Halløjsovs! Hvor er du blevet stor!

[Leonardo Russo]

Emiliya Pendareva Ayers

Chrissandras lejiliged
Et par dage efter angrebet
Omkring kl. 16

---

Leonardo var stadigvæk slet ikke sikker på hvad der havde gjort at Chrissandra pludselig havde besluttet sig for at blive hans personlige sygeplejerske. Hun passede på at han ikke overanstrengte sig - hvilket faktisk næsten kunne være lidt irriterende. Ikke at Leo havde meget maskulinitet over sig taget i betragtning om at han altid stak af hvis det kom til fight or flight, men han havde da alligevel en vis stolthed som ikke ligefrem blev gjort bedre af hendes omsorg.
På den anden side kunne han ikke sige at han ikke kunne lide det, for det kunne han til dels godt. Han var slet ikke vandt til at nogen tog sig af ham, han var opvokset i et barsk miljø og det havde satte sine tydelige spor på den mand han var blevet til. 

Denne eftermiddag lå han og flød på sofaen uden noget egentlig formål. Han havde overvejet om han skulle forsøge at snige sig ned til Borgin og Burkes som jo havde stået lukket siden hans angreb, men på den anden side var han ikke helt sikker på hvornår Chrissandra ville være tilbage og han frygtede lidt at hun ville komme ned og hente ham igen og derefter lænke ham til sengen hvis han så meget som overvejede at smutte.
Alligevel kunne han ikke lade være med at føle sig temmelig rastløs ved ikke rigtigt at lave noget. Han var ikke så god til at sidde stille, tålmodighed havde aldrig været hans stærke side og han elskede når tingene omkring ham var lidt vovede, kaos var ikke nogen trussel for ham, tvært imod, han var faktisk ret god til at manøvrerer rundt i det og det tilfredsstillede hans evige trang til spænding. Måske det også var derfor at han savnede sin butik så meget. Der kom alle mulige farlige typer dernede. 

[Emiliya Pendareva Ayers]

Emiliya var på tur med de andre Hogwarts elever til Hogsmeade. Det var anden gang hun var der med skolen og hun elskede det. Hun boede der dog, så hun kendte stedet ret godt efterhånden, men det var stadig hyggeligt at være der med de andre. hun havde dog ikke helt så mange venner endnu, så hun havde da en forventning om, at det ville være sjovere, når hun engang fik det. Det var gået op for hende, at hun havde glemt en af sine bøger hjemme hos sin mor og hun valgte at tage hjem efter den, når hun alligevel var i den magiske by. Hun skulle bruge den til eksamen. Hun kunne have bedt sin mor om at tage den med, men hun skulle bruge den ret hurtigt og hun kunne ikke huske hvor hun havde lagt den. Hendes mor skulle heller ikke rode i hendes ting.

Hun låste sig ind i lejligheden, som nu havde været hendes hjem i snart et år. Hun lukkede døren efter sig og fik lige et overblik over lejligheden. Det var ved at være et stykke tid siden hun havde været der, da hun jo sådan set boede på skolen. Hun gik ind i stuen og gispede og sprang et skridt tilbage, da hun så en fremmede mand ligge på sofaen.

"ÅH" Undskyld!" Udbrød hun og holdt sig for munden et øjeblik. Hun kiggede rundt for at være sikker på, at hun var det rigtige sted. Hun havde et øjeblik glemt, at nøglen faktisk passede i nøglehullet. Hun havde aldrig set manden før. Var han en af hendes mor erobringer? Hvis han var, ville hun helst ikke vide det, for det var da akavet for hende.

"Hvem er du?" Spurgte hun, selvom hun ikke var sikker på, at hun havde lyst til at høre svaret. *Please lad det ikke være en date. Please lad det ikke være en date*. Tænkte hun for sig selv.

[Leonardo Russo]

Leo rettede lidt på sig. Han kunne selvfølgelig også tage sig endnu en lur, noget han havde brugt mange timer på både i dag og den forgående dag. Som han hørte nøglen i døren rettede han sig lidt op, han havde ikke forventet at Chris ville være hjemme allerede. Det gjorde nu ikke så meget så kunne han om ikke andet bruge tiden for at informere hende om hvor utilfreds han var med at skulle ligge her uden at måtte lave noget videre.
Da kvinden kom ind af døren var det som om at hans hjerne og øjne ikke helt kunne kombinerer hvad han så. Han så Chrissandra, men i en meget ung udgave. Det lignede mest af alt en besværgelse der var gået galt. Han skulle da også lige til at spørge om hun havde fundet ungdommens kilde eller havd pokker der foregik, men det gik hurtigt op for ham at hun ikke lod til at ane at han var der, ergo var det ikke Chris.

Spørgsmået trak ham lidt tilbage til virkeligheden. "Hvem jeg er?" Hans tonefald lød måske lidt som om at det var hende der var den ubudne gæst på trods af at hun faktisk var den af dem der havde en nøgle til stedet. Han rystede lidt på hovedet af sig selv. "Jeg er en.." hvad kaldte man det? Han og Chrissandra var vel ikke direkte venner var de? Han var ikke sikker, "..en bekendt af Chrissandra." Afsluttede han og så lidt op og ned af hende. "Hvem er du?"

[Emiliya Pendareva Ayers]

Emiliya var bestemt ikke vant til at se fremmede mennesker i sin mors lejlighed. Hun havde ikke boet der så længe, men i sommerferien var der ikke fremmede mænd, der lå og dasede på sofaen. Hendes mor tog ikke mænd med hjem når hun var der. Hun kunne da ikke vide om hun gjorde, når hun ikke var der. Hun havde aldrig set manden før, men hans øjne så bekendte ud. Det var nok ikke noget.
"En bekendt. Jaså." Mumlede hun, da hun bare gik ud fra, at det var en date til hendes mor. Det var da akavet, men det var jo heller ikke meningen, at Emiliya skulle være hjemme lige nu. Hun skulle bare hente sin bog.

Det undrede hende, at han ikke vidste hvem hun var. Selvom han måske ikke vidste, at Chrissandra havde en datter, så var det vel tydeligt for enhver, at de i det mindste var i familie.
"Jeg er Chrissandra datter." Sagde hun, som om det var det mest indlysende i verden. Hvilket det også var. Det var det i hvert fald for alle andre end ham, åbenbart. "Jeg kom blot for at hente en bog, som jeg har glemt til skolen." Hun skævede lidt til ham, som hun gik hen mod sit værelse. Hun åbnede hurtigt døren og gik ind, fandt bogen på sit skrivebord og skyndte sig ud igen. Havde han set hendes værelse? Hvad lavede han i lejligheden selv?
"Hvornår kommer min mor hjem?" Spurgte hun, da hun are gik ud fra, at han vidste det, eftersom han var der. Emiliya troede ikke, at hendes mor skulle hjem allerede, men hvis hun havde en fræk date, så skulle hun el. Manden så dog ikke ud til at have det alt for godt. Han havde sår i ansigtet. Underligt.

[Leonardo Russo]

Han samlede hurtigt op på hendes mistanke. "Jeg er altså ikke hendes boodycall." Informerede han uden helt at vide hvorfor det var vigtigt for ham at klarligge den del. Leonardo var ellers ikke typen der holdt sig tilbage hverken fra at lyve eller blære sig med de kvinder han havde nedlagt - i hvert fald ikke de lækre af dem.
Øjnene blev dog spærret meget drastisk op da hun nævnte hvem hun var, "har Chrissandra en datter?" chokket ramte ham. Den havde han ikke set komme, hun så da ud til at være Hogwartsalder så det var tydeligvis ikke fordi Christ var blevet mor indenfor de sidste par uger. På den anden side kunne han jo heller ikke ligefrem bebrejde Chris at han ikke havde fået noget at vide, de havde jo ikke rigtigt holdt kontakten efter Hogwarts udover den ene gang...."Hvor gammel er du?" Forlangte han så at gå at vide som var han i sin fulde ret til at udspørge hende om diverse ting.

I et kort sekund fortrød han næsten at han ikke havde bildt hende ind at han havde været sammen med Chris bare for at have gjort situationen så meget mere underholdende når Chris kom hjem, men lige nu var han nok bare lidt mere nysgerrig omkring hvad Chris havde gået og fortaget sig efter skolen.
Hun blev fulgt med et vagtsomt blik som hun skyndte sig ind og hente sin bog. "Jeg er ikke helt sikker, hun plejer at være hjemme indenfor den næste tines tid." Han kunne kende hendes skridt på trappeopgangen. Endnu en ting Leo var god til var at opfange bittesmå detaljer om de forskellige personer han mødte, det kom sig af at han altid var en smule på vagt overfor dem der kom ind i hans butik.

[Emiliya Pendareva Ayers]

Emiliya slappede lidt mere af, da han sagde, at han altså ikke var her på en slags upassende date med hendes mor. Det undrede hende dog stadig, at han var der. Hun ville gerne tale med sin mor om det, men hun var ikke sikker på, at hun havde lyst til at kende svaret.
"Okay.." Sagde hun som om hun da var ligeglad, selvom hun overhovedet ikke var det.
Hans svar kom meget bag på hende. Det var da tydeligt, at hun havde en datter. Kiggede han ikke på hende eller var han bare sådan lidt mindre begavet?
"Ja?" Sagde hun blot og førte en hånd igennem sit krøllede hår. Nogle gange valgte hun at flade sit hår, så hun ikke lignede sin mor så meget, men hun havde ikke orket det denne morgen. Det gjorde dog heller ikke, som hun håbede. Folk vidste stadig hvem hun var og de valgte derfor at holde hende udenfor.
"Jeg er 15. Jeg bliver 16 til december." Sagde hun og trak på skuldrene. Hun kunne ikke se hvorfor han gerne ville vide det, men hun havde ingen grund til ikke at svare ham.
"Okay.. Jeg vidste bare ikke, at hun kom hjem i dag. Men jeg havde egentligt bare glemt min bog, såeh..." Hun gik langsomt hen mod døren igen. Det var virkelig akavet og hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre ad sig selv. Skulle hun bare gå? Hun havde ikke ligefrem nogen grund til at blive og hun havde ærlig talt bare lyst til at komme væk og aldrig se ham igen. Det kunne jo være, at han havde løjet og, at han var hendes mors date. Ad! Hun ville slet ikke tænke på det!

[Leonardo Russo]

I Leonardos hovede hang tingene slet ikke sammen lige nu. Eller selvfølgelig kunne Chrissandra have en datter, han havde jo ikke været en del af hendes liv siden skolen så han havde jo ingen ret til at vide noget som helst om havd der foregik i hendes liv, alligevel kunne han ikke helt slippe følelsen af at føle sig lidt udenfor over ikke at vide det. Ham som ellers altid holdt ret godt styr på alt og alle.
Han kunne selvfølgelig godt se de slående lighed mellem den unge pige og Chrissandra - man skulle jo nærmest være blind for ikke at se den, men det var bare kommet så meget bag på ham at han ikke helt havde troet sine egne øjne.

"Der kan man bare se, det var jeg ikke klar over," sagde han som om han burde have fået det at vide. Han nikkede lidt og uden at tænke rigtigt over det kunne han alligevel ikke lade være med at tænke over hvem hendes far mon kunne være. Sikkert en eller anden rig quidditchspiller. Det slog ham ikke at det rent faktisk passede med at kunne være ham, men okay hvorfor skulle det. Han og Chris havde været sammen en enkelt nat efter Hogwarts at det lige skulle være ham var urealistisk.
Leonardo var ikke specielt glad for børn, de var larmende og dramatiske, men med Emiliya, så han pludselig sit snit til at kunne få noget intell om Chrissandra. "Klart nok." Svarede han da hun gjorde hentydning til at ville gå. "Men altså hun kommer snart hjem, så hvis du vil kan du sikkert sagtens blive og sige hej til hende?" Forslog han. Han ville ikke virke anmassende i frygt for at spooke hende, men hvis han kunne snige lidt informationer ud af hende ville det jo være herligt.

[Emiliya Pendareva Ayers]

Emiliya blev ved med at kigge hen på døren. Hvornår kunne hun tillade sig at gå? Tydeligvis havde han en eller anden underlig interesse i at tale med hende. Det forstod hun ikke helt.
"Well.. Der var ikke mange, der vidste det. Jeg har boet hos hendes onkel og tante i Bulgarien siden jeg var helt lille." Sagde hun med et skuldertræk. Hun tog det ikke så tungt, at hendes mor havde efterladt hende der, for hun vidste, at hun havde sine grunde. Emiliya havde aldrig manglet noget og Chrissandra var kommet flere gange om ugen, for at være sammen med hende.

Hun vidste ikke helt om hun havde lyst til at blive, men hun havde som sådan ikke ret travlt. Gjorde han det akavet, så ville hun bare gå med det samme.
"Øhmn... Okay. Men jeg ser hende jo også på skolen." Hun lænede sig op ad køkkenbordet, som delte køkkenet og stuen. "Såehh... Hvad hedder du så, mystery man?" Spurgte hun. Hun var nu ikke vildt interesseret, men hun havde da tænkt sig at undersøge ham, med det samme hun var tilbage på skolen. Der skulle ikke være en eller anden fusentast i hendes hjem, uden, at hun vidste hvem det var.

[Leonardo Russo]

Leo ville så ufattelig gerne spørge mere ind til Chrissandra og det liv hun havde levet efter skoletiden, men han ville heller ikke være for frembrusende så ville det jo bare ende med at pigebarnet troede at han var en eller anden crazy børnelokker eller nogte i den stil. ”Hvorfor boede du ikke hos hende?” Spurgte som der formede sig en rynke i panden. Det var faktisk ikke engang et spørgsmål han havde tænkt over det kom bare nærmest flyvende ud af ham. Det var da ikke så normalt at man ikke boede ved sine forældre. Hell han havde drømt om ikke at bo ved sine, men der var sgu ikke lige nogen der havde været forbi og redde ham væk derfra desværre.

”Arh ja naturligvis.” Det havde han faktisk ikke engang tænkt over. Sommetider glemte han at Chris ikke længere spillede quidditch, men nu var overhovede på Hogwarts. ”Leonardo.” Fortalte han uden omsvøb. ”De fleste kalder mig dog bare for Leo.” Tilføjede han så selvom det egentlig var en lidt ligegyldig detalje eftersom de jo ikke kendte hinanden og nok aldrig kom til det, for honestly hvorfor skulle de?
”Og hvad var det du sagde at dit navn var?” Spurgte han så uden at være sikker på om han i det hele taget havde hørt hende nævne det før.

[Emiliya Pendareva Ayers]

Emiliya havde ikke lige regnet med, at hun skulle til at fortælle sin livshistorie til en vildt fremmede, men på den anden side, så var det ikke rigtigt en hemmelighed. Hendes mor havde været ærlig overfor hende lige fra starten.
"Jeg var ikke planlagt. Min mor havde svært ved at få det hele til at hænge sammen og derfor kom jeg til at bos hos dem. Hun kom dog og besøgte mig flere gange om ugen og var der altid når jeg havde brug for hende. Vi blev så enige om, at jeg skulle flytte ind hos hende nu her, så det gjorde jeg." Hun trak på skuldrene, som var det ikke noget stort. Hun havde været vant til det og havde intet problem med det hele.

Hun rynkede lidt på næsen. Han lignede ikke lige en Leonardo. Måske mere en Dimitri, men det var vel bare hende.
"Og du er bare en ven af min mor?" Spurgte hun, men fortrød med det samme. "Nej vent.. Jeg behøver ikke svaret." Han havde da sagt, at han ikke var hendes bootycall, men han kunne jo have løjet overfor hende.
"Jeg hedder Emiliya." Hun kiggede igen hen mod døren. Hun ville gerne gå nu, for hun ville helst ikke støde ind i sin mor, for hvis han var hendes secret lover, så havde hun ikke lyst til at blive.
"Hør.. Det var hyggeligt at møde dig Mystery Man, I guess.. Men jeg er nødt til at smutte. Ha det godt." Sagde hun og derefter skyndte hun sig ud af døren, som havde hun ild i enden. Det var så akavet! Hun håbede ikke, at de ville se hende igen. Hun var ikke klar til at høre om sin mors dates eller vide, at de eksisterede.

// Out