So deep your DNA's being messed with my touch

[Deleted]

@frej
Slut maj (efter udgivelsen af Profettiende)
Hogsmeades gader
Outfit

---

Selvom Liam godt vidste det var begyndt at være varmt udenfor havde han stadig valgt at tage lange bukser på. Han vidste også godt det var for dumt af ham at tage til Hogsmeade og lede efter sin eks-kæreste og da især når han selv havde slået op med ham, men Liam havde knapt nået at tænke tanke færdig han havde siddet med Noah og var faldet over en artikel i Profettiende der havde gjort ham vred til han havde svunget sin stav og var landet i Hogsmeade. Intet af det var spor planlagt og han vidste ik engang om Frej overhovedet stadig kom i Hogsmeade efter han havde slået op med ham på den måde han havde gjort det, men det ændrede sådan set ikke på at Liam var sur og frustreret. Mest af alt sur på sig selv. En ting var at Frej var sammen med andre, men han skulle ikke spilde sin tid på en som Seth og slet ikke når de lignede hinanden. Om Frej havde gjort det med vilje for at ramme Liam der hvor det gjorde mest ondt at se Seth og dermed erstatte ham af en kopi eller det var fordi Frej savnede ham så meget og havde taget fejl af de to mænd vidste Liam ikke, men det havde spredt en frygtelig smerte i hans brystkasse. Noah havde da også forsøgt at stoppe Liam da han trods alt var hans bedste ven, men det var ikke lykkes Noah at stoppe Liam som nu stod i Hogsmeades gader. Liam kunne da også mærke smerten blandet med vreden der havde spredt sig i hans krop og håbede måske mest af alt at han kunne hive Frej til side for ikke at lave endnu en scene hvor alle kunne se dem. Derfor bevægede han så også mest rundt i sidegaderne og håbede han kunne få fat i Frej, hive ham til side og snakke med ham. Han havde jo også savnet ham så utrolig meget, men han havde bare haft svært ved at tilgive Frej for at være med Blake og havde endda bedt Frej om at bevise han elskede Liam og var det at være med Seth så hans måde at vise sine følelser på? For i så fald var det en virkelig underlig måde og på samme tid virkede det også. Han havde dog ikke tænkt sig at sige til ham at han savnede ham før han havde forklaret hvad Frej lavede med den idiot til Seth.

[Deleted]

Frej var mere eller mindre kommet sig over sin druktur. Efter Seth var gået derfra, var hans adoptivforældre kommet. De havde selvfølgelig været glade for han var okay, men de havde også været sure over, at han ikke havde været mere ansvarlig, hvilket han godt kunne forstå - de var sikkert ligeså bange for Dacodas gener i Frej, som han selv var. Heldigvis for Frej, så var de også meget forstående, så de kunne også godt forstå, at Frej var ked af det over at have mistet Liam, selvom Liam ikke havde været hans første kæreste, så havde han været den første, som han rigtigt havde følt for.
Han havde weekend, så med tilladelse fra nogle professorer, var han og en del andre elever taget til Hogsmeade. Det var ikke fordi det var lysten som drev ham aller mest her i verden, men det var samtidig nok også godt for ham, at komme lidt ud og væk fra skolen fra tid til anden. Han gik sammen med et par stykke af de andre, med en kold græskarjuice i den ene hånd og den anden hånd i forlommen på sine knickers. Han havde et par sorte solbriller, hvor hans øjne ikke kunne ses gennem glasset, samt en t-shirt med noget print på. Håret strittede som det lystede, for han havde ikke gidet at sætte det. Han forsatte ned af en af sidegaderne sammen med de andre. Det var ikke fordi han ikke kunne grine og have det sjov, for det kunne han, der var bare hele tiden en del af ham, som manglede Liam. Han var da også med i samtalen, som foregik mellem ham og de andre elever. Han overhørte to pige-elever bag ham sige et eller andet om Seth York, hvilket fik Frej til at stoppe midt i sin sætning og vende blikket i samme retning som pigerne. "Det der er ikke Seth.." lød det stille fra ham, selvfølgelig kunne han kende forskel, det havde jo kun været fordi han havde været fuld med Seth, at han ikke havde kunne. Han stod fuldstændig som forstenet, uden at vide om hvad han skulle gøre af sig selv.

[Deleted]

Liam selv havde placeret sig op af en væg mens han holdte øje med om Frej ville komme forbi. Han skubbede sig derfor ud fra væggen med sine skuldermuskler da Frej sagde det ikke var Seth. "Så du er altså i stand til at se forskel på os?" spurgte han med en ganske let irriteret tonefald. Han havde bedt Frej om at vise han virkelig følte for ham og han var trist over alt det med Blake og så var det her hans måde at vise det på? Han vidste også godt at Frej sikkert ville kunne mærke at han var sur og irriteret, men han havde ikke tænkt sig at lave en scene denne her gang. Heller ikke selvom det gjorde ondt i hele kroppen på ham at Frej havde været sammen med Seth. De havde jo haft slået op og selv Liam havde striket out med de fleste forsøg han havde gjort når han skulle såre, men det gjorde virkelig ikke det gjorde mindre ondt på ham det her.

Han rodede let op i sit hår som også altid nærmest strittede som det havde lyst til og bed sig en anelse i læben for ligesom ikke at lyde alt for sur. "Kan vi snakke Frej?" spurgte han med en anelse mere rolig stemme. Han var dog igen sikker på at Frej ville kunne mærke at Liam virkelig kæmpede med at være mere rolig end han bestemt var lige nu. Han var sikker på et sted at Frej havde ligeså ondt som han selv havde når han havde været sammen med Seth, men han ville gerne høre hvad der var gået igennem hans hoved siden han havde været sammen med Seth og om de nu skulle til at være et par. Om Frej havde erstattet ham med en dårlig kopi selvom han virkelig mest af alt bare havde lyst til at hive ham indtil sig og kysse ham og bede ham komme tilbage og gå fra Seth. Han havde bare ikke tænkt sig at lade sig knække så hurtigt og slet ikke når han på samme tid var så skide sur på sig selv over at han havde slået op med Frej. Faktum var jo for pokker at Liam stadig var vild med ham et år efter og ikke havde haft lyst til at komme videre. En ting som Noah snart var enormt træt af at høre om.

[Deleted]

Frej slog hurtigt blikket ned, da Liam stillede ham det første spørgsmål, "Selvfølgelig kan jeg det," svarede han lavmeldt, han vidste godt at han havde trådt forkert, da han havde troet de var gået fra hinanden og han havde været sammen med Blake, men han kunne jo ikke ændre på det, han kunne kun prøve at veje op for det. Han kunne samtidig også regne ud, at det altså havde været i medierne at han i hvert fald var blevet set sammen med Seth. Frej savnede jo også stadig Liam og det var ikke fordi han direkte havde givet op, men han havde valgt at trække sig, da han ikke havde følt han kunne gøre eller sige mere, for at få Liam til at forstå, det virkelig ikke havde været hans mening at være ham utro.
Frej lod sin ene hånd glide om i nakken og kløede den en smule meningsløst, mens han nikkede. Han kendte Liam, han kunne tydeligt høre han ikke var i sit bedste humør, så egentlig forberedte han sig mentalt bare på, at få en sviner af en anden verden. Han mærkede en hånd på sin ene skulder og vendte blikket mod den ene af pigerne, som havde troet Liam var Seth, "Er du okay, Frej?" spurgte hun, hvilket han nikkede til, "Ja, I kan bare gå, så mødes vi tilbage på skolen senere," svarede han og sendte hende et svagt smil, mens hans blik fulgte hende og de andre til de var et par meter væk, før han vendte blikket mod Liam. Han hjerte bankede en smule. "Jeg ved ikke hvad du har hørt eller læst, Liam, men jeg.." han tav lidt og trak vejret tungt ind, da han nåede at høre sine ord i hovedet, før de forlod hans mund. Det var jo samme dumme undskyldning som sidste gang. Han havde været fuld, han var ked af det og savnede Liam. Den eneste forskel var, at den her gang så havde han ret faktisk troet det var Liam, hvorimod at dengang med Blake, vidste Frej jo godt, at det ikke havde været Liam. "Jeg savner dig af helvedes til, Liam, du har ingen idé om, hvor ondt det gør," sagde han og mærkede en enkelt tåre trille ned af hans ene kind, mens hans blik var låst fast til jorden og hænderne havde han stoppet i lommerne på sin jakke, hvor han havde et par mønter i den ene lomme, som han kunne holde sine fingre beskæftiget med.

[Deleted]

"Det er ellers ikke hvad medierne skriver" sagde han med en små spydig kommentar og vidste godt den virkelig sad under bæltestedet, men han havde nu alligevel lyst til at pine Frej en smule bare for at teste ham. Liam havde jo også godt kunne mærke at Frej havde trukket sig hvilket blot havde gjort ham endnu mere arrig. Hvorfor fattede den lille lort ikke han havde bedt ham om at kæmpe for ham fordi Liam jo egentlig bare gerne ville have ham tilbage?

Liam lod sit blik tordne en anelse mod Frejs veninde da hun spurgte om Frej var ok. Som om han havde tænkt sig at svine Frej til en gang mere på offentlig gade? Eller var det egentlig bare fordi Frej fik ondt og det var derfor hun havde spurgt? For at give Frej en out? Tankerne fløj igennem Liams hoved og det hele gjorde bare mere ondt i hans brystkasse hvilket ikke lige fremme fik hans humør til at falde igen. Liam lod Frej se efter sin veninde. Mest af alt fordi han allerhelst bare gerne ville snakke med ham i fred. Liam bed sig hårdt i læben for ligesom at lagde Frej snakke ud i stedet for at afbryde ham. Han havde jo lidt selv lagt op til at han gerne måtte sig noget. Da Frej dog begyndte på et men, kunne han dog ikke lade være med at afbryde ham. "Så nu hvor du ikke kan få mig så er Seth din nye fyr eller hva huh?" spurgte han med et ganske let fnys selvom hans ord skær igennem hans brystkasse og han virkelig ikke håbede det var sådan tingene hæng sammen. Han ville blive stjernetosset hvis det var sådan det hæng sammen. Og det var trods for at han virkelig ikke havde en skid at skulle have sagt for han kunne for satan bare havde ladet være med at slå op med ham og Noah var ved at være så træt af at høre på Liam at han var begyndt at daske til ham. Liam havde det også virkelig svært ved at Frej var begyndt at græde igen for det havde jo også gjort ondt på ham sidst. "Nåh ja for du er jo ofret her Frej. Det er sandt, men tror du seriøst jeg kommer for at se på dig græde?" spurgte han med et ganske let ryst på hovedet og havde atter fået en mere mild stemme. Denne her gang var det dog med en del mindre kæmpen om at holde sit tonefald roligt. Han havde jo egentlig bare lyst til at slå sine arme om ham og kysse ham, men så nemt skulle det bare heller ikke være og det var også som om hans krop var limet fast der på stedet med hænderne ned af siden.

"Er jeg så forfærdeligt et menneske du helt seriøst tror jeg vil snakke med dig blot for at få dig til at græde? Eller råbe af dig siden din veninde skal høre om du er ok?" spurgte han langt mere stille og med en svag skæv grimasse over sine læber og lod sin hånd løbe om i hans nakke for at holde sine hænder i ro. Ellers ville han bare slå sine arme om den lille skid.

[Deleted]

Frej slog hurtigt blikket ned mod jorden, da Liams spydige kommentar lød. Av. Den sad godt nok. "Jeg er ligeglad med, hvad medierne skriver. Jeg kender sandheden," forsvarede han sig, uden helt at vide, hvorfor han helt præcist valgte at forsvare, for i realiteten så havde han intet at stå til regnskab for. Liam var gået fra ham, så de var ikke kærester, selvom den tanke gjorde mindst ligeså ondt.
Frej vidste udmærket godt, at det ikke ville nytte noget, at begynde at hidse sig op. Heldigvis havde han ikke arvet sin biologiske mors temperament, ikke i alle hensenere i hvert fald. Han havde det så underligt i hele kroppen. Han var forberedt på det værste, men Seths små ord lå alligevel og nussede rundt i baghovedet på ham. Hvor han dog håbede Seth havde ret, selvom han virkelig ikke troede det. Han lod sin veninde og de andre gå, så skulle han nok selv finde tilbage til skolen på en eller anden måde. Den tid den sorg, for nu havde han en chance for at snakke med Liam, hvor Liam rent faktisk selv havde bedt om at snakke med ham og den chance ville han ikke lade gå til spilde. Han sukkede tungt. "Jeg troede Seth var dig. Han lod mig blive i den tro, selvom jeg flere gange kaldte ham Liam. Men jeg var for fuld til at se de tydelige forskelle der er på jer, så han endte med at indlægge mig til udpumpning," sagde han og vendte blikket mod Liam igen, "Så nej, han er ikke min nye fyr," tilføjede han, bare lige for at få givet et klart og tydeligt svar på, at han altså ikke var interesseret i Seth.
Han førte hurtigt sin ene hånd op af lommen og tørrede sin tåre væk, da Liam kommenterede på den. "Jeg er ikke ofret her, men det betyder ikke, at det ikke gør ondt. Men hvis du ikke er kommet for at se mig græde, hvorfor er du så kommet?" spurgte han en smule forvirret, da han indtil nu havde troet det var rent tilfældigt, at Liam havde fået øje på Frej og ville snakke - eller egentlig havde Frej troet at Liam bare ville kaste et par grimme ord og så gå sin vej igen. Havde han ledt efter Frej? Frej så nok en smule underlig ud i ansigtet, da han virklige prøvede at regne det hele ud, men synes ikke rigtigt det lykkedes ham.
Frej rystede på hovedet, "Du er ikke et forfærdeligt menneske Ska-Liam," han rettede hurtigt sig selv fra at skulle til at kalde ham skat, til at bruge hans navn. Det var ikke længere Frejs ret at kalde Liam for skat. "Du kan ikke bebrejde min veninde, for at være skeptisk, efter et år hvor hun har set mig helt nede i kulkælderen. Det gør ikke dig til lorten i alt det her, for det ved jeg godt er mig. Det var mig som damnede det hele op, men jeg har også gjort som du bad mig om lige siden, for at bevise overfor dig, at jeg stadig venter på dig til den dag du tilgiver mig," sagde han med ømhed i sin stemme og kæmpede en indre kamp for, at holde sine tåre tilbage. Han havde jo også lyst til, at overfalde Liam med kys og kram, men han følte slet ikke at det var noget han måtte, så han holdt blot sine hænder i lommerne, men hans grønne øjne hvilede på Liam, med længsel skrevet så tydeligt i dem, at selv en blind ville kunne fornemme det.

[Deleted]

"Gør du sikkert, men gør jeg ligesom ikke vel?" spurgte han med et ganske let suk og synes egentlig mest af alt det bare var et retorisk spørgsmål og ikke noget som Frej behøvede at bruge sygt lang tid på at svare. De vidste jo godt begge to at Liam bestemt ikke kendte til sandheden. Liam vidste jo også godt at Frej ikke behøvede at stå til regnskab overfor ham, men det ændrede ikke på det faktum at han gerne ville vide hvad der foregik.

Liam derimod havde et stort temperament. Han havde tit stået i Collins og Orins skygge. For slet ikke at nævne Jaces. Og Jace var endda hans storebror mens de andre to kun var hans fætre og derfor blev han hidsig over at blive overset. Det var ikke noget som normalt lå til hans familie trods alt. Han var bare træt af at være ham som blev overset.

Liam kunne da bestemt heller ikke styre sin vrede og vendte sig derfor om for at slå sin hånd i væggen bag ham ved Frejs ord om han havde været til udpumpning. "Udpumpning? Seriøst Frej? Hvor dum er du?" spurgte han en smule irriteret, men det var tydeligt at høre det var fordi han var skide bekymret for ham. Han burde have været der for ham i stedet for den lille lort gik og skadede sig selv. Han vendte sig atter om da Frej sagde at Seth ikke var hans nye fyr og havde en sjov blanding af lettethed og irritation blandet op inde i ham og han kunne slet ikke komme ud med det. Det duede så nok heller ikke lige nu for så ville han bare give sig til at skrige og så var Frej bare væk. Liam kom da også med små irriteret lyde da Frej spurgte hvorfor han så var kommet der mest af alt lød som hmpf. "Gard damnit Frej hvor dum er du? Hvorfor damn tror du jeg er kommet?" spurgte han og måtte virkelig atter bide sig hårdt i læben for at undertrykke sig selv. Det var ikke fordi Liam længere gik på skolen og normalt bare var komemet til Hogsmeade fordi det var weekend.

Liam valgte da også at ignorer at Frej var ved at kalde ham skat og nikkede blot lyttende til hans ord om hans veninde og Frejs tilstand mens han kølede sig selv ned. Liam lod sin ryg falde tilbage mod muren mens han lyttede og det hjælp hurtigt på hans humør af underlige årsager. Liam kunne jo også godt fornemme det. Han ville bare ikke være ham som tabte det her. "Frej? Har du tænkt over at vi mødte hinanden derovre for halvandet år siden?" spurgte han og pegede mod det sted hvor de ved Halloween halvandet år forinden havde mødt hinanden hvor den irriterende Blake havde afbrudt dem i at snakke sammen. "Tror du det er et tilfælde jeg venter lige netop her og håber på jeg ikke har skræmt dig væk fra at komme efter jeg råbte sådan af dig sidst?" spurgte han stille og faktisk med et oprindeligt smil på læben ved mindet om han havde mødt Frej første gang. Liam vidste godt det ikke var nemt at tyde hvad han mente, men han skulle nok komme til sin point. Han slog da også stille sine arme ud og vinkede Frej hen imod sig. "Er du klar over at du har damnet mit DNA op? Jeg er ikke længere i stand til at score andre fordi du fiser rundt i min krop hele tiden. Jeg tror snart Luke.. Jeg mener Noah. Er damning træt af at høre på mig snakke om dig hele damning tiden" sagde han stille og slog sit blik ned ved det sidste. Han vidste godt det sikkert var forvirrende at han kaldte Noah for Luke når Frej også kendte en Luke, men det gjorde han og da især nu hvor Noah boede i USA og var langt væk fra Luke Lynch. Han håbede at Frej fattede en hentydning og kom over i hans favn hvor han hørte hjemme.

[Deleted]

Frej rystede blot lidt på hovedet. Han vidste jo godt at Liam af logiske årsager ikke kunne kende sandheden, eftersom han ikke havde været til stede, så han kunne ligesom alle de andre som læste sladder, kun gå ud fra hvad medierne havde skrevet. Havde han vidst at Seth ikke havde været Liam, så havde han heller aldrig nogensinde lavet noget som helst med ham, men for de øjeblikke det havde varet, så havde han bare følt sig så befriet og lykkelig over at mærke Liam tæt på sig igen, indtil hans bobbel var blevet sprunget og virkeligheden havde ramt ham noget så grusomt.
Det gav et sæt i Frej, da Liam vendte rundt og bankede sin hånd ind i væggen bag ham. Han følte sig mere forvirret end nogensinde før. Skulle han tjekke hans hånd, at den ikke var kommet til skade? Hvorfor blev Liam i det hele taget så sur? Det var jo Liam selv som havde slået op med Frej. I mens de tusind tanker vrimlede rundt i Frejs hoved, blev han mødt af spørgsmålet om han var dum. "Man gør mange dumme ting, når man er forelsket.." svarede han lavmeldt, uden at bevæge sig, selvom han noget så inderligt gerne ville have lov til, at kigge på Liams hånd, men han turde ikke. Han ville ikke træde mere forkert end han allerede havde gjort. To gange. Han kunne slet ikke læse Liam lige nu. Primært nok fordi han selv var så pokkers usikker omkring det hele, at han ikke turde fortolke noget forkert. "Meget dum tilsyneladende, eftersom du stiller mig det samme spørgsmål to gange.." mumlede han og kløede sig lidt i nakken, selvom selv dét turde han dårligt nok, uden Liams godkendelse først. "Det ved jeg da ikke, Liam, du er magiker og Hogsmeades er en magisk by. Lige nu må jeg ærligt indrømme jeg ikke tør tro, håbe eller gætte på noget som helst," svarede han stadig i en stille tone og sukkede lidt.
Han sukkede tungt, som han betragtede Liam læne sig mod murren, mens han selv trådte et par skridt til den ene side for at læne sig op af en stor sten, stadig med hænderne i lommerne og blikket blev også slået mod jorden igen. Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, selvom han ville sige og gøre hvad som helst, for at få Liam til at fatte, hvor meget han virkelig savnede ham. Han vendte blikket tilbage på Liam, da han sagde hans navne, før han vendte blikket i den retning Liam hentød til. Hans hjerte faldt fra at sidde helt oppe i halsen og til at lande helt nede i hans storetå. Eller sådan føltes det i hvert fald. Han tog den ene hånd op af lommen og gned den lidt rundt i sit ansigt omkring munden. "Til Halloween.." sagde han stille og mærkede hvordan det stak i hans hjerte. Han vendte blikket tilbage på Liam, var han bare ude på at tværer det mere ud i hovedet på Frej? Dog fik hele Frejs mimik nogle helt andre folder, da han så Liam smilede oprigtigt til ham. "Du var i din gode ret til, at råbe af mig," hvorfor han helt præcist stod og forsvarede Liam overfor Liam selv, havde han ingen idé om, men det havde han jo gjort hele vejen igennem. Hver gang nogle af hans venner eller veninder havde sagt noget grimt om Liam, så havde Frej været hurtig til at tage skylden over på sig selv, for det var hans skyld og hans alene.
Han så en smule forvirret på Liam, da han slog armene ud og vinkede ham hen. En smule tøvende, ikke helt sikker på, om han aflæste Liam forkert eller hvad der skete, skubbede Frej sig væk fra stenen og og gik mod Liam, som han tog den anden hånd op af lommen også. Han rynkede på panden over hans ord. "Liam? Hvad er det du prøver, at sige?" spurgte han forvirret og han var stadig ikke helt sikker på, hvor tæt han måtte komme, selvom han virkelig havde lyst til, at kaste sig om halsen på ham i håb om at det var rigtigt aflæst, men igen, så var han så pokkers bange for at træde forkert, at han dårligt turde at trække vejret uden at få af vide, at det var okay. Turde han kramme ham? Hvad nu hvis han læste Liam helt forkert og Liam ville blive endnu mere sur, hvis han gjorde? For pokker der var mange dilemmaer i dette her. 

[Deleted]

Liam vidste godt selv han ikke havde en god grund til at være sur, men det var han stadig. Det pissede ham af at han savnede Frej. Det pissede ham af at han følte Frej ikke havde kæmpet nok. Det pissede ham af at Seth den idiot havde udnyttet Frej og han ikke havde været til stede. Det pissede ham af at han ikke var i stand til at score fordi han savnede Frej for meget. Det pissede ham af at han hele tiden bare ikke kunne fungere som han havde gjort før. Liam sukkede ganske lavt over Frejs ord om han var forelsket da han jo godt vidste Frej mente i ham og ikke i Seth, men det kom blot op for hans indre øje igen ganske kort. "Det må man sige" sagde han med et ganske let suk igen og kunne mærke hans næse vibere en smule da han stadig var ganske sur på ham. "Måske ville det klæde dig at håbe og tro alligevel" mumlede han ganske lavt og kløede sig let i nakken selvom det gjorde skide ondt fordi det var den han havde banket ind i væggen. Han var dog lige nu ret så ligeglad med smerten for Frej kunne bare bruge sin hjerne.

Han nikkede ganske let til at det var til Halloween og vidste godt det ikke var fair at starte sådan. "Nej jeg kunne bare have formuleret mig ordentligt fra day one af" sagde han med en ganske let skæv grimasse. Liam skubbede atter sig selv ud fra væggen af med sine skuldermuskler og slog sine arme om Frej. Han tog stille fat i hans hage med den ømme hånd og løftede hans hoved. "Du stiller virkelig dumme spørgsmål. Ved du godt det?" spurgte han stille og lod sine læber ganske blidt ramme hans læber. Alt i Liam faldt pludselig en del mere til ro da det hele føltes som det burde være sådan. Det eneste som havde travlt var hans hjerte som hamrede så hårdt mod hans brystkasse at han var sikker på det snart ville hoppe ud af hans krop. Han vidste godt han ikke var fair bare at kysse ham uden at forklare sig selv, men det der med at vente så meget som et sekund længere var han slet ikke i stand til. Han følte selv at hans DNA var så ødelagt at han ikke længere kunne røre andre uden han kom til at tænke på Frej. Han ville have ham tilbage og selv det pissede ham grundigt af. Aldrig havde han været så vild med en før og så skulle det være så skide kompliceret. Liam kunne da heller ikke holde en mindre tåre tilbage da han var så fyldt med lykke over at mærke Frej i sin favn igen. Det var en følelse han havde savnet.

[Deleted]

Frej vendte blikket mod jorden og skubbede lidt til et par småsten med foden. Han vidste virkelig ikke, hvordan han skulle håndtere det her. Han kunne jo godt forstå, at Liam var blevet sur dengang, men nu? Det var jo ham som havde stået op med Frej, hvilket i Frejs øjne så betød at følelserne ikke var der mere, så hvorfor var han sur nu? Han fnøs let, ikke hånligt, men mere opgivende. "Det gjorde jeg i næsten et år, Liam," svarede han og vendte blikket tilbage på Liam med et mildt skuldertræk. Han havde jo håbet, troet og ønsket i det år de havde været fra hinanden, men det at stå ansigt til ansigt med Liam igen efter så lang tid, og mærke hvordan følelserne ikke havde ændret sig det mindste, gjorde bare det hele gjorde tyve gange mere ondt. Han var stadig ligeså forelsket i Liam, som han havde været for et år siden.
Frej trak lidt på den ene skulder, "Der er så mange ting vi begge to kunne have gjort, men eftersom vi ikke kan gå tilbage i tiden, så kan vi ikke gøre noget ved det nu," sagde han stille, han ville ønske han kunne gøre det om, men det var bare ikke muligt. Et svagt gispende suk, lød fra ham da Liam slog sine arme omkring ham. Det føltes så uvirkeligt og så dejligt på samme tid, at han slet ikke kunne være i sin egen krop. Der gik da heller ikke mange sekunder før ham ligeledes lagde sine arme omkring Liam, selvom han var ret forsigtigt omkring det. Han savnede det her så uendeligt meget. Han lod sit hoved følge med, da Liam tog fat om hans hage, "Undskyld," hviskede han ømt, med tåre i sine grønne øjne. Han mærkede et sus gå igennem hele sin krop, fra sine læber som Liams ramte og helt ned i tåspidserne. Det var som om hele hans krop blev vækket, fra den zombie tilstand han havde gået rundt i siden brudet. Han gengældte kysset og stammede grebet om Liam, som var han bange for, at Liam ville stikke af. Selvom det tog pusten fuldstændigt fra ham, havde han virkelig ikke lyst til, at slippe kysset igen, for hvad nu hvis det var det sidste nogensinde? Så ville han i hvert fald ikke gå glip af et eneste sekund af det. Et par tåre mere trillede da også ned af hans kinder, da han ikke længere koncentrerede sig om at holde dem tilbage.

[Deleted]

"Og måske har det betalt sig" påpegede han med et ganske let nik da det trods alt var rigtigt. Noget var jo trængt ind hos Liam. Det var jo for satan også en af grundene til han hele tiden strickede ud når han forsøgte at score. Han havde vitterligt kun scoret to det sidste år og det ene havde endda været en af hans venner så der havde ikke skulle arbejde ligeså meget for det som han havde skulle med Hazel. Ligesom han også godt vidste det ikke gav mening han var så skide sur lige nu. Det var bare som om han havde det sådan lidt at det var hans Frej og det gjorde ondt at se ham med en anden. Og endda en som lignede ham. Så følte han virkelig at han var blevet erstattet på en måde han ikke ønskede. Han træk ganske let på skulderen. "Ved jeg godt, men hvis nu jeg var så meget bedre til ord så havde vi aldrig stået her i første omgang" sagde han med en ganske let skæv grimasse over sine læber og sukkede lavt over sig selv. Han lod Frej sige undskyld uden han påpegede han ikke behøvede at sige undskyld. Frej var jo ikke tænkelæser og kunne derfor ikke vide hvad det var som Liam tænkte.

Han mærkede taget i ham og holdte da også kysset lidt længere mens han klemte Frej længere indtil sig velvidende at han næsten ikke kunne komme længere ind og det sikkert ville gøre ondt på ham. Lige nu ville han bare også selv være sikker på det ingen drøm var at Frej var lige der i hans favn. Han brød også mest af alt kysset efter lidt tid for at tørre hans kinder. "Frej du må ikke græde mere. Det gør ondt" sagde han stille og forsøgte virkelig at få dem til at stoppe. Han fik jo selv fugtige øjne af at Frej stod og græd foran ham. "Jeg lover dig jeg ikke går Frej. Jeg er skide sur over Seth vælger at røre noget som burde være mit" sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben da han godt vidste det måske ikke gav nogen mening og så alligevel følte han jo selv det gjorde. Han kyssede ham også blidt på hver kind i håb om det kunne få hans tåre til at stoppe. Alt han havde lyst til lige nu var at se Frej smile og han selv ville blive langt mere rolig igen. Han var så indædt vred over at han følte Seth berørte hans territorium. Det kunne man ikke bare gøre på den der måde.

[Deleted]

"Det føles ikke sådan.." mumlede Frej og kørte en hånd i gennem det kort hår han havde sig. Han vidste ærligt talt ikke, hvad han skulle sige eller gøre, for han var så bange for at træde forkert, at det var nemmere bare at lade helt vær med at træde. Han savnede Liam utroligt meget og han elskede ham stadig ligeså højt som han havde gjort for et år siden, hvis ikke mere, fordi savnet i ham var vokset med tiden. Hans mening havde aldrig været, at Seth skulle være et plaster på såret eller en erstatning for Liam. Det havde været en fuldefejl fra Frejs side af, hvor han havde været for fuld til at se de tydelige forskelle han kunne se, når han var ædru som nu. Han trak selv lidt på den ene skulder, "Man kan jo ikke være lige god til alting," sagde han og prøvede sig lidt frem med et lille smil. Han vidste ærligt talt ikke, hvem af dem der havde mest skyld i det her. For ja, Liam kunne have været mere tydelig, men omvendt så kunne Frej også bare have spurgt inden han bare havde antaget.
Frej var ligeglad med, om det gjorde ondt, at blive klemt indtil Liam lige nu. Bare det at han kunne mærke ham tæt på, var fint med ham. Han nød kysset så uendeligt meget, at de sidste par tåre som trillede ned af hans kinder, nærmere var glædes tåre, end noget andet. Men han slap ikke kysset før Liam gjorde og måtte da også trækket vejret godt ind, da han mere eller mindre havde glemt at trække vejret. "Jeg vil altid være din, Liam. Jeg havde aldrig været sammen med Seth, hvis jeg havde vidst han ikke var dig, det kommer aldrig til at ske igen," lovede han og smilede ved kyssede mod sine kinder, og fik da også stoppet sine tåre. "Jeg savner dig så fandens meget, vil du ikke nok være min igen?" bad han, selvom han følte sig virkelig ynkelig for at spørger på den måde, men han havde altid fulgt sit hjerte og det havde han også tænkt sig at gøre denne gang.

[Deleted]

"Det er fordi jeg er en stædig idiot som bare pokker" sagde han med en ganske skæv grimasse da han godt vidste han havde givet Frej en virkelig seriøst hård straf og endda længere end det havde været hans mening og en del hårdere end det faktisk havde været hans mening. Det var til sidst også mest af alt bare blevet en princip sag ikke at tilgive ham og han forstod slet ikke hvorfor Frej ikke bare havde givet helt op, men det var vel også det som var sket nu? For at han så selv var blevet skide sur over udfaldet. Han sukkede lavt til det næste og nikkede let for sig selv da han bestemt ikke var enig i om man kunne være lige god til alting. Han selv synes bestemt at man skulle være god til langt de fleste ting og da især at formulere ting der vedkom følelser. Han burde være bedre til at give udtryk for sine følelser og da især for at kunne holde på en som Frej. Han havde for pokker været vild med ham næsten lige siden første gang de havde mødt hinanden. Han kunne dog ikke lade være med at smile en smule for sig selv ved hans svage smil. Det gjorde ham ganske varm om hjertet hvis han skulle være ærlig.

Liam selv nød jo også kysset ganske meget. Han havde sådan savnet ham og han havde et kæmpe hul i sit hjerte han var alt for stolt til at indrømme at han havde. Liam satte en finger for hans læber da han ikke ønskede at høre mere om Seth. Det skær i hans hjerte og han vidste godt det helt igennem var hans egen skyld for at have været alt for stolt til at ville indrømme at han stadig følte for ham. Liam havde egentlig lyst til blot at kysse ham igen og ikke svare på hans spørgsmål, men kunne godt fornemme at han slet ikke ville slippe godt afsted med det lige nu. "Nu stiller du fjollet spørgsmål igen Frej" hviskede han ganske blidt og kyssede atter hans kind ganske blidt inden han førte sin mund længere op mod hans øre. "Selvfølgelig Frej. Jeg vil altid have dig tilbage" hviskede han ganske blidt og vidste godt han var nød til at skære det ud i pap og ikke fjolle rundt, men være præcis i sit ordvalg. Det var bare ikke spor nemt for ham. Han lod da også sine læber finde hans igen for at kysse dem ganske blidt i håb om det ville gå op for Frej at han altså mente det.

[Deleted]

Frej sukkede lidt, "Jeg er enig i stædigheds delen, men du er ikke en idiot, Liam," sagde han og trak lidt på skulderen, han vidste jo godt, at hvis det havde været Liam som havde været Frej utro, så havde han under ingen omstændigheder tilgivet, og så kunne han jo ikke forvente Liam ville gøre det. Det at give op lå ikke til ham, på det punkt var han nok en meget typisk Slytherin, han var meget målrettet og gik efter det han ville med sjæl og hjerte og intet eller ingen skulle stoppe ham, eller stå i vejen for ham. Nok var Frej på mange punkter en følsom ung mand, men man skulle ikke tage fejl af ham, der var jo også grunde til, at fordelingshatten havde valgt at sætte ham på Slytherin, præcis ligesom hans biologiske mor havde gået på i sin tid.
Han nød kysset så længe det varede, hvert et sekund blev nydt for intet skulle gå til spilde. Han havde virkelig savnet Liam noget så forfærdeligt. Han slog dog hurtigt blikke ned, da han mærkede Liams finger for sin mund, for ham havde det bare været vigtigt at understrege, at Seth slet ikke var hans type, for personlighed kunne gøre folk noget så grimme - selv med willieblod.
Han bed sig lidt i læben, da han mærkede kysset på kinden og hørte Liam som hviskede det var et fjollet spørgsmål. Var det virkelig et fjollet spørgsmål? Tanken nåede dårligt at blive tænkte til ende, før den kæmpe sten faldt fra Frejs hjerte og de grønne øjne for første gang i næsten et år, lyste oprigtigt op af glæde igen. Han var heller ikke selv verdensmester i at snakke følelser, men han kunne sagtens hvis han virkelig skulle. "Jeg elsker dig," sagde han stille mod hans læber, før han gengældte kysset og lagde så mange følelser i det, som overhovedet var ham muligt. Han synes egentlig ikke det var tidligt at sige, for de havde jo været kærester før og de følelser som havde været der dengang, var der jo stadig.

[Deleted]

Liam rystede ganske let på hovedet for han synes bestemt selv at han til tider var en idiot. Især fordi han det sidste år havde brokket sig konstant til Noah Luke om at han savnede Frej, men han ikke bare sådan lige havde ladet Frejs ord synke ind. Han var alt for stolt og stædig og han var slet ikke god til det der med følelser. Han havde ikke ladet sig selv være forelsket i Frej. Ikke om 10 vilde heste kunne få ham til at indrømme det og så var han bare helt igennem dårlig til det der med at sætte ord på sine følelser medmindre det var overfor sin bedste ven. Nok fordi han nærmest altid træk dem ud af ham og bare vidste hvad Liam rent faktisk mente når han sagde det.
Liam var da også glad for at Frej havde forstået at han ikke ville høre mere om Seth. Det pinte ham. Også selvom det betød han lod Frejs ord trænge ind i sit hoved. Liam vidste egentlig heller ikke helt hvorfor han faktisk kunne tilgive Frej, men måske fordi han selv følte det var hans egen skyld for ikke at have formuleret sig godt nok omkring det med de var kærester. At han havde presset på for at få ekstra tid med ham og ikke for det kun skulle være det halve år. Liam kunne da heller ikke lade være med at smile da Frejs øjne lyste op. Han kendte ham trods alt godt nok til at bemærke det. Det var helt igennem en fryd at se på hvis han skulle være ærlig. "Jeg elsker også dig dumme" hviskede han ganske blidt inden han lod sine læber fange og lagde selv alle sine følelser i kysset. Han lagde en arm rundt om Frej for ligesom at vende dem om og pressede ham blidt ind mod væggen som han selv havde stået op af for kort tid siden. Mest af alt fordi han ville være sikker på at Frej ikke pludselig ville forlade ham igen og han hele tiden ville kunne mærke at han var til stede foran ham. Liam havde intet imod at Frej brugte så store ord overfor ham for de havde trods alt været sammen før og de havde begge samme følelser som dengang blot henlagt af deres egen stolthed. Han var i hvert fald sikker på det hæng sådan sammen når Frej brugte så store ord til ham lige. Han brød atter kysset, mest af alt for at få vejret igen. "Er du klar over hvor svært det bliver at være sammen når du har et år tilbage på skolen?" spurgte han stille og kunne atter mærke stenen om hjertet begynde at komme tilbage bare ved tanken. Han var sikker på han ville kunne gøre det, men det ville gøre sindssygt ondt. Det ville virkelig være en prøvelse og Noah Luke den dumme skid var flyttet til USA så han var langt væk. "Jeg havde helt glemt jeg forlod Luke for at være her" sagde han med en ganske mild latter og helt uprovokeret da han faktisk havde glemt han havde efterladt sin bedste ven for at se Frej fordi den avis havde pisset ham så grundigt af. Han var næsten sikker på at Luke bare ville give sig til at hænge ud med Blake for af underlige grunde var de begyndt at snakke sammen og det pissede sådan set også Liam af, men han kunne ikke være begge steder.