Når lamperne tændes

[Deleted]

Emily smilede til ham og nikkede så roligt: ”Du lyder som en meget arbejdsom mand” sagde hun roligt og nikkede i mod ham, det var kun charmerende, hun kunne godt lide mænd der ikke var bange for at tage fat og arbejde, nok mest fordi at Emily jo også arbejdede mange timer. Det havde været svært dengang børnene var små, men nu havde hun igen endeligt tid til at tage sig af sig selv og komme videre ud i livet, hun var jo stadig ung inderst inde og hun ville ikke sidde derhjemme som en gammel dame med strikketøj hele aftenen og ende med at snakke med sine 94 katte. ”Den er fin, men jeg må sige jeg er ved at være mæt” sagde hun og lagde bestik, det her var virkeligt hyggeligt og hun kunne mærke hvordan sommerfugle var begyndt at sprede sig i hendes krop, han var så skøn og rolig, det va rolige præcist sådan nogen gode oplevelser her hun hvade brug for, især når livet som nu var lidt for stresset til at hun følte hun kunne følge med. ”Ja, men altså du kan jo nå at overrasket endnu” sagde hun i skyggen af et smil, men hun håbede da ikke at han lige havde et li liggende hjemme i fryseren, men mon dog. ”Altså jeg lover, jeg er heller ikke psykopat eller noget” smilede hun og løftede sit glas for at tage en tår, hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde slappet sådan af.

♛

[Deleted]

Alaric tog en slurk af sit vand og betragtede sin date. Det var lang tid siden, han havde været på date og han havde da savnet det. Dog havde det også været hårdt at være ude på kødmarkedet, for det var altså bare ikke alle kvinder, der var lige interessante. Dog var han glad for, at han havde inviteret Emily ud, for hun var en skøn kvinde. I hvert fald indtil videre og han håbede da, at det ville fortætte sådan.
"Det er jeg også. Jeg arbejder rigtig meget, men jeg elsker det." Sagde han med et smil. Det var vigtigt for ham, at alt på hans arbejde var som det skulle. Også på det nye, han havde fået.

Han kiggede selv ned på sin tallerken, som efterhånden var tom. "Det er jeg faktisk også." Han skovlede det sidste op på sin gaffel og spiste det. Han lagde derefter sit bestik på på sin tallerken, lænede sig tilbage og kiggede hen på hende.
"Vi kan måske gå en tur her bagefter. Der ligger en park ikke langt herfra." Sagde han. "Hvis vi altså kan gå." Han tog sig til maven og grinede. "Og hvis du tør." Han blinkede, men havde et glimt i øjet. Nu jokede de jo allerede, så han kunne lige så godt fortsætte.

[Deleted]

Det var næsten helt irriterende som han kunne få hendes sommerfugle til at slippe sig løs indeni hende. Men han var virkeligt bare sød og elegant. Selvom nogen måske ville mene dette her var en helt almindelig og måske endda kedelig samtale, så var hun opslugt af den og hun nød virkeligt at sidde og tale med ham. Det var meget lang tid siden nogen havde sat alle de følelser i hende. Men nu havde Emily jo også to børn, og hun havde brugt alt sin tid på at holde fokus på dem, de var gode af sig og de fortjente at komme godt videre i livet. Det tog jo tid hvis man skulle opdrage og støtte sine børn korrekt. "Dét er det vigtigste, jeg må også sige jeg er forelsket i mit arbejde" sagde hun i et smil, det passede hende så perfekt. Hun grinede: "Ellers må du bære mig, jeg har spist så meget jeg tror jeg ser gravid ud igen" sagde hun i et grin og anede sin mave, hun var glad for at hun havde gjort det her: "Men det lyder hyggeligt, jeg tror jeg er kommet frem til at du ikke ligner en serie morder" sagde hun i et varmt smil og skålede i mod ham for at tømme sit glas. Tværtimod så var han utrolig behagelig at være omkring.

♛

[Deleted]

Alaric havde ikke et sekund fortrudt, at han havde inviteret Emily ud. Selvfølgelig kunne hun stadig nå at være en nederen type, men han tvivlede nu på det. Han lænede sig lidt tilbage og smilede til hende. Han kunne godt lide, når nogen virkelig gik op i sit arbejde. Det var noget han beundrede for det viste også, at de vidste, hvad de ville og, at de brændte for det. Han kom til at grine lidt af hendes kommentar, men han havde et glimt i sit øje.
"Jeg skal nok bære dig." Sagde han og blinkede til hende. Hun var en utrolig smuk kvinde og han ville da ikke have noget imod at bære hende, hvis hun gerne ville have det.
"Det er jeg da glad for at høre. Jamen så synes jeg, at vi skal gøre det. Der er også nogle bænke dernede." Sagde han og nikkede hen til tjeneren, som kom med deres regning, som Alaric selvfølgelig betalte. Han rejste sig op og rakte ud mod Emilys hånd, som han gerne ville holde. Han gik derefter hen mod døren og fulgte hende udenfor og hen til parken, som var smukt oplyst. De ville sagtens kunne se, hvor de gik uden at falde.

[Deleted]

Alaric var en charmerende mand, og Emily følte sig en smule malplaceret ved siden af ham. Det var da ikke fordi at hun ikke følte sig som en elegant kvinde, det var nok bare fordi at hun følte ham så fantastisk og spændende, en gammel sjæl som bare hvilede i sig selv, hvordan havde han ikke bare 50 kvinder der stalkede ham? Hun smilede ved hans ord, hun kunne godt mærke hendes tanker i et øjeblik var kommet til at vandre i en helt forkert retning: "Tak det er pænt af dig" sagde hun i et smil og sukkede så forsigtigt til ham. "Det lyder hyggeligt... Kan jeg så komme hjem og se din frimærke samling senere?" spurgte hun i en lettere charmerende stemme og vidste om det var lige på kanten til hvad der var passende. Men en del af hende følte sig bare helt teenage agtig lige nu og hun havde brug for bare lige at være på kanten med det hele: "Men en gåtur i parken lyder hyggeligt først, jeg kunne godt bruge lidt frisk luft" sagde hun i et smil og gjorde klar til at rejse sig op. Hun håbede virkeligt at hun havde en smule held med kærligheden denne gang, for det var desværre ikke altid så godt at den endte med at gå godt for hende.

♛

[Deleted]

Alaric følte sig rigtig godt tilpas i Emily's selskab og han kunne virkelig godt lide hende. Selvfølgelig kendte de ikke hinanden så godt endnu, men han kunne mærke, at de var på bølgelængde. I hvert fald indtil videre. Hun var smuk, hun var intelligent, hun var sjov og så virkede det til, at hun var en god mor. Hun var passioneret omkring sit arbejde og hun var ambitiøs. Hvad mere kunne han tænke sig? Han smilede til hende og fulgte hende udenfor. Han vinkede til tjenere, som smilede stort tilbage til ham. De vidste godt begge to, at han kom tilbage dagen efter, da det var det sted, han plejede at spise.

Alaric blev lidt overrasket over hendes direkte bemærkning og han begyndte at grine.
"Du må se alle de frimærker, som du vil." Sagde han og lagde en arm om hende. Han kunne bare ikke lade være. Det føltes faktisk som om de havde kendt hinanden længere tid end de havde og han nød hvert et øjeblik med hende. Han førte hende hen til parken, hvor han så ofte havde siddet og samlet sine tanker.
"Her er virkelig så dejlig roligt om aftenen og så smukt." Dog kiggede han på hende, da han sagde ordet smuk.

[Deleted]

Emily følte sig virkeligt som en ung teenager igen og hun havde knapt styr på hvad ben hun helt skulle stå på. HUn håbede virkeligt at han kunne lide hende, hvilket alene bare var lidt mærkeligt for hende, for sådan havde hun det egentligt aldrig rigtigt. Hun var aldrig helt oppe og ringe over nogen. HUn var meget afslappet og havde brændt nallerne for mange år siden med børnenes far, og det var hun ikke interesseret i at jagte igen. En gang var nok til at brænde nallerne på den måde, dog var hun jo også så gammel nu at børn nok ikke rigtigt var en del af billedet længere. ”Jeg er glad for vi gjorde dette her” sagde hun og smilede til ham. Det virkede bare så sødt og uskyldigt somehow - det var hun slet ikke vant til. Ikke at hun var typen der bare gik ud og jumpede nogen, men det her var så roligt, og hans rolige energi smittede virkeligt af på hende. ”Du har aldrig overvejet at tage tilbage til Hogwarts og arbejde?” spurgte hun bare nysgerrigt, det var jo der mange drømte om at arbejde indenfor de forskellige fag. Det forstod hun nu også godt, Hogwarts var et skønt og helt specielt sted, som nok altid ville være specielt for dem der havde gået der. Hun kiggede ud i natten, det virkede bare så fredeligt som de gik der. "Det er længe siden jeg har gået her... generet er det nok bare længe siden jeg har været ude" smilede hun.

♛

[Deleted]

Alaric burde passe lidt på med, hvad han gjorde. Dette skulle ikke gå alt for hurtigt, så måske han skulle vente med at kysse hende til deres næste date, hvis der blev en mere. Det lød dog sådan på hende, da hun var glad for, at de havde gjort det. Medmindre det var for at bekræfte, at hun ikke gad ham mere. Han smilede til hende og nikkede.
"Det er jeg også." Sagde han så og kiggede lidt rundt i parken, imens de gik. Han gik lidt i tavshed imens han overvejede hende spørgsmål. Selvfølgelig havde han tænkt på det, men der var andre steder, hvor hans arbejde var vigtigere.
"Jo, det har jeg. Dog følte jeg, at jeg ville kunne gøre mere som forsker. Og da min niece havde brug for en professor i eliksir på hendes skole for fusere, så sagde jeg ja med det samme." Han var stadig forsker, men nu hjalp han også elever, som måske følte sig lidt fortabte i den magiske verden. "Er Hogwarts noget, som du har overvejet?" Spurgte han, selvom hun lavede noget helt andet.
Han grinede lidt.
"Det er også for lidt, jeg kommer ud." Sagde han så og han hende et lille klem, da han stadig havde armen om hende.

[Deleted]

Det var mærkeligt, for det var lige før at Emily følte hun havde sommerfugle i maven, hvilket hun knapt kunne forstå.
Hun kunne slet ikke huske hvornår hun sidst havde haft det sådan, og selvom en del af hende nød fornemmelsen, så var der også en del af hende der fortalte hende at det var noget pjat og at hun burde tage sig lidt mere sammen end det.
Hun smilede blot og nikkede så: "Det kan jeg godt forstå, det må virkeligt være et givende arbejde du har" kommenterede hun roligt, hun syntes det var imponerende det han lavede, selvom han til tider måtte bande og svovle lige så meget af sit job, som hun gjorde af hendes.
"Måske nogengange, men jeg er jo bare skrædder, så jeg ved ikke lige hvad jeg skulle undervise i" sagde hun i et lille grin.

"Desuden må jeg hellere vente til at gå med de tanker til min yngste stopper på skolen, tror ikke hun gider have sin mor rendende, og tror heller ikke jeg kunne holde ud at se hende blive voksen" sagde hun.
En ting var Robin, en helt anden ting var Celina., Det var som om det bare var noget andet med en datter: "Jeg ville bare ende med at slå alle drenge der nærmede sig hende" sagde hun i et grin.
Hun kunne mærke en let rødmen som han klemte omkring hende, han var virkeligt sød og maskulin, og hun følte sig utrolig tryg i hans nærvær.

[Deleted]

Alaric var utrolig stolt af Scarlett og det hun havde gjort med den skole. Han elskede at arbejde der og kunne godt se sig selv arbejde der resten af sit liv.
"Det er virkelig rart at være og der eleverne er så spændte på at lære." Han elskede at se dem i ansigtet hver gang de skulle lære noget, sim de aldrig havde troet, at de kunne få lov til at lære. Han smilede til hende.
"Jamen det kunne være, du havde overvejede noget andet. Dog tror jeg godt, at eleverne ville kunne lære lidt med nåle og tråd. Det ville være praktisk." Sagde han og tænkte over, at han faktisk overhovedet ikke kunne finde ud af at bruge en nål eller en tråd. Han kom til at grine lidt af hendes kommentar. "Åh det kunne ellers være sjovt! Forestil dig, at næste gang hun kommer hjem, så sætter du hende ned og fortæller, at du lige er blevet professor. ÅH jeg ville elske det!" Sagde han med et varmt grin. Han elskede at tage pis på teenagere og havde gjort det i alt den tid, hans nevø og niecer var unge. Han gjorde det nu stadig.
"Hmm ja, hvis hun ligner sin mor bare lidt, så kan du nok ikke rigtigt undgå, at drenge vil gå efter hende." Han sendte hende et charmerende smil.

[Deleted]

Hun nikkede: "Unge mennesker er virkeligt behagelige at være omkring... Desværre så møder jeg ikke lige så mange af dem på min arbejdsplads" sagde hun i et smil, hun arbejdede jo som skrædder og det var jo ikke fordi at det var der alle teenagerne hang ud.
Det var mere deres bedste forældre og forældre der kom forbi og brokkede sig over hvor dovne teenagere nogengange var, heldigvis var hendes børn nu ganske friske og de virkede til begge to at have det ganske godt.
"Det ville hun ikke! Jeg tror hun syntes hendes mor er rigeligt pinlig i forvejen nu hvor hun er begyndt at blive forelsket i en eller anden fyr" sagde hun i et smil.

Det var da ikke fordi at Emily ligefrem prøvede at være pinlig, men hun kunne da ikke lade være med at drille hende lidt.
Hun klemte let omkring hans hånd som hun stadig ikke havde sluppet som hun smilede i mod ham da han komplimenterede hende: "Du er sød... Jeg var jo desværre ikke helt så heldig med min x mand" sagde hun i et suk.
CHristian havde været helt speciel, han var god nok indeni, men det var nogengange lidt svært at se det eftersom han havde bygget et ganske tykt skjold med årene. Emily talte sjældent om ham, og det gjorde hendes børn heller ikke rigtigt.
De så ham jo ganske sjældent.

[Deleted]

Alaric grinede højt. Han elskede simpelthen teenagere! De var så morsomme at være sammen med.
"Det er en skam, at du ikke er mere omkring dem. Det er alt for sjovt at drille dem." Alaric kunne godt lide unge mennesker, både fordi mange af dem havde så meget potentiale, men også fordi de var alt for nemme at drille.
"UH hvem er den heldige fyr så? Er det en fra skolen?" Spurgte han nysgerrigt. Unge mennesker var så søde, når de blev forelsket. Især hvis det var første gang. Han huskede det med Spike og med Nikki. Han ventede nu bare på, at Scarlett også skulle have den følelse. "Men der gælder det jo om at være pinlig, for knægten kan ligeså godt lære familien at kende fra starten jo." Sagde han med et smil. "Ej det er da spændende ellers." Han huskede også selv sin første forelskelse. Det havde taget pusten fra ham, men det varede ikke så længe.

Alaric gav hendes hånd et klem.
"Hvordan var han?" Spurgte han roligt. "Hvis du ikke vil tale om det, så er det også okay." Han smilede til hende. Han ville da gerne vide mere om hende og hendes eks mand var jo en del af hende, så det var naturligt også at høre om ham. Bare lidt.

[Deleted]

Det var mærkeligt at have sommerfugle i maven, det kunne hun ikke huske hun havde haft i mange år. Hun havde haft det dengang at hun lærte sin x mand Christian at kende, men desværre var det eventyr styrtet ned for en del år siden.
Hun snakkede meget lidt med Christian, hun kunne ikke holde ud at se hvordan han ødelagde sig selv og hvordan han ødelagde hendes børn med de løfter som han ikke holde. Han var gået ned af alkoholens vej og havde valgt den over sin familie.
Det havde Emily efterhånden lært at accepterer, selvom det havde været virkeligt svært.

”Det tror jeg… Jeg har ikke helt turde at pille for meget i det. Jeg tror ikke rigtigt de gider snakke med mig om den slags” sagde hun i et grin, egentligt så syntes hun at hun havde et ganske godt forhold til sine børn, men hun ville da på samme tid indrømme at der var ting de nok ikke havde helt så meget lyst til at snakke om: ”Men jeg håber da at de ved de altid kan komme og sige det hvis der er noget” sagde hun og smilede til ham.
”I starten var han god nok… Han var i gang med at bygge sin karriere og vi var begge unge, stormende forelskede… Der gik ikke ret længe før at jeg blev gravid med Robin…” forklarede hun: ”Men så tog hans karrierer fat også var det som om han glemte os mere og mere, så kom der alkohol indover og til sidst var han ikke til at få kontakt til. Han lovede børnene en masse han ikke holde, han begyndte at drikke hver dag og efterhånden som han spillede koncerter hele tiden, så kom han heller ikke rigtigt hjem” påpegede hun i en rolig stemme.