I'll interrogate the cat

[Deleted]

Lucas havde været syg af bekymring for sin tvilling. Han vidste godt han langt fra altid havde været den bedste bror i verden, som foreksempel da han havde været i seng i Isadora, mens hun havde været forlovet med Joey.. Gentagende gange. Men han havde jo siden da også prøvet at rette op på det. Eller. Selvfølgelig var der også den ene gang, han havde været sammen med Audrey, men det havde jo lidt været en upser. Han prøvede i det mindste igen nu, at være en god bror, for uanset hvordan man vendte og drejede den, så ville Lucas altid elske sin bror højere end nogen andre, selvfølgelig elskede han også sine andre søskende, men hans og Joeys forhold var bare noget andet, fordi de havde været igennem alt det med barnepigen sammen. Joey og deres forældre var også stadig de eneste som vidste hvad der var sket. Han havde aldrig snakket med nogen om det og ville nok heller aldrig gøre det.
Han rømmede sig og rettede tilfredst på sin jakke, da Joey sagde de gerne måtte lukke ham ind, og sendte et triumferende smil til vagterne. "He.. eey," hans bekymret stemme var kun i den første del af ordet, da hans tanker blev forstyrret af den unge, smukke kvinde som gjorde Joey selskab, og fulgte hende med blikket ret så åbenlyst, som hun forlod stuen, før han vendte blikket tilbage på Joey med et smørret smil på læberne, "Hvem var hun?" spurgte han og hævede og sank øjenbrynene et par gange, mens han måtte modstå fristelse og spørger om de ikke lige kunne bytte plads og få hende tilbage ind. Han havde trods alt en kæreste.
Han rømmede sig dog lidt og satte sig på den stol den unge kvinde før havde siddet på og fandt et lidt mere alvorligt blik frem, "Hvordan har du det?" spurgte han bekymret, et toneleje som kun meget sjældent var at høre i hans stemme.

[Deleted]

Han smilede atter til hende. "Der vil altid være ting som vil være svære at snakke om." Sagde han stille og tænkte selv kort tilbage til årsagen til hans frygt for mørke. Han havde begravet det dybt inde og havde halvt svoret aldrig at snakke om det for på en eller anden måde var han flov over det selvom han godt vidste at det ikke var berettiget eftersom han kun var et barn og absolut ikke havde gjort noget forkert.
Desværre nåede han ikke at uddybe mere før Lucas kom ind. Ikke at han nødvendigvis ville fortælle Tati om det, primært fordi at han frygtede at det ville komme ud. På den anden side så havde han også fornemmelsen af at Tatiana ikke ville sladre, men det måtte uanset hvad vente til en anden dag nu hvor Lucas havde brudt freden. Desuden forstod han godt hvis hun havde brug for at komme hjem til hotellet og skifte tøj og slappe af. "Ja du må virkelig også være udmattet. Bestil dig noget god roomservice, jeg gir." Kaldte han efter hende inden hun forlod stuen og efterlod ham tilbage med tvillingen.

Joey kunne ikke lade være med at himle åbenlyst med øjnene da Lucas bekymring blev er erstattet af hans evige interesse for det kvindelige køn. Uden at sige noget afventede Joey blot at Lucas atter blev nærværende, for når først Lucas havde set en smuk kvinde kunne Joey lige så vel have forsøgt at råbe ham op fra månen af.
"Det er min hemmelige elsker," svarede han tørt. Selvfølgelig var hans sarkastisk, men han var ikke sikker på om det trådte igennem.
Som Lucas rent faktisk endte med at lyde bekymret tog Joey det også mere seriøst. "Jeg er ret øm, men det går." Indrømmede han og smilede til broderen.

[Deleted]

Lucas var altid i en helt anden verden, når der var en smuk kvinde i samme lokale som ham. Han så det dog ikke som et problem, selvom det et sted nok var det. Hans blik var da også forsat på den unge kvinde, da Joey kaldte efter hende, at hun kunne bestille roomservice på hans regning. Gad vide om hun mon også kunne bruge noget selskab, så han ville da ikke sige nej til, at tage sig lidt af hende, hvor upassende det end måtte lyde. "Niiiice, jeg vidste bare du havde det i dig, bro," sagde han med et 'well done' blik og rakte et knytnæve frem mod sin bror som en fitsbump, "Don't leave me hangin'," tilføjede han og hævede og sank sine øjenbryn et par hurtige gange efter hinanden. Han måtte dog indrømme, at aldrig havde troet Joey havde den del i sig, men stolt det var han.
Han lagde en hånd på Joeys skinneben og så bekymret på sin tvilling, "Godt. Mor og far er ved at gå til af bekymring. Er der nogen spor efter, hvem der skød?" spurgte han og trak sin hånd til sig igen, da han skulle bruge den til støtte mod sit knæ, da han lænede sig en smule frem, for at sidde bedre, selvom det ikke ligefrem var verdens bedste stol og sidde i.

[Deleted]

Joey så uimponeret på Lucas knyttede næve og det gik langsomt op for ham at han ikke havde opfanget joken. Lucas blev virkelig aldrig bedre måtte han erkende. "I'm not gunna do that." Svarede han tørt og fugtede sine læber en smule. "Selvfølgelig er jeg ikke Audrey utro Luke come on." Han burde da kende ham godt nok til at vide at Joey aldrig ville gøre den slags. "Det var min danser - og nej du skal ikke engang tænke på at gå med hende." Advarede han skønt Lucas nok allerede havde overvejet det.
Det var underligt og yderst sjældent at opleve Lucas så berørt af en situation. Joey så på ham og begyndte en smule fraværende at pille lidt ved hjørnet af dynen. "Nej altså ikke så vidt jeg ved." Sagde han. "Men der har både været politi og auror forbi så begge sider leder efter gerningsmanden." Det gav ham virkelig kuldegysninger at tænke på.

Han kunne godt forstille sig at forældrene var ude af sig selv. Det ville ligne dem. "Hvad med Erica og Caidence?" Spurgte han så ind. Ikke fordi han vidste godt at de nok heller ikke ligefrem dansede rundt på bordene, men han havde jo ikke rigtigt snakket med andre end Audrey, Tati og nu Lucas. "Forresten har jeg noget jeg gerne vil fortælle dig, men du må love ikke at sige det videre." Han ønskede ikke at de skulle komme ud endnu, men han og Lucas var trods alt begyndt at få det tætte broderskab banket op igen og Joey ville gerne vise ham tilliden ved at fortælle ham det som den første. "Audrey er gravid." Han kunne ikke skjule et bredt smil som han fortalte det. Det drev virkelig alt det uhyggelige der var sket for under 12 timer siden væk også selvom det nok desværre ikke var den helt sunde måde at gøre det på.

[Deleted]

Lucas viftede sin knyttet næve en smule, for at lokke Joey til den fitsbump, men det var som om det ikke rigtigt skete. "Nå, nå," svarede han en smule mumlende og måtte lade sin hånd falde igen, inden den ville begynde at syrer. "Nej, nej, du elsker hende af hele dit hjerte og blar, blar, blar.. Blar.." svarede han tørt tilbage og rullede let med øjnene. Han vidste godt han også selv havde en kæreste, men han ville nok aldrig dele den filosofi. Det var utroligt at de to delte gener, han vidste nogengange ikke engang helt, hvem af dem der var mest uudholdelig. Joey var sød med sød på, og Lucas var bad med bad på. Han nåede da også kun lige, at sætte hænderne på armlænene og sætte fødderne mod gulvet, klar til at rejse sig og rende efter danse-pigen, som en fortabt lille hundehvalp, da Joey kom ham i forkøbet. "Åh come on! Jeg har fundet ud af, at du ikke er på deleren når det kommer til damerne, men hvis du ikke har tænkt dig, at knalde hende, hvorfor må jeg så ikke?" spurgte han dybt seriøst og så en smule trosit på sin bror.
Han nikkede en smule, "Jeg har nogle kontakter i Ministeriet, så jeg skal nok trække i nogle tråde, så det går hurtigere. Har du overvejet at få en bodyguard 24-7?" spurgte han forsat i den bekymret og seriøse tone, som ellers kun var en sjælden tone han brugte. Der skulle meget til, at før han fandt sine seriøse sider frem, men lige nu galt det bogstaveligt talt Joeys liv. Han ville ikke vide hvad han skulle gøre af sig selv, hvis han mistede Joey. Han ville virkelig føle han mistede en del af sig selv og han var ikke sikker på, om han ville kunne leve videre overhovedet.
"De ved ikke noget endnu. Caidence er på skolen og Erica har lige født. Men jeg skal nok kontakte dem, det skal du ikke tænke på," sagde han med et blidt toneleje, hvilket nærmest var ligeså sjældent at høre fra hans side af, som det bekymret og det seriøse var. Han slog et kryds for hjertet, som tegn på, at Joey tryk kunne betro en hemmelighed til ham, mens han rettede sig lidt i stolen igen. Han måtte dog spærre øjnene op og han var sikker på, at man kunne høre hans kæbe ramme gulvet. "Oh shit.. Kan hun nå at få en abort?" spurgte han, inden han bemærkede smilet på Joeys læber og kom i tanke om, at det var endnu et punkt, hvor man virkelig ikke skulle tro de var brødre - slet ikke tvillinger. "Oh ehm, jeg mener.. Waow, Joe, tillykke," skiftede han og et smil bredte sig ligeledes på hans læber. Wow. Tanken ramte ham. "Skal jeg være farbror? Woow.." spurgte han, det var virkelig underligt. Han vidste godt, at hverken Joey eller nogen af de andre i familien, vidste præcis hvor mange børn Lucas i realiteten havde. "Må.. Må jeg være gudfar?" spurgte han lavmeldt, ikke engang sikker på, om Joey overhovedet kunne høre det, men det var så stort for Joey, det vidste ham.

[Deleted]

Joey så på Lucas med et overbærende smil, nogenlunde som man så på et barn der ikke forstod en af livet større mysterier. "Ja, og du ved sket ikke hvad du går glip af brormand." Han rystede let på hovedet og havde mest lyst til at give en mindre prædiken om at når han en dag fandt en pige som han virkelig holdt af og alt det der, meeeen det ville han nok lige så godt kunne fortælle til den middagskylling der skulle serveres senere, den ville være cirka lige så ligeglad.
Igen måtte Joey tage en dyb indånding før han svarede, "Lucas hun er langt over din standart - taget i betragtning af at din standart er alt der har en puls.." Svarede han bedrevidende. Han havde aldrig brudt sig om måden Lucas behandlede pigerne på. I hans øjne fortjente kvinder respekt og de skulle vardes op og holdes af. Lucas så dem som samlejesymboler og intet andet. Det var i hvert fald det indtryk Joey havde fået af ham gennem årerne.

"Jeg er sikker på at alle gør det så godt de kan," fortalte han roligt og smilede lidt til Lucas. Det var rart at se denne side af Lucas, det var så sjældent at den kom frem, men der var ingen tvivl oma at det klædte Lucas at være lidt ydmyg. "Altså hvad tror du mændende ude foran døren var? Syngende telegrammer der ventede på the right moment?" Han kunne ikke lade være med at grine lidt, men det var nok mest for at dække over hvor bekymret han egentlig var. Han gjorde alt for at nedtrykke usikkerheden der havde taget god og grundigt fat i ham.
Joey nikkede. Det gav mening, der var ingen grund til at bekymre dem unødigt når han jo i bund og grund havde det fint nok.
Joey gloede på Lucas med et "really?!" -agtigt blik, som han spurgte om hun kunne nå at få en abort. Han burde nok have set den komme, nævnte man graviditet over for Lucas fik han jo nærmest tics. "Tak," svarede han muntert imens han lod Lucas synke informationen og tilrettelægge relationerne.
Denne gang tog Lucas total Joey med bukserne nede, han gloede måbende på sin tvilling, "vil du være Gudfar?" han tøvede lidt, "Lucas...du ved godt hvad det indebære at være Gudfar ik?" Lucas smuttede jo ofte når der blev involveret børn - og det var selvom det var hans egne. Dette her var Joeys og han bad teknisk set om at kunne overtage barnet hvis der skulle ske Joey og Audrey noget.
Der lød en let banken på døren og en sygeplejerske trådte ind på stuen.

[Deleted]

Lucas skar en grimmasse, "Sjovt, jeg skulle lige til, at sige det samme til dig," svarede han og blinkede kækt til sin bror. Han var helt sikker på, at der ikke fandtes nogen som helst kvinde i verden, som ville kunne få ham til, at ændre mening omkring, hvordan han skulle leve sit liv. Jovist han havde haft kærester. Mange af dem. Også på samme tid, hvilket de som regel blev skide sure over, underligt nok, men set i bakspejlet kunne han godt forstå det, hvem ville ønske at dele ham med nogen? Han havde aldrig elsket en eneste af sine kæreste og han elskede heller ikke Bianca, selvom de var kæreste nu.
"Hov, hov, makker! Alle mennesker og dyr har en puls. Mænd og dyr er langt fra mig og jeg har skam standarter, når det kommer til mine kvinder, at du ved det," svarede han tilbage en smule fornærmet. Man skulle måske ikke tro det, men Lucas var faktisk virkelig kræsen når det kom til kvinderne, men det skyldes primært at han vidste han kunne tillade sig det.
"Du har alt for høje forventninger til, de højere magter," svarede han, selvom han ikke var ligeså rolig som Joey tilsyneladende var. Selvfølgelig var han bekymret for sin bror. En eller anden bandit ude i verden havde for pokker prøvet, at slå ham ihjel og ingen kunne sige noget om, hvem eller hvorfor. "Jeg mener sgu da, når du kommer hjem mand," svarede han tørt, han han virkelig ikke forstod, hvordan Joey kunne tage det så roligt og joke omkring det. Det var hans liv som var i fare. At Joey så gjorde det, for at dække over sin egentlige bekymring, vidste Lucas jo ikke.
Lucas havde virkelig kun dårlige erfaringer med, at nogen sagde nogen var gravide, for som regel indebar det, at han igen ikke havde et eneste ord og skulle have sagt, men mere bare endte med, at have været en sæddoner og intet andet. Han havde så heller aldrig ville have børn, og det ville han sådan set stadig ikke. Han smil voksede lidt, "Du bliver en fantastisk far, Joey, det er jeg slet ikke i tvivl om," sagde han ærligt, mens stoltheden nærmest strålede ud af hans blå øjne.
Han kløede sig lidt i nakken, i mangle på bedre, mens han nikkede lidt, "Yeah.. Jeg mener.. Jeg er din tvilling, så hvorfor ik?" spurgte han med blikket mod gulvet, som et lille barn der lige havde fået skæld ud. Igen måtte han nikke lidt, "Selvfølgelig gør jeg det, Joe, jeg har selv seks børn. Jeg er ikke helt uviden på det punkt.." sagde han og skævede lidt mod Joey, dog stadig uden rigtigt at se på ham.
Han vendte blikket mod døren, som det bankede på den og en sygeplejerske kom til syne, hvilket fik Lucas til at glemme alt om den lykkelige nyhed igen. Der var trods alt lige trådt en smuk kvinde i sygeplejerske uniform ind, hvilket fik ham til at rette sig op i stolen, som nærmest havde slugt ham, hvortil det velkendte charmende smil meldte sig på hans læber, som han rejste sig fra stolen. Han vidste godt det betød han skulle forlade stuen, men det var ikke lysten der drev ham, når der var en smuk kvinde i lokalet. Men hey, måske han kunne nå at fange Joeys danser i stedet for. Han kunne da sagtens lige følge hende tilbage til hotellet, hvis det skulle være. "Jeg smutter ud og ringer til mor og far, og fortæller dem du har det godt" sagde han, selvom hans tanker var andre steder. Han forlod stuen.

//OUT

[Deleted]

Joey rystede let på hovedet. Lucas ville nok aldrig blive klogere på det plan. Joey håbede dog virkelig for ham at han en skønne dag ville møde en pige som rent faktisk betød noget fo ham så han kunne lære at tænke med det rigtige hovede og måske endda blive oprigtig lykkelig. "Du har standarter når det kommer til dine kvinder?" Joey så langt fra overbevist ud, "så længe de trækker vejret er de godkend?" Han forsøgte ikke at skjule morskaben over at træde lidt på Lucas nerver.
Han trak let på skuldrene, "det bliver jeg nødt til at have for hvem skulle ellers hjælpe mig?" Spurgte han og rystede så på hovedet. "Hør selvom jeg sætter pris på din bekymring så bare slap af, hvem end det var skal nok blive fanget, det er jeg sikker på." Det var han langt fra sikker på, men han havde brug for at sige det i håb om at det ville få ham selv til at få det bedre. "Når jeg kommer hjem, det må jeg tage til den tid." Sagde han lidt tænksomt. Han havde ikke helt spekuleret over det skønt han nok burde, lige nu var det bare for tæt på.

Han mærkede en mild klump i halsen ved Lucas rosende ord. At det kom fra ham var virkelig stort på en eller anden måde. "tak Lucas." Sagde en smule bevæget. Det måtte være alt det der lige var sket som gjorde ham lidt ekstra følsom.
Lige nu kunne Joey slet ikke finde ud af hvorfor Lucas ville være Gudfar. Han hadede jo børn - det var i hvert fald Joeys opfattelse. Joey ville godt have ham som Gudfar til sit barn, hvis bare han var klar over hvad det indebar. Dog var han ret sikker på at det ville kræve noget overtalelse med Audrey. "Hør, jeg snakker med Audrey om det okay? Jeg kan ikke sige ja uden at spørge hende først." Han tøvede lidt og smilede så til Lucas, "men jeg lover at gøre mit bedste, for jeg vil virkelig gerne have at det bliver dig." Øjeblikket blev ødelagt da en sygeplejerske trådte ind og Lucas var tilbage tll sit pigeglade selv som når man knipsede med en finger. Joey sukkede let "ja gør du det..." han havde en ret god ide om at Lucas ville glemme at kontakte forældrene ved den første sygeplejerske der passerede ham ude på gangen.


// out