Lonely Clouded Night...

[Deleted]

Mayson Carver
Kl. 20.30
Udendørs arealerne på Hogwarts

---

Zoey kom småløbende henover gårdspladsen. Hun havde netop været til eftersidning, fordi at professerne simpelthen var så latterlige og som altid så prøvede Zoey bare at overleve det. Hogwarts var et skønt sted for det meste, men med de professere der var på skolen var det ikke altid så nemt.
Allison håbede lige hun kunne nå op og kysse lidt på Tristan inden professerne kaldte til aftenmøde. Hendes hår fulgte vinden, som hun løb henover pladsen bag skolen, og hendes Slytherin kappe blæste i vinden efter hende, imens stolen stadig stod højt på himlen.

Zoey kiggede sig over ryggen, som hun hørte en lyd, professerne var ikke ret glade for hende i forvejen. Zoey kiggede sig ikke for, og inden hun bed mærke i det, tonsede hun dirkete ind i en anden person og hun røg ned på jorden.
Hendes første reaktion var at skælde ud og sige alverdens grimme bandeord, meeeen hun havde ikke rigtigt noget at sige, for i tilfælde af at det var en professer ønskede hun ikke at sidde et par timer mere med lektierne, så hun måtte hellere forsøge at holde sig nogenlunde i skindet. Hun trak vejret tungt ind og kom så på benene, for at se hvem det var hun var ramlet ind i.

[Mayson Carver]

Mayson var på vej tilbage over gårdspladsen. Han havde sit quidditchudstyr på efter at have nede og træne. Han syntes faktisk selv at de var ret gode i år, men nu nærmede de sidste kampe sig jo også med hastige skridt sammen med skoleafskutningnen. Tænk at han snart var færdig på skolen. Det var han slet ikke mentalt klar til. Han havde mest lyst til at blive et år mere, men det ville selvfølgelig kun være fedt hvis hans venner også gjorde ellers ville det nok nærmere være lidt akavet. Mayson havde slet ikke kunne få hænderne ned da han var blevet valgt som basker for Hufflepuffs quidditchhold og tanken om at den fornøjelse snart vr slut gjorde ham lidt sørgmodig.
Han bevægede sig mod de store egetræsdøre, selvom klokken var halv ni om aften var der stadigvæk rimelig god styrke på solen som sendte de sidste stråler over slottet inden den sank ned bag bjergene og farvede himmelen orange. Han stoppede op for at nyde synet lidt. Her var simpelthen så smukt.

Han skulle lige til at begynde at gå igen da nogen stormede ind i ham bagfra og jokkede på hans følsomme hele i processen. Han gav et forskrækket udbrud og en højlydt klagen over sin nu ret ømme hale inden han kiggede på pigen der var endt med at vælte. Heldigvis for Mayson havde han en fantastisk balance, men derfor gjorde det stadigvæk ondt.
De gule øjne blev rettet mod pigen på jorden imens han forsøgte at finde ud af hvad der lige var sket. Han bed tænderne lidt sammen, det havde jo tydeligvis ikke været med vilje. "Er du okay?" Spurgte han og sendte hende et venligt smil som han rakte en tefingret hånd frem mod hende for at hun kunne tage den og komme på benene. Hun var vidst en 6. års elev så vidt han vidste, Slytherin. Han mente at have set hende ved bordene, men han kunne jo tage fejl.

[Deleted]

Som Zoey kom op og stå, og fik øje på det blå udyre kiggede hun på ham med et meget undrende blik: "Hvordan fanden stod du der!" udbrød hun i en lettere irriteret stemme. Hvorfor var det lige at folk forhelved ikke kiggede sig for når hun kom løbende?
Zoey havde relativt meget temprement, og mente selv at hun var "guds gave" til drenge, men Mayson var bestemt IKKE en af de mænd, han var grim og sjusket, og hun havde på ingen mulig måde ondt af ham, faktisk syntes hun bare at han var virkeligt akavet.

"Jeg er fandeme bange for at du har smittet mig eller sådan noget... Og du skal damning ikke røre ved mig!" sagde hun som han rakte en hånd frem i mod hende, han var grim og ulækker.
"Du er virkeligt ulækker, er du godt klar over det?" spurgte hun i en snobbet stemme. Der var ingen tvivl om at Zoey selv mente at hun var bedre end alle andre og da især bedre end ham. Hun skulle jo leve op til Slytherin navnet trods alt.
"Er du ikke også hufflepuff? Kæft du må være født under den grimmeste stjerne" sagde hun, dårligt kollegie, dårligt udseend.e.. Utroligt dårligt udseende. Hvorfor hoppede han ikke bare ud fra en bro?

[Mayson Carver]

Hans venlige smil forsvandt lige så hurtigt som det var dukket op. Blikket flakkede en smule. Selvom der var langt imellem at folk talte grimt til ham efter han var blevet præfekt, så blev han stadigvæk usikker når de gjorde. Han rømmede sig en smule imens han overvejede hvordan han skulle responderer på hendes udbrud på en måde der viste at han ikke fandt sig i det, men uden at være fjendligt.
Problemet var jo bare at han tit fandt sig i det. Han hadede at slå hælene i på sin egen bekostning, det var han for usikker på sig selv til, men havde hun nu været efter en af de andre elever så havde det været en anden sag.
”Øh...” Faktisk var han ikke helt sikker på hvordan han skulle svare på spørgsmålet, for det var da ikke kun hans skyld, hun var da løbet ind i ham fordi hun ikke havde set sig for, ikke omvendt. ”Jeg stod med ryggen til dig, du løb ind i mig.” Endte han ud med at svare selvom det altid var risky når folk fra starten af mødte ham med den attitude som han oftest mødte fra Slytherinerne.
Han havde nu også mødt søde mennekser der stammede fra det kollegium, men mange af dem havde bare den arrogante tone på med det samme. Sådan lidt bid først og spørg bagefter.

Da hun kort efter slog over og blev personlig kunne han mærke alt i ham vende sig. Han hadede sammenstød som disse for det ramte ham altid virkelig hårdt. Personligt var han helt okay med den han var. Han havde lært at accepterer det. Bare glæde sig over små ting såsom at han havde nogen gode venner. Tanken om en kæreste slog ham aldrig rigtigt fordi han nok i underbevidstheden allerede havde opgivet det løb på forhånd, men at en pige reagerede så voldsomt fik ham virkelig til at føle sig utilpas.
Hurtigt trak han hånden til sig. Hans hale slog store slag bag ham i takt med at hans usikkerhed voksede. I et desperat forsøge prøvede han dog at genvinde fatningen. ”Der er ingen grund til at være så uhøflig.” Kommenterede han i en stille tone. Ynkeligt comeback, men han vidste virkelig ikke hvad han ellers skulle sige.
Han forsøgte virkelig at ligne en der ikke lod sig påvirke af hendes ord skønt det ramte ham som en basketball i ansigtet. ”His dig ned.” Sagde han og forsøgte at være afslappet. ”Jeg finder mig ikke i at blive tiltalt på den måde. 5 point fra Slytherin.” Desværre havde han en ide om at det ville pralle ret meget af på hende. ”Der er intet galt med Hufflepuff.” Han var virkelig stolt af sit kollegium, loyalitet var da en god egenskab i hans hoved.

[Deleted]

Zoey var måske ikke ligefrem den mest sympatiske person i verden, og da slet ikke når der stod sådan en blå dude som hun overhovedet ikke anede hvad han lavede (tydeligvis). Zoey kiggede roligt på ham: "Ja, men du fyldte sgu da det hele... Stop med at stå i vejen! Flyt dig" sagde hun i en snærende tone.
Zoey vidste godt at hun så godt ud og hun vidste at drengene var glade for hende, det havde jo ikke ligefrem taget lang tid for hende at få Tristan på krogen, så at ham her overhoved mente han havde ret til at stå i nærheden af hende, gav hende lidt kvalme.
Zoey havde ikke haft den nemmeste barndom, og det var nok derfor hun ofte havde brug for at være så udadreagerende.

"5 point? come on boy, det må du da kunne gøre bedre. HVad med 100?" sagde hun og grinede af ham, hun var bestemt ikke bange for ham eller hvordan han tog point fra sit kollegie: "Mit kollegie rager mig slet ikke" sagde hun og fnøs.
Hun anede slet ikke hvad hun skulle stille op og lige nu kunne hun lige så godt bare stå og lade være med at lade sin facade falde.
Han skulle ikke tro han var noget.