It gets worse...

[Deleted]

@nathaniel

Kl. 8.00

Nate's lejlighed

---

Freya havde nærmest ikke sovet om natten, hun havde bare tænkt og tænkt. Genspillet aftenen med Jophiel igen og igen - ikke fordi den var fantastisk, men for at finde ud af præcist hvornår det var hun begik dumheden.
Hun havde det forfærdeligt og siden klokken 5 havde hun bare læst en bog. De skulle være på Mungos klokken ni og det var måske tid til at stå op. Freya havde taget tøj på og gik så roligt ind i mod stuen, hun anede ikke hvad hun skulle sige.

Ikke at sove ved siden af Nate virkede forkert, forfærdeligt og hun kunne virkeligt mærke hvor meget hun savnede ham. Nate var fantastisk og han var den eneste mand hun nogensinde ønskede sig at være sammen med, hun håbede virkeligt at han kunne tilgive hende, for Freya vidste at hun aldrig nogensinde kunne finde på at begå sådan en dumhed igen.
Hun sukkede let som hun trådte ind i rummet: "Godmorgen" sagde hun og kiggede på klokken, hun antog der ville komme en barnepige forbi og tage sig af børnene, lige nu kunne hun knapt overskue dem. Alt virkede bare så forvirrende i hendes hoved og hun ville helst bare spole det hele et par dage tilbage, så hun kunne få lov bare at gøre det hele forfra igen.

[Deleted]

Som Freya havde Nate ogå brugt det meste af natten på at ligge og tænke og spekulerer. Hans stadie var overgået fra sur til helt almindelig skuffet og trist. Han forstod ikke ya hun havde turde at risikerer hele deres forhold bare for et godt knald. Tanken alene fik det til at vende sig i ham og få ham til at føle sig ufattelig ubetydelig. Havde de ikke haft børnene havde han smidt hende ud - det var trods alt hans lejlighed, men selvfølgelig kunne han ikke gøre det mod børnene...elller Freya for den sags skyld. Han elskede hende så højt hvilket nok også var årsagen til at det gjorde så ondt.

Han var vågnet omkring ved 6 tiden og havde bare ligget og kigget ud af de store vinduer imens tankerne havde strømmet igennem ham. På den anden side ville han ønske at hun ikke havde fortalt ham det. Hvis hun bare havde holdt det for sig selv havde det været hendes problem og hende der skulle leve med den dårlig samvittighed, hvilet i hans øjne var en fair pris at betale. Men nu hvor hun havde valgt at fortælle ham det var det også blevet noget som han blev nødt til at forholde sig til.
Til syneladende kunne han ikke stole på hende, hvilket nok ville blive hans største issue fremover for han havde været så sikker på hende. For det andet var der frygten for at hun ville finde noget der var bedre end ham for han følte sig jo ikke ligefrem som en "Mr. July." Slet ikke nu. Han sukkede let og hørte hende godt komme ned af trappen fra hemsen hvor deres "soveværelse" lå. Han forholdt sig tavs frem til hun snakkede. "Godmorgen," mumlede han i en træt stemme. Han havde lyst til at sige noget mere, spørge om hun havde sovet godt, men det virkede også bare lidt overflødigt lige nu.

[Deleted]

Freya anede ikke hvad hun skulle sige, hun havde det forfærdeligt med det hele og mest af alt havde hun nok bare lyst til at undskylde igen og igen, men hun vidste at det nok ikke ville have nogen effekt. Han havde nok så småt forstået at hun var ked af det, selvom hun ville ønske hun bare kunne gå tilbage i tiden istedet.
Hun smilede forsigtigt i mod ham: "Vi skal være derinde klokken ni" sagde hun roligt, det var underligt at skulle afsted uden at vide han var 100% bag hende, det var han vel nok - men ikke som det plejede at være.

Det plejede jo at være lykkeligt at skulle have et barn, men på grund af hendes dumhed virkede det nu mere bare på grænen til latterligt og barnligt. Hun vidste jo godt at hun ikke havde ret til at være sur, men hun ville bare så gerne at tingene gik tilbage til normalt.
"Har du tænkt?" spurgte hun.
Det var ikke for at presse ham, men det her det pinede hende virkeligt og hun anede ikke hvad ben hun skulle stå på, hun havde nok aldrig troet at hun skulle skuffe ham på den måde, hun kunne knapt kigge på ham - hun skammede sig sådan.

[Deleted]

Han nikkede let og så en smule frem for sig. Dette her havde ændret alt og han hadede det. Han havde virkelig inderligt glædet sig til at blive far igen, for hver og et af deres børn havde været en fantastisk rejse som han havde taget sammen med Freya, men nu var illusionen om det perfekte billede bare ødelagt. Jo han glædede sig da, men samtidig virkede det også uoverskueligt for hvad nu hvis ikke de ikke fik løst dette her, så skulle de til at håndterer weekendbørn og den slags og det følte han sket ikke at han kunne overskue for han ville jo gerne have børnene sammen med Freya og opleve de første skridt, ord, tand og alt det sammen med hende.

Nate så op på hende da hun spurgte ind til om han havde tænkt. "En del." Erkendte han, "men jeg er ikke rigtigt kommet frem til noget." Han sukkede let. "Jeg vil så gerne bare kunne tilgive dig og glemme alt dette her, men det kan jeg ikke. Ikke endnu i hvert fald." Fortalte han med en træt trist stemme. Han havde ikke lyst itl at de skulle være uvenner og han orkede ikke at være sur på hende lige nu, men det betød ikke at han var okay med det der var sket eller at han have tilgivet det, for ærlig talt ville det nok komme til at tage noget tid.

[Deleted]

Freya anede ikke hvad hun skulle sige til ham, hun havde den værste fornemmelse i maven og en del af hende var bange for at det her aldrig ville blive rigtigt godt igen. Hun følte sig så tom indeni og hun følte hun havde brug for at fortælle ham igen og igen at det altså kun var ha hun ville have.
Hun nikkede: "Jeg har sovet forfærdeligt, jeg er så ked af det Nate..." sagde hun. Måske hun bare burde gentage det igen og igen, det kunne jo være han ville ende med rent faktisk at tro på det.

Hun kiggede i mod ham, havde han tænkt sig stadig at være lige så involveret i barnet? Mon de stadig skulle være en familie? Og hvad med de tre børn de havde nu?
"Hvis vi går fra hinanden, vil du så stadig være der for Alaric?" spurgte hun, det var en af de ting hun virkeligt havde tænkt over, fordi Alaric havde været i hendes liv nærmest fra sekundet hun mødte Nate, og hun var lidt bange for at han måske ville glemme ham, fordi det ikke va rhans rigtige barn.
Det hele virkede bare så mærkeligt og hun bekymrede sig om alt for mange ting lige nu.

[Deleted]

Han forsøgte sig med et halvhjertet smil mod hende. ”Også mig.” Han ville så gerne trøste hende og sige at det hele nok skulle blive godt igen, men det gjorde simpelthen for ondt han var for skuffet og såret over hende lige nu til at kunne gøre det også selvom det jo sådan set også straffede ham selv at tage afstand.
Desværre var utroskab bare ikke noget han tog let på og havde det ikke været for børnene havde han nok heller ikke været så large at han i det hele taget overvejede at forsætte deres forhold. Det ændrede bare noget når man havde børn sammen, hun var den eneste ene for ham, han måtte bare finde ud af med sig selv om han kunne leve med det hun havde gjort.

Hendes spørgsmål ramte ham virkelig hårdt og han mærkede den kvalmende ubehag snige sig ind på ham. Han sank en klump. ”Selvfølgelig, jeg elsker ham lige så højt som jeg elsker Rose og Vi.” Sagde han ærligt. Han kunne næsten ikke bære tanken om ikke at have alle børnene i huset og lave morgenmad til dem og Freya, men samtidig kunne han heller ikke helt bære tanken om at skulle sove sammen med Freya lige nu eller være tæt på hende for alt han kunne forstille sig var hende sammen med en anden mand og det åd ham op indefra.

[Deleted]

Freya havde ingen ord og egentligt var hun godt klarover at ligegyldigt hvad hun sagde eller gjorde så ville det ikke rigtigt gøre situationen bedre. Hun vidste snart ikke om hun var glad for at han havde sovet dårligt eller om hun havde det skidt med det.
Hun viste godt at det var hendes skyld, men en del af hende ville også have det skidt med det hvis han havde været helt ligeglad: "Jeg er bare så bange for jeg ikke længere betyder noget for dig" sagde hun ærligt.
Hun kunne jo sagtens forstå hvis han bare hadede hende.

Hun nikkede let, det var da i det mindste noget. Det var ikke fordi hun havde set Nate som typen der kunne finde på at smide Alaric til højre, men hun vidste også godt at folk nogengange tog nogen sindsyge beslutninger når de var sure, og hun kunne godt forstå at hun ikke var på god fod med Nate lige nu.
"Skal vi... Ja... Tage afsted?" spurgte hun forsigtigt, det åd hende op indefra at det skulle være på denne her måde. De skulle have endnu et barn sammen: "Vi er nødt til at snakke om barnet, NAte... Vil... Skal vi stadig have det?" spurgte hun forsigtgt, okay måske det var lidt sent at komme af med det nu, hun var trods alt knap tre måneder henne, men altså intet var vel umuligt.[/b]

[Deleted]

Alting var bare så underligt akavet, som om at hendes utroskab havde åbnet en kløft imellem dem som var for bred til at krydse, i hvert fald på nuværende tidspunkt. Det var bare så underlig en fornemmelse før at have været så tætte og nu var alt bare ændret på grund af et dårlig valg.
Hans øjne mødte hendes og han mærkede halsen snøre sig sammen i en klump ved hendes ord. "Selvfølgelig betyder du noget for mig, du og børnene betyder alt for mig, det er derfor det her gør så ondt." Svarede han ærligt og slog så blikket ned i frygt for at bryde sammen som en lille skoledreng hvis han hold øjenkontakt med hende for længe. Han var bare så ked af det.

Han nikkede da hun spurgte om de skulle komme afsted. Han var alligevel ikke sulten så det gjorde ham ingenting at de ikke fik morgenmad. "Riley burde være her om lidt for at tage børnene." Sagde han stille. Han var en god hjælp når det kom til babysitting, men ingen vidste jo noget om det der var sket og sådan skulle det gerne blive ved med at være i hvert fald frem til han og Freya havde fundet ud af hvad de skulle stille op med det hele.
"Jeg tror det er for sent at gøre noget ved det nu," svarede han stille, "ikke at jeg ville have krævet det selv hvis vi kunne." De måtte jo tage den derfra, han ville heller ikke bede hende om at få barnet fjernet for hvad nu hvis de løste tingene og fortrød?
Elevatordøren gik op og Riley trådte ind. Nate smilede til ham og satte ham hurtigt ind i hvornår de ville være hjemme og at børnene sov lige nu, men nok gerne snart ville have morgenmad. Herefter fulgte han med Freya hen til elevatoren. Riley havde ikke ladet til at bemærke noget unormalt imellem ham og Freya og hvis han gjorde havde han i hvert fald holdt det for sig selv.

[Deleted]

Det her smertede hende, Freya kunne nærmest ikke holde ud at kigge ind i hans øjne af frygt for hun ville hade sig selv endnu mere. Nate havde givet hende alt, han havde hjulpet hende i hendes absolut sværeste perioder, og han havde vist hende en side af livet som hun ikke før havde kendt til.
De havde nogen fantastiske børn sammen og en hverdag som hun elskede, og at hun nu havde kastet alt det ud for absolut ingenting, det fik hende til at hade sig selv endnu mere: "Jeg håber du tror mig når jeg siger at jeg ville gøre det om hvis jeg kunne" sagde hun stille.

Hun nikkede og gik hen for at pakke sin taske med de vigtigste ting hun lige havde brug for. Hun skulle til at sige noget, men smilede blot da Riley kom ind og hilste pænt på ham, hun havde ikke brug for at hele verden vidste han var en idiot lige nu.
"Skal vi gå?" spurgte hun roligt, normalt ville hun nok kalde ham skat men lige nu følte hun det malplaceret, det hele virkede bare så akavet og underligt.
Lige nu ville hun give absolut alt for at hende og Nate bare kunne have det godt sammen igen. Hun tog sin jakke på og derefter sko og gjorde så tegn til om de skulle komme afsted.

[Deleted]

Der var intet i verden Nate hellere ville end at tilgive hende og bare glemme det hele, men hvem ville kunne det? En del af ham ønskede næsten at hun bare havde holdt det for sig selv så havde det været hendes problem at leve med det ikke hans og eftersom hun havde været den der havde sat dem i situationen virkede det kun fair.
I bund og grund hadede han bare som tingene pludselig havde ændret sig på så kort tid. Generelt havde Nate aldrig været specielt god til ændringer hvilket gjorde at dette her føltes så meget værre.

Han så på hende med et træt blik. "Det tror jeg på." Sagde han stille, "men det ændre desværre ikke noget." At hun fortrød nu var på en eller anden måde bare for nemt, for selvfølgelig kunne man sige bagefter at man ville ønske det ikke var sket, men hun skulle jo helst slet ikke have overvejet det i første omgang. På den anden side elskede han hende så højt at han slet ikke kunne fatte at dette her måske var slutningen. Han havde ikke lyst til at det skulle slutte, men han kunne bare heller ikke stole på hende mere.
Nate fik som hun iført sig tøjet og gjorde trådte ind i elevatoren så de kunne komme ned. Lagerbygningen var stor og tom, men hele øverste sal som de boede på var virkelig blevet hjemlig, Nate elskede den lejlighed skønt den havde sine fejl og mangler, desværre var han ikke sikker på at han ville have lyst til at bo der uden Freya, den ville pludselig bare ende med at være for tom.
"Er du nervøs?" Spurgte han som de gik ned af gaden, udelukkende for at forsøge at skabe en samtale der indebar bare nogenlunde normalitet.

[Deleted]

Freya vidste ikke hvad hun skulle sige til ham. Hun havde haft det absolut bedste i livet og så havde hun valgt at smide det hele over bord bare for at få en enkelt nat med Jophiel, og det havde på ingen måde været det værd.
Hun var da glad for han i det mindste troede på hende, at det så ikke ændrede noget gjorde jo så bare det hele mere hårdt. Hun havde virkeligt ødelagt deres familie og der var ingen lovning på at hun nogensinde ville kunne fikse det igen, så for nu måtte hun bare være tålmodig og vente.

"Ikke sådan... rigtigt... Jeg tror jeg har for mange følelser i min krop lige nu til helt at tage stilling til noget" sagde hun ærligt, hun anede ikke hvad ben hun skulle stå på eller hvordan hun nogensinde skulle udtrykke hvor ked af det hun var.
"Jeg er bare glad for du tager med, trods alt" sagde hun stille som de gik ned af gaden, hun var bare usikker på alt omkring hende lige nu, hun anede ikke om det hele ville ramle omkring hende lige om lidt, hvordan skulle hun nogensinde kunne stå alene med hvad der snart var fire børn?

[Deleted]

Nate trykkede på knappen så elevaroren ledte dem ned til gadeplan. De gik udenfor og han fulgtes med hende ned af gaden. Han nikkede forstående da hun sagde at hun havde for mange tanker. Den følelse kunne han godt følge hende i. Lige nu kunne han ærlig talt heller ikke rigtigt kaperer mere hovedet, det var så fyldt at tanker og følelser at han var bange for at det ville ende med at eksploderer.
Honestly havde han mest lyst til at sætte sig i et hjørne og bare græde og håbe at det hele bare ville gå væk, men desværre var han godt klar over at det ikke var løsningen på noget som helst. Han forsøgte at tænkt i baner til hvordan han nogensinde skulle kunne stole på hende igen og om et liv i mistillid ville være det hele værd.

Tanken skræmte ham fordi han samtidig heller ikke ville miste hende, problemet var jo bare at han ville aldrig lade hende tage i byen igen for han ville ikke kunne stole på om hun fandt et one-night-stan når hun var der, men samtidig vidste han også godt at det ikke ville være sundt hvis de aldrig lavede ting hver for sig. Han var virkelig i vildrede. "Selvfølgelig, det er også mit barn." Svarede han. Havde han været en tan ledere som person ville han nok have tilføjet noget ala: Så vidt jeg ved i hvert fald, Men Nate var ikke typen der ønskede at såre hende skønt hun havde såret ham, han ville bare ønske at problemerne ville gå væk.
Måske skulle de prøve noget parterapi. Han så op som de nåede frem til klinikken og gik så op og tog fat i døren som han holdt for Freya da de gik indenfor.

[Deleted]

Det var som om tankerne kørte lidt i ring i hendes hoved, hendes hjerte slog hver gang han talte. Både fordi hun var bange for hvad han ville sige og fordi hun håbede at det måske ville være noget godt. Hun smilede roligt: "Det ved jeg.." sagde hun bare og gik i mod klinikken.
Lige nu kunne hun ihvertfald med sikkerhed sige, at det her var den største smerte hun endnu havde oplevet. Dte gjorde så ondt på hende at han virkede så uinteresseret og at han måske ikke var interesseret i at de skulle bruge mere af livet sammen, alt sammen fordi at hun havde lavet denne her kæmpe fejl.

Freja gik indenfor første som han holde døren og hun smilede så venligt i mod kvinden bag disken: "Jeg har en tid nu her... Freya Greyson..." sagde hun og følte det helt forkert at sige hans navn, for nok var de gift men lige nu følte hun nærmere de var igang med en skilsmisse.
Kvinden viste dem vej indenfor i konsultations rummet, og hun smilede så roligt for sig selv og kiggede i mod Nate. Hun satte sig roligt på briksen og afventede så egentligt bare, hun ville virkeligt bare gerne... Gemme sig under dynen lige nu.

[Deleted]

Nate havde så svært ved hvordan han skulle agerer i denne situation, han havde bare alle de følelser i kroppen som han havde svært ved at holde styr på. Det var som om at det ene øjeblik havde han lyst til at sige til hende at de bare skulle glemme at det med den fremmede mand nogensinde havde været sket og øjeblikket efter var han så rasende over det at han havde mest lyst til at gå fra hus og hjem - ikke at han nogensinde kunne finde på bare at vende hende og børnene ryggen på den måde, det lå heldigvis ikke til ham.
Han vidste at de ville blive nødt til at tage stilling til tingene på et tidspunkt, men lige nu forsøgte han bare at klare sig igennem doktoraftalen uden at det hele blev mere akavet end nødvendigt.

Han bed også mærke i da hun sagde efternavnet. Det lød underligt hult og tomt lige nu hvor det ellers altid havde bragt ham glæde at høre hende bruge hans efternavn. Eller teknisk set var det jo også hendes efternavn nu. Han fulgte efter ind i det lille rum og stillede sig ved siden af briksen som han også havde gjort de andre gange.
Af vane tog han hendes hånd i sin. Han havde ikke tilgivet hende, men han elskede hende staiwgdvæk og de var i dette her sammen. Det var deres barn uanset hvad der skete. Han så på hende og sendte hende et svagt smil, "ligger du godt?" Spurgte han hende med næsten samme ømhed i stemmen som normalt.

[Deleted]

Det her var uden tvivl den værste og bedste dag - det var altid fantastisk at man skulle have en lille ny, også sammen med Nate der gjorde ende så lykkelig. For to dage siden var deres liv helt perfekt og nu var alt bare faldet fra hinanden som var det sand der var gledet lige imellem hendes hænder.
Hun smilede som han tog hendes hånd, hun elskede ham virkeligt og hun ville gøre hvadend hun havde brug for at gøre, for at det her fungerede. Hun nikkede roligt som han spurgte om hun lå godt og var klar, jep hun var så klar som hun nu engang kunne blive, og hun trak let sit bluse op så de kunne komme til maven.

"Så Mrs. Greyson, knap 12 uger henne, sikke spændende... Første barn?"[/b] spurgte kvinden og kiggede interesseret på de to, i ren venlig interesse. Hun anede ikke engang hvad hun selv skulle sige og hun smilede blot: "Nej, det er 4. gang" sagde hun, okay teknisk set havde hun ikke været gravid med Alaric, men han var stadig lige så vigtig som de andre.
Freya gøs let som kvinden smurte hendes mave ind og hun glemte let omkring Nate's hånd, det her var forfærdeligt og det åd hende op indefra.