En by med ekstreme problemer

[Deleted]

Sted: London
Tid: Sen Aftenstid
Tag: @lucifer

Det var egentlig ikke meningen hun skulle være sent ude, men tiden var løbet fra hende! Normalvis sørgede hun for at gå hjem i ordentlig tid, og helst undgå steder hvor der var mindre rare folk der hang ud. Ikke at Katherine følte at hun desideret blev overvåget eller skulle frygte meget for at blive angrebet. Alligevel holdte hun sin tryllestav ind mod underarmen, klar til at trække den skulle der ske det mindste. Hvorfor skulle hun også den her vej for at komme hjem?

Og selvfølgelig endte det med at hun så noget hun ikke skulle. Tomult fra en side gade fik hende til at sætte farten ned og kigge til siden. Hun kunne til at starte med ikke se noget, og klogeligt valgte hun ikke at gå derind, andet end et halvt skridt. Men hun stod der for længe, og hun vidste simpelthen ikke hvordan det kunne lade sig gøre, men der stod pludselig en bag ved hende hun nær var braget direkte ind i da hun vendte sig. "Undskyld.. Det var ikke min mening at gå ind i Dem" hendes stemme var tynd, og hun så kun kort op på ansigtet, inden hun sænkede det igen, håbende at det var nok og hun derefter kunne kante sig udenom ham. Hvorfor skete det her altid?!

[Deleted]

Lucifer var tilbage i London. Efter at have boet i Frankrigs katakomber som leder af varulvene var det at befinde sig i Londons gader en fuldkommen anden sag. Til aften var han faktisk ikke ude på ballade. Ikke mere end han plejede i hvert fald, han havde bare brug for en lille smule frisk luft. Plus han havde været forbi for at checke op på sin kære svigerinde. Ikke at hun var klar over det, men nu kendte hun ham heller ikke hvilket passede ham perfekt.
Han ville gerne vide hvor han kunne finde hende for han kunne godt lide at være et skridt foran alle andre. Hans bror Michael havde været loyal mod ham gennem mange år efterhånden, men Lucifer vidste også godt at den loyalitet udelukkende skyldtes at han frygtede Lucifer ville skade hans lille familie.
Han udstødte et mindre fnys. Det var simpelthen så ynkeligt. Lucifer havde aldrig haft brug for romance i sit liv, det havde aldrig sagt ham noget, men nu havde han måske heller ikke ligefrem den bedste grobund for at skabe romantiske relationer.
Der lød noget larm inden fra en af gyderne som han passerede, men det var ikke noget han havde tænkt sig at gøre noget ved. Ikke at Lucifer var en kujon, det vedkom bare ikke ham hvilket gjorde ham en fuldkommen ligeglad. Faktisk var han hverken typen der opsøgte kampe, men han bakkede heller ikke ud skulle nogen forsøge at ligge sig ud med ham.
Lucifer så godt kvinden og havde allerede sat kurs til at gå udenom hende, frem til hun gik ind i ham. En smule overrasket gispede han lidt og så så ned på hende. Han var en høj mand så kendte man ham ikke kunne han godt virke temmelig intimiderende. "Du burde se dig bedre for, du kan aldrig vide hvilken type du støder ind i." Svarede han blot, men på trods af at hans tone var silkeblød havde den en lidt faretruende undertone.

[Deleted]

Katherine brød sig på ingen mulig måde om stemmens tone da den løb over den umådeligt høje mand. Katherine var ikke den laveste kvinde i verden, men ved det svage blik hun havde sendt opefter, bekræftede hende i at han var en god del højere end hende, og det hjalp ikke ligefrem til ikke at blive nervøs. Et hjerte der begyndte at sætte tempoet en smule op som hun fornemmede at situationen blev mere og mere ubehagelig og faretruende. Det hun havde set i gyden var måske ikke den værste forbrydelse der kunne ske, men nu der var stemmer herude frygtede hun det værste for at dem der havde været i gang med alt andet end lovlige forretninger ville kigge ud. Måske tro at de forsøgte at blande sig. Oh hvor ville hun gerne hjem.

"Undskyld.. Det var ikke med vilje.." stemmen var stadig spinkel, uden at kunne forhindre den lette frygt der var i kroppen i at skinne igennem. Måden han sagde det på fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Den silkebløde stemme blandet med den underliggende undertone der fortalte Katherine at kunne hun løbe, skulle hun det. Indtil videre trak hun stadig ikke sin tryllestav. Den lå gemt i ærmet og kunne komme frem på kort tid, men indtil videre var hun ikke i livsfare. Selvom det føltes sådan. Så hun måtte ikke afsløre sig. Det mest forfærdelige ved at være et ukendt folkefærd. Mugglerne måtte intet vide.

[Deleted]

Lucifer var ikke stor fan af "pelsløse" som han var blevet oplært til at kalde dem der ikke bar varulvegenet. De var svage magikerne der altid skulle klynge sig til deres magi og mugglerne med deres våben. Han havde kun sin styrke og forstærkede sanser at handle på og han kunne omgående afgøre at hun i hvert fald ikke var varulv. Varulve udskilte en speciel duft, selvfølgelig var det ikke alle varulve der valgte at imødekomme deres gave. Langt de fleste så det som en forbandelse og det forsøgte Lucifer at ændre synet på.
Ja det kunne da godt være at man én gang om måneden skulle igennem et større smertehelvede hvorefter man mistede al kontrol over sig selv, men til gengæld var der jo også mange fordele, igen hvis man valgte at imødekomme de bedre sanser frem for at lukke dem af. Alle Lucifers sanser var forstærket og han blev hele tiden stærkere. Sådan føltes det i hvert fald.
Om kvinden foran ham var magiker eller muggler kunne han til gengæld ikke afgøre, men i bund og grund var det også ligegyldigt.
Han lod kort blikket glide op og ned af hende ved hendes undskyldning, men i det samme lød der råben inde fra gyden og en stor mand kom stormende frem mod dem. Han så på kvinden med et uhyggelig sultent blik hvorefter han rettede blikket mod Lucifer. Han holdt en kniv frem mod dem som han ellers havde haft nede langs siden.
"Tøm jeres lommer!" Beordrede han hårdt og tog endnu et skridt frem mod dem. Hans blik var endnu engang rettet mod kvinden og han ligende nærmest en der klædte hende af med øjnene. Lucifer følte sig frastødt over ham, ikke så meget på grund af måden han så på kvinden, hun var fremmed for ham og betød intet i hans verden, men fordi manden tilsyneladende troede at han ville kunne slippe afsted med at forsøge at røve ham.

[Deleted]

Hvis Katherine havde fået et signal om at være blevet i sin seng den dag, skulle hun vidst havde fulgt den mavefornemmelse. Det var en let pivende lyd der forlod hende, som en større mand kom til syne, hurtig med kniven fremme for at true. Til en start havde hun troet at de to måtte kende hinanden, og det var hvad der foregik. At de var sammen om at røve hende. Men det frastødte udtryk på en anden mand og ikke mindst den nyes ord, bekræftede at det ikke helt var tilfældet. Katherine bakkede noget mere og trak vejret dybt ned i sine lunger. Nu måtte det være en nødsituration.

"Petrificus totalus" Den lange spinkle tryllestav var gledet ned fra ærmet, og som Katherine løftede hånden, udtalte hun de knap så brugte ord til en besværgelse der fik den store mand til at låse armene ind til siden, stivne som et bræt og bagefter falde til jorden med et hårdt bump. Hans øjne stod åben på vidt gab og mentalt var han stadig klar over hvad der foregik. Noget der var tydeligt på det låste overraskede udtryk. Måden han derfør havde kigget på hende, havde hurtigt afgjort om magien blev taget i brug.
Så snart manden var begyndt at falde mod jorden, drejede Katherine hånden og sigtede på den anden. "Jeg er ikke ude på ballade.. Jeg vil bare gerne hjem herfra" Det var tydeligt at høre i hendes stemme, at sitautioner som denne ikke var vant for hende. Hun var ikke en heks der kastede sig ud i problemer, eller brugte forsvarsbesværgelser i tide og utide. Nej, hun var bange, og det skinnede ud af hende.

/OOC: sorry! sommeren har været hektisk!

[Deleted]

Lucifer havde nok ærligt aldrig haft den vilde respekt for Ministeriet for Magi, eller det magiske samfund som helhed. Der blev set ned på ham fordi han var muggler, han kunne intet magi, var ikke født med den gave som hans bror var. Til gengæld havde han fået forbandelsen over sig. Varulvens forbandelse. Så blev der pludselig også set ned på ham over det. Som var han en pestbesat rotte der burde blive aflivet før den smittede.
Det var de syn han havde levet med hele sit liv. Hans far havde ikke spildt tiden med at fortælle ham at han var besat af djævlen og at det havde været Guds straf for at slå hans mor ihjel og at han skulle bede Gud om tilgivelse for sine synder. Og han havde bedt. Han havde været med i kirke hver eneste dag. Endda æret udsat for såkaldte ”excorsister” for at ”drive bæstet ud” af ham. Med årerne var det dog gået op for ham at Gud ikke hørte efter, eller også var han udenbys for ingen af de pinsler Lucifer havde gennemgået havde bragt ham det mindste skridt tættere på den såkaldte frelse. Han havde mødt Carmine og fundet ud af at der intet var i vejen med ham. At denne ”sygdom” som han besad var en gave og at der var andre som ham. Det havde været en ret stor hjælp hvis Ministeriet for Magi havde informeret hans far om det for år tilbage. Men nej.
Nu var Lucifer så sikker på sin egen styrke at han ikke lod sig kue hverken af mugglere eller magikere. Han havde gennemlevet helvede som barn og en latterlig mand med en kniv kunne ikke skræmme ham. Han gjorde sig klar til at give svar på tiltale, ligeglad med om det ville give Ministeriet endnu et uopklaret mord på samvittigheden, men kvinden kom ham i forkøbet.
Han kunne ikke lade være med at himle med øjnene som hun kort efter rettede sin stav mod ham. Som var dette her det mest normale i verden for ham. ”I magikere, altid med jeres tryllestave.” Mumlede han med korslagte arme og et uimponeret tonefald hvorefter skævede til manden på jorden. ”Ministeriet bliver ikke begejstret for at du har brugt magi foran en muggler.” Ja han var også selv muggler, men kendte af flere grunde til det magiske samfund, den mest primære grund hans storebror som var magiker.

// OOG: Det er bare helt i orden xD

[Deleted]

Katherine trak vejret i urolige stød, og var ikke spor beroliget af at manden på ingen måde virkede påvirket af at havde en tryllestav peget imod ham. Hun var ikke sikker på om det betød han vidste hvad magi var, eller i det hele taget bare var ligeglad med fare. Havde hun været mindre bange, var der kommet en bemærkning på hans mumlen, men hun sagde intet. Bakkede blot et par skridt væk fra ham.

Ved nævnelsen af ministeriet fugtede hun let sine læber imellem den ujævne vejrtrækning. "M-magi mod mugglere kan bruges som selvforsvar." med de tilhørende høringer og des lige, med mindre hun sørgede for at han intet kunne huske. Men hun var ikke i stand til at udøve den form for magi. Hun havde aldrig gjort det og turde faktisk ikke, i frygt for at hun slettede mere af hukommelsen end hensigten. "Hvorfra.." hun stoppede sit eget spørgsmål. Ville hun egentlig vide det? nej, hun ville faktisk bare væk fra situationen! Væk fra manden, væk fra ham der lå på jorden. Væk fra det her forbandede område der ikke ligefrem havde været en ideel rute hjem!

[Deleted]

Ærlig talt lå der nok en dybere jalousi i det at han ikke var magiker, men hans bror var. Michael havde været "sendt fra himmelen" imens Lucifer havde været "fra et varmere sted". Det var i hvert fald sådan deres far havde set situationen og alt imens Michael havde haft al held i sit liv havde Lucifer haft det modsatte og på et tidspunkt havde han bare fået nok, så kunne karma rende ham noget så grusomt.
Lige nu var alt dette dog underordnet, hvad der var det mest betydningsfulde i den givende situation var nok muggleren på jorden og kvinden med tryllestaven. Lucifer havde på ingen måde brug for at Ministeriet skulle involveres i hvor han befandt sig og hvad han foretog sig, han havde en del ting om ørerne disse dage og det var ikke lige lovligt alt sammen.
"Ja, men ikke uden at du skal stå skoleret." Tilføjede han i et halvt fnys. Han stolede virkelig ikke på systemet. Hvis nu han bare kunne overtale hende til at de begge bare gik deres vej og lod manden ligge efterladt til whatever skæbne der ville bekomme ham så ville Lucifer slippe for at skulle til udspørgelse. Heldigvis - lige i dette tilfælde - havde han "fordelen" ved kun at være muggler, men igen han var varulv og varulve lod til at være temmelig meget i søgelyset for tiden.
Lucifer lod blikket glide tilbage til manden på jorden. "Jeg har et forslag, vi kunne bare gå vores vej, på den måde slipper du for at forklare dig overfor de inkompetente ministeriefolk." Han undlod selvfølgelig at understrege at det var udelukkende for selv at slippe udenom søgelyset. Selvfølgelig kunne han godt bare gå, men de skulle nok få opsporet ham hvis først vidner havde set ham her til aften.
Nu var Lucifer ikke videre eftersøgt eller noget, han havde været leder af den store varulveflok der havde hærget Paris, men ingen udefra havde kunne finde frem til ham, men han ville bare ikke løbe nogen risiko.