He will be back! ...I think.

[Deleted]

Cedric nikkede, lige nu vidste han slet ikke hvad han selv mente om noget som helst, nok mest af alt bare fordi han var chokeret og overrasket. Han havde nok egentligt ikke helt gennemtænkt hvad det betød: "Ja jeg må.. snakke med dem" fik han blot sagt, det nyttede jo heller ikke noget han rejste sig op og løb afsted imod ministeriet, han var trods alt ikke helt dum og han vidste godt at det nok ikke nyttede noget.
"Du har kendt ham længe?" spurgte Cedric, okay så forstod han slet ikke hvordan Alecander ikke allerede havde jumpet hende, men han havde jo altid været sær ham Alec: "Det er nok fordi Alec ikke gider indrømme han er den ældste" sagde Cedric i et charmerende grin.
Han var jo heldigvis selv den yngste og det havde han det faktisk super fint med, han ville gerne bare være ung og holde styr på det unge liv, selvom han da selv mente han også vidste en ting eller to.

"Følelser? Sikkert..." sagde Cedric i et grin:; "Alec går kun op i sit arbejde" sagde han henkastet, det var ihvertfald sådan Cedric og de andre opfattede ham, Alecander var ikke interesseret i fester, tøser, familie eller andre ting som de andre, kun i at arbejde: "Han må sgu have et nemt liv" sagde Cedric i et grin, der var jo ingen af dem der vidste at Alecander faktisk havde en mere mørk side.
"Jamen det er da også fint... Så må jeg måske gerne inviterer dig ud en dag?" spurgte han og lænede sig tilbage i sofaen, Cedric var ikke nogen player eller noget, men han var da heller ikke tilbageholdende når han så en pige han syntes var spændende.
Han havde jo trods alt også været single i nogen år efterhånden.

[Deleted]

Olivia nikkede svagt på hovedet. "Ja det er nok en god ide." Svarede hun i enighed. Han kunne trods alt nok få lidt mere at vide om hvad der foregik end hun kunne. Hun havde ellers forsøge at forhøre sig en smule, men eftersom hun ikke havde nogen relation til Alecander kunne ministeriet ikke udleverer nogen oplysninger hvilket på sin vis jo var fair nok, ellers kunne alle jo bare gå ind og spørge løs og det kunne hurtigt ødelægge en efterforskning. Hun måtte bare vente med at få informationer til de kom i avisen.
Et nyt smil brød hendes læber, hun forstod godt at han måtte have trang til at snakke om noget andet, det var jo sådan nogen folk reagerede når de fik et chok som han nok sandsynligvis havde fået. "Ja, altså jeg har arbejdet for ham i..." hun tænkte sig kort om, "det må være ca. halvandet år, men altså i starten var det kun regelmæssige besøg, så blev det lidt mere tiltagende i forbindelse med sygdommen og så flyttede jeg ind kort før han forsvandt." Forklarede hun.
Olivia kunne mærke hvordan hans grin smittede lidt af. Hun var stadigvæk usigelig bekymret for Alecander, så det var faktisk rart at han lod til at tage det pænt nok til at smile. Måske han inderst inde også bare valgte at tro på at Alec snart ville komme uskadt hjem igen. Det var nok temmelig naivt, men hun havde bare brug for at tro på det. "Er han? Hvem er så den yngste?" Spurgte hun nysgerrigt ind. Hun havde en fornemmelse af at Alec nok ville hade at hun fandt ud at sådanne ting omkring ham, han var trods alt meget privat, men for hende var det bare rart at få noget baggrund på ham. Måske det også kunne forklare noget omkring hans.....sære lyster.

Hun smilede til ham og havde en ret godt fornemmelse af at han havde ret, Alecander lod ikke til at have mange andre hobbyer end sit rum og sit job. "Tja, man har vel ikke så meget andet valg når man er minister for magi tænker jeg." Hun smilede igen. Hvis ikke man gik op i det job med liv og sjæl, ville man nok ikke klare det. Der var jo altid møder, situationer der skulle tages stilling til, opgaver der skulle løses. I den tid hun havde arbejdet tættere med ham - hvilket var efter Paris, havde hun virkelig set hvor hårdt det job måtte være. Og hun så vel kun toppen af isbjerget. "Jeg tror nu ikke at det er let." Konkluderede hun. Det måtte dog være et trist liv. Selvfølgelig var det hans valg, men et liv uden kærlighed lød bare ufattelig sørgeligt i hendes øre.
Forespørgslen tog hende helt med bukserne nede. Hun stirrede på ham som var hun ikke sikker på om han jokede. Han var en flot mand og lod til at være langt mere omgængelig end Alec. Desuden havde hun og Anson været fra hinanden i ca 6 måneder så det var vel ikke ligefrem for hurtigt at begynde at date igen. Der behøvede jo heller ikke at ske andet end at det kunne være de fik en hyggelig sludder. "Øhm..altså jo, det må du da." Sagde hun og slog varmen i kinderne ned. Det kunne jo også tænkes at han ikke lagde mere i det end som så. For hende var det bare for at lære ham lidt at kende og for at komme ud og foretage sig noget andet end arbejdet og få noget mere selskab end katten.

[Deleted]

Han nikkede: "Det er sikkert godt der har været nogen omkring ham, jeg må ærligt sige vi har været bange for helt at miste ham da han var værst... og det er jo ikke fordi han er god til at slappe af selvom han skal" sagde Cedric i et suk.
Han var virkeligt glad for sin bror og selvom Alecander ofte var meget privat og ikke typen der bare sådan ville sige noget om sig selv. Cedric følte ikke altid han kendte ham sådan "rigtigt", men han følte da alligevel at han kendte ham. Alecander havde altid passet på de andre brødre dengang de var børn og blev fjernet fra deres forældre.
Dog kunne Cedric som den yngste i flokken, næsten ikke huske noget. Han havde jo været helt spæd dengang, og han var derfor også forstående overfor at Alecander havde haft nogen problemer, han kunne jo huske det hele.
"Det er jeg... Jeg er yngst, Wyatt og Christopher er tvillinger også er der Alecander som er den ældste. Det er nok også derfor han har haft det sværer end os andre" sagde Cedric, han var meget ærlig og åben og han vidst egodt at Alecander virkeligt hadede det.

"Well altså i forhold til hvor mange bolde jeg syntes jeg holder styr på" sagde han i et smil, at tjene nok penge, kærlighed, måske børn i fremtiden? Venner, viden, arbejde... Uh der var bare så meget at se til hele tiden.
"Jamen det lyder hyggeligt... Har du lyst til at vi laver mad hjemme ved mig? No pressure" sagde han, okay Cedric kunne godt lide en flot pige, han var bestemt ikke en player men udover Wyatt så var Cedric nok den af brødrende der havde datet mest.
"Jeg bor inde i London" sagde han, han nød virkeligt at være inde i byen, ikke fordi han festede så meget mere, men han var glad for den lejlighed han havde fået købt sig, selvom den jo på ingen måde var lige så stor og fancy som det hus som Alecander boede i.

[Deleted]

Olivia kunne godt følge ham. Dengang hun havde startet med at behandle ham havde han været ret slem, hun var nyuddannet healer og hun havde overtaget ham fra en af de forhenværende healere. Hun havde bestemt ikke været tilfreds ved situationen, men hun havde ikke haft noget valg. Hvor havde hun dog afskyet ham i starten, igen var det blevet lagt lettere med tiden og hun forsøgte stadigvæk at overbevise sig selv i at hun afskyede alt hvad Alecander stod for når det kom til kvinder, men noget i hende var alligevel blevet en smule nysgerrig på det og på hele hans persona.
"Jeg forstår godt at det må have været en helt forfærdelig tid for hele jeres familie." Svarede hun. Hun tog sig selv i at ville sige noget ala "men heldigvis går det bedre nu", men det kunne man jo næppe sige når han var kidnappet. Hun håbede bare inderligt at han var okay.
Hun lyttede til det han havde at fortælle og kunne mærke at hendes nysgerrighed kun blev større. Cedric virkede langt mere åben end Alecander og Olivia måtte endnu engang bande lidt over sin egen nysgerrighed, men hun ville bare virkelig gerne høre mere om hele deres familie. "Svært for ham? Altså at være storebror?" Spurgte hun ind. Hun var ikke klar over hvilken dyster fortid de havde bag sig, men der var bare noget i Cedrics tonefald der fik hende til at tro at det nok ikke havde været helt let.

Hun smilede varmt til ham sådan var det ofte, selv de ting nogen synes var helt ligegyldige detaljer kunne ødelægge en andens dag. Det afhang jo af øjnene der så. "Ja alle har deres eget at slås med." Sagde hun roligt og førte en undsluppen tot af sit blonde hår bag øret. Hun var ikke helt sikker på hvorfor han var begyndte at flirte med hende som hun sad her og lignede....ja hun vidste ikke engang selv hvad hun lignede, men det var i hvert fald ikke fordi hun havde gjort noget ud af sig selv til aften, men nu havde hun jo heller ikke ventet gæster.
"Jamen det kan vi da godt," Sagde hun imødekommende. Det ville bare være lidt rart at komme lidt ud og tænke på nogle andre ting. "Hvornår skal vi så aftale? Jeg har fri resten af ugen." Informerede hun afslappet.

[Deleted]

Cedric smilede let, han vidste ikke hvor meget han skulle sidde og fortælle hende, trods alt var det jo Alecander's liv, men altså på den anden side så vidste Cedric jo udemærket godt at Alec ikke fortalte nogen noget som helst, han var virkeligt indelukket.
"Ja, vores biologiske mor havde nogen... problemer. Lad os bare sige det sådan, og Alecander husker det jo nok bedst" sagde han, så havde han jo ikk esagt for meget. Ihvertfald så vidste Cedric at han ikke kunne huske ret meget om deres mor.
Men Cedric havde jo også været under et år dengang de blev fjernet.
På nogen punkter følte han sig nok lidt heldig at han ingenting kunne huske.

"Jamen hvad med i morgen aften? Jeg har fri fra skolen halv fire, så jeg kan hente dig klokken seks?" spurgte han i et smil, hun virkede virkeligt sød, og endnu mere så var hun jo også helt utrolig smuk.
"Fedt.. Noget specielt mad du ønsker?" spurgte han.
Cedric var faktisk ganske god til at lave mad, men han havde også lavet mad en del år: "Tør jeg spørge hvor gammel du er?" spurgte han i et grin, hans bud var at hun var yngre end ham, men han kunne jo godt gætte på hendes uddannelse at hun ikke var 18, hvilket passede ham fint.
Det ville også bare ende med at virke mærkeligt hvis hun var alt for ung, når nu han arbejdede på Hogwarts.

[Deleted]

Olivias nysgerrighed var hundrede procent vagt. Hun ville hellere end gerne høre mere om det liv Alecander kom fra. ”Problemer?” Spurgte hun lidt ind. ”Altså du må endelig sige til hvis du ikke har lyst til at snakke om det.” Det føltes langt bedre at sidde og snakke om disse ting, det fik hende til at tænke på noget andet og det gav hende en følelse af at alting nok skulle gå.
Det var nok en lidt latterlig illusion, men det var hvad hun havde at holde fast i. Det burde nok ikke gå hende så meget på at Alec var væk, for hun havde jo som sådan ikke nogen personlig connection til ham, selvfølgelig ville hun nok ende med at stå uden tag over hovedet hvis ikke han kom tilbage, men det var bare ikke dét som holdt hende vågen om natten, det var mere bekymringen for om Alec var okay.
”Ja han snakker ikke så meget om sådanne ting er mit indtryk.” Konkluderede hun mest for sig selv.

Endnu et smil led over hendes læber og hun nikkede. ”Det er bare en aftale.” Sagde hun så. Det ville da kun være hyggeligt at lære ham lidt bedre at kende, han virkede helt utrolig flink og han så godt ud, så selvom nogen måske ville mene at det var uprofessionelt af hende at tage på date med ministerens bror, men altså de havde jo ikke mødt hinanden i arbejdsrelateret ærinde så det var vel okay.
Det var i hvert fald sådan hun endte med at retfærdiggøre det overfor sig selv. Hun tænkte kort over hans spørgsmål. ”Altså jeg er ikke så kræsen.” Sagde hun varmt og sine fingre foldes i skødet. ”Men altså, jeg er ret glad for fisk eller kylling.” Det var nok noget af hendes livret.
Hun hævede et bryn af hans direkte spørgsmål, ”Kender du ikke den gyldne regel med aldrig at spørge en kvinde om hendes alder.” Et smil meldte sig på hendes læber for at understregede at hun lavede sjov, selvom det var et ret ”ud af posen” spørgsmål at stille en man lige havde mødt. På den anden side var hun godt klar over at hun måske godt kunne se lidt ung ud. ”Men jeg er 25.” Endte hun så. ”Dig?” Nu kunne hun jo lige så godt sikre sig at han ikke var mega gammel, men altså hun vidste da at han var yngre end Alec.

[Deleted]

"Nåh nej det er okay, det er mange år siden... Da vi var børn" sagde han i et smil, egentligt havde Cedric jo heller ikke så meget at sige omkring det, han kunne knapt nok huske det. Det var nok mest Alecander der havde været påvirket af det, og både fordi at det var hans bror, men da også fordi han var en offentlig person, så ville han ikke sidde og snakke om ham til andre uden helt at have Alecander med ind over, han vidste jo han var en meget privat person.
"Slet ikke, Alecander er meget privat" sagde han blot: "Men med hans job er det måske meget forståeligt" sagde han i en rolig stemme, han vidste jo ikke at der var andre punkter hvorpå Alecander havde hemmeligheder.
Han havde bare altid været en del anderledes end de andre brødre.

Han grinede: "Åh jo, men du kender nok også reglen om at hvis man inviterer piger på 17 ud, så har jeg intet job på Hogwarts mere" drillede han igen, det var ikke fordi hun lignede en på 17, men man vidste jo aldrig, han havde jo set hvordan unge piger idag nærmest kunne ligne nogen i midten af tyverne.
"Jeg er 30, hvis det har nogen interesse" sagde han i et smil, alder gjorde ham ikke så meget så længe det ikke var alt for sindsygt: "Nåh det kunne være jeg skulle komme afsted, men jeg glæder mig til vi ses i morgen så?" sagde Cedric i et smil i mod hende.
Det var faktisk noget tid siden han havde været på sådan en "rigtig" date, men han var sikker på det nok skulle ende med at gå hen og blive helt hyggeligt.

[Deleted]

Hun nikkede forstående. Uanset hvad lod det til at være noget der måske kunne give en bedre forståelse overfor den person Alecander havde udviklet sig til at være selvom hun jo inderst inde godt vidste at hun slet ikke kunne tillade sig at blande sig. Det var bare så svært fordi hun var så nysgerrig på ham af en eller anden årsag. Men igen så betød alt dette her jo ingenting hvis ikke han vendte tilbage igen.
Igen mærkede hun et kort stik i hjertet ved den tanke. Hvor pokker var han henne? Hvem ville gøre den slags...okay det var der nok mange der ville hvis de havde muligheden, men hvorfor var der så ikke sket noget endnu? Ingen løsesum, ingen mærkelige forespørgelser. Derudover var han jo ikke kommet tilbage under en imperius forbandelse for at ændre alle mulige ting. Med andre ord, der skete ingenting og hun fattede ikke hvorfor.
Men nu var det jo heller ikke lige fordi at hun kunne sætte sig ind i en kidnappers tankegang. Igen nikkede hun forstående. "Ja du har ret, ting ville hurtigt kunne blive brugt imod ham." Svarede hun forstående.Hun ville ikke presse ham til at fortælle noget han ikke havde lyst til.

Han rappe svar fik hende til at le igen. Det føltes dejlig befriende eftersom tiden efter Alecanders forsvinden havde været virkelig underlig. Han tog det ret pænt, måske chokket ikke helt havde ramt ham endnu, eller også forsøgte han at ikke at male fanden på væggene. Hun hævede atter et bryn af ham, "jeg ser vel bare lidt ældre ud end 17," svarede hun og betragtede ham morende.
5 år imellem dem var ikke noget hun anså som et problem. Faktisk var hun ret åben overfor alder, men selvfølgelig ville hun helst ikke date en eller anden 50 årig mand.
Hun nikkede igen, "ja, jeg tænker du har meget du lige skal have styr på." Svarede hun og sukkede let som hun rejste sig op for at kunne følge ham ud. "Ja det gør vi, jeg skal nok være lidt bedre klædt end her til aften." Hun smilede igen lidt forsigtig.

[Deleted]

Cedric nikkede, det var ikke fordi han som sådan følte sig overbeskyttende overfor Alecander, men han vidste blot at hanahvde været igennem nok og havde stor respekt for at Alecander nogengange havd brug for hjælp.
"Ja det gør du, men med mit job på Hogwarts har jeg erfare at udseende kan lyve utroligt meget" sagde han i et grin, Cedric havde aldrig nogensinde haft noget med eleverne at gøre på den måde, men nogengange når han så hvor meget unge piger gjorde ud af sig selv kunne han da godt blive helt overrasket. "Har du nogen børn?" spurgte han nysgerrigt som han tænkte på de mange børn på Hogwarts.
Cedric havde ingen, men det var jo ikke ligefrem fordi han ikke havde børn omkring sig i dagligdagen, og han nød virkeligt sit arbejde, også selvom det kunne være virkeligt hårdt til tider.

"Det lyder dejligt... Det skal nok blive hyggeligt" sagde Cedric og kiggede på sit ur.
"Jeg tror hellere jeg må se at komme afsted, det var virkeligt en fornøjelse at møde dig" sagde han og rejste sig op som han tog den sidste tår af kaffen og satte så roligt koppen på bordet.
"Jeg glæder mig til vi ses igen" sagde han venligt og lænede sig frem og lagde en hånd på hendes skulder og gav hende et kys på kinden: "Jeg må vidst også hellere ind på Ministeriet og finde ud af hvad der foregår" sagde han i et suk.
Christopher måtte jo vide et eller andet om alt dette her.

[Deleted]

Hun gengældte hans smil og kunne ikke lade være med at bebrejde sig selv en smule over at hun flirtede med ham. Det virkede forkert på grund af Alecander. Ikke fordi det var hans bror eller fordi hun havde følelser for ham. De havde haft et one night stand - intet andet, men fordi hun sad i hans hus imens han var forsvundet og flirtede med hans lillebror. Det virkede lidt ufølsomt på en eller anden måde.
På den anden side kunne hun jo ikke lade sit eget liv gå i stå på grund af ham. Han var hendes patient ikke hendes kæreste. Den mentalte battle forsatte i noget tid på denne måde, hun kunne simpelthen ikke helt finde ud af hvilket ben hun skulle stå på. "Det er også fait nok," svarede hun i et smil. Piger havde det med at snyde med deres alder så godt som de kunne formå, yngre piger forsøgte at sminke sig ældre og ældre kvinder forsøgte at sminke sig yngre. Det var bare sådan tingene hang sammen i det nymoderse samfund.

Spørgsmålet fik hende til at ryste på hovedet. Hun mærkede et stik af savn til Sabrina - Ansons datter - men hun slog det hen. Sabrina var ikke hendes datter, men Olivia havde ageret "stedmor" for hende i en del år. "Nej det har jeg ikke." Sagde hun og lod hovedet falde let på skrå. Tanken om at han måske havde, havde på intet tidspunkt strejfet hende, men nu var hun da nysgerrig. "Hvad med dig?" Spurgte hun ind.
"Ja det er jeg sikker på at det bliver." Sagde hun varmt og fulgte ham ud til døren. Han virkede langt mere ukompliceret end Alecander hvilket tiltrak hende en del. Det skulle nok blive en fantastisk hyggelig aften i morgen. "Også mig." Hun lod ham placerer et kys på hendes kind og mærkede hvordan hun fik varmen meget hurtigt. Hun sendte ham endnu et smil før hun lukkede ham ud og lukkede døren efter ham. Var hun virkelig lige blevet inviteret på date?

// out