Difficult for weirdoes...

[Deleted]

@maggie

Kl. 18.00
Alecander's hus

---

Alecander gik rundt i sit hus, han havde lige sagt ja til at Olivia måtte flytte ind og han anede ikke om det var et klogt valg. Okay det vidste han faktisk nok godt, det var ikke klogt og han burde aldrig have sagt ja. Men han var bare ikke særlig god til at sige ja til piger som han faktisk godt kunne li', og selvom Alecander måske ikke var særlig god til at fortælle folk når han fandt interesse for dem, så måtte han nok indse at han efterhånden havde et ganske godt øjet til Olivia.
Lige nu var hun dog på arbejde, og det passede ham fint at have aftenen alene, han skulle holde den store tale ved ministeriet om bare to dage, og han var stadig ikke helt færdig med den. Der var bare hundrede ting at holde styr på, og han vidste at der var en chance for at folk ville gå i mod ham, hvilket måske var dumt nu hvor minister valget ikke var så langt væk.
Alecander elskede sit arbejde, og han prøvede at gøre alt det bedste for de mange magikere i verden.

Alecander sad lige nu inde ved det store spisebord som lignede jerusalems ødeæggelse, der var papirer over det hele på bordet og man kunne godt se at Alecander arbejdede på højtryk. Desuden så var det nok den anden kande kaffe han hældte ned indenfor tre timer, han havde bare brug for at komme i bund, og han havde snart læst den del der var færdig igennem hundrede gange. 
Han sukkede og tog en tår mere af kaffen, det hele virkede bare uoverskueligt lige nu, også med Olivia og Monica i huset også.

[Deleted]

Maggie var en smule nervøs. Et sted vidste hun godt, hvad der ville stå i brevet hun havde i sin hånd, men på den anden side. Hvordan kunne hun være så sikker? Hendes mor var død, før hun havde haft en chance for, at spørger hende, hvem hendes biologiske far var, men da hun havde fundet billedet af Alecander sammen med hendes gravide mor, og årstallet havde passet, så havde hun jo godt kunne lægge to og to sammen. Godt nok var hun teenager, men hun var ikke dum.
Hun havde dog ikke åbnet brevet endnu, da hun gerne ville have, at Alecander ville tro på hende og hvis det skulle vise sig, at han ikke var hendes far, jamen så skulle han jo også vide det og så ville hun selvfølgelig undskylde. Sankt Mongus vandmærke var stadig intakt på brevet lukning, som hun bankede på hans dør. Hun vidste ikke noget om den tale han skulle holde om et par dage, igen hun var teenager og gik på Hogwarts, det var begrænset, hvor meget hun fulgte med i om verdenen. Hun vidste derfor heller ikke, om dette her var et dårligt tidspunkt, men der var vel næppe noget godt tidspunkt, når han var ministeren for magi. Der var vel altid noget at se til og det var vel næppe det, at møde sin måske-datter. Hun var spændt og nervøs, på en og samme tid. Hvad hvis han var hendes far? Ville han så overhovedet have noget med hende at gøre? Ville hun have noget med ham at gøre? Og hvad hvis han ikke var? Hvem var så? Ja, spørgsmål var der nok af, og hun kunne nærmest ikke vente med, at få dem besvaret. Det ville være som en tung byrde, der endelig ville forlade hendes skuldre.

[Deleted]

Alecander var bare den fødte arbejdsnarkoman og han gik op i altid at have styr på sine papirer. Han mente da også selv han var en af de mest organiserede mennesker på ministeriet, men han var også en af de eneste der ikke havde en kone, hvilket passede ham fint. Han nød hvordan han levede sig liv, og han fik alt det bedste fra alle verdener.
Folk med kone og tre børn arbejdede bare ikke lige så godt, de blev forstyrrede og brugte tid med familien, og det måtte man selvfølgelig også gerne, men det fik man jo ikke en god karrierer ud af, hvis man skulle være god til noget - så skulle man jo gerne arbejde hele tiden.
Alecander kiggede op fra sit skrivebord som han hørte en banken på døren og en smule kritisk gik han ud i mod den, Alecander fik sjældent besøg og han havde da ikke bedt hverken Monica eller Olivia at komme.

Han kiggede igennem dørspionen inden han så langsomt åbnede døren: "Maggie... Right?" spurgte han lidt skeptisk, det var lang lang tid siden hun sidst havde stået på hans dørtrin og han kunne bestemt godt huske hende og hvad hun ville.
Alecander havde ikke tid til børn, ikke overskud til nogen børn og han havde bestemt ikke tænkt sig at lege far overfor hende. Alecander ønskede heller ikke at få nogen børn, han ønskede et liv der var fuldkommen problemfrit.
Børn var ikke problemfrie, det var en byrde og Alecander var ikke interesseret.
På samme tid så var Alecander ikke den uhøflige type og han stod derfor bare med et venligt smil og afventede hende, ikke sikke på hvad han skulle sige til hende eller om han burde byde hende indenfor.

[Deleted]

Maggie havde før oplevet sommerfugle i maven, foreksempel lige før en quidditch kamp, hun var søger og derfor en af holdet vigtigste spillere. Men sommerfuglene var ingenting i forhold til, hvad der foregik inden i hende lige nu. Det var nærmest en hel zoologisk have, der legede fangeleg i hendes mave.
Hun stod og bed sig lidt i læben, mens hun afventede, at en eller anden ville åbne døren. Hun glippede et par gange med øjnene, da det endelig skete. Hun havde altid fået af vide, hun havde sin mors øjne. Hun sank lidt, før hun nikkede forsigtigt. Hun var ikke direkte bange for Alecander, men hun havde en kæmpe respekt overfor ham. Han var minister for magi. Han var ikke bare en eller anden random fyr. Han sad på den højeste magt i deres land.
Hun rømmede sig lidt, "Ja, sir." svarede hun stille, da hun hørte det skeptiske toneleje han havde sig. Hun ville ikke byde sig selv indenfor. Hun var trods alt opdraget hjemmefra, selvom det ikke havde været hendes forældre der havde opdraget hende, men hendes moster og et utal af barnepiger. Hun rakte brevet frem mod ham, med en let rysten på sin hånd af nervøsitet, mens hun slog blikket mod jorden. "Jeg har ikke læst det endnu, Mr. Moore," sagde hun lavmeldt og rømmede sig endnu en gang, da hun havde det som om der sad en klump i halsen på hende, som lukkede for hendes luftveje, selvom hun godt vidste det nok mest af alt var psykisk.

[Deleted]

Alecander vidste stadig ikke helt hvordan han skulle reagerer på det faktum at han stod ved hans dør, han vidste virkeligt ikke hvad han skulle sige til hende, Alec var ikke godt il de her ting og han var ikke god til at snakke om hvad han følte og tænkte. Men en del af ham var da alligevel blevet mere nysgerrig siden sidste gang de havde set hinanden.
Alecander afventede blot en smule, slet ikke sikker på hvad han skulle sige til hende. Han lod hende komme indenfor, og kunne godt se at hun så ret så nervøs ud.
Han sukkede kort, han vidste slet ikke hvordan han skulle reagerer i denne her situation, det var bestemt ikke sådan han havde set sit liv skulle være fremadrettet, og han kunne ikke helt finde ud af om han havde håbet hun ikke komme igen eller ej.

Han tog i mod brevet og vendte det let i hånden og kiggede så tilbage i mod hende: ”Hvad er det?” spurgte han og havde alligevel en rimelig god idé om hvad det var.
Alecander viste aldrig følelser overfor andre og han kunne mærke at hans kontrol gen freakede fuldkommen ud når han stod med et i hånden, han kunne da ikke bare stå og åbne det foran hende? Hun måtte da være fra den. Det var slet ikke sådan noget han var god til.
Alecander ville være i kontrol og han ville vide ting på forhånd, så at Maggie bare mødte op på hans dørtrin med et brev, det fik det til at gyse i hans indre.