Den drøm jeg har

[Deleted]

Tid: Kl. 12.00, August, 2055
Sted: Decorus Akademi - Rektors kontor
Tilegnet: Scarlett Lidia Adams

---

Wade stoppede kort op foran det enorme slot der var Decorus Akademi. Det var ufattelig imponerende, næsten ligesom Hogwarts, men eftersom det var en meget ny skole summede den ikke helt så meget af liv som den anden. Hogwarts ville nu nok også altid være helt speciel, det var trods alt skolen der havde uddannet Harry Potter og hans venner.
Wade slog tanken lidt ud af hovedet og gik op til døren som han gik ind ad. Han havde ikke aftalt nogen tid, men havde besluttet sig for at prøve lykken ved at møde op personligt og afleverer sin ansøgning for at få lov til at undervise i musik her. Ideen om en fuserskole havde virkelig fanget ham da han læste om den i avisen for nogle måneder siden, men eftersom skolen lå i Norge og han lige nu havde et andet arbejde, havde han ikke ville tage chancen. 
Desværre måtte han jo nok erkende at hans børn ikke var børn længere og at hvis han nogensinde skulle leve af det han virkelig brændte for, skulle han til at gøre noget ved det. Han elskede at synge og danse, men det havde stået på standby i så mange år. Først fordi hans daværende kæreste var blevet gravid og han var blevet far allerede kort efter gradueringen fra Hogwarts og senere hen da han så desværre mistede kæresten (som på det tidspunkt var blevet til hans kone) da hun blev syg. 
Hele sit liv havde han dedikeret til sine tre børn og til at de skulle have det så godt som overhovedet muligt, hans egne behov var blevet pakket ned sammen med, dansetrinene, guitaren og andre ting i den retning sådan at han kunne være der hundrede procent for dem. Nu var de så store at der sådan set ikke var noget der forhindrede ham i at prøve det af. Selvfølgelig var det ikke Broadway i USA, men bare det at kunne få lov til at synge og danse igen ville være fremskridt fra det job han havde nu. Nu var det jo heller ikke sikkert at han ville få jobbet, han havde set de søgte professorer, men han havde ikke nogen uddannelse i at uddanne børn og unge, så det måtte jo bare briste eller bære.
Tankerne stømmede igennem ham som han fandt vej til rektors kontor og bankede på.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett sad inde på sit kontor og læste i en bog om skoler og hvordan man bedst bar sig an som rektor. Der fandtes åbenbart bøger om alt. Det var ikke alt, hun tog til sig, for det var ikke en bog, der var skrevet om magiske skoler eller lignende, men hun kunne sagtens finde et par gode råd i den. Hun havde ikke en uddannelse, så det var ikke altid det nemmeste at være rektor, men hun tog imod alt den hjælp, som hun kunne få og denne bog var ret god. Det var vigtigt for hende at gøre sit arbejde godt, men hun havde sin onkel på skolen og han var også en rigtig stor hjælp.

Det gav et sæt i hende, da det pludselig bankede på døren. Hun lagde bogen roligt fra sig og kiggede hurtigt rundt for at se om kontoret så præsentabelt ud. Det gjorde det.
"Kom ind." Råbte hun, men med rolig stemme. Hun anede ikke hvem det kunne være, men der var mange, der jævnligt kom op til hende for at stille spørgsmål eller for at aflevere noget. Det kunne sagtens være en professor, der havde problemer med en elev eller omvendt. Hun ventede spændt på, at døren skulle blive åbnet. Hun kunne godt lide at få besøg på kontoret, for det gav hende altid en mulighed for at øve sig på sit job og blive bedre til at håndtere problemer eller diverse konflikter. Hun havde et rigtig spændende jo. Ofte gik hun også ude blandt eleverne, da hun gerne ville se hvordan de klarede sig og om de virkede glade og om de gjorde hvad de skulle.

[Deleted]

Wade hørte hendes stemme indefra kontoret som bød ham indenfor og han mærkede et sug i maven. I et kort øjeblik havde han næsten lyst til at løbe skrigende i den anden retning, men han besluttede sig for at vedholde sin mission og åbnede derfor døren.
Han gik ind i det imponerende kontor og lod de mørke øjne glide rundt til de landede på kvinden ved skrivebordet. I et kort sekund var han ved at tabe underkæben, var det...Nikki? Det vidste han godt at det umuligt kunne være, men hun lignede hende lige så meget som Charlie og Austin ligenede hinanden.
Skønt det bragte ham lidt ud af fatning huskede han også kort efter at Spike havde snakket om Nikkis tvillingesøster Scarlett, hvilket også gav mening eftersom hun hed Adams til efternavn. Sidst Wade hørte noget om hende var virkelig længe siden. "Øhm..Ms. Adams, hej." Han var virkelig nervøs eftersom dette her arbejde virkelig betød meget for ham. Det var ikke hans store drøm, men det var så tæt på at han helt sikkert ville elske det ligeså meget. Han ville jo bare gerne kunne synge og danse og at skulle lære andre det ville jo nærmest bare være endnu bedre. Han ville kunne føre elever videre så de kunne fuldføre deres drømme - også selvom showbusiness ikke bare lige var til at komme ind i.
Han gik frem mod hende og strakte hånden frem mod hende, "Mit navn er Wade Callahan, jeg så at du havde en åben stilling som professor i musik og jeg vil meget gerne ansøge om jobbet." Informerede han og håbede ikke at hun synes det var for mærkeligt at han troppede op på denne måde.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett kiggede undrende på manden, der kom ind på hendes kontor efter hun havde givet ham tilladelse til det. Hun kunne ikke kende ham, så han var da ikke lærer på skolen. Var han far til en af eleverne? Det gik op for hende, at skoleåret faktisk slet ikke var startet endnu. Hun måtte virkelig være træt siden hun kunne tro, at det havde været en elev før han kom ind. Måske det var en, der gerne ville have sin datter eller søn til at gå der?
Han virkede en smule forvirret og hun prøvede at smile og være så imødekommende som muligt. Dog mærkede hun et stik af svigt, da han sagde sit navn. Callahan. Det hed Nikki og Spikes venner også. Var det deres far? Scarlett kunne huske de somre, hvor Nikki ikke havde lyst til at komme hjem på grund af Scarlett. Der var hun taget hjem til Charlie og Austin og... Wade. Hun sank en klump og prøvede at være professionel. Det var ikke hans skyld, at Nikki hellere havde villet være sammen med ham end sin egen søster. Det var Scarletts egen skyld.
"Goddag." Sagde hun og prøvede at få sit smil tilbage igen.
Det kom dog bag på hende, at han kom og søgte job.
"Åh. De fleste kommer med en ansøgning. Har du en ansøgning med? Eller blot et CV?" Spurgte hun af mangel på bedre. "Bare sig ned." Sagde hun og pegede på stolen overfor hende. Hun kunne godt lide, at han kom op til hende og ansøgte, men hun var ikke forberedt på det ligesom hun var, når folk var inviteret til en jobsamtale.

[Deleted]

Wade var glad for at han ikke blev afvist i døren for det kunne han trods alt let være blevet eftersom han jo ikke havde lavet en aftale. Han smilede en smule forlegen da hun nævnte at hans metode var en smule afvigende fra normalen, han håbede bare ikke at det ville ødelægge noget for ham for han kunne virkelig godt tænke sig det job. "Jeg beklager at jeg bare kommer anstigende på denne måde," undskyldte han efter at have taget hendes hånd og rystet den i en venlig gestus. "Jeg læste bare om jobbet og skolen og måtte simpelthen se den med mine egne øjne. Den er godt nok smuk og sikke et godt initiativ." Roste han uden bagtanke om at det skulle give plus i bogen.
"Ja, jeg har begge dele." Han gav sig til at fiske i sin taske hvorpå han fandt et pergament frem som han rakte frem mod hende. "Jeg blev optaget på en sang og skuespiller skole i USA som skulle lede mig videre til Broadway, det er dog mange år siden så jeg er muligvis lidt rusten." Indrømmede han og skar en lille grimasse.
Han havde ikke rigtigt sunget så meget efter den tid. "Jeg kom dog aldrig afsted." Han trak let på skuldrene.
Det var så mærkelig for ham at sidde overfor en kvinde som i hans hoved var Nikki selvom han godt vidste at hun ikke var Nikki. Han havde sindsygt meget lyst til at informere hende om at han kendte hendes søster, men ville heller ikke virke uprofessionel. "Jeg må indrømme at jeg ikke har den store erfaring med at undervise, men jeg har arbejdet som pædagog i en magisk børnehave hvor jeg også arbejder nu." Han havde bare brug for at prøve noget nyt, børnehavebørn kunne da godt lide at høre ham synge når han en sjælden gang imellem gjorde det, men de tabte også bare hurtigt interessen og de satte ikke helt pris på det på samme måde som ældre børn forhåbentlig ville gøre.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett var slet ikke forberedt på dette, men hun måtte da indrømme, at det viste initiativ og det viste også, at han var ambitiøs og passioneret. Eller blot desperat, men det var en anden side af sagen. Det kom lidt an på hans talent om det ville have en effekt.
"Det er helt i orden." Sagde hun med et venligt smil. Hun glædede sig til at høre lidt mere om ham. Selv havde hun undervist i musik, fordi de manglede og hun var ikke den bedste til det. "Og tak." Sagde hun, da han roste hende skole. Hun smilede lidt ekstra til ham, da hun selv var ret stolt af det, hun havde gjort.
Hun tog imod de dokumenter, som han rakte frem mod hende og skimtede dem igennem, imens han talte. Det så rimelig fornuftigt ud og det han fortalte, gjorde det da bare endnu bedre.
"Hvorfor kom du aldrig afsted?" Spurgte hun. Hun ville gerne have ambitiøse lærere og hvis det var af frygt eller dovenskab, var det selvfølgelig noget, som hun skulle tage med i sin overvejelse.

Scarlett lyttede til hans ord og det gjorde hende faktisk ikke noget, at han ikke havde erfaring som underviser. Ifølge hans CV var han talentfuld og havde han drømme om Broadway, så var det jo ret seriøst.

"Hvad vil du gerne lære eleverne?" Spurgte hun ham og kiggede nysgerrigt på ham. Der var selvfølgelig ting, som de nok skulle lære, men hun ville gerne høre fra ham, hvad han havde gjort sig af tanker.

Det generede hende stadig lidt, at han kendte Nikki, men mest fordi hun havde følt sig efterladt dengang. Hun ville ikke nævne sin søster, men hun gik da ud fra, at han havde været en smule forvirret da han så hende. De var jo trods alt enæggede tvillinger.

[Deleted]

Wade smilede en smule lettet over at hun virkede okay med at han bare var dukket op på denne måde, han vidste jo godt at det var lidt af et sats. Hun virkede ellers ret sød og forstående hvilket han satte pris på. Det kunne godt være lidt underligt for ham at han skulle arbejde for en der aldersmæssigt kunne være hans datter, hun var så ung og styrede en her skole. Heldigvis var Wade ikke fordomsfuld så det var ikke noget problem for ham, det var bare lidt underligt at tænke på.
Han lyste op i et nyt smil, "selv tak," sagde han roligt og satte sig lidt bedre til rette i stolen. Han smilede ved hendes spørgsmål. "Min daværende kæreste blev gravid, så jeg valgte at blive hjemme og hjælpe med børnene i stedet for." Svarede han ærligt. Tanken om hvor lykkelig han havde været over den beslutning kunne stadigvæk varme hans hjerte den dag i dag. Han havde aldrig været i tvivl om at det var det rette at gøre, ikke engang dengang. Selvfølgelig havde det været ærgerligt i forbindelse med hans drøm, men han fortrød det på intet tidspunkt.
Hendes spørgsmål kom en lille smule bag på ham eftersom han ikke havde forberedt det helt store, han havde ikke engang været sikker på at komme ind, "jeg vil gerne give dem en forståelse for musik og dans og for hvordan de kan udtrykke sig konstruktivt indenfor begge dele." Forklarede han smilende. Det var svært at få smilet væk når han snakkede om noget han elskede så meget. Skulle sandheden frem var han nærmest klar til at give et lille nummer til at hjælpe med overbevisningen hvis det var det der skulle til. "Jeg vil selvfølgelig også lære dem en af de vigtigste ting ved at synge og danse - at have det sjovt når man gør det." Han holdt inde så han kunne prøve og aflæse om han var på rette kurs.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett synes det var meget interessant, at han bare var dukket op. Hun kunne godt lide hans gåpåmod og hun håbede da, at det ville smitte af på eleverne, hvis hun valgte at ansætte ham. Han virkede rigtig flink og han virkede også som en, der virkelig brændte for det, han lavede. Det var super positivt det hele, men hun skulle selvfølgelig lige tale lidt mere med ham, inden hun bare besluttede sig for at ansætte ham.
"Åh." Sagde hun og nikkede let. "Ja okay. Så var der jo også en god grund til at blive hjemme." Sagde hun med et opmuntrende smil. Han virkede som en nobel mand og det kunne hun godt lide. Det var selvfølgelig synd, at han aldrig havde udlevede sin store drøm, men måske jobbet som musiklærer kunne gøre det.

Scarlett lyttede til det han sagde. Det lød rigtig godt og han virkede meget passioneret. Det var vigtigt for hende, at ham der skulle undervise dem, havde forstand på musik og vidste, hvordan man kunne bruge musik. Hun elskede selv musik og det havde på en måde hjulpet hende igennem en del. Hun kunne godt selv synge, men hun spillede ikke på andet end klaver og hun kunne ikke lære eleverne så meget.
"Det lyder rigtig godt. Kan du spille på nogle instrumenter eller synger og danser du bare?" Hun smilede til ham og hun sad og overvejede om hun skulle bede ham om at synge lidt. Han ville gerne have været på Broadway, så det ville da nok ikke være unaturligt for ham at komme til en audition. Hun ville jo gerne se om han kunne, det han skulle kunne.
"Vil du følge med mig hen i musiklokalet?" Spurgte hun ham og begyndte at rejse sig op. Hvis han skulle arbejde der, skulle han jo se, hvad han havde med at gøre.

[Deleted]

Han smilede og nikkede så. Han havde aldrig fortrudt sit valg, men det betød ikke at han ikke sommetider kunne sidde og forstille sig det liv han måske ville have levet i dag hvis han var taget afsted. Mest fordi at det gjorde de fleste vel sommetider, sad og tænkte på hvad der kunne have været. Han ville til hver en tid have taget det samme valg, men tankerne var bare spændende sommetider.
Wade kunne virkelig mærke at dette her sted ville være rigtigt for ham. Det virkede sådan. Og det at kunne hjælpe børn som i forvejen måske havde det lidt svært over at stamme fra en magisk familie, men uden selv at kunne udøve magi, det var virkelig noget han ufattelig gerne ville være en del af. Vise dem at de havde mange andre talenter.
Spørgsmålene hun stillede var relevante og han kunne mærke at det kun gjorde ham mere og mere hooked på jobbet. Bare det at hun lod til at gå meget op i tingene. "Jeg kan spille klaver og guitar, så har jeg engang spillet violin, men det er mange år siden, jeg tror dog godt jeg ville kunne friske det op." Fortalte han glædeligt. Han vidste da også hvordan han slog en rytme ind på et trommesæt, men det var også dertil hans talent indenfor tromning rakte så han valgte ikke at nævne det.
Wade så lidt overrasket på hende da hun bad ham følge med til musiklokalet. Han fattede sig dog hurtigt og genfandt smilet som han rejste sig op. "ja selvfølgelig." Han fulgte hende ud af døren. Han var virkelig spændt og kunne ikke lade være med at studere de gange de gik igennem. Det var en virkelig smuk skole.

[Scarlett Lidia Adams]

De manglede virkelig en musiklærer her på skolen. Musik var rigtig vigtigt og hun havde sådan håbet, at der snart var en, der ville søge stillingen, men Wade var lige nu den eneste. Han virkede som en seriøs mand og en, som virkelig gerne ville være der. Selvfølgelig var der muligheden for, at han ville smutte, hvis han fik tilbudt en rolle på Broadway, men der var jo altid en chance for, at folk ville gå en anden vej. Det skulle ikke stoppe hende fra at ansætte ham.
”Violin. Interessant.” Sagde hun med et smil, der tydeligt viste, at hun var imponeret. Hun rejste sig op og fulgte ham ud af døren og ned ad gangene. Hvor hun dog elskede denne skole. Den var så flot og hun elskede at se eleverne smile. Der var flere forældre, der havde takket hende for at lave denne skole og hun kunne virkelig mærke, at hun nu var det helt rigtige sted. Bogholder på Hogwarts og bartender på De Tre Koste, var bare ikke det, hun skulle.
Hun åbnede en dør og viste ham musiklokalet. Der var flere forskellige instrumenter og så var der en lille høj, som sagtens kunne bruges som scene. Lokalet var ret stort og der var masser af plads.
”Det her er vores musiklokale, som du nok kan se. Får du jobbet, er du velkommen til at gøre det til dit eget.” Hun sendte ham et smil og kiggede lidt rundt igen. ”Har du evt. en sang, som du kan synge? Bare så jeg kan høre, om du rent faktisk kan synge.” Det var vel fair af hende at bede ham om dette. Hun smilede til ham. Det ville være så fedt, hvis han var den ægte vare. Det vidste hun dog, at han var, for hun huskede tydeligt, at Nikki havde talt om, hvor dygtig han var.