Love Will Remember..

[Deleted]

Trescott Roden

kl. 16.00

Trescott's lejlighed

---

Kayla glædede sig faktisk til at hygge sig med en god ven. Lidt kaffe, en god snak også tidligt i seng. Kayla havde måtte ansætte en barnepige efter hende og Demyan var gået fra hinanden. Det var ikke mere end en uges tid siden og Kayla havde det stadig dårligt over det, endnu mere havde hun det nok dårligt med at hun var gået til Jophiel. Hun kunne slet ikke finde ud af sine følelser for tiden.
En del af hende var virkeligt glad for at ses med Jophiel igen, men der var også en rød lampe i hendes hoved der fortalte at hun måske var igang med at gå i en forkert retning.

Kayla bankede roligt på, hun var glad for at hun altid havde Scott hun kunne betro sig til når der var ting hun havde brug for at snakke om. Ryan havde hun ikke lige brug for at snakke med, han var en god ven, men lige sådan noget her forstod han måske ikke helt så godt.
Hun afventede at døren ville blive åbnet, hun havde sin healer dragt på, og kom direkte var 8 timers arbejde, men hun havde bare lige brug for lidt tid for "sig selv" inden hun skulle hjem og være mor, for to lidt forvirrede børn.

[Trescott Roden]

Scott havde siddet og kigget lidt formålsløst rundt i Profettidende, han var faktisk normalt ikke typen der læste avis, men han havde brug for at slå lidt tid ihjel inden Kayla kom og derudover så havde han brug for at få tankerne lidt væk fra alt det med Nikita. Han havde virkelig svært ved situationen med hende, for selvom han virkelig holdt af hende, så kunne han heller ikke slippe følelsen af at han holdt hende lidt for nar.
Hånden på hjertet havde det været lidt en panikløsning at sige de skulle give det en chance, han havde ikke lyst til at miste hende helt så det virkede om den bedste løsning på daværende tidspunkt. Nu set i bakspejlet kunne han godt se at det måske ikke havde været den mest betænksomme beslutning.

Måske var det også bare ham som overreagerede, det kunne jo godt være at det ville ende med at blive godt, men han havde bare svært ved at se det fordi han stadigvæk havde følelsen af at han ville komme til at ende med at såre hende. Han sukkede let og det gik op for ham at det nu var fjerde gang han læste sætningen der informerede om at Profettidende havde fået sin gamle chefredaktør tilbage.
Det bankede på og Scott kom hurtigt på benene, han håbede Kayla var frisk på at de bestilte aftensmad udefra for Scott var nogenlunde lige så god i et køkken som en hund var til at strikke. Ikke at mad ville være det første punkt på dagsordnen, men han var faktisk ved at være lidt sulten på trods af at han havde fået en solid frokost for blot 3 timer siden.
Han åbnede døren og imødekom Kayla med et bredt varmt smil, "Hej! hilste han glad og trådte et skridt frem for at give hende et varmt knus.

[Deleted]

Kayla smilede som hun afventede at døren ville blive åbnet. Hun havde nok bare brug for at snakke med en ven lige nu. Hun var kommet til at være liiidt sammen med Jophiel, hun havde droppet Demyan, og hun savnede ham stadig helt ufatteligt meget. Det hele var så rodet i hendes liv lige nu, og hun følte slet ikke hun kunne finde ud af hvad der var frem eller tilbage.
Kayla smilede som Scott åbnede døren, og hun omfavnede ham med et stort smil på læberne: "Hey! Det er godt at se dig" sagde hun og knugede ham et øjeblik ind til sig.

Scott var bare en fantastisk ven og hun havde alle dage sat pris på ham. De hade da haft deres flirten tilbage da de var yngre, men Scott var for god en ven til at blive mere, og desuden så havde hun jo åbenbart en svaghed for idioter, og hun så bestemt ikke Scott som en idiot.
"Jeg er glad for du havde tid... Hvordan står det til?" spurgte hun venligt og gik ind i lejligheden, hvorefter hun tog sko og jakke af: "Ja sorry, jeg kommer direkte for Skt. Mungos... Så det er ikke lige party tøjet du får at se i dag, men det var den eneste dag jeg havde barnepige til Avery og Peyton" sagde hun i et smil.

[Trescott Roden]

Scott havde altid haft et tæt venskab til Kayla siden de havde gået på Hogwarts. Eller dengang havde de ikke været helt så tætte som de var blevet med årerne, men det var også okay eftersom Scott allerede dengang havde haft alt for travlt med piger generelt. Det var dog virkelig godt at se hende nu. "Tak og i lige måde." svarede han varmt og gav hende et sidste klem inden han slap hende.
"Selvfølgelig kan jeg da altid sætte tid af til dig," sagde han og blinkede til hende uden at mene mere med det, men han havde bare altid været ret flirtende af natur med alle sine veninder.
Med et let skuldertræk lod han hende komme indenfor så han kunne lukke døren efter hende. "Jamen altså det går sådan set fint nok." Det virkede lidt småligt at klage over det med Nikita, desuden forsøgte han virkelig at sige til sig selv at de kunne blive gode sammen, men han følte bare at Nikita kunne finde langt bedre fyre at date end ham.

Endnu et varmt smil, "det gør skam ingenting." Sagde han stille, "som du kan se har jeg heller ikke partydresset på i dag." Han var iført et par jeans og en mørk tshirt, intet særligt men tagljejligheden var simpelthen så varm om sommeren så han havde alle vinduer åben og alligevel kunne han dårligt holde ud at have tøj på. Han giudede hende ind til sofaen i den lille 1 værelseslejlighed og anviste hende til at sætte sig hvorefter han selv gik over til køkkenvæggen for at koge noget vand. "Vil du have noget te eller kaffe?" Spurgte han ind. Han var selv klar på en kop kaffe på trods af den varme sommersol. "Så hvad med dig? Går det godt med dig, Demyan og pigerne?" Han vendte sig mod hende og lænede sig op af køkkenbordet.

[Deleted]

Kayla smilede til ham og gik ind i huset for at sætte sig ned. Hun havde også haft brugt lidt tid sammen med Ryan, og ja... jophiel. Hun havde nok bare brug for lige at mærke de gode venner der var omkring hende, egentligt burde hun også få sagt hej til Nicole, udover at udveksle et par ugler, havde de ikke set hinanden siden middagen med hende og Alastair.
For dælen den middag stod stadig som et klart minde om en utrolig pinlig dag: "Du er sød... Det er jeg virkeligt glad for" sagde hun i et smil og vidste godt at Scott ikke nå noget i det, men han kunne alligevel altid løfte hendes humør lidt med hans håbløse komplimenter.
Kayla havde altid været glad for at have venner hun kunne betro sig til, og Scott var ingen undtagelse, selvom han havde sine idiotiske øjeblikke. På den anden side havde hun lige været sammen med Jophiel, så måske hun bare skulle tie stille.

"Det er helt fint... Det er jeg jo heller ikke ligefrem" sagde hun som hun fik sat sig i sofaen, healer dragten var egentligt ganske pæn, men hun så den nok bare så ofte at den efterhånden nærmest virkede håbløs normal.
"Kaffe er fint..." sagde hun og smilede, så kunne hun da prøve at holde sig frisk: "Altså med mindre du mener med Demyan og de piger han finder i byen, så nej" sagde hun ærligt og kiggede i mod ham, det var faktisk hårdt at indrømme at det hele gik lidt den forkerte vej: "Jeg gik fra Demyan for et par dage siden, og jeg har ikke rigtigt set ham siden" sagde hun og antog han lå og knaldede nogen tøser i byen, hvilket bare fik hendes hjerte til at gå lidt mere i stykker.

[Trescott Roden]

Han smielde igen. Scott var et temmelig socialt menneske og han forsøgte altid at få plads til alle i sit liv. Den han så mest var nok Sam, skønt han ikke lod til at have så meget tid på hænderne disse dage. Scott kunne nu ikke bebrejde ham, han og Serena var gået fra hinanden, men boede stadigvæk sammen, hvilket i Scotts øjne var imponerende. Udover det havde Sam jo også Hunter at tage hensyn til og sit job på Hogwarts der tog meget tid, især fordi Sam var Sam og alt skulle altid være helt perfekt!
Derudover synes Scott at Sam var begyndt at bruge ret meget tid med Nikki, men de gange Scott var kommet med hentydninger til om der var noget imellem dem afslog Sam det uden at blinke. Tankerne blev skubbet på afstand igen og han blev hurtigt nærværende.

Et smil legede på hans læber som han lod de grønne øjne glide op og ned over hendes krop. "Tager du gas på mig? Healerdragten er da samlejey." Han hævede og sænkede brynene lidt og brød så ud i latter. Han havde altid synes at kvinder med professioner som healer eller sygeplejerske var ret frækt, hvilket egentlig var ret sjovt taget i betragtning af at han nærmest kun gik på hospitalet hvis han manglede en arm eller havde kraniebrud.
Han fik hurtigt lavet kaffe til dem og satte sig så ved hende i sofaen. Scott spærrede øjnene lidt op og smilet forsvandt. "Hvad mener du?" Havde han nu også været hende utro?! Han havde ikke helt hørt om hvad der havde forgået imellem dem. "Det er jeg virkelig ked af at høre," sagde han oprigtigt og så medfølende på hende.

[Deleted]

Kayla grinede ved hans kommentar om at healer dragten var samlejey: "Ihh ja, du kan også tro jeg har scoret meget i den" sagde hun ironisk. Kayla havde aldrig scoret noget som helst i dragten, primært scorede hun fyrer i byen af en eller anden grund, men måske var det også derfor det ikke var de helt heldige hun fandt.
"Hvad med dig? Hvordan går det ved dig?" spurgte hun, nu havde han jo været sød at spørge ind til hende, og hendes liv gik sgu ikke særligt fantastisk lige for tiden, så hun var nok ikke den største humør bombe at snakke med, selvom det hjalp lidt at hun var sammen med Scott, han løftede altid hendes humør.

"Ja det fungerer bare ikke" sagde hun modløst og rystede på hovedet: "Vi er for forskellige..., Han er for barnlig, han er for indebrændt og gal... Jeg kan bare ikke mere. Vi har haft så mange skænderier på det sidste og da jeg så ham sidde og rage på en pige i byen efter vores sidste debat så var det bare... Altså det skal jeg bare ikke" sagde hun og rystede på hovedet, hun havde allerede haft Jophiel der gik ned af den sti, hun skulle ikke til at have endnu en fyr der behandlede hende som lort.
"Ja det er ret træls... Mest for ungerne, de forstår jo slet ikke hvad der foregår. Har slet ikke snakket med Demyan så ved heller ikke om han stadig vil se Peyton" sagde hun, hun dræbte ham hvis han droppede Peyton, det var fandeme ikke hendes skyld at de ikke kunne finde ud af det.

[Trescott Roden]

Han lo med hende og nikkede energisk, "ja det kunne jeg godt forstille mig!" Sagde han muntert. Igen synes han ærligt at healere og sygeplejersker vare frækt, men sådan var det vel med alle drengerøve.
Smiledet fadede lidt da hun spurgte indtil ham, "åh nu vil jeg jo helst ikke sidde at beklage mig over mit liv, mine problemer virker sådan lidt fesne i forhold til dine." Indrømmede han og skar en mild grimasse. Han havde jo pigen og det hele, men vidste ikke om han ville have hende hvilket i det hele taget fik ham til at føle sig som et godt og gennemdyrket røvhul.

Scott lyttede med oprigtig interesse i det hun fortalte. Han kunne godt mærke at han nærmest blev sur på Demyan for at behandle hende så dårligt. Kayla var en virkelig fantastisk kvinde og han holdt utrolig meget af hende, så det gjorde ham rasende at en idiot som Demyan ikke kunne finde ud af at behandle hende ordentligt. "Nej det skal du da heller ikke finde dig i," slog han fast. "Jeg er sikker på at du kan finde en fyr der er langt sødere." Han smilede trøstende til hende. "Om ikke andet må jeg hooke dig op med Sam," han lo kort. Sam var nok den fyr i verden der behandlede sine kærester bedst - i hvert flad set med Scotts øjne, han var jo så meget gentleman at hvis en kvinde lossede til ham ville han vende sig om og sige undskyld.
"Det forstår jeg godt," ansigtet blev atter lagt i alvorlige folder, "men mon ikke han gerne vil se dem? Peyton er jo hans datter." Forsøgte han opmuntrende.

[Deleted]

Kayla smilede til ham, hun var bare glad for at hun havde mænd som Ryan og Scott i sit liv som altid forsøgte at forstå hende. Måske det også mindede hende om at det altså ikke kun var idioter af mænd der var ude i verden, Ryan og Scott var trods alt de lidt bedre eksempler, men nu havde hun jo heller aldrig datet nogen af dem - kun Scott, sådan lidt uofficielt for en del år siden.
"Beklag du dig bare... Misery seeks company, you know" sagde hun I et smil, desudenv ille hun altid gerne lytte hvis han havde problemer eller andre ting han havde brug for at snakke om. Hun var glad for Scott og hun ville gerne hjælpe eller lytte hvor hun kunne.

"Nej det er også derfor vi har splittet op nu.. Jeg gider ikke mere, men det er fandeme ikke så nemt som det lyder" sagde hun i et suk, ja hun vidste jo at Scott godt kendte det, han havde jo heller ikke altid været så heldig med kærligheden: "Jeg troede sgu' bare det var rigtigt denne her gang" sagde hun i et suk.
Hun grinede. "Det er pænt af dig, men jeg tror virkeligt bare at jeg skal være meget single lige nu" sagde hun med tryk på "meget"... Hun skulle ikke have noget med det modsatte køn at gøre det næste stykke tid, hun havde bare brug for at være sig selv, trække vejret og prøve at huske på hvordan det var at finde sig selv igen.
"Ja det ved jeg godt... men jeg må sige jeg er itvivl. Det er bare hårdt fordi jeg også skal gå og fortælle dem en "status"...." sagde hun, hun havde jo ikke lyst til at sige til børnene at Demyan var et røvhul og at det var derfor han ikke længere boede i lejligheden.

[Trescott Roden]

Han smielde til hende og skar en mild grimasse, "weil hvis du insisterer." Han sukkede let. "Altså jeg føler mig virkelig som et røvhul at sige det her, men jeg har jo fundet sammen med Nikita, du ved Tristans mor." Begyndte han roligt og tog en tår af kaffen. "Problemet er bare lidt at jeg ikke helt kan finde ud af om det er det rigtige at gøre." Han ville gerne være ærlig for selvom han ikke var typen der snakkede meget om sine følelser ville råd fra en anden kvinde måske kun være godt.
"Jeg er virkelig glad for hende, hun er skøn, men jeg tror bare ikke at jeg er forelsket i hende." Fortalte han videre. "Jeg vil ikke holde hende for nar, men jeg håber vel på at det kommer hen af vejen." Sagde han og trak en smule på skuldrene. "Så ret meget den omvendte situation af dig." Han følte sig virkelig som en røv at sidde og beklage sig over den slags.

Et svagt smil fortrak sig på hans læber, "nej det er det desværre aldrig." Besvarede han forstående. Han nikkede medfølende. Han kendte kun den følelse alt for godt, det med at tro at man havde fundet den eneste ene kun for at få benene slået væk under sig af virkeligheden. Nu havde det primært været ham der havde ødelagt forholdene til både Chris og Aly, men det var vel også bare så typisk ham at lige så snart noget brændte på så lukkede han sig inde i sig selv og så gik alt itu.
"Det er sgu heller ikke så slemt at være single, sommetider er det det man har brug for." Svarede han opmuntrende.
Han lyttede imens han tog endnu en tår af kaffen, "jeg ville ønske jeg kunne give dig et godt råd på den fond, men jeg er nok ikke den der har den bedste erfaring på området."

[Deleted]

Kayla smilede til ham og nikkede så, det var svært alt det her: "virkeligt?" sagde hun og vidste ikke helt om hun skulle grine eller græde på hans vegne: "Måske er det fint at give det en chance... Du kan jo ikke gøre andet end at være ærlig hvis det slet ikke fungerer" sagde Kayla ærligt.
Hun syntes at Nikita virkede ganske cool, hun kendte hende ikke mega godt, men dog godt nok til at hun følte hun havde lidt en fornemmelse af hende: "Måske du skal lade tiden gå og se" sagde Kayla i et venligt smil.
Hun ville virkeligt kun det bedste for ham, og hvis han mente det her måske var en god vej, jamen så bakkede hun op.

"Det er hårdt ja,.. Jeg tror bare lige nu jeg skal holde styr på mig selv" sagde hun roligt, ja og børnene naturligvis. Hun anede jo slet ikke hvor hun havde Demyan henne og måske var det netop på tide at hun fandt sig selv og prøvede at bygge et liv uden mænd.
Kayla kiggede i mod vinduet, som hun så en ugle komme flyvende og lande ude foran vinduet. Hun gik hen i mod det og tog det lille brev ud af munden på den: "Shit øh.. jeg er lige nødt til at løbe, der er noget på Skt. Mungos" sagde hun og kiggede i mod ham som hun puttede brevet i lommen. Hun gik over og gav Scott et kys på kinden: "Vi snakkes ved, ikke?" sagde hun og strøg ud af døren.

//Out