New Beginning, New End?

[Deleted]

Trescott Roden

Kl. 21.30

Nikita's lejlighed

---

Nikita var ikke direkte chokeret, men hun ville da lyve hvis hun ikke sagde at hun var overrasket. Hun havde ikke ligefrem forventet at hun skulle være farmor endnu. Hun havde spurgt Scott om han ikke ville med hjem til en kop kaffe, hun havde nok lidt brug for at snakke tingene igennem.
Hun var stadig såret over at Scott havde afvist hende, hun havde nok bare en drøm om en familie sammen med ham, mest af alt fordi de allerede havde Tristan, og de var jo trods alt gode sammen.

Nikita låste døren op ind til lejligheden og skubbede den op, de havde ikke sagt så meget på vej hjem, nok mest fordi de begge var ret chokerede over de nyheder som Gary, Allison og Tristan havde overragt dem: "Hvordan har du det med det hele?" spurgte hun i en rolig stemme.
Nikita var nok bare mest,... Bange for at Tristan ikke var voksen nok til opgaven, det var trods alt Scott om igen, men NIkita ville gerne sikre sig at tingene foregik med noget mere støtte og forståelse, end dengang hun havde stået på Hogwarts og været gravid, uden Scott og uden nogen støtte fra sine forældre.
"Kaffe? Te?" spurgte hun og gik ud i mod køkkenet.

[Trescott Roden]

Scott var fuldkommen slået ud. Ikke over den fact at hans søn havde samleje og havde gjort en pige gravid, men over den fact at han skulle kaldes for farfar. Farfar det var sådan noget gamle mennesker blev kaldt ikke mænd i slutningen af 30'erne. Alene tanken om at skulle fortælle det til Sam dræbte ham lidt indeni for han havde en fornemmelse af at når choket lige havde lagt sig, ville Sam nok finde det uhyre morsomt.
Han gik efter Nikita nærmest i trance. Han havde sagt ja til at gå med hjem så de lige kunne snakke det hele igennem og finde ud af hvad de skulle gøre herfra. Han blev revet lidt ud af sine egne tanker ved hendes spørgsmål og han kiggede på hende med et lidt tomt blik i et par sekunder før han opfangede havd det egentlig var hun spurgte om.

"Jeg skal være farfar....det lyder så gammelt." Beklagede han sig som var det det størtste problem i hele situationen. "...ildwhisky?" Forslog han, men ændrede det hurtigt tll "bare kaffe." Han havde ikke drukket siden han var stoppet dengang og han havde ikke i sinde at falde i igen skønt det dog lige nu lod til at være en glimrende måde at dulme nerverne på.
"Ærlig talt så er jeg ikke sikker på hvad jeg skal sige." Indrømmede han, "det er selvfølgelig helt deres valg at Allison vælger at få barnet, jeg håber bare at de er klar til det, det er jo ikke noget de kan ændre." Han så lidt frem for sig.

[Deleted]

Nikita kiggede på ham og nikkede så: "Ja det gør det... Men altså... Vi var jo ikke selv ældre da jeg blev gravid med Tristan" sagde Nikita, måske var det derfor hun var lidt mere overbærende, hun vidste godt det var et stort ansvar, men hun syntes ikke helt hun kunne tillade sig at pege fingre af Trescott.
Hun grinede ved hans snak om ildwhiskey'en: "Jeg kan da godt proppe en sjat i din kaffe" sagde hun i et grin, hun kunne egentligt godt forstå at hun havde brug for at styrke sig, for selvom Nikita måske tog det nogenlunde roligt, så havde hun det også meget underligt ved hele situationen.

Hun nikkede: "Det er et stort ansvar, men jeg er ret tryg ved at de har Gary til at støtte dem" sagde hun og rakte ham hans kaffe, som hun gik ind i stuen og satte sig ned, klokken var ret mange og NIkita var egentligt træt, men hun var glad for at Scott havde valgt at tage med hende.
"Jeg er ked af at jeg blev så sur sidst vi sås" sagde hun ærligt og tog en tår af sin kaffe, som hun kiggede i mod ham. Hun ville nok bare så gerne have tingene til at fungerer, og det var nok lidt svært for hende at han ikke havde det helt på samme måde.

[Trescott Roden]

Han så igen lidt frem for sig. "Nej det ved jeg godt, men alligevel." Sagde han lidt mørkt. Det var ikke fordi han ville være imod det og egentlig var han heller ikke nervøs for om Tristan kunne klare det, for det første virkede han mere moden end Scott selv var i den alder og for det andet så følte han både at han selv og Nikita var klar til at hjælpe dem - også selvom titlen farfar ikke ligefrem huede ham.
Et smil gled over hans læber hvorefter han rystede let på hovedet. "Det er indbydende, men jeg må nok hellere lade være." Han smilede. Desværre var han lidt bange for at hvis først han fik smag for det igen ville det være svært at stoppe. Whisky havde været en af hans store svagheder i hans tid som alkoholiker.

Scott nikkede og lænede sig lidt frem i sofaen. "Ja. Gary er en god mand. Jeg er sikker på at det hele nok skal gå." Sagde han så, "men de er stadigvæk meget unge." Han havde i hvert fald ikke været klar til at være far i den alder. Han ville have gjort det hvis han havde været klar over det - for Scott var ikke typen der stak af fra den slags, men det betød ikke at han ville have elsket det.
Han sukkede let da hun bragte deres sidste møde på bane. "Du skal ikke undskylde Nik, du har jo ret," sagde han roligt og rakte ud efter hendes frie hånd. "Du fortjener skam bedre end at være et boodycall." Han grønne øjne søgte hendes. Han havde faktisk tænkt en del over tingene, han havde ikke lyst til at de bare skulle gå hvert til sit og glemme alt om det de havde haft gennem det sidste lange stykke tid. Måske havde hun ret i at de bare skulle kaste sig ud i det og se hvad der skete.

[Deleted]

Scott var et stort barn, og hun kunne godt forstå det var et chok for ham at han pludseligt skulle til at være farfar, hun var da heller ikke "lykkelig" over at få titlen farmor - nok mest fordi det lød gammelt, men tilgengæld var hun også 100% sikker på at hun ville støtte Tristan hele vejen, han var en kanon skøn knægt og han fortjente at der var nogen for ham.
"Fornuftigt" sagde hun og rakte ham kaffen som hun gik med ind i mod stuen, hun havde tænkt meget på alt det som havde foregået imellem dem og hun var egentligt også ked af hvis han havde følt hun havde presset på eller været aggresiv omkring det.

"Ja jeg er ked af hvis jeg pressede dig, det var ikke fordi jeg ville være en idiot omkring det" sagde hun roligt, NIkita var bare glad for Scott og hun kunne sagtens se de to have en god fremtid sammen, han var sjov og skøn - og hun kunne bare mærke hvor meget hun havde savnet ham.
Som han tog fat i hendes hånd, smilede hun og mærkede en let varme sprede sig i sin krop, det var meget nemt at falde for Scott, og det var der jo trods alt også mange piger der havde gjort i fortiden, hvilket hun ikke var uforstående overfor: "Det er okay... jeg tror bare lige jeg skal bruge lidt tid på at... Ja... komme videre" sagde hun og klemte om hans hånd, det var pænt af ham at han forsøgte ikke at være en idiot, og måske det bare gjorde at hun endnu hellere ville at han gav det en chance.

[Trescott Roden]

Han nikkede let, men kunne ikke lade være med lige at forestille sig smagen af whisky som han tog en tår af kaffen. Desværre kendte han sig selv godt nok til at vide at han nok ikke ville være i stand til at stoppe sig selv hvis han først bevægede sig ned af den sti igen. Måske en skønne dag, men ikke nu.
Et lille skævt smil legede hans læber og han rystede afværgende på hovedet. "Du skal ikke undskylde," svarede han roligt, "du var ikke en idiot omkring det, som sagt har du jo ret." Han tøvede lidt. "Vi kan vel ikke vide om det er noget medmindre vi giver det et skud, right?." Hans blik flakkede kortvarigt.

Igen var det jo ikke fordi han ikke kunne lide hende, han kunne virkelig virkelig godt lide hende, men han følte sig ikke klar til at have et forhold igen, på den anden side kunne han jo godt give det et forsøg, forhåbentlig ville han så blive klar og hvis ikke havde han da i det mindste forsøgt. Desuden var det vel ved at være på tide at han kom sig helt over Alyxia. Det var så mange år siden, men han kunne bare til tider stadigvæk få det gnavende afsavn.
At prøve lykken med Nikita kunne jo måske gå hen og vise dig at være det der fik ham videre for good. "Så..hvis du stadigvæk synes jeg er det værd, så er jeg villig til at give os en chance." Sagde han så og smilede lidt usikkert.

[Deleted]

Nikita kiggede på ham, lige nu vidste hun snart ikke hvad der var mest underligt at snakke om. Det faktum at de skulle være bedsteforældre eller det faktum at han havde afvist hende. Lige nu vidste hun dog at begge ting var ret så vigtige og hun kunne derfor ikke helt gøre andet end bare at følge flowet.
"Virkeligt?" sagde Nikita og var lige ved at få kaffen galt i hansen som han sagde det, hun hvade ikke regnet med at han ville sige de måske skulle give det en chance, og hun måtte da lige blinke en ekstra gang som han fortsatte sin sætning, den måtte hun sgu sige hun ikke liiige havde set komme: "Mener du det?" spurgte hun, stadig lidt forvirret.

Hun ville gerne give det en chance med Scott. Både fordi han var en fantastisk fyr, fordi at hun gerne ville gøre det for Tristan og desuden - så var de da bare gode sammen? De havde jo altid haft et godt venskab og hun troede virkeligt på at de kunne være et godt for fornuftigt par.
Hun klemte omkring hans hånd og smilede så i mod ham: "Altså jeg er stadig klar på at give det en chance" sagde hun og kunne mærke sommerfuglene blive lukket ud af sin mave da hun sagde ordene, hun var nok bare spændt og... Egentligt også glad - og dog... Chokeret. Okay det var et blandt mix lige nu, og hun vidste nærmest ikke hvad hun følte.

[Trescott Roden]

Han vidste godt at det måske var et longshot og at de måske ikke var fair af ham at springe ud i det hvis ikke han var sikker, men hun havde jo selv sagt sidst de snakkede sammen at de skulle give det et forsøg og at han ikke ville vide det hvis ikke han prøvede. Hun havde nok ret. Han var i hvert fald villig til at forsøge. Det kunne vel kun gå galt, men så vidste hun i det mindste havd hun gik indtil og han stilede naturligvis ikke efter at såre hende. Det skulle nok gå alt sammen.

Han smilede ved hendes overraskede reaktion, hun var nu virkelig sød. Hans blik mødte hendes og han trak hendes hånd op til sine læber for at give en et blik kys da hun sagde at hun var klar til at give det en chance. Det var alligevel en lettelse at hun ikke havde ombestemt sig for så havde han nok bare endt med at være sur på sig selv over ikke at have forsøgt.
Lidt beslutsomt endte han med at læne sig fremad mod hende for at fange hendes læber i stedet, den ene hånd gled op i hendes blonde hår og han holdt hende fast i nogle sekunder, hvorefter han atter slap hende og rejste sig, "Så hvor stor er chancen for at jeg kan få lov til at sove her i nat?" Spurgte han drillesyg og bakkede mod soveværelset.

[Deleted]

NIkita havde virkeligt ikke regnet med at det her skulle blive aftenens udvikling, faktisk havde hendes plan bare været at hun ville snakke med Scott om hvordan de nemmest fik det her til at fungerer på et venskabeligt plan, men at han så havde valgt at udvige det lidt, jamen det gjorde hende besstemt ingenting.
Som han kyssede hende hånd, smilede hun forsigtigt, han var en virkeligt charmerende fyr og hun kunne sagtens forstå hvordan at der var massere af piger der var faldet for ham igennem årene, også selvom han nogengange havde sine lidt mindre heldige sider... Men dem kunne hun godt se bort fra, for nu.

Som Scott kyssede hende, kunne hun mærke hvordan varmen spredte sig i hele hendes krop og hvordan alt i hende fik lyst til mere af ham. Som han rejste sig, følte hun sig næsten en smule skuffet, men endte med også at rejste sig op og følge med, som hun lod armene falde om ham og kyssede ham igen, indtil han afbrød kysset for at snakke.
"Ret stor" sagde hun roligt, og lod sig trække med. For dælen Scott var charmerende, og selv hvis det her var et af hans billige scoretrick, jamen så hoppede hun i med begge ben lige nu.

(To be continued xD)....

//Out