One More Time...

[Deleted]

@joey

Kl. 20.00

Koncert hal i Miami

---

Det var den anden verdens tourné som Audrey var med på imens hun havde kendt Joey. I dag var den 20. spilleaften, så det hele var jo nærmest kun lige startet. Hun var bare glad for at han var på toppen, at han var glad for sit job og hun var utroligt glad for at hun var med og kunne støtte ham.
De stod ude bagved og Joey var klar til at gå på scenen endnu engang. Haymitch var selvfølgelig også med, og hele det normale crew. Audrey havde altid plads i blandt publikum, men i dag havde hun valgt at blive og se koncerten fra bag scenen. Hun elskede at se Joey live, han var så talentfuld og dygtig. Som ejede han bare scenen når han stod på den.

"Jeg elsker dig... Vi ses senere.... Jeg bliver heromme i aften" sagde hun til ham og gav ham et kys, det bedste der var sket for hende var at hende og Joey havde fundet sammen, hun holde så ufatteligt meget af ham, og hun var glad for at deres forhold endeligt var på rette spor.
Audrey havde haft et vildt liv siden hun havde mødt ham, men ligegyldigt hvordan hun vendte og drejde det, så var det kun ham hun ville have. Audrey kiggede over i mod en lille sofa gruppe hvor hun kunne se en smule af scenen fra, og ellers se koncerten fra en fjernsynsskærm.

[Deleted]

Joey kiggede på skærmen der viste et billede ud over publikum. De lod allerede til at være i ret godt humør, men hans opvarmer var også virkelig dygtig. En stylist var lige ved at ligge den sidste hånd på værket inden han skulle ind på scenen. Håret og tøjet skulle jo helst sidde helt perfekt. Joey kunne mærke sommerfuglene i maven. Sådan havde han det altid inden han skulle på scenen. Spændingen om det nu ville gå godt, det gik han ud fra at det ville for det plejede det at gøre.
Han glædede sig allerede til at træde ud og mærke det sug der altid løb igennem ham når han hørte folk gå amok i glæde over hans blotte tilstedeværelse- Joey elskede sit job så ufattelig meget, men på den anden side skulle man virkelig også elske det hvis man levede som han, alle kendte ham og han kunne ikke bare lige gå ned af gaden uden der skulle tages billeder og skrives autografer. Der var en livsstil, men han elskede det.

Han gik hen til Audrey som stylisten gav grønt lys og gengældte passioneret hendes kys hvorefter han sendte hende et strålende smil. "Husk at hep på mig," sagde han og blinkede. Han gik hen og stillede sig ved danserne der lod til at være ved at indtage deres pladser. Blikket blev vendt mod Tatianna. "Er du klar?" Spurgte han varmt. Nu havde de jo givet en del koncerter, men Tatianna var den nyeste af hans dansere og også den yngste. Hun var en fantastisk sød pige og Joey var så glad for at hun var kommet med på holdet.
Han var ikke sikker på om hun havde været i USA før, men han elskede det virkelig. Selvfølgelig kunne det godt være lidt træls at det tog så lang tid at komme rundt på mugglermaner, men sådan var det når han både var kendt ved magikere og mugglere og det meste af hans crew var mugglere. Han gav highfive til alle danserne og stillede sig så selv i position hvorefter al lys blev slukket og publikum gav sig til at skrige endnu højere. Musikken begyndte og spotten var på ham, han var klar!


// Tatianna Mary Maximorff

[Tatianna Mary Maximorff]

Tatianna havde været i mange lande og stater før, primært til dansekonkurrencer og ikke som sådan ferier eller lignede. Men dette her var noget helt andet. Hun havde virkelig følt at hun blev kvalt af ilt mangle første gang de havde skulle på scenen. Godt nok havde hun - igen i forbindelse med sin dans - oplevet mange gange at alle øjne var på en, men de var de heldigvis ikke når hun dansede med de andre på scenen til Joeys koncerter. Der var det jo ham som havde øjnene på sig. Præcis ligesom når hun lavede sine youtube videoer, så kunne hun gemme sig bag sin skærm, men hun blev stadig stoppet fra tid til anden på gaden og blev spurgt om autograf og billeder, og det var kun endnu mere nu, hvor hun var begyndt at danse for Joey.
Hun havde stået og varmet op sammen med nogle af de andre, da Joey kom hen til dem. Selvfølgelig kunne hun mærke hun var nervøs, men det var mest for at falde på scenen eller glemme et move. Hun nikkede let da han spurgte om hun var klar, "Altid," svarede hun med et smil på sine læber og gav en high-five tilbage. Hun kunne høre alle de skrigende fans, da lyset gik ud og alt blev mørkt til spotlightet ramte Joey. Hun gav sig til at danse, da tiden var inde og nervøsiteten forsvandt mere og mere, for nu var hun i sit es.

[Deleted]

Audrey smilede over Joey's kys, han var fantastisk og hun holde kun mere og mere af ham for hver dag der gik. Hun kunne slet ikke fatte at hun havde fået en kæreste der var så omsorgsfuld, og hun var glad for at alle deres problemer var forsvundet som dug for solen.
Audrey smilede i mod Tianna som de gjorde klar til at gå på scenen, Audrey havde det ret godt med Joey's crew, men hun så dem jo også en del - da hun gerne ville støtte ham så ofte hun overhovedet kunne. Nogengange stod arbejdet bare lidt i vejen, men ikke på denne USA tur.

Audrey satte sig lige ved scenen, hun kunne lige skimte kanten af scenen fra hvor hun sad, men kunne se resten på en skærm sammen med Haymitch, der havde slået sig ned ved siden af hende. Hun havde hørt sangene hundrede gange, og scene showet havde hun set ham og de andre træne.
Alligevel så var hun altid spændt. Hun var imporneret over hvor mange mennesker der var, og hun var glad for at der var udsolgt. Bare fordi hun vidste Joey var glad når det gik ham godt, så var hun nemlig også ganske glad.

[Deleted]

Joey stolede fuldt ud på at hans crew kunne klare de ting de blev presset til og var der noget de ikke følte sig sikre i at det så sagde det til ham så de kunne løse tingene sammen. Det var som at have sin egen lille familie. Eller lille og lille var måske så meget sagt, men de var virkelig tætte og havde da også været ude og spise nogen gange sammen i forbindelse med turnéen. Han holdt så meget af dem alle sammen og han var så lykkelig over Audrey havde valgt at tage med ham. Han vidste godt at det ikke altid var let for hende at få jobbet tilpasset.
Ikke at hun behøvede det job Joey havde nok penge til at give hende alt hvad hun ønskede resten af hendes liv, men hun ønskede altså at arbejde og tjene sine egne penge og det respekterede han. Han ville jo heller ikke stoppe det han lavede og leve af hendes penge hvis hun skulle tilbyde det.

De var et godt stykke inde i koncerten da der skete noget mærkeligt. Han så ikke hvor det kom fra, måske hørte han det høje brag, men han troede at det var noget på scenen. Der gik nogle sekunder før han mærkede smerten i maven. Det tog pusten fra ham som en voldsom mavepuster og han knækkede sammen, endnu et par sekunder gik han havde ikke luft til at synge. Han forsøgte at rette sig op med hænderne på maven, uden at vide hvor den gennemtrængende smerte kom fra. Han så på sine hænder og bemærkede at de var fuldkommen røde.
Han rynkede undrende brynene, et par af dem på forreste række begyndte at skrige, men ikke de skrig han normalt var vandt til, dette var skrig af rædsel. Musikken stoppede og han nåede at se hans bodyguards komme op på scenen mod ham lige inden han faldt om. Han følte sig så forvirret og træt og han frøs. Det gik op for ham at det røde på hans hænder var hans eget blod, han kunne mærke det klistre hans tøj til kroppen. Han gispede og havde en underlig følelse af at han svigtede dem som havde betalt for at se ham, som var situationens alvor ikke helt sivet ind endnu.

[Deleted]

Haymitch havde siddet lidt henne ved Audrey og kigget på skærmen med hende, men havde nu stilt sig i kanten af scenen for at kigge. Det var længe siden de sidste havde været rundt og Mitch nød det - han var jo trods alt single.
Han nød at se lidt på danserne vride sig, og desuden så var Joey jo ufattelig dygtig. Mitch kiggede kort hen i mod Audrey der sad et stykke væk i sofaen, hun var vel fin nok, ihvertfald havde han lært at leve med hende efterhånden, selvom hun ikke ligefrem var hans stil. Men bare Joey var glad.

Mitch nåede knapt at opfatte hvad der skete som de høje brag lød, men da han så Joey knække sammen på scenen, satte han i fuld fart ind i mod ham, ligesom et par af vagterne gjorde. Mitch kiggede ned i mod publikum og kunne mærke panikken sprede sig, han var udemærket godt klar over hvad klokken havde slået.
"Vi skal have ham ind" sagde Mitch og gjorde tegn til vagterne at de var nødt til at tage ham ind bag scenen, i tilfælde af at skudsalven havde tænkt sig at fortsætte. En af vagterne kiggede i mod Mitch og bad ham ringe til en ambulance, Mitch greb sin telefon og begyndte at ringe imens vagterne fik trukket Joey ud bag scenen: "En eller anden, ring til politiet" sagde Mitch imens han stod med telefonen ved øret.
De var jo nødt til at finde ud af hvad der var sket. Mitch kunne mærke hvordan hans adrenalin var gået fra 0 til 500 på ét sekund, og han talte hurtigt og fortvivlet som alarmcentralen tog telefonen i den anden ende.
Hvordan fanden kunne det her ske?

[Tatianna Mary Maximorff]

Det hele gik forløb præcis som det skulle. Eller det gjorde det i hvert fald lige indtil, der lød et højt skud, hvilket fik Tati i ren refleks til at tildække sine ører med sine hænder og klemme øjnene hårdt sammen for et split sekund. Men da hun åbnede øjnene igen, så hun hvordan Joey stod med sine hænder mod sin mave og den røde væske dryppede ned på scenegulvet, kun cirka en halv meter fra hende. Uden at tænke over sin reaktion, var hun hurtigt henne ved ham og rev sin bluse af i det han faldt om. "Joey! Nej, du lukker ikke øjnene! Se på mig!" hun lød nok en hel del mere hård end hun normalt gjorde, men hun var selvfølgelig også i chok. Hun krøllede sin bluse sammen og pressede den mod det åbne skudsår, i et forsøg på at stoppe blødningen, eller om ikke andet sænke den. Hun vendte blikket mod Haymitch, "Nej, stop! I må ikke flytte på ham, så mister han bare endnu blod!" sagde Tati mens hun forsat pressede sin bluse mod Joeys mave, selvom både den og hendes hænder efterhånden var fyldt med blod. Det kunne godt være hun ikke var læge, men hun vidste godt hvad der skulle gøre, når nogen kom til skade, måske ikke lige med hensyn til direkte skud, men stiksår, overdosiser, for slet ikke at snakke om brand, men nu havde hun også en far som var brandmand og en storebror som var FBI-agent, så de havde tæsket hende igennem hvordan man udøverede førstehjælp og holdt hovedet koldt i alvorlige situationer, hvilket man vidst roligt kunne sige dette her var. Hun vendte blikket tilbage på Joey, "Joey, se på mig, hold dine øjne åbne," bad hun og lande mere af sin vægt på sine hænder, men nu var hun ikke ligefrem nogen stor ung kvinde, mens hun kunne mærke hvordan det varme blod begyndte at sive ud på gulvet og dermed ramme hendes knæ. Hvor blev den ambulance af?

[Deleted]

Audrey kiggede på skærmen og fornemmede knapt hvad der skete. Det eneste hun så var en masse blink på fjernsynet og hørte pludseligt skrig. Hun rejste sig op, netop som hun så vagter og Mitch løbe i mod scenen. Hun hastede selv hen i mod den og kunne mærke hvordan hendes hjerte næsten gik i stå.
Audrey gik ud på scenen som hun så Joey falde sammen og flere mennesker løbe i mod ham. Audrey stod en halv meter væk fra ham, med hånden i mod hendes mund, og mærkede hvordan alt stod stille i hende.

Hun kunne godt høre både vagter, Mitch og Tianna snakke både til hinanden og til Joey, men Audrey kunne slet ikke forholde sig til situationen lige nu og mærkede bare hvordan alt i hende langsomt gik i stykker og det gik langsomt op for hende at hun måske kunne miste ham.
Audrey satte sig ned på hug ved siden af ham, imens hun prøvede ikke at lade sig stresse helt ud af de mange mennesker omkring hende, hun kiggede kort i mod Tianna der sad med trøjen, hun anede slet ikke hvordan hun skulle holde sig selv: "Joey? Joey det er okay, de ringer efter en ambulance" sagde hun og tog fat omkring hans ene hånd imens hun kiggede op i mod Mitch der lige havde lagt på med ambulancen.

[Deleted]

Joey var så forvirret lige nu. Det var som om at hans hjerne slet ikke kunne kaperer hvad der skete omkring ham. Han så forvirret op på Tatianna da hun sagde at han ikke måtte lukke øjnene. Men han følte sig bare så træt. Kunne han ikke lige lukke øjnene bare et øjeblik. Han forsøgte, men blev hurtigt vækket op igen da der blev lagt pres på såret og han udstødte et smertesråb. Det gjorde virkelig ondt.
Han så bekymringen i Mitchs øjne hvilket næsten var det mest skræmmende ved hele situationen for Joey havde aldrig set Mitch bekymret for noget som helst. Desværre var Joey ikke lige op til at skulle smide en kommentar til ham omkring. Han følte sig bare virkelig underlig tilpas.

Han gispede mod Tati som hun igen sagde at han ikke måtte lukke sine øjne. Han havde lyst til at sige til hende at de var åbne, men han kunne næsten ikke få et ord over sine læber. "Det...er....de..." Gispede han og kunne næsten ikke genkende sin egen stemme. Han kunne høre folk fra publikum skrige, men lydende blev underlig fjerne.
Joey fik øje på Audrey og strakte en blodig hånd frem mod hende. Han havde brug for at mærke hende. "Audey.." gispede han og mærkede tingene omkring ham blive sort igen som han for et kort øjeblik igen gled ud af bevistheden. Han kom tilbage igen og så på Tatianna, "Bare...rolig...det gør slet.....ikke ondt....mere..." I sin choktilstand var han ikke klar over hvor dårligt et tegn det faktisk var.

[Deleted]

Mitch kunne mærke hvordan hans hjerte slog i mod hans brystkasse med tusinder af kilometer i timen, aldrig nogensinde havde han troet det her skulle ske. Han vandrede rundt imens han snakkede med personen i telefonen og vagterne på skift.
De var ved at se om de kunne finde frem til gerningsmanden og mest af alt sikre at der ikke var andre der var kommet til skade, der var jo flere tusinde mennesker til stede lige nu, og MItch ønskede at sikre sig at alle var okay,
"Jeg går ud og ser efter ambulancen" sagde Mitch til Tianna og lagde en hånd kort i mod hendes ryg for at gøre opmærksom på at han talte til hende,.

Han vidste godt at de fleste lige nu nok bare mest af alt var stressede. Mitch gik ud bagved og kiggede ned af gaden - og der gik heldigvis ikke mange minutter før en ambulance kom kørende. Mitch fik hurtigt guidet dem ind.
Han måtte også tænke på pressen, der var sikkert flere der tog billeder og video lige nu og han magtede bare ikke at stå med pressen også. Mitch fik hurtigt guidet dem ind i mod Joey, så de hurtigt kunne komme afsted med ham.

//Out

[Tatianna Mary Maximorff]

Tatianna nikkede til Haymitch, da han sagde han ville gå ud og se hvor lange ambulancen var. Den havde bare at være der hurtigt. Hele hendes krop kørte på adrenalin og alt, hvad hun havde lært af sin far og storebror. Hun vidste de kunne gøre det hele meget værre, hvis de begyndte at rykke på ham. Hun vidste der skulle være et konstant tryk mod det åbne skudhul. Hun vidste Joey ikke måtte lukke sine øjne, for så ville det ikke være sikkert, at han nogensinde ville åbne dem igen.
Hun så på Audrey, da hun sluttede sig til dem. "Blev ved med at snak til ham," sagde hun og forsatte med at presse sine hænder mod ham. Hun måtte dog spærre øjnene helt op, da han lukkede sine øjne igen. "Nej Joey! Du holder de øjne åbne. Hjælpen er på vej," sagde hun nok en del mere hårdt end hun egentlig mente det, men det var panikken i hende som talte. Det føltes som om tiden gik i slowmotion, og det blev kun værre, da han sagde det ikke gjorde ondt mere. Det var intet godt tegn, overhovedet. "damn. Audrey, læg din hånd om i nakken på ham og bøj hans hoved en smule bagover, ikke for meget, men bare lige lidt," sagde hun, de var nødt til at holde hans luftveje frie. Hun slap ikke trykket, før en af ambulanceførerne prikkede hende på skulderen som tegn til, at de ville tage over herfra og de hurtigt fik kørt ham væk. Det var også først her, at alvoren virkelig ramte Tati. Hun så blodet på sine hænder og langt op af begge hendes arme, samt hendes tøj. Hendes hjerte kørte på højtryk. Godt nok var hun en adrenalinjunkie, men det her var for meget, selv for hende.

//OUT