The new kid

[Benyamin Hale]

@rhyss
Hales Forskning for Magisk Udvikling
Kl. 11, tirsdag, oktober, 2055 


Benyamin var mødt senere end han plejede til morgen. Ikke at han normalt mødte sent, men lige i dag havde han haft svært ved at komme ud af sengen. Vejret var gråt, kedeligt, blæsende og koldt. Han havde derfor givet sig tid til lige at tage en ekstra kom morgenkaffe, spise god morgenmad, læse avisen - der stadigvæk ryddede forsiderne til ære for alt det de ikke vidste om den forsvundne minister for magi og hvor han var blevet af - hvorefter han havde taget et langt karbad og først herefter havde taget sig sammen til at komme ud af døren. 
Heldigvis havde han ingen møder til morgen så ingen havde stillet spørgsmålstegn ved det hvilket passede ham yderst glimrende. Han havde svinget ind på parkeringspladsen lidt i 10 og havde herefter lige fået opsummeret morgen fra den ene af sine sekretærer. 
Lige nu var han på vej ned på den ene afdeling for at se deres fremskridt indenfor en ny eliksir der på sigt skulle kunne hjælpe til at holde en meget specifik sygdom i ave. Sygdommen var utrolig sjælden, men en venindes datter havde haft den og Benyamin havde kæmpet for at finde en kur på den siden. 
Han bevægede sig ned på afdelingen hvilket primært lignede et helt almindeligt mugglerlabratorie, selvfølgelig med undtagelse af de magiske planter der var tilknyttet i et mindre drivhus-afsnit. Mikroskoper, hanssker, forklæder, sikkerhedsbriller og alt andet "diverse" som man brugte i en normalt forskningsafdeling var også til stede her. Benyamin var stor fan af at blande mulggerverden og magikerverden sammen så vidt det var muligt.
Han kunne godt høre paniske skridt løbe hen over gulvet bag døren som en annoncerede at han var på vej. Et svaret smil fortrak hans ene mundvig i et splitsekund før han skubbede døren op og gik ind iført sit grå jakkesæt, slips og perfekt friserede hår. Hans opmærksomhed faldt hurtigt på det nye ansigt til stede iblandt de andre. Han kunne ikke huske navnene på alle sine ansatte, men han var ret god til at huske ansigter og hendes havde han ikke set før. "Godformiddag, har I nogle gode resultater at vise frem i dag?" Spurgte han som han klappede hænderne sammen. 

[Deleted]

To måneder; Det var lige knap så lang tid, at Madelaine havde været ansat hos forskningscenteret. Hun havde ikke engang begyndt på sit egentlige studie, da hun havde sin første dag, hvilket hun påstod havde været yderst strategisk sat sammen. På den måde havde hun kunne finde sig til rette på arbejdspladsen, før hun skulle tilbage på skolebænken og pludselig jonglere det hele samtidig. Og indtil videre havde hun ikke stødt ind i nogle problemer. For mens andre så de noget sene timer som et problem, gjorde hun ikke.
Men med endnu så lidt erfaring på bagen og kun lige frisk ude af Beauxbatons Akademiet, var der intet at sige til, at hun ikke fik uddelt de helt store opgaver. Hovedsageligt sørgede hun for det meste papirarbejde, mens hun fik lov til at overvære, hvad der senere hen ville blive hendes ansvar samt lige prikke til småting. Og denne dag, som så mange andre, var hun godt i gang med at markere de forskellige glas af med deres indhold og datoer, da døren indtil det større laboratorium blev åbnet.

Madelaine havde netop set sig hen over skulderen for at bedre finde ud af, om den nyankomne var den afventede person, der kortvarigt havde skabt panik hos de andre ansatte eller blot en anden forsker, der kom tilbage fra en tissepause, men én kittelbeklædt kvinde blev tilsyneladende forskrækket af det pludseligt skarpe klap, der rungede gennem afdelingen og midt i et kvalt gisp mistede grebet om et aflangt reagensglas. Med så hurtige bevægelse som hun nu kunne præsterer, lagde Madelaine glasset i sine hænder fra sig på bordet foran sig - heldigvis var den godt forseglet med en prop - for at holde en stav-løs hånd frem. Accio. Reagensglasset skiftede brat retning fra mod gulvet, hvor det ville have blevet knust og måske have udløst farlige gasser - man vidste jo aldrig! - og susede i stedet over i hendes hånd. En enkelt dråbe af det mørkeblå indhold skvulpede over og havde det ikke været for gummihandsken, ville det havde fået direkte kontakt med hendes hud.

Efterfølgende gjorde hun et let kast med hovedet for både at fjerne hår fra sit ansigt og løfte det over mod æresgæsten uden selv at så meget som at ænse situationen. Andre gjorde ligeledes trop. Der var jo heldigvis ikke sket noget.
Hendes første tanke da de intense isblå øjne landede på manden var hvor upraktisk han var påklædt til at befinde sig i et laboratorium. Jakkesæt og slips. Han lignede nogen der var parat til et møde med diverse forretningsmænd. Med den rette blanding af syre ville det sikkert nemt kunne ætses væk. Men det tog hende ikke mange hjerneceller at antage hvem han var: Benyamin Hale. Så til trods for at hun ikke ville anbefale ham at befinde sig der med hans valgte påklædning, blev holdt for sig selv.

[Benyamin Hale]

Hans klap fremkaldte en bølge på nærmest butterfly-effect maner. En kvinde tabte et regensglas og før nogen nåede at reagerer havde "den nye" formået at redde situationen ved at Accio'e det over i sin hånd. Han så på hende med et lettere imponeret blik og derefter til kvinden, "med så dårlige nerver skulle De måske genoverveje om De er i stand til at arbejde i et laboratorium med denne form for kemikalier og gifte mrs. Laruz." Hans tonefald var en smule køligt som han bevægede sig frem mod den unge heks der havde tilkaldt sig det faldne regentsglas.
Han rakte hånden frem mod hende som for at tage glasset fra hende. De brune øjne fald kort på hendes handskebeklædte hånd. Scannede den for om noget af væsken skulle være kommet i kontakt med huden. Nu var det ikke de farligeste ting de arbejdede med i lige denne afdeling, havde det været det havde de siddet i rumdragter, men det betød ikke at tingene herinde ikke kunne skade folk. Det drejede sig trods alt om kategori 3 gifte, altså stadiet før de luftbårende ting. Denne del af laboratoriet var bygget op lidt alla et forskningscenter for vira - som han fra tid til anden også beskæftigede sig med. Nogle vira kunne trods alt afvikles med magi.

"Jeg har ikke set dig før. Hvem er du?" Spurgte han. Han brugte ikke formelle udtryk som De når pigen tydeligvis kun lige var kommet fra skolebænken hendes unge udseende taget i betragtning. En evne han havde var at han var god til at gennemskue folk, læse dem om man ville, i virkeligheden handlede det om at han var god til at observerer, en "evne" hans børn havde arvet efter ham.
Det kunne godt tænkes at hun måske ville finde det uprofessionelt at han tiltalte hende på den måde især efter han lige havde tiltalt en kollega med De, men altså, ansatte der lod til at være yngre end hans egne børn kaldte han af princip ikke rigtigt De og så var han egentlig ligeglad med hvad folk skulle mene om det, kunne man ikke lide lugten i bageriet måtte man finde et andet sted at være og ærlig talt, hvorfor skulle man være interesseret i at være noget som helst andet sted end her?