Scaramouch will you do the fandango?

[Nikki Elicia Adams]

Nikki kunne tydeligt mørke og høre, at denne knægt havde nogle seriøse problemer og hun fik faktisk virkelig ondt af ham. Det sagde hun dog ikke til ham, da han jo ikke ville have det. Hun havde selv haft det rigtig svært med hendes tvilling, som havde givet hende skylden for ikke at være kommet på Hogwarts. Det var jo ikke Nikkis skyld, at Scarlett var fuser, men Scarlett var blevet så vred, at de ikke havde talt sammen i flere år. Det var først sidste år, de var begyndt at tale sammen igen. Det havde været et mareridt.
"Nu ser jeg ikke Charles som min ven som sådan i og med, at vi ikke har talt sammen i flere år, men en gammel ven. Og er han ligeglad med mig, så er det jo hans problem. Det får ikke mit pis til at koge over." Sagde hun og trak på skuldrende. Selvfølgelig ville hun da blive lidt ked af det, hvis det viste sig, at 'the evil twin' havde ret, men igen det var mange år siden de havde set hinanden, så sådan ville det jo bare være.

Det næste hun sagde kom faktisk bag på hende, men hun havde nu sagt det alligevel.
"Hør. Har du lyst til at drikke en kop kaffe med mig? Tale om det eller bare tale om noget andet? For mun skyld kan du bruge tiden på at svine Charles til, hvis det er det, du vil." Hun havde lyst til at stikke af med det samme, hun havde sagt det, men på den anden side, så havde det altid hjulpet hende at der var en, der ville lytte til hende. Det var muligt, at han på ingen måder ville have det og det ville virkelig komme bag på hende, hvis han sagde ja, men nu havde hun da prøvet. Hun forventede dog lidt en sko i hovedet.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence var virkelig ikke interesseret i, at nogen skulle have ondt af ham. Han ville ikke sige han havde affundet sig med, han var blevet kastet væk som var hans gårsdagens affald, men han havde accepteret han havde fået en anden familie. Han havde svært ved at acceptere, han havde mistet over halvdelen af det og det faktum, de havde valgt at beholde Charles, som om han havde været det perfekte barn og han selv bare havde været fejlen. Han så på hende med kolde øjne ved hendes ord. "Nå," svarede han køligt, da han virkelig ikke havde andet at sige til hende. 

Han så på hende med et hårdt blik over hendes spørgsmål. Hvad fanden lavede hun nu? Hvad prøvede hun på? "Sig mig, er der blondine gemt under det brune hår eller hvad?" spurgte han sarkastisk, da han ikke anede hvad han skulle svare til det. Han havde lige været led overfor hende, så han forstod ikke hun ville være venlig over for ham. 

[Nikki Elicia Adams]

Nikki følte en stor trang til at gå, men der var alligevel noget ved ham, der fik hende til at blive stående. På nogle punkter, mindede han om hende, dengang hun lige var startet på Hogwarts. Lige meget hvad nogen sagde til hende, så blev hun sur på dem. De skulle hverken tale til hende eller lade være. Det med Scarlett havde ikke været nemt for hende og det gik ud over, hvem end, der kom i nærheden af hende. Hun smilede til ham. Dog svagt, og trak på skuldrende.
"Well, jeg må indrømme, at det ikke er mit bedste forslag til dato, men jeg kunne godt drikke kaffe. Så nu går jeg ind og bestiller en kaffe og hvis du har lyst til at joine, så kan du gøre det og hvis ikke, så kan du lade være. Det står dig frit for. Jeg forstår godt, hvis du ikke vil, for hvorfor skulle du dog gide det? Dog kender jeg en smule til din situation. Ikke helt præcist, men jeg har selv haft det svært, så jeg kan sagtens lægge øre til. Eller bare drikke kaffe med selskab." Sagde hun med et skuldertræk og gik hen mod den kaffebar, der lå nogle få meter fra dem. Hun anede ikke, om han havde tænkt sig at følge efter, men hun ville blive overrasket, hvis han gjorde. Dog gad hun ikke stå og diskutere med ham mere, så han måtte tage imod hendes tilbud eller gå.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence havde valgt at se sig vred på Charles, fordi det var nemt. Han var offentlig kendt, så Charles havde uden at vide det, sat sig selv som maskot for Lawrences had. Rationelt set, vidste han jo godt at Charles ikke havde noget med det at gøre. At Charles med stor garanti ikke kendte noget som helst til ham. Han kunne dog ikke sætte ansigt på sine biologiske forældre, for han havde ikke mødt dem siden han var helt lille. Selv hvis ikke de havde fjernet hans hukommelse om dem, så havde hans erindring om dem været svag for ikke at sikke ikke eksisterende. Han så det svage smil, hun havde på læberne og bed sig i læben. Han lod sit hoved glide en anelse på sned. Han var ikke interesseret i at høre hendes livshistorie. Han ville have været mere interesseret i, hvis den var mere som hans egen, men selv der havde han været ligeglad. Han havde heller ikke et behov for at sige undskyld til hende, da han ikke syntes han havde gjort noget galt. ”Hvis ikke det er det samme, så kender du ikke til min situation,” påpegede han blot, fuldstændig kølig. Han ville bare have den øl, han havde ventet hele dagen på.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki var allerede på vej væk fra ham, da hun pludselig hørte ham sige noget igen. Hun stoppede op og vendte sig mod ham og trak på skuldrende.
"Jeg ved det, du har fortalt mig. Jeg siger ikke, at jeg bare ved, hvordan det er at være i din situation, for selvfølgelig ved jeg ikke det. Dog har jeg selv været i en svær situation med min tvilling. Jeg ved udmærket godt, at det ikke er det samme, men jeg har en viden om ting. Du bestemmer helt selv, om du vil dele mere med mig eller om du vil hade mig for at tro, at du var Charles." Sagde hun og trak endnu engang på skuldrende. Hun ville virkelig gerne have den kop kaffe og det kom bag på hende, at han ikke bare var gået. Hun havde jo vendt sig for at gå. Var det fordi, han faktisk gerne ville med hende eller? Hun anede det ikke og han viste heller ikke, hvad han ville.
"Jeg prøver ikke på at gøre min situation til din, for det er ikke det samme. Jeg prøver bare at sige, at du er velkommen til at joine mig." Hun sendte ham et smil og gjorde snit til at vende sig igen.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence så på hende, som hun fortalte videre. Det var ikke fordi han gad hende eller gad høre på hende. Han havde et behov for at diskutere og han havde et behov for at være irriterende overfor hende, når nu hun havde været irriterende overfor ham. Først med Charles, og så derefter for hvad der for ham var en sammenligning mellem hende og ham. Han var hurtig til at skubbe folk væk og sørge for, de aldrig ville snakke med ham igen. At have folk tæt på livet var en svaghed, og det tillod han ikke. Han tillod ikke sig selv at have nogen former for følelser, og han følte ingenting. Det meste af tiden. Det ville sige, det han følte var den største, uoverskuelige apati. Han var ligeglad med alt, selv også det der betød noget for ham kunne hurtig blive ligegyldig. Da Rachel døde havde han fået at vide, han skulle styre sit temperament og fra den dag af, var han gået mere og mere ind i sig selv. Gravede han dybt og tillod sig selv at føle bare et eller andet, ville det med al sandsynlighed kun være vrede han følte. Og så… Der var en person i hele den her forfærdelige verden, der gav ham en følelse af ro og hjem. Tatianna. Han forstod ikke hvad det var. Han nåede ikke at svare før hendes lange smøre, fortsatte. ”Nah…” mumlede han.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki synes det her møde havde været utrolig akavet og underligt. Først havde hun troet, at det var Charles, hvilket havde gjort hende glad, men det viste sig så at være hans evil twin. Det havde hun ikke været helt så glad for, i og med, at han var lidt af en røv. Dog forstod hun godt nogle af hans aggressioner, men på den anden side, burde han måske også slappe lidt af. Det var en honest mistake. Hun trak endnu engang på skuldrende, da han tydeligvis ikke havde lyst til at sige mere til hende. Det var også helt okay med hende. Det var ikke fordi, hun havde en trang til at tale med ham, og få ham til at fortælle hende om sine dybe følelser. De var fremmede for hinanden. Hun ville dog ikke afvise ham, hvis han ville. Det ville han dog ikke.
"Så vil jeg endnu engang ønske dig en god dag." Sagde hun med et smil, og vendte sig om for at gå. Hun håbede så inderligt, at han ville lade det ligge, så de ikke skulle have den latterlige diskussion endnu engang. Hun ønskede ham en god dag og sådan var det. Hun gik hen til caféen, som lå få meter fra, hvor de havde haft deres underlige samtale, og hun stoppede op, for at kigge på deres menukort.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence slog en hånd afvisende op for at vinke farvel til hende. ”Mmmh,” svarede han kortfattet, da han ikke havde nogen interesse i hendes dag skulle være god, inden han tændte en smøg og gik.

//Out//