tallerkner som han satte foran dem begge: "Ja vi kan godt se dækket, men jeg tænker som sagt vi spiser først, men du er måske ikke sulten?" spurgte han i et smil og kiggede ned i mod kartolferne og kødet der lå på tallerkenen.

[Deleted]

Hun følte sig lidt som et lille utålmodigt barn, selvom maden der kom ind kort tid efter de havde sat sig til rette så ufattelig lækker ud var Aimee indrømmet ikke særlig sulten, hun hiede mere efter bare at komme afsted. Hun tog imod vinen og nippede en smule til den. "De ender jo med at gøre mig helt afhængig af dette her Mr. Grey," sagde hun i et varmt smil som hun hævede sit glas i en tavs skålen mod ham.
Det gav mening det han sagde med maden, men det ændrede ikke at hun bare gerne ville ud på havet. Forhåbentlig ville hun ikke ende med at blive søsyg, det ville være så pinligt. "Nja..eller altså jeg kan nok godt spise lidt.." sagde hun og rødmede, "det dufter i hvert fald dejligt!" Forsøgte hun at redde den lidt som den dårlige samvittighed over den manglende appetit gik hende en smule på.

Hendes tunge gled let hen over de rosa læber som hun studerede ham en smule diskret. Hun havde været bange for at hengive sig hundrede procent til ham, mest fordi hun var bange for at han pludselig ville blive træt af hende og smutte. Alligevel kunne hun godt mærke at hun nok ikke ville være i stand til at stå imod for evigt, hun ville jo gerne bare være hans.
"Må jeg spørge om noget?" Spurgte hun lidt forsigtigt og lod et lidt usikkert blik hvile på hans skikkelse. "Vi er jo ikke et par -siger du, men jeg har bare lidt svært ved at se hvad forskellen er? Ikke at jeg forlanger noget, jeg er bare lidt nysgerrig." Hun forstod ikke hvorfor de ikke kunne sige de var sammen når de jo opførte sig som et kærestepar. Hun smilede uskyldigt for at understrege at hun ikke mente andet med det end at få stillet sin nysgerrighed.