That's the terror of knowing what this world is about

[Deleted]

Denne tråd er tilegnet @kaithlyn  

Foregår i November, 2055, kl. 13:05 

På en gade i New York 

---

Thor havde for nogle små tyve minutter siden, afsluttet et møde i Den Magiske Kongres. Han havde afsat hele dagen til det, så det var egentlig heller ikke fordi han havde travlt med at skulle tilbage til Ilvermorny. Han havde været tilbage i et par måneder, da han var begyndt som rektor igen i det nye skoleår efter han i en længere periode slet ikke ville træde udenfor døren. Han havde ladet sit skæg vokse og håret også, og havde på et tidspunkt lignet en hulemand så meget, at to af hans kollegaer som regelmæssigt kom på besøg, havde tvunget ham ud i sollyset og hen til en frisør. Han havde været ædt op af sorg, og selvom det efterhånden var ved at blive nemmere, så gik der ikke en dag, hvor han ikke tænkte på sit livs kærlighed. Hun var blevet taget fra ham alt for tidligt og uventet. 
Han var dog blevet mere velsoigneret at se på siden den gang. Hans hår var stadig mellemlangt og han havde også beholdt noget af skægget. Han var ikke sjusket, men omvendt var det bare heller ikke sådan han havde set ud før. Han var dog iført et jakkesæt præcis som han var hver dag i arbejdssamhænge, men det var nok tydeligt han havde givet op alligevel. Thor stoppede op, da han var gået ned ad en gade for at finde en kop kaffe - hvilket burde være muligt på et hvert gadehjørne taget betragtning det var New York, men han skulle lige orientere sig. Han kunne også bruge hans orienteringspause til at tænde en smøg, for ja, han var begyndt at ryge for alvor nu, selvom han vidste det var usundt. Som sagt, han var stadig i sorg og selvom det for hver dag der gik blev en smule nemmere, så var det stadig svært og han følte at der lå en stor massiv sten over hele hans krop, som langsomt blev fjernet. Han havde ikke været sammen med nogen siden Irish, og han vidste heller ikke om han ville eller om han var klar. Han havde snakket med en kvinde på nettet, men det var også al den action, han havde fået. 

[Deleted]

Kaithlyn stod ikke lagt fra manden. De mørke øjne betragtede hver eneste bevægelse han fortog. De havde skrevet sammen over nettet og han var hendes nye "interessepunkt." Hun vidste hvad der var værd at vide om ham. Han havde en del penge, var sjældent hjemme og så godt ud. Tre ting hun kunne hakke af på sin liste. Derudover var han enkemand, hans kone var for nogle måneder siden blevet dræbt af en varulv under en tur i Paris.
Ærlig talt tog Kaithlyn sig ikke meget af den slags. Hun var en fantastisk skuespiller og var god til at manipulerer sig frem til de ting hun gerne ville have. Penge, beundring og materielle ting. Det kunne på mange godt virke overfladisk, men Kaithlyn var ikke en kvinde man kom tæt på. Hun havde for mange år siden lukket sit hjerte af for unødige følelser, den eneste i verden hun bekymrede sig for var hendes lillesøster Leah selvom hun måske havde en sær måde at vise det på.
Følelser gjorde en sårbar og det havde kostet hende dyrt i livet og var ikke noget hun ønskede at genopleve. Som ganske ung havde hendes far forladt familien for en anden kvinde. Deres mor var endt på en mørk stig med sprut og stoffer hvor hun havde ladet mænd udnytte hende for disse ting.
Kaithlyn havde taget sig af Leah så godt hun kunne og havde allerede dengang besluttet at hun aldrig nogensinde skulle lade en mand komme så tæt på sig. Deres mor var gået bort et par år forinden, men Kaithlyn havde langt fra været så tilgivende og åbenhjertet som Leah da deres mor bad om tilgivelse på sit dødsleje. Hun havde heller ikke besøgt hendes grav efter hendes død.
Det samme gjalt deres far som fra tid til anden kunne finde på at dukke op hvis han manglede noget, Leah, søde lille naive Leah, var så desperat efter hans anerkendelse at hun gang på gang forsøgte at hjælpe ham, men når han havde opnået hvad han ville var han atter ude af deres liv til han manglede noget nyt.
Hun tvang sig selv ud af tankerne og gik frem mod manden med smøgen i hånden. Med bevidste skridt gik hun ind i ryggen på ham og smed den pose med forskellige ting hun havde i hånden så det trillede ud på jorden. Action. "Åh," Udbrød hun som havde hun ikke gjort det med fuldt overlæg. "Det er jeg frygteligt ked af jeg så Dem slet-" hun var allerede igang med at samle sine ting sammen da hun rettede blikket mod ham. "Thor? Thor Campbell?" Hun kneb øjnene let sammen som genkendte hun ham først i dette sekund.

[Deleted]

Thors opvækst havde været nem og en typisk kernefamilie. Hans far var musiker, en anelse streng og var gået op i regler og aftaler, mens hans mor havde været kærlig, mere easygoing og rolig. Hun havde så vidt han vidste, haft en ret vild ungdom, men det havde han også selv haft. Han var nok mere som hende af sind, men i hans arbejdsliv var han nok mere som sin far. Lige nu følte han dog kun, at han eksisterede. Han havde mistet den kvinde han elskede, og han ønskede ikke, at hun skulle erstattes. Som om nogen kunne. De penge han havde fået i erstatning var bare papir, og han var ikke interesseret i dem. Han havde ikke rørt dem og han havde ikke taget stilling til, hvad han skulle gøre ved dem. Han lod smøgen ramme hans læber og sugede røgen og nikotinen til sig, inden han lod den usynlige grå røg forsvinde fra hans lunger, mens hans blik stirrede ud i luften. Kaffe. Et andet nødvendigt fix for at komme gennem dagen. Han nåede dog ikke meget længere, før han hørte lyden af hvad han antog var en masse ting faldt ned mod jorden, og han veg sit blik ned på jorden for at se, hvad der skete. Han havde ikke set en kvinde havde gået bevidst mod ham, og han var også ligeså ligeglad som han var med de penge, han havde fået i erstatning. Han så på hende, som hun udbrød åh og beklagede sig. Klodset, det var hvad hun var. ”Det er okay,” svarede han monotont, som han satte sig på hug for at hjælpe hende med at samle tingene op. Han så på hende, som hun sagde hans navn. Han kunne ikke placere hende, men hun virkede bekendt. ”Ja?” spurgte han ledende, da han gerne ville have, hun præsenterede sig. Hvor kunne han kende hende fra? Havde de været til samme møde eller havde han på et tidspunkt haft hende til samtale? Alle ansigter han så gled sammen, for de var ikke Irish.

[Deleted]

Kaithlyn havde spillet dette her spil i så mange år. Hun var så følelsesmæssigt afsløret at ingen havde formået at snige sig ind under huden på hende. Ikke udover hendes søster Leah narturligvis, men det var jo, af gode grunde, selvfølgelig også på en helt anden måde end de mænd hun forførte. Hun passede kort med indsamlingen af sine genstande og lod blikket hvile på ham i nogle lange sekunder.
Heldigvis var han en flot mand og han var da jævnaldrene altså ikke en gammel gris. Selvfølgelig havde Kaithlyn også smag, hun gik ikke bare efter hvem som helst, men hun havde da haft et par desperate tider der havde krævet at hun ikke var helt så kræsen som hun gerne ville være.
Hun kneb øjnene let sammen før et varmt smil meldte sig på det røde læber, "Ja du...du an nok ikke kende mig," sagde hun lidt usikkert og slog blikket ned som hun førte en lok af det mørke hår bag øret. Hun havde helt opgivet foretaget med at få indsamlet sine ting. "Payne, Kaithlyn Payne." Præsenterede hun sig og rakte end slank hånd frem mod ham. "Vi har skrevet sammen, jeg kunne kende dig fra billedet. Altså profilbilledet." Forklarede hun. "Hvor er det vildt at af alle mennesker i New York jeg kunne løbe ind i..." Hun fuldførte ikke sætningen og bed sig i stedet let i den bløde underlæbe. "Ej undskyld. Jeg plapre bare løs." Hun gav sig hurtigt til at koncentrere sig om hendes indkøb igen som hun fik samlet sammen i posen før hun rejste sig op i sin fulde højde. Hun var ikke nogen høj kvinde, men de høje hæle hjalp en smule på det.
"Jeg beklager virkelig at jeg ikke så mig for, jeg plejer ellers at være bedre til at orienterer mig." Tilføjede hun med et undskyldende smil. Igen hvilede hendes brune øjne på ham. Han var uden tvivl en flot mand så det var jo kun en fordel med de skjulte bagtanker hun havde med at rende ind i ham på denne måde.

[Deleted]

Thor havde slet ikke tænkt på det modsatte køn i al den tid, Irish havde været død. Han kunne ikke tænke på, han skulle gifte sig igen, for han ville ikke have andre. Hans sorg hang ham stadig tungt.

Han så på hende, som hun påpegede han nok ikke kunne genkende hende. Nej, det var korrekt, ellers havde han ikke set så spørgende ud. Han havde kunne hilse på hende, som værende en bekendt, og det havde han ikke gjort. ”Nej,” svarede han kortfattet, som han tog sin smøg op til munden, og inhalerede røgen. Han lod med vilje røgen hvile i hans lunger i nogle sekunder, så det nærmest gjorde fysisk ondt på ham, inden han ekshalerede den tynde, grå røg ud igen. ”Nåh, Kaithlyn…” svarede han med et par nik. Han kunne godt huske, han havde skrevet med hende online. Han havde mest gjort det for selskabet, da intet af de bekendtskaber eller venskaber han havde, gav mening for ham mere. Han havde svært ved at skulle indgå i en samtale i længere tid og de fætre, der før ellers havde været der for ham, var langsomt men sikkert gledet væk fra ham, nok fordi de ikke gad ham længere. Han nikkede til hun kunne genkende ham, nu når han rent faktisk så nærmere på hende, kunne han sagtens se lighederne. Hun var pænere i virkeligheden, men hvem var ikke det? Han smilede anstrengt. ”Ja… det er sjovt,” lød det monotont fra ham, og så på hun bed sig i underlæben. ”Nej det er fint….. Vil du med ind og have en kop kaffe?” spurgte han, men mærkede sekundet efter fortrydelsen i han spurgte. Han havde ikke lyst til hendes selskab. Han havde lyst til aktivt at skulle have en samtale med hende. Det var nemmere på nettet, hvor der stadig var en grad af anonymitet. Han betragtede hende som hun rejste sig igen og gjorde selv det samme. ”Det er okay,” påpegede han med en rolig stemme, og et få sekunders smil.

[Deleted]

Han virkede en smule mere...afvisende her end han gjorde på skrift, men selvfølgelig kunne man også bedre være lidt en anden bag en skærm. Nu var Kaithlyn en smuk kvinde - set med hendes egne øjne - og hun have ikke brug for at bruge et profilbillede der ikke lignede hende som hun så ud nu. Hun havde været udsat for et par mænd der bestemt ikke havde levet op til deres profiler, der var hun til gengæld kold i røven og afviste dem på stedet med et par "ikke børnevenlige" gloser.
Thor var dog præcis som på billedet og det betød en del, så var han i det mindste okay med måden han så ud på, var han ærlig om det var sandsynligheden for at han var ærlig på andre punkter også størrer. Ikke fordi Kaithlyn skulle bruge hans ærlighed til andet end at udnytte ham. "Præcis," sagde hun varmt og førte en lok af det mørke hår bag øret med et lidt genert smil malet på de røde læber. Hun var nu langt fra genert, men hun havde en ide om at Thor var mere til "uskyldige" piger frem for piger der kostede rundt med ham. Det var i hvert fald det indtryk hun havde fået, men selvfølgelig var det før hent at hun havde taget fejl.
"En kop kaffe?" Hun så mod den lille café og gjorde meget ud af at lyde overrasket over hans tilbud. Hun havde måske forventet at der skulle mere til at overtale ham, men dette her passede hene uden tvivl langt bedre. "Jo altså jeg har godt nok et par ting jeg skal have ordnet, men altså en enkelt kop kan jeg da ikke sige nej til." Sagde hun og smilede igen.
Der var noget over ham som hun ikke helt kunne beskrive, det lidt fortabte blik som hun havde set hos andre enkemænd før. Hun måtte hellere træde varsomt og passe på ikke at overskride hans grænser.
Hun gik hen mod døren og åbnede den så de kunne gå indenfor.

[Deleted]

Thor vidste han var mere afvisende, når man talte med ham i den ’rigtige’ verden. Det var ikke kun overfor hende, men generelt alle. Han kunne holde det professionelt på arbejdet og virke varm og indbydende, men ligeså snart han havde fri, hørte det op. Han kunne godt forstå, der var få der gad at snakke med ham. Han havde synes det var nemmere at skrive med hende, fordi han ikke havde behøvet at forholde sig til så mange ting samtidig. Et øjeblik, hvor ensomheden blev dulmet, til trods for han selv havde valgt at leve i den. Hver eneste gang han fik en mulighed for at vælge den fra, så blev han afvisende. Det var kun, når den blev for meget, han søgte kontakt.
Han nikkede til hendes præcis, og betragtede hende føre en hårlok bag øret, og det generte smil, der var plantet på hendes læber. Hvad lavede hun? Online havde hun ikke virket så genert -i hvert fald ikke for ham, men det var også nemt ikke at være det der. Han ville dog heller ikke antage, hun normalt var en genert person, men han kendte hende jo ikke. Han vidste ikke om det var spil for galleriet eller ej, og han kommenterede det derfor heller ikke.
Han løftede et øjenbryn, som hun lød overrasket over hans tilbud. Han nikkede til hendes spørgsmål. Ja, en kop kaffe. Han fortrød stadig sin invitation, og noget inde i ham åndede derfor også lettet op, da hun begyndte at forklare hun havde ting, hun skulle have ordnet men det nok godt kunne blive til en. Afhængig af hvor hurtigt hun drak den, ville han være hurtigt ude igen. ”Det lyder godt,” kommenterede han, med et anstrengt smil. Han kunne vel altid blide hende ind, at han var træt hvis hun spurgte ind til det. Han havde trods alt også lige siddet i et flere timer langt møde. Han anede ikke, han så fortabt ud. Han følte sig det, og det var blevet nemmere med tiden, men han var stadig ked af, at have mistet Irish. Han skulle have haft et helt liv med hende, og i stedet blev hun taget fra ham, fordi han havde pisset en varulv af. Det var udelukkende hans skyld, hun var død. Han fulgte med hende og søgte et bord, de kunne sidde ved. Han fandt et og satte sig ned. Han havde ikke tænkt sig at trække stolen ud for hende, det var ikke en date og hun kunne vel klare at sætte sig selv. Ja, meget havde ændret sig. "Hvad kunne du tænke dig?" spurgte han og lod de brune øjne hvile på hende. 

[Deleted]

Skønt Kaithlyn aldrig ville indrømme det var en stor del af den personlighed hun forsøgte at tillægge sig når hun skulle være ”den søde pige” basseret på Leah. Bare ikke helt så akavet og fjumset. Men Leah var en type der kunne snakke med alle..eller det troede hun at hun kunne. Hun var akavet, men på en måde der fik de fleste til at smile til hende.
Selvfølgelig var der også en del der fandt lillesøsteren uhyre mærkelig og Kaithlyn måtte da også erkende at hun ofte fik lukket en masse vrøvl ud, men hun var altd god, naiv, blid og generelt alt det Kaithlyn ikke var.
Hun betragtede ham en smule som hun igen forsøgte at læse ham. Han virkede ikke helt tilpas i situationen, men sådan var det jo sommetider med ægtemænd der havde mistet deres bedre halvdel. De havde det ikke godt med at date igen for hvad ville deres kone ikke sige. Hun plejede at fyre noget af med at konen jo sikkert bare ønskede at se dem lykkelige, men i virkeligheden kunne det ikke rage hende mindre hvis bare hun fik hvad hun ville have.
Med en elegant gang gik hun med indenfor og lod blikket glide rundt som hun skuttede sig en smule da varmen ramte hendes kinder. Det var godt nok ved at være koldt udenfor især for en som hende der altid gik mere op i hendes udseende end frostgraderne. De to ting han ikke altid særlig godt sammen.
Da hna ikke lod til at gøre antydning til at ville servicerer hende, trak hun selv sin stol ud og satte sig. Hun lod som om at hun ikke tænkte over det, men eftersom hun hele tiden forsøgte at læse hans signaler bemærkede hun det udmærket. ”Jeg tror egentlig at jeg snupper mig en kop te.” Konkluderede hun efter at have skimtet menukortet på bordet igennem ganske kort. ”Nå, men hvordan går det ellers? Jeg havde virkelig ikke troet at vi skulle ende med at sidde her overfor hinanden, jeg er jo lidt langt væk hjemmefra,” Forsøgte hun at opstarte samtalen som var han en ven hun ikke havde set i noget tid. Selv var hun jo flyttet til USA, skønt hun havde boet i England da de havde fået kontakt første gang. Den eneste grund til hun ikke havde opgivet ham på stedet da hun så han boede på den anden side af kloden, var fordi Leah var flyttet hertil, så det gav hende jo en glimrende mulighed fr at flytte med, selvom hun nok synes ideen var langt bedre end Leah gjorde.

[Deleted]

Thors tanker var allerede i gang med en flugtplan. Hvor lang tid kunne der gå, før han kunne tillade sig at sige, han skulle tilbage til Ilvermorny? 10 minutter? En time? Et sted derimellem? Kaithlyn var sikkert en ganske sød person i virkelighedens verden, men han var bare ikke interesseret i at blive længe nok til at finde ud af det. Det var ikke en gang, fordi han følte han var Irish utro. Det var ikke en date for ham og han regnede bestemt heller ikke med det ville være det for Kaithlyn. Ja, de havde snakket på nettet, men han havde aldrig troet, han nogensinde skulle stå i en situation, hvor hun direkte skulle sidde overfor ham og han ikke havde en skærm imellem dem. Det var nemmere at snakke, når man vidste, der ikke som sådan var nogen pinlige tavseheder og når man var helt anonym. Han nikkede til hun gerne ville have en kop te. Han fik fat i en servitrice. ”En kop te til hende. En sort kaffe til mig..” påpegede han, uden hans blik hvilede på servitricen han snakkede til. Hans blik var fokuseret på gulvet, hun stod på. Han vendte sin opmærksomhed mod Kaithlyn, som servitricen gik og bed sig i læben som hun begyndte at snakke. ”Fint,” svarede han kort og lagde sine hænder på sit skød, for at lege med vielsesringen han stadig havde på sin finger. Det var hans måde at føle, Irish stadig var tæt på ham. Han skulle være død i stedet for hende. Der var intet af det her der var fair. Han vidste han ikke gav meget, men han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. At dagene var begyndte at blive knapt så lange og en lille smule lettere at komme igennem? Måske, men det var aldrig det svar folk gerne ville høre. De søgte blot bekræftelse i at gik som det skulle, så de ikke skulle håndtere andre folks problemer. ”Ja… det er også ret overraskende,” svarede han og sendte hende et kort, anstrengt smil inden kaffen og teen blev stillet foran dem. ”Ja… det var Wales.. England.. eller sådan noget før, ikke?” spurgte han, og kneb øjnene sammen som om han virkelig prøvede at huske det.

[Deleted]

Hun smilede til ham imens tusind tanker gik gennem hendes hoved. Hen virkede en smule fraværende, hun var ikke sikker på om det bare var hende der læste ham forkert, måske var han i virkeligheden bare var lidt socialt akavet. Well hun havde dealet med værre for mindre.
Et smil formede sig på de røde læber som han bestilte til dem og hun rettede herefter blikket imod ham igen. Det var et ret kort svar og hun kunne hurtigt noterer mentalt at han ikke gjorde det let for hende at holde en samtale kørende. Dog havde hun ikke tænkt sig at give op så let.
Hun sukkede blidt idet tjeneren kort tid efter havde placeret de varme drikke foran dem. "England." Fortalte hun og lod sine slanke fingre sno sig om koppen foran hende for varme. Den var stadigvæk for varm at drikke og hun ville gerne trække tiden bare lidt ud så hun kunne få stablet en god undskyldning for at se ham igen på benene.
"Jeg håber ikke du synes det her er mærkeligt, det er altid lidt akavet at møde folk første gang." Begyndte hun så. Ikke fordi hun havde nogen ide om hvor hans tanker befandt sig, men fordi hun tit havde hørt den når hun mødte sine "ofre" første gang. De havde altid tusind undskyldninger for ikke at mødes og når så endelig de mødtes skulle de bruge en halv time på at fortælle at de "normalt" ikke var så sky, eller de "normalt" så bedre ud. Det var til at brække sig over, folk kunne simpelthen være så falske. Ironisk nok at det skulle komme fra hende.