He will be back! ...I think.

[Deleted]

@cedric

Alecanders hus

Ca. kl. 19

November, 2055

___________________

Olivia sad i sofaen og stirrede ind i den dansende ild i pejsen. Der var noget beroligende over det i hendes ellers så stresfulde liv. Hun var iført en rød sweater med ærmer lange nok til at skjule hendes hænder, nogle sorte leggings og nogle tykke hyggesokker. Håret var sat op i en hestehale. Hun havde trukket banene op under sig og sad med en kop varm kakao mellem hænderne. 
Hele dagen var gået med at gøre rent i det allerede rengjorte hjem. Hun havde bare haft brug for at tage sig til et eller andet nu hvor hun havde nogle fridage efter hinanden og hun havde haft brug for at komme lidt op afstand af alle problemerne. Selvfølgelig havde hun afholdt sig fra de aftalte steder såsom Alecs kontor, soveværelse og "rummet", for selvom Alecander var forsvundet skulle hans regler stadigvæk overholdes.
Nu hvor hun bare sad alene og ikke havde mere at tage sig til fik tankerne omsider frit løb. Hun havde ikke rigtigt spist noget i dag, havde ikke haft lyst til mad. Med hver dag der gik dalede håbet mere og mere om at se Alec i live igen. Det gik hende langt mere på end hun havde troet det ville gøre, ikke kun på grund af hendes boligsituation, men fordi hun faktisk var oprigtig bekymret for ham.

Med hensyn til boligen, så havde hun valgt at blive i huset skønt Monica var draget videre. Hun ville gerne sørge for at der var nogen i hjemmet så det ikke vare stod helt urørt hen. Ikke at hun havde andre steder at tage hen og som tingene var nu blev husleje og det betalt automatisk fra Alecs konto. Hun havde betalt et par enkelte små regner som var kommet ind af døren med jævne mellemrum, men det følte hun også var det mindste hun kunne gøre.
Igen pustede hun let ned i koppen hvorefter hun tog endnu en tår af kakaoen. På sigt ville dette her jo nok ikke være holdbart, medmindre Alec kom tilbage ville pengene på hans konto jo nok slippe op en dag, men indtil da ville hun holde skansen. Husholdersken blev også stadigvæk betalt automatisk så hun dukkede op og gjorde rent som hun plejede, men Olivia havde overvejet om hun skulle overtage rengøringen selv for at spare på Alecanders penge, hun havde bare ikke helt følt at hun kunne tillade sig at "fyre" hans husholderske. Ikke endnu i hvert fald.
Hun forsøgte dog at leve så sparsomt som muligt, som fx nu hvor den eneste lyskilde i rummet kom fra pejsen. Måske burde hun være mere bekymret for at være i huset alene, men hun havde anskaffet sig en stor brun Main Coon kat ved navn Toby som hendes veninde skulle af med. Han var 5 år og Olivia havde egentlig planlagt at tage ham ind for at finde ham et nyt hjem, men hun var blevet så glad for ham at hun besluttede sig for at beholde ham selv på trods af hun af gode grunde ikke havde kunne drøfte med Alecander om hun måtte have husdyr eller ej. Lige nu lå han og spandt i sofaen ved siden af hende hvilket hjalp en smule med afslapningen. 

 

[Deleted]

Cedric havde haft en okay lang dag på arbejdet hvis han selv skulle sige det. Han havde tænkt sig lige at smutte forbi Alecander med nogen papirer han havde lånt til hans undervisning på Hogwarts idag. Alecander havde jo alt muligt mærkeligt liggende, hvis Cedric selv mente han var nørdet, så kunne han da godt se at Alecander måske tog pokalen.
Meen nu var de jo trods heller ikke brødre for ingenting.
Cedric håbede desuden han lige kunne få en kop kaffe og lige fortælle lidt om hvordan det hele var gået, Cedric havde jo gjort sig rimeligt umage med sit foredrag, og han var sikker på at Alecander ville sætte pris på at høre lidt om det. Generelt så havde Cedric, Alecander og Christopher bare et godt forhold, det var nok mere Wyatt som der var lidt et sorte får i flokken, dog snakkede Cedric meget med ham, han syntes Wyatt var cool nok, han havde bare sine egne problemer at slås med.

Cedric åbnede døren til Alec's hus uden at banke på og kiggede så rundt ude i gangen: "Hallo? Nogen hjemme?" spurgte han. Cedric vidste ikke noget om Alec's hemmelige liv, og han havde aldrig nogenisnde hilst på en pige der boede ved Alecander, udover Kimberly som han havde mødt ved hvad Alecander måske ville kalde "en fejl".
Cedric vidste godt at Alec sikkert datede, bare uden at sige noget, Wyatt var nok ligeglad og Christopher havde nok sin tvivl. Det var jo heller ikke nemt når man var tre brødre der ikke kunne lade være med at stikke næsten frem.
Det var jo lidt spændende at holde øje med hvad de andre gik og lavede.

[Deleted]

Alting var så underligt for tiden. Det var mærkeligt at bo i Alecanders hjem nu hvor Alecander havde været forsvundet så længe. Hun ville næsten sige at hun savnede at have ham i hjemmet, men det ville være løgn i den forstand at hun jo dårligt nåede at flytte ind før han blev kidnappet.
Dette gjorde det også svært for hende at vide hvordan hun skulle forholde sig nu hvor han ikke længere var her. Hun troede på at han stadigvæk måtte være i live et sted, der var trods alt ikke kommet nogen meddelser om det modsatte og det skulle man næsten gå ud fra ville være forsidestof! Hele hendes verden var nok bare blevet vendt lidt på hovedet. Hende og Alec havde jo ikke noget forhold udover det professionelle med at han var hendes sygeplejerske – og så den ene upser i Paris. Men ellers, og det passede hende nu ret godt. Hun havde også vænnet sig til Monica som havde boet her i det første stykke tid, men efter Alec forsat var forsvundet havde hun søgt videre dog med besked om at Olivia skulle sige til hvis han kom tilbage.

Hun sukkede og fik afbrudt sin tankestrøm som døren gik op. I et kort sekund troede hun at det måske kunne være Alecander, men så satte fornuften i kraft, selvfølgelig var det ikke ham. En stemme lød og en smule usikkert rejste hun sig fra sin plads i sofaen. Toby, katten sprang også ned på gulvet og luntede mod hendes værelse sandsynligvis for at gemme sig lidt for den nyankomne.
”Ja sikke en stor vagtkat du er,” mumlede hun efter den før hun langsomt gik mod gangen stadigvæk med sin kakao i hånden. ”Øhm ja, hej.” Sagde hun lidt forsigtigt. Havde han været en indbrudstyv ville han nok ikke have annonceret sin ankomst, dog kunne Olivia ikke mindes at have set ham før.
”Kan jeg...hjælpe dig med noget?” Spurgte hun som hun stillede sig foran den fremmede man, en smule usikker på hvad han gjorde her. Heldigvis var klokken mange så det kunne umuligt være arbejdsrelateret....eller det kunne det måske, hvad vidste hun.

[Deleted]

Cedric kiggede på hende og smilede let, han havde været på et måned langt kursus i tyskland i et forsøg på at lære endnu flere nye måder at undervise på. Han var virkeligt interesseret i sit arbejde og han elskede at forbedre sig, og nu hvor han havde rette rapporterne fra eleverne så var det jo fint lige at få afleveret bøgerne tilbage til Alecander.
"Jeg kom for at afleverer de her til Alec, kan jeg bare ligge dem til ham?" spurgte han tøvende og ret så overrasket, han havde aldrig set en pige i hans hjem, ikke sådan rigtigt ihvertfald. Men hun var jo en rigtig køn pige.
Alecander havde da ikke fået en kæreste, så havde han vel hørt om det? Trods alt snakkede de to da om mange ting.

"Og... Undskyld min uhøffelige attitude, jeg er nok bare lidt overrasket" sagde han, han kunne jo godt lige have præsenteret sig pænt eller noget i den stil: "Jeg hedder Cedric, jeg er Alec's lillebror" sagde han i et smil.
Cedric havde altid hadet at han havde tre ældre brødre, at være den yngste var ikke altid lige nemt, men på den anden side så kunne han ikke helt gøre andet end bare at overleve det, og heldigvis havde de allesammen været søde ved ham.
Cedric kiggede sig kort omkring: "Er Alec ikke hjemme?"

[Deleted]

Olivia blev lidt taget i overraskelsesstadiet da han spurgte om han kunne ligge tingene som var Alec bare på weekendophold i Oslo. "Øhm ja...selvfølgelig...men.." hun tøvede. Hvem var han i det hele taget? Han var vel bekendt med at ministeren for magi var forsvundet og havde været væk i noget tid? Det lod ikke til det og hun var ikke helt sikker på om hun havde lyst til at være budbringeren af en sådan nyhed.
"Altså der er jo ingen der ved hvornår han kommer tilbage..." Sagde hun lidt tøvende. I hendes baghovedet rungede sætningen "hvis han kommer tilbage," men det havde hun ikke tænkt sig at sige højt for den accept var hun ikke nået frem til. Han skulle nok komme tilbage. Det blev han nødt til. Han kunne jo ikke bare gå hen og dø sådan uden videre, Hun vidste at det var en barnlig ting at tænke som om at han havde et valg, men hun havde brug for at han kom tilbage. Det kunne godt være at hun ikke var forelsket i ham, men hun havde trods alt gået op og ned af ham som hans healer i mange måneder og på den måde kunne hun ikke undgå at knytte sig til ham - skønt det måske nok kun gik den ene vej og han ikke lod til at være særlig interesseret i hende. På den anden side havde han da ladet hende bo her.
Igen var der bare for mange ubesvarede spørgsmål som hun havde brug for at han kom tilbage og svarede på, altså kunne han ikke være død.

Hun kunne ikke lade være med at se på ham med hævede bryn. "Overrasket?" Spurgte hun ind. Over at der var noge hjemme eller? Tingene faldt dog lidt hurtigere på plads da han kort efter præsenterede sig for hende. "Alecs...." Hun blinkede et par gange. Hun havde da aldrig hørt Alec snakke om at han havde en bror. Ikke at hun havde krav på at vide det, men igen havde de da gået en del op og ned af hinanden så hun følte at det var lidt undeligt at han ikke havde nævnt det.
"Undskyld," det gik op for hende at hun jo sådan set havde været lige så uhøflig ved ikke at præsenterer sig selv. "Jeg er Olivia," hun rakte hånden frem mod ham og sendte ham et forsigtigt smil. "Jeg er..jeg bor her lige for tiden." Hun vidste faktisk ikke helt hvordan hun skulle præsenterer sig selv. "Jeg er healer for Alecander." Hun vidste godt at det ville være en underlig forklaring at kaste sig ud i hvis hun skulle forsøge at fortælle ham situationen med hvordan hun endte med at bo her.
"Hør vil du ikke ind og sidde lidt ned? Så kan jeg lave en kop te eller hvad du nu har lyst til?" Hun undlod med vilje at svare på hans spørgsmål eftersom han slet ikke lod til at vide hvad der var sket. Det var nok bedst at give ham den nyhed imens han sad ned.

[Deleted]

Cedric kiggede sig let omkring og kiggede så på hende med en let undren. Han måtte da sige at Alecander havde ret så god smag hvis det var hans nyeste kæreste, meeen det ville nu undre Cedric meget for efter hvad han vidste så brugte Alecander alt sin tid på at arbejde og var ikke interesseret i kvinder. Han kiggede roligt på den unge pige og rystede så på hovedet: "Sorry jeg forstår ikke helt, ved du hvor han er?" spurgte han i en undrende stemme.
Cedric indrømmede gerne han ikke lige var helt opdateret, selvom han godt kunne fornemme der var noget der ulmede, men det var nu engang noget tid siden han havde åbnet en avis: "Det er egentligt også ligemeget, jeg ligger den bare til ham" sagde han i et smil og kiggede så ind i mod stuen: "Nåh jamen jeg kan da lige tage en kop kaffe nu jeg er her" sagde han og gik ind i mod stuen, okay det var nok mest bare en undskyldning for at snakke med hende, han ville da gerne høre mere om den mystiske pige der var i Alecander's hjem og desuden så var hun utrolig køn at se på, så sådan en kop kaffe skadede nok ikke nogen.

"Hyggeligt at møde dig, Olivia" sagde han i en rolig stemme og gav hende hånden, imens han havde et skævt smil på sine læber. "Arh healer... ja, efter alt hans sygdom? Hvordan har han det?" spurgte han interesseret. Alecander havde jo forsøgt at holde det lidt hemmeligt, også for familien, meeen sådan noget kunne man jo ikke holde hemmeligt forevigt, det var jo en ganske forfærdelig historie og Cedric havde da også være helt ude af den.
"Det lyder lækkert... Kaffe ville være skønt" sagde han og gik ind i mod stuen: "Sååh bor du her for at holde øje med ham? Sådan... Sygdom og sådan?" spurgte han og gik ind i stuen imens han betragtede hendes meget kønne ansigt. Det virkede da ikke til at hende og Alecander havde noget romantisk sammen, ikke at det overraskede ham, men det gjorde da at han måske kunne ligge billet ind der, der var jo ikke nogen tvivl om at hun så utrolig godt ud, og hun virkede da også sød.

[Deleted]

Olivia kunne ikke helt finde ud af hvad hun skulle svare ham. Hun havde lyst til at fortælle ham det, men ville ikke gøre det imens han stod midt i gangen. Hun bed sig sen smule i underlæben. "Lad os sætte os ind." Forslog hun igen for at undgå hans spørgsmål.
Hun bevægede sig mod køkkenet for at sætte vand over til te og kaffe imens hendes hjerne arbejdede på højtryk for at finde ud af hvad pokker hun skulle sige til ham. Hvordan forklarede hun ham at hans bror var forsvundet og faktisk havde været det i et par måneder efterhånden. Hun forstod ikke at han ikke havde hørt om det, men på den anden side var der jo også bare nogen folk som ikke helt fulgte så meget med i verden omkring sig.
Hun fandt hurtigt en tekande frem og gav sig til at koge noget vand. "Er quickkaffe okay?" Det var lidt lettere at lave når man kun skulle bruge en enkelt kop eftersom hun selv havde tænkt sig at tage lidt te.

Hun tog hans hånd med et varmt smil. "I lige måde," sagde hun ærligt. Faktisk når hun så ham nu og vidste at han var i familie med Alecander kunne hun godt se nogle ligheder. Eller det bildte hun sig da ind. Nogle træk som hun også mente at have set ved Alec.
Med endnu et lille smil nikkede hun så. Blikket blev dog hurtigt slået ned da han spurgte ind til Alec igen. "Han øhm.." hun tøvede lidt i det vandet blev færdligt med at koge og hun lynhurtigt så sit snit til en ny overskredshandling. Hun skyndte sig hen for at lave en kop kaffe til ham og en kop te til sig selv. "Lad os sætte os ind." Sagde hun som havde hun ikke hørt hans spørgsmål. Hun ville bare gerne lige sikre sig at han sad ned inden hun overbragte ham nyheden.
Hun fulgte efter ham ind i stuen og satte sig. Hun lod det ene ben krydse over det andet og sippede lidt forsigtigt til den varme drik i hendes hånd. Ilden buldrede stadigvæk derudaf i ildstedet og hun lod sig kortvarigt hypnotiserer af den inden hun mindede sig selv om den snak hun ikke længere kunne udskyde.
"Jah..eller altså nej...det er en lidt lang historie." Hun smilede lidt undskyldende til ham. "Den korte version er at jeg er hans healer og jeg manglede et sted at bo så Alecander tilbød mig at jeg kunne leje mig ind på et værelse til jeg finder noget andet men.." hun tøvede lidt. "Men altså Alecander har ikke været hjemme i lang tid...han er forsvundet." Hun så på ham med et lidt sørgmodigt blik.

[Deleted]

Cedric smilede let og nikkede så, ja han syntes egentligt det var meget hyggeligt at have lidt selskab, det havde været en god tid på kurset og han havde nok brug for lidt socialt liv. Hvis det så også inkludrerede at han kunne kigge på en virkelig smuk pige, jamen SÅ sagde Cedric da slet ikke nej til kaffe: "Det er helt fint, jeg har alligevel ikke alverdens tid, jeg har simpelthen så mange rapporter jeg skal have skrevet" sagde han og smilede til hende, som det gik op for ham at sætningen nok ikke helt gav mening hvis hun ikke vidste hvad han lavede.
"Ehm jeg arbejder som professor i talmagi på Hogwarts... Så jeg retter mange rapporter på sådan et år, og skriver også selv nogen til timerne" sagde han i et smil. Cedric var ganske glad for sit arbejde, han nød at arbejde med unge mennesker, også måtte han nok også indrømme at han var lidt af en nørd, han kunne godt lide sådan virkeligt at mærke ting an.

"Virkeligt? Wow hvor mærkeligt, jeg tror aldrig jeg har mødt en kvinde i Alecanders hus" sagde han i en ærlig stemme: "Og slet ikke sådan en køn en af slagsen" sagde han i et elegant smil, det var egentligt ikke fordi at Cedric som sådan var cheesy, men han var nok den mest elegante af de tre brødre, og det havde da nogengange også givet ham nogen fordele i forhold til resten.
"Han er hvad? Forsvundet? Hvorhen?" spurgte han i en undrende stemme: "Han kan da ikke bare forsvinde?" spurgte han i en endnu mere undrende stemme som gik virkeligheden lidt op for ham. For Cedric var Alecander jo ikke "minister for magi", han var jo bare Alec, den skide irriterende storebror han jo sådanset altid havde været.

[Deleted]

På trods af den alvorlige situation kunne hun ikke lade være med at smile da han svarede på hendes spørgsmål ved at snakke om sine raporter. "Nåh, altså det er ikke for at smide dig ud, jeg mente bare i stedet for at sætte en kande over så bare lavet noget af det der nescafé" hun rodede sig lidt i håret og smilede igen.
Han var en flot fyr, men det var Alecander jo også - skønt hun ikke var meget for at indrømme det. Tanken om Alecander gjorde hende atter lidt nedtrykt. Hun håbede virkelig at han var okay og at aurorne snart ville finde ham i god behold.
"Reporter? Hvad arbejder du med?" Spurgte hun forsigtigt ind. Det vedkom jo ikke hende, men hun var da alligevel nysgerrig. Hendes øjne lyste også op som han begyndte at fortælle. "Hvor spændnede! Talmagi var en af mine ynglingsfag da jeg gik i skole, jeg gik dog på Bauxbatons, men jeg har hørt at Hogwarts skulle være helt fantastisk." Hun glemte næsten kortvarigt at hun jo ligesom ikke havde budt ham ind for at sidde og høre hans livshistorie, men for at informerer ham om hans forsvundne bror. Dette her var trods alt ikke en date.

"Har du ikke?" Hun så meget undrende på ham. Der boede jo tit kvinder ved Alec - af hvad hun havde fundet ud af. Kimberly havde da også boet her så det kom lidt bag på hende. Hun mærkede en rødmen ved hans milde flirten og hun kunne ikke lade være med at smile sødt som hun slog blikket ned og førte en vildsluppen tot om bag øret. "Mange tak, det var sødt sagt." Hun havde ikke rigtigt fået den slags søde bemærkninger siden hende og Anson var gået fra hinanden hvilet var temmelig længe siden efterhånden. Han havde da i hvert fald også en stor portion af den charme som Alec også til tider kunne finde frem i form af et smil eller et bestemt blik som Olivia aldrig rigtigt havde lært at tyde. Men så godt kendte hun ham jo trods alt heller ikke.
Der blev dog hurtigt lagt en stor dæmper på den ellers hyggelige stemning og Olivia fik et mere sørgmodigt glimt i øjnene. "Ingen ved det." Indrømmede hun, "men der går rygter." Hun gøs ved tanken. "Jeg tror dog at ministeriet bedre kan sætte dig ind i sagerne, jeg får ikke rigtigt noget at vide eftersom jeg ikker er familie eller noget, men jeg ved dog at alle aurorkorps er på sagen." Hun sukkede let og sendte ham et sørgmodigt blik. "Jeg er virkelig ked af at jeg skulle være den der overbragte dig nyheden. Jeg forsøger at holde tingene sammen herhjemme, indtil videre bliver regningerne betalt, men jeg prøver at gøre rent og holde det klart til han kommer tilbage....for han skal nok komme tilbage, det er jeg sikker på." Det var hun overhovedet ikke sikker på. Hun sagde det nok mere for at berolige sig selv -og ham.

[Deleted]

Han smilede til hende: "Jeg driller... Det er så fint med hurtig kaffe" sagde han i et skævt smil, det var meget sødt hun blev helt forpjusket af det. Cedric var generelt en ganske rolig type og han havde ikke de vilde armbevægelser i livet.
"Ja det er faktisk ganske spændende, det kræver ihvertfald at man bruger hovedet" sagde han og prikkede sig let på siden af hovedet, Cedric havde altid været ganske klog, men det kunne man vel roligt sige generelt lå til Moore brødrende. Alecander var Mininster for Magi, Christopher var også minister, Cedric var professor også var der jo Wyatt som "bare" var drageindfanger, men han havde også altid skilt sig en del mere ud end de tre andre, selvom han var tvilling til Chris.
"Nej... Ikke udover min.. mor" sagde han eftertænksom og grinede så let, eftersom det jo havde været nogen lidt andre omstændigheder. Cedric anede intet om rum eller kvinder der boede ovenpå.

"Undskyld men jeg er altså ikke sikker på jeg forstår hvad du siger..."sagde han en smule omtumlet, det her var nok den sidste nyhed han havde regnet med at få idag, og alligevel tog han sig selv i at det var et lige så stort chok for ham at der sad en tøs i Alecander's hus.
"Men jeg forstår bare ikke, hvordan forsvundet? Er han bare gået eller hvad?... Man kan da ikke bare forsvinde når man er Minister for Magi?" sagde Cedric virkeligt undrende, og kunne mærke en mild panik sprede sig kroppen på ham, ikke sikker på om han bare burde styrte ind på ministeriet, han gik ud fra at Chris og Wyatt nok havde hørt det, men Cedric havde slet ikke været i kontakt med nogen mennesker i flere dage.
Sådan var det jo når man forsøgte at sætte sig ind i nyt stof, så måtte man afskære omverdenen.
Det var da ikke fordi at ham og Alecander var mega tætte, men de var da bestemt tætte nok til at Cedric var klar til personligt at gå ud og finde ham, Alecander var jo et godt menneske, han ville da aldrig forsvinde af ham selv?

[Deleted]

Olivias hjerte bristede virkelig lidt for manden. Det måtte være frygteligt at være helt uvidende om så vigtig en ting som ens brors forsvinden. Der måtte da være sket en fejl fra ministeriets side at de ikke havde informeret ham om situationen. Desværre ville det ikke være første gang at den slags skete - altså at familien ikke blev korrekt informeret. Det hørte heldigvis til sjældenhederne, men det var ikke uhørt.
Hun nikkede til hans ord om talmagien. Hun havde virkelig elsket det fag for det var et fag som gav mening for hende. Bemærkningen om at det kun var hans mor han huskede boende sammen med Alec fik hende til at smile. Det lod ikke til at Alec delte særlig meget om den del af sit liv, men på den anden side hvem ville også have gjort det? Hun ville da i hvert fald aldrig fortælle nogen hvis hun bandt folk op i sit eget custommade samlejerum og tæskede løs på dem for nydelse. Hun var ikke helt så skræmt af den side af Alecander længere, i starten havde hun virkelig troet at an var en eller anden psykopat der bare gerne ville se folk lide, men så havde hun lært ham lidt bedre at kende. Hun forstod nok stadigvæk ikke helt hvorfor han gjorde det, men nu hvor hun havde mødt en af hans "submessive" og endda boet sammen med hende, var det gået op for hende at det var lige så meget hende der ønskede det på den måde som det var Alecander.
Olivia der ellers var mega modstander af det, kunne dog alligevel ikke helt lade være med at lytte lidt interesseret når Veronica havde fortalt at hun var submessiv for at kunne give slip og overlade kontrollen komplet til Alecander. Noget ved den ide fik Olivia til at genoverveje sine fordomme en smule. Et kort stik af savn til Alecander sneg sig atter ind på hende. Det kunne godt være at de ikke havde nået at bo sammen mere end et par uger inden han forsvandt, men det havde alligevel været rart at vide at han var i huset.

Hun vendte atter tilbage til samtalen med Cedric. "Nej der...der var et angrebet på Ministeriet....han forsvandt...han blev taget af nogen, men ingen har kunne finde ud af hvem der stod bag. Ikke enndu i hvert fald." Hun slog blikket en smule ned og kunne mærke sit hjerte synke lidt. Hun havde været der, ikke sammen med Alec, men hun var blevet tilkaldt efter eksplosionen. Hun havde set ham blive ført indenfor, men havde ikke været i stand til at følge efter ham.
"Som sagt har de deres allerbedste mænd på sagen, jeg er sikker på at de nok skal finde ham igen." Sagde hun med falsk overbevisning i stemmen som hun så på ham. Det var virkelig synd for ham at han skulle finde ud af det på denne måde. Eller i det hele taget.

[Deleted]

Cedric anede slet ikke hvad han skulle sige og i et langt øjeblik sad han bare og stirrede frem for sig.
Han lod en hånd glide nedover sit ansigt: "Jeg... Jeg har slet ikke hørt noget om det... Jeg har været afsted på kursus" sagde han helt chokeret og kunne slet ikke forstå hvordan han havde misset det: "Jeg... Måske jeg burde tage ind til Chris og Wyatt" sagde han nok mere til sig selv end til hende, det var hans to andre brødre som jo nok havde hørt noget om det her, hvis Wyatt da var i landet, han rejste jo en del. Men Chris arbejdede jo selv på ministeriet så Cedric ville da antage at han havde hørt der var sket noget.
"Men hvis du er hans healer, hvorfor er du her så stadig?" spurgte han som havde han lige glemt at hun havde fortalt hun havde et værelse herude, nok fordi at Cedric slet ikke fattede hvorden Alecander pludseligt havde besluttet sig for at lade en kvinde bo ved ham.
Cedric vidste ikke helt hvad han skulle sige og i et langt øjeblik sad han bare og stirrede frem for sig.

Han nikkede: "Ja, det tror jeg gerne" sagde han og sukkede kort, Alecander var jo ikke bare en som Cedric holde af, han var jo også minister for magi hvilket nok var en fordel i denne her situation, for det gjorde jo netop at alle nok søgte alt hvad de overhovedet kunne.
Han smilede kort til hende: "Nå ja..., Sorry, der er jo ikke så meget at gøre ved det nu" sagde han roligt og lod blikket glide i hendes retning, han ville ikke nede med at sidde her og panikke, nok mest fordi hun havde ret i at de gjorde hvad de kunne.
Han kiggede let ud af vinduet, han var tom for ord lige nu, men ønskede da på samme tid at tale lidt mere med hende: "Jeg kan stadig ikke helt forstå at der bor en pige her... også... I er ikke kærester?" spurgte han lidt direkte.

[Deleted]

Olivia sagde ikke noget lige til at starte med, han lod til lige at skulle synke nyheden og hun forstod ham godt og igen blødte hendes hjerte for ham. "Det gør mig virkelig ondt." Sagde hun stille og modstod fristelsen til at ligge sin hånd over hans, bare fordi hun var vandt til den gestus. Dog ville hun ikke virke anmassede, det var jo ikke alle som brød sig om fysisk kontakt.
Hun så en smule spørgende på ham, "Chris og Wyatt?" Spurgte hun lidt forvirret. Hun kunne ikke huske om hun havde hørt de navne før, men som udgangspunkt sagde de hende ikke lige noget.
Hans spørgsmål var nok ret uundgåeligt også selvom det måske ikke var den rette tid til en dybere forklaring. "Øhm altså jeg startede som healer, imens jeg arbejde for Alec gik jeg og min forlovede fra hinanden, Alec tilbød at jeg kunne bo her. Jeg havde dog kun boet her i nogle dage da han forsvandt, så jeg vidste ikke helt om jeg skulle blive eller...anyway, jeg sørger for at betale de regninger der ikke bliver trukket automatisk, sådan at han ikke står uden hjem hvis..." hun rettede sig selv "når han kommer tilbage." Forklarede hun. "Så prøver jeg også at hjælpe lidt til med at holde huset rent." Hun vidste godt at Alec havde en ansat der gjorde rent, men et eller andet skulle hun jo bruge sin fritid på og rengøring fik hende faktisk til at slappe af modsat så mange andre.

"Det er helt okay, jeg forstår godt din frustration." Sagde hun medfølende, "hvis der er noget som jeg kan gøre for dig, så må du endelig sige til." Tilbød hun stille. Hun ville så gerne hjælpe familien, men så meget kunne hun jo desværre ikke gøre andet end måske bare at lytte hvis han havde brug for at snakke.
Hans direkte spørgsmål om hvorvidt hun var i forhold med Alecander fik hende til at forme en helt mærkværdig grimasse som havde han spurgt hende om hun havde vinger. Hun rømmede sig og forsøgte at finde en grimasse der ikke viste den lettere afsky hun følte ved tanken om at være "en af Alecanders piger".
"Nej vi er ikke kærester." Slog hun fast. "Vores forhold er hundrede procent professionelt. Jeg er hans healer og han er min patient og udlejer, intet andet." Hun smilede lidt forsigtigt til ham og håbede ikke på at hun havde lydt for fordomsfuld. Igen kunne hun jo godt lide Alec, hun kunne bare ikke lide måden han behandlede kvinderne på - heller ikke selvom en lille del af hende var en smule nysgerrig på hele konceptet.

[Deleted]

Cedric sukkede, han følte sig virkeligt bagud i livet lige nu, men han levede ofte også i sin egen lille bobbel. Der foregik så mange ting i hans liv og han havde ofte travlt på arbejdet og andre steder. Han smilede kort i mod hende ved hendes ord, det var pænt af hende at tro på det hele nok skulle gå, Cedric vidste jo godt at det ikke altid var så nemt. når man var minister for Magi, mange mennesker ønskede ofte at få at i en, og Cedric var bange for om de kunne finde på at gøre Alecander ondt.
"Wyatt og Chris er vores brødre... Ældre end mig, yngre end Alecander..." sagde Cedric, han var den yngste af de fire og dengang de var børn hadede han det virkeligt - selvom det nu egentligt var okay.
Han kunne godt lide at han ikke var lige så gammel som resten: "De er tvillinger, men meget forskellige" sagde Cedric i et venligt smil, Wyatt var klart familiens sorte får, hvor at Chris nok mindede mere om Alecander udadtil.

Han nikkede: "Det sætter han sikkert pris på... hvis der er det mindste må du sige til, så skal jeg nok være behjælpelig" sagde han, naturligvis skulle de sørge for at alt var klart når han kom tilbage. Cedric kunne sagtens forestille sig at alle auror var på sagen, det her var jo en meget alvorlig situation. Det var ikke ligefrem hver dag ministeren for magi forsvandt, og Cedric kunne mærke hvordan bekymringen steg i ham.
"Arh... Jeg har bare aldrig før hørt om nogen piger bo ved Alecander, men fair" sagde han og tog en tår af kaffen, hun var smuk, så han kunne ærligt nok ikke helt forstå hvordan Alecander kunne holde fingrene fra hende: "Ikke at jeg forstår hvordan han ikke har inviteret dig på date" sagde han i et smil, var det mon upassende hvis han selv spurgte hende ud på en date?

[Deleted]

Olivia smilede svagt til ham, "jeg vidste slet ikke at han havde brødre, han fortæller ikke så meget om sig selv," sagde hun og tænkte så lidt. "Altså det har han nu heller ikke krav til at skulle gøre, men altså det er lidt pudsigt at man kan gå op af en person så længe og så vide så lidt om ham." Endnu et lille smil. Alecander virkede som et meget privat menneske. Nu var det jo ikke fordi at hun selv spurgte mega meget ind, men han forekom hende heller ikke ligefrem som typen der indbød til dybe samtaler. Ikke med hende i hvert fald, hvad han gjorde med alle andre kunne hun selvfølgelig ikke stå inde for.
Det var dog også sjovt at se hvor forskellig Cedric virkede i forhold til Alec. Han lod til at være mere åben - allerede på den korte tid han havde været her have hun nærmest lært mere om familien end hun havde i al den tid hun havde "passet" Alecander.
Hun tænkte meget kort over om alle Moore brødrene bare havde denne her underlige tiltrækkende charme over sig, eller om de to andre havde været mindre heldige. Alecander kunne være lidt af en røv, men alligevel var han super charmerende på sin egen irriterende måde. Cedric bar helt sikkert den samme charme over sig, han virkede som sagt bare mere åben i forhold til Alec hvilket Olivia godt kunne lide.

Hun smilede atter imod ham. "Tja, det håber jeg da, men altså jeg klarer mig, jeg er mere bekymret for jer." Sagde hun og hentede naturligvis til Cedric og de andre to brødre skønt hun jo ikke helt vidste hvor tætte de var.
Olivia trak let på skuldrene. "Den slags ved jeg ikke rigtigt noget om, igen så godt kender jeg ham ikke på det personlige plan, han gav mig bare et tilbud jeg ikke kunne afslå, hvorfor han valgte at gøre det ved jeg ikke, men jeg vælger at tro på at det er fordi han er et langt mere medfølende menneske end han lader til at ville erkende." Hun smilede forsigtig. Hun boede her jo ikke for at give ham samleje som de andre tøser, hun boede her kvit og frit fordi han havde haft lyst til at hjælpe hende ud af hendes uheldige situation og det havde da givet hende en nyfunden respekt for ham.
Hans sidste kommentar fik hende til at blinke et par gange og så rødme svagt skønt hun hurtigt fik det under kontrol igen. "Tja som sagt er vi hundrede procent professionelle." Det var det bedste svar hun kunne give ham for så vidt hun vidste lagde hverken hun eller Alec mere i det.