Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 11, 2018 1:59:03 GMT
@ashleen kl. 20.00 Alecander's hus
Alecander brugte denne dag hjemme i sit eget hus. Det havde været en ganske rolig aften, og Alecander prøvede at få nogenlunde styr på alle de ting der foregik for tiden. Turen til Paris med Olivia havde sat gang i ting indeni ham, som han virkeligt ikke havde lyst til at mærke. På samme måde så kunne han mærke hvordan en underlig uro meldte sig når han tænkte på alt det arbejde der lå foran ham.
Alecander sad ved sit skrivebord inde i stuen og var dybt begravet i et nyt lovforslag der skulle gøre at mugglere nu skulle igennem en lidt større evaluering inden de blev lukket ind i den magiske verden, hvilket Alecander egentligt syntes var en god idé.
Ingen var interesseret i at den magiske verden blev afsløret, og Alecander var på ingen måde interesseret i at der kom mugglere hertil ved en fejl. Derudover skulle det jo ntaurligvis være nemt for familier at være forenet, og forældre til mugglerfødte skulle gerne vide at det her var okay.
Han var altid lidt nervøs for at folk ville få et chok, han havde jo personligt haft møde med folk nogen gange, fordi at de troede det var fuldkommen sindsygt at der fandtes magi. Så det var vigtigt for ham at alle havde det samme mål; Nemlig at beskytte den magiske verden så godt som overhovedet muligt. |
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 11, 2018 2:02:06 GMT
Det her brud med Zeke havde virkeligt været hårdt for Ashleen. Hun kunne mærke hvordan hendes følelser var begyndt at vågne når hun var sammen med ham, men hun turde ikke tage skridtet. Det var sindsygt at have et barn med en mand, som man ikke engang kunne føle ægte kærlighed til, men egentligt var Ashleen bare sikker på at hun nok var alt for skadet.
Hun kiggede roligt i mod huset, som hun stod foran Alecander's hus. Hun havde brug for at slippe kontrollen igen, lige nu havde hun været alt for kontrollerende i alt det her med Zeke, i et forsøg på at få styr på sine egne følelser. Hun sukkede let for sig selv, som hun roligt bankede på.
Hun manglede et sted at bo, og endnu mere havde hun brug for en ny dominant. Hun vidste godt at Alecander og Zeke var gode venner, men hun håbede alligevel at han ville gøre en undtagelse, for hun havde brug for det her, og hun stolede virkeligt på Alecander.
Som hun ikke hørte nogen, bankede hun på endnu engang. Hun ville da tænke at hvis hun skulle fange Alecander på et vågent tidspunkt af døgnet så var det ved at være nu hun skulle gøre det. Hun kiggede roligt i mod døren, afventede og håbende.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 11, 2018 2:46:37 GMT
Alecander kiggede op som det bankede på døren, det var ret uventet og i en undrende bevægelse, rejste han sig op fra skrivebordet. Han var altid lidt kritisk når det bankede på, så sent om aftenen. Altså klokken var måske kun 20, men for ham var det relativt sent.
Han gik ud i mod døren, som det bankede på, og han åbnede så døren helt forsigtigt, som han ikke var sikker på hvem der stod derude: "Ashleen!" udbrød han overrasket og kiggede på hende med et undrende blik, hende havde han ikke set i lang tid - var hun ikke også stadig sammen med Zeke? Mon der var sket noget?
"hvad laver du her? Er alt okay?" spurgte han og åbnede døren for hende så hun kunne komme ind. Han var altid glad for at få besøg af folk han kendt, trods alt var han et meget privat menneske, men de folk han kendte og som han havde lukket ind i sit liv, dem var han der altid for.
Ham og Ashleen havde jo desuden kendt hinanden i nogen år, hun havde altid været sjov at have besøg af i fortiden: "Er Zeke okay?" spurgte Alecander lidt ledende, som han ikke rigtigt følte at han fik noget svar fra hende.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 11, 2018 16:52:29 GMT
Ashleen vidste ikke hvad hun havde brug for lige nu, mest af alt så havde hun nok bare brug for at glemme Zeke, og det virkede desværre ikke til at være så nemt som hun gerne ville have det var. Hun var glad for Caspian, men lige nu var hun ikke itvivl om at det var det rigtige valg at drengen boede ved sin far, selvom Ashleen bestemt ikke havde tænkt sig bare at efterlade ham.
Hun elskede sin søn, også selvom man måske ville være itvivl om hun overhovedet kunne finde ud af at elske nogen på den måde, men med hendes søn var det trods alt noget andet, han var fantastisk og hun holde virkeligt af ham.
Hun nikkede først da Alecaner spurgt om hun var okay, og nikkede så igen da hun sagde at Zeke var gået fra hinanden: "Vi er gået fra hinanden" sagde hun og kunne mærke hvor ondt det gjorde at sige: "Jeg kan ikke åbne mig for ham Alec... Jeg kan ikke.. Han droppede mig, men jeg kan ikke" sagde hun og kunne mærke hvordan hun fik lyst til at græde.
Hun kiggede i mod ham med et roligt blik, han måtte da af alle mennesker kunne forstå hvor hårdt dette her var for hende.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 12, 2018 12:57:59 GMT
Alecander lod hende komme indenfor, Ashleen og ham gik trods alt mange år tilbage, og Alecander havde da også nydt at se hende og Zeke sammen. Han ville dem begge det absolut bedste. Han afventede hende, som hun begyndte at snakke, og han måtte da indrømme at hendes ord overraskede ham en del.
"Hey... Det er okay" sagde Alecander og lagde sine arme omkring hende, som han kunne se på hende hvordan hendes øjne blev blande. Alecander var ikke super hjertevarm, men overfor folk han kendte ville han altid gerne hjælpe det han nu kunne.
Det var dog lidt underligt, nu hvor at Ashleen og Zeke jo begge var hans gode venner.
"Hey, Ashleen... Det er okay" sagde han og slap hende igen: "Fortæl mig hvad der er sket..." sagde han og gik ud i mod køkkenet for at hælde et glas vand op til hende, som han rakte hen i mod hende.
Han vidste godt at det var en stor ting at gå fra folk, han kunne da huske da han havde mistet Olivia, men han vidste jo godt at folk som ham og Ashleen, måske bare ikke var bygget til det være i andre forhold end dem der udelukkende var baseret på noget fysisk.
|
|
