Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 11, 2018 17:44:25 GMT
@silvia Kl. 21.00 Hulkende Hulda's toilet
Der var ikke særligt lang tid til sengetid, og Jordan kunne mærke at hun ikke havde lyst. Det var egentligt ikke fordi at hun noget i mod at sove, men hun fik så mange mareridt om natten, især nogen der involverede hendes far, at hun slet ikke kunne finde ro. Lige nu sad hun under en af håndvaskende, med benene oppe under sig og stirrede bare ud i rummet. Hun håbede måske lidt at hvis hun gemte sig, så kunne vejlederne ikke finde hende. Jordan havde ikke haft den nemmeste barndom, som datter var storbritannien's største mafia bande, så var det jo ikke ligefrem fordi hendes barndom havde været om sommerfugle og enhjøringe.
Jordan var også nervøs for hvordan det gik hendes mor - generelt havde hun bare alt for mange tanker om hvordan det gik derhjemme, og det var måske lidt meget ansvar at have på sig når man kun var 11 år gammel. Jordan havde i mange år glædet sig til at starte på Hogwarts, men nu hvor hun var her, virkede det hele faktisk en smule overvældende, og hun kunne ikke helt finde ud af hvordan man var god social med andre. Hun havde ikke ret mange venner på skolen, nok fordi hun næsten altid gik for sig selv.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 11, 2018 17:54:49 GMT
Silvia havde været på vej tilbage mod Hufflepuffs opholdstue. Hun havde brugt hele aften på biblioteket som så mange andre aftner. Siden hun havde kæmpet med at finde frem til hvem hendes biologiske far var. Den eneste hun havde var hendes mor og ellers morens utallige kæresten som Silvia efterhånden havde været ret så træt af. For tiden var det en voldlig fyr ved navn Pierre. Hvilket også havde gjort at hun da hun havde været hjemme til jul havde fundet noget der hjemme med navnet på hendes biologiske far. Han havde hun så prøvet at finde noget om på Biblioteket. Hun havde også fundet en bog som hun ville læse mere i dagen efter. Dog havde tiden været så sent at hun havde været på vej hjem til hendes opholdsstue. Havde hun slået forbi hulkende huldas toilet. Siden hun lige ville gå et smut på toilettet. Hvilket hun gjorde, hun opdaget ikke rigtigt pigen i det hun gik hen imod toiletterne. Men da hun kom tilbage for at vaske hænder så hun pigen der sad under vasken. “Hvad laver du der nede?” Hun satte sig på hug ned til den unge pige. “Du skal snart tilbage til din opholdsstue” Silvia sendte hende et stort smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 11, 2018 18:47:13 GMT
Jordan hadede mange ting ved sig selv, sit liv og alt generelt. Hun holde sig helst for sig selv og hun var ikke glad for at snakke for meget med folk. Hun var bare ret introvært og selvom hun var en Hufflepuff, så var hun heller ikke sikker på om hun var en særlig god ven. Jordan opdagede nærmest ikke at en anden pige talte til hende, men som stemmen gav lyd ud i badeværelset, kiggede hun op og kom med et forsigtigt smil. "Ehm jeg er bare... Jeg sidder bare lige og... Sidder... tænker" sagde hun og smilede lidt genert.
Nogen af Slytherin drengene havde allerede været efter hende, men Jordan var nok også et ganske nemt offer i forhold til hvor stille hun altid var, og hvordan hun hadede at tiltrække sig unødig opmærksomhed. "Der er da en hel time endnu" sagde jordan og kiggede på sit ur, i det mindste havde hun indtil klokken ti, men derfor havde hun stadig et håb om at hun måske kunne blive siddende lidt længere. Planen var jo dog ikke at blive opdaget. Man kunne sige den plan var lidt mislykkedes, eftersom der jo nu sad en ung pige foran hende. Jordan kunne skam godt genkende hende, ikke at hun vidste hvad hun hed, men de to gik jo trods alt på samme kollegie, også mange piger var der jo heller ikke på den første årgang på Hufflepuff.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 11, 2018 18:55:07 GMT
Silvia rystet på hovedet af den anden pige. “Den vi skal meget snart i Opholdstuen man skal trodsalt være der klokken 9. “ hun ville gerne prøve og hjælpe den unge pige der ligesom hende selv gik på Hufflepuff og på første år. “Jeg hedder forresten Silvia” Silvia prøvede at starte en samtale før hun ville spørge hvad den anden pige tænkte på. Hun vidste godt hvem hun var selv om hun ikke kendte hendes navn. Selv om de sov på samme sovesal, hvilket hun enlig selv synes var lidt mærkelig. Dog havde Silvia selv været den stille generte pige der mest holde sig til sig selv. Siden hun havde haft travlt med at finde frem til hendes biologiske far.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 12, 2018 12:09:05 GMT
Jordan havde det fint med sin mor, faktisk så elskede hun virkeligt sin mor og det havde altid været hende som Jordan havde fundet tryghed ved. Måske var det også derfor det var endnu mere svært for hende nu, hvor hun ikke længere havde sin mor at støtte sig op af, Judas havde hun jo trods alt, altid frygtet, også selvom det var hendes egen far. Jordan smilede bare som pigen sagde at de skulle være i opholdsstuen klokken ni: "Jeg tror jeg har det fint med at sidde lidt her" sagde hun roligt, det værste ved opholdsstuen var at der ofte var mange mennesker, og Jordan brød sig ikke rigtigt om at være sammen med nogen.
"Ja, jeg tror jeg har set dig før" sagde Jordan i et smil: "Jeg hedder Jordan... Du går også på første årgang ikke?" sagde hun og kiggede i mod hende. Heldigvis så hun ganske flink ud. Jordan ville jo også gerne være social, hun var nok bare altid nervøs for at blive gjort grin med. egentligt var hun aldrig rigtig tryg uden sin mor, så det var lidt en stor omvæltning at være på Hogwarts, hvor hun jo nærmest aldrig var hjemme til at se hende. Heldigvis betød det jo så hun slap for hendes far.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 12, 2018 13:33:52 GMT
Silvia smilet lidt af det pigen sagde. "og få balade?" Hun havde jo set den anden pige før. både dengang de begge to startet på hogwarts. "Jo det gør jeg, går også på hufflepuff ligesom dig og fun fact min seng er næsten ved siden af din oppe på sovesalen." hun vidste jo pigernes sovesal hvor hun boet med de andre hufflepuff piger om ligesom de gik på første år. hun kunne ikke lade vær med at smile venligt til den anden pige. Hun kendte sig selv og prøvet at hjælpe andre der ligesom sig selv der var lidt indelukket og lidt stille. " hvad er det du tænker p?" silvia rakte hånden hen mod den anden pige for at hjælpe hende op sådan at de kunne sætte sig hen på bænken henne ved vinduet inde på hulkende huldas toilet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 13, 2018 6:16:23 GMT
Jordan ønskede da nogen at snakke med, men hun var nok bare for genert - desuden så havde Jordan aldrig stolet på nogen udover sin mor. Ikke engang Abel eller Mattheus som var hendes ældre brødre, havde hun et godt forhold til. Måske Mattheus lidt, men Abel var hun lige så bange for, som hun var for sin far. Han havde fået et mørkt sind med årene. "Jeg får ikke ballade" sagde hun i en stille stemme, nok mere fordi at hun håbede på hun ikke gjorde, end fordi hun mente at hun ikke gjorde. Hun ønskede egentligt bare nogen at snakke lidt med om det hele, men hun havde ikke lyst.
"Jeg tror bare ikke jeg har lyst til at gå i seng" sagde hun og smilede i mod pigen: "Jeg har ofte mareridt" sagde hun. Jordan kunne aldrig rigtigt sove, det var forfærdeligt og det gjorde at hun ofte var træt om dagen. Hun sukkede lidt og rykkede sig en smule ud fra væggen, for bedre at kunne kigge på Silvia når de snakkede: "Skal du ikke til opholdsstuen?" spurgte hun roligt, hun ville helst ikke være skyld i at Silvia måske også ville ende med at få ballade. Jordan havde vidst nok i at holde styr på sig selv.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 13, 2018 9:43:54 GMT
Silvia var godt klar over at de begge to ville så balade hvis det var at de ikke var i Opholdstuen når det var de skulle. “Det gør vi begge to. Men jeg bliver her med dig til du vil gå” hun havde altid været en person der hjalp andre og på en måde lod sig komme ud i problemer hvis bare hun vidste hun hjalp andre. “Hvad er det for nogle maridt? Måske hjælper det at tale om dem” hun prøvede at gøre sit for at hjælpe Jordan selv om hun ikke helt var sikker på at hun gjorde det særlig godt. Silvia rystet på hovedet til Jordan spørgsmål. “Jeg bliver her lige så længe du har brug for det” hun følte hun var nød til at hjælpe denne pige.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 15, 2018 7:29:35 GMT
Jordan kiggede på den unge pige, det var lidt underligt at de gik på kollegie sammen, men aldrig havde talt med hinanden. Men altså Jordan talte jo alligevel ikke med så mange, så måske det slet ikke var så mystisk endda. "Hvorfor?" spurgte hun lidt uforstående, hvorfor ville Silvia sætte sig i ballade bare fordi at Jordan ikke hørte efter? Jordan var nok ikke helt ant til at folk var så venlige, ihvertfald så forventede hun det ikke af dem. Hun vidste der var så mange onde mennesker ude i verden.
"Så skal du nok vente indtil næste skoleår" sagde hun ærligt, og dog med et lille smil på. Lige nu kunne hun slet ikke magte tanken om at komme videre i livet og bare.. Gå op. "Jeg vil faktisk bare gerne hjem" sagde hun ærligt, hun savnede sin mor og kunne slet ikke overskue noget som helst andet end bare at se sin mor, desværre så var det jo lidt anderledes når man gik på Hogwarts. Jordan var bare nødt til at holde ud og se tiden an.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 4, 2018 13:52:25 GMT
Silvia vidste når det var en person var værd at få ballade for at hjælpe og det mente hun sandelig at Jordan var. “Fordi du har behov for det. Hvis vi tænker over det kan vi gå op i Opholdstuen så får ingen af os balade og vi kan snakke der.” Hun vidste godt at hun måtte prøve at hjælpe den anden pige. “Det kan også være ligemeget men jeg synes ihvertfalde at du skal komme og sige til hvis du vil snakke om det. For jer er der altid og er altid klar til at lytte hvis du har behov for det.” Silvia selv havde kun en tanke i hovedet og det var at finde hendes far. Hendes biologiske siden hun selv mente det kørte af helved til hos sin mor. “Det er snart sommerferie så kommer vi begge hjem...” Silvia stopper et sekundet i det hun var ved at sige noget. Da hun kom til at tænke på sin mor og hendes nyeste påfund en eller anden Thomas som Silvia ikke brød sig om
|
|
|