Har du ikke lyst til at blive til evig tid?

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde været forelsket i Sam i mange år, men hun troede, at hun var kommet over ham. Dog kunne hun mærke, hvordan følelserne var blusset op igen, da han og Serena gik fra hinanden. Hun havde følt sig som en dårlig veninde, men hun havde alligevel været der for ham og det var ikke fordi, hun var forelsket i ham, at hun var der for ham. Han var hendes bedste ven og hun ville hellere være hans ven, ed at miste ham, så hvis han fortrød dette, så ville hun stadig gerne have ham som ven.

Hun forstod ikke, hvad der skete, men hun elskede det. Da han sagde, at hun var fantastisk, havde hun lyst til at græde og hoppe rundt. "Du er også fantastisk, Sam." Sagde hun og rødmede. Dog slog det hende lidt ud, da han sagde, at de burde stoppe. Selvom han prøvede at forsikre hende om, at han gerne ville fortsætte, så ble hun lidt bekymret. Hun var vant til, at fyrene ikke havde følelser for hende, så hun var bange for, at han bare prøvede at komme væk fra hende. Hun stolede dog på ham, for han ville nok ikke såre hende. Håbede hun da.

Nikki fik det lidt bedre, da han sagde, at han gerne ville fortsætte, når de var lidt mere ædru.
"Jeg vil gerne fortsætte, når vi er ædru." Sagde hun med et smil og tog imod kysset. Hele hendes mave skreg og hun vidste, at det ville komme ud af munden på hende, når han havde forladt lejligheden. "Altså jeg har en sofa. Bare hvis du er for tipsy til at gå hjem." Sagde hun drillende og aede hans hage blidt med sin pegefinger.

[Samuel Roden]

Han smilede svagt til hende som han lod en hånd finde vej til hendes kæbe idet hun gav ham komplimentet tilbage. Det var alligevel utroligt hvor meget han selv kunne mærke at han havde ændret sig over årerne. Som teenager turde han dårligt nok se på en pige og nu havde han selv taget initiativet til at kysse hende.
Nu var det jo ikke fordi at han ville kyssede fremmede piger skulle lige tilføjes, sådan en charlatan var han slet ikke, han turde kysse Nikki fordi han kendte hende og fordi han var blevet en del bedre til at læse situationer end han havde været før.

Et sødt smil formede sig atter på hans læber idet hun også lod til at ville forsætte når de havde hovederne lidt mere med sig. Han håbede bare ikke at det ville ende ud i at blive akavet i morgen når de vågende op hver for sig, men på den anden side ville det nok kun være værre hvis de vågnede op ved siden af hinanden, nøgne. Dog havde han en ide om at det ikke ville blive akavet, det kendte trods alt hinanden virkelig godt, så mon ikke det hele nok skulle gå?
Dog blev han lettet over at hun tilbød ham sofaen at sove på. Det ville være godt at kunne snakke om tingene i morgen, hvilket de jo ville bleve lidt tvunget til på den måde, derudover ville det udelukke "vågn op nøgne ved siden af hinanden" hvis han blev i stuen og sov. Han smilede derfor og nikkede så som hun strøg hans hage, "Jeg vil gerne overnatte på din sofa." Sagde han så og fangede hendes hånd med sig egen for at føre den fra hans hage til hans læber så han kunne kysse hendes fingre.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki kunne ikke få nok af Sam og hun begyndte at glemme de sidste par måneder, som havde været meget forvirrende for hende. Hendes følelser for Sam var begyndt at blusse da ham og Serena var gået fra hinanden og hun kunne ikke helt finde ud af, hvad der skete med hende og Charlie. Nu sad hun der sammen med Sam og hun kunne ikke komme i tanker om noget, som hun hellere ville. Hun kiggede ham ind i øjnene og rødmede. Hold nu kæft hvor var han et skår, hvis nogen var.

Det gjorde hende glad, at han gerne ville låne hendes sofa. Hun ville nu ikke have noget imod, at han sov i hendes seng sammen med hende, men der ville det måske være lidt sværere at holde fingrene fra hinanden. Hun havde af den grund heller ikke tilbudt det og hun havde også været bange for, at han ville sige nej alligevel.
"Det er godt." Sagde hun blot og rejste sig lidt modvilligt. Dog blev hun jo nødt til at finde dyne og pude til ham. Godt, at Spike ikke var hjemme og heller ikke kom i nat. Det ville være akavet. Hun var heller ikke helt sikker på, at Spike kunne lide Sam, men hvem kunne Spike lide? Hun fandt en dyne og en pude frem og gav det til ham. Smilet på hendes læber, forsvandt ikke og hun følte sig lidt akavet på samme tid med, at hun svævede lidt på en sky.

[Samuel Roden]

Havde Sam været klar over at Nikki havde følelser involveret med en anden fyr ville han nok ikke have taget det skridt. Han var meget respektfuld om sådanne ting og han ville ikke presse sig på for man ville jo nemt kunne argumenterer for at det ville være ris til egen røv eftersom han jo var den der altid var endt med en anden end Nikki.
På den måde var han lykkelig uvidende om hvad der havde forgået imellem hende og Charlie. Han smilede til hende ved hendes ord. Ligesom Charlie havde tanken om at Spike pludslieg kunne komme hjem slet ikke slået ham. Han var nok bare lidt for optaget at Nikki og de følelser hun satte i ham til at tænke på noget andet.

Han fulgte hende med blikket idet hun forsvandt ind for at finde dyne og pude til ham. Han tog imod det og lagde det på sofaen for så at fjerne sofahynderne så der var mere plads at ligge på. Da han var tilfreds med sin egen opredning vendte han sig atter imod Nikki. "Vi er enige om at det vil være klogest at vi sover hver for sig ik?" Han vidste at svaret var ja. Eller det burde være ja. Men han ville vare gerne høre hende sige det for ærlig talt havde han mere lyst til at ligge inde ved hende. Dog var han som hende godt klar over hvor det sandsynligvis ville ende henne og skulle han indlede et forhold med Nikki villle han gerne at det skulle gøres ordentligt.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde mest af alt lyst til, at Sam skulle sove sammen med hende, men hun var faktisk stadig usikker på, om han faktisk havde lyst til at være sammen med hende, for selvom hans valg var fornuftigt, så var der stadig en del af det, som føltes som en afvisning. Det ville hun dog ikke indrømme overfor ham. Hun synes heller ikke selv, at de bare skulle springe ud i en helt masse, men medmindre han kyssede hende om morgenen, hvor de begge var ædru, så troede hun ikke helt på det. Hun ville gerne være helt sikker og det ville gøre alt for ondt, hvis de endte i seng sammen og han så kom tilbage til virkeligheden dagen efter.
"Jo." Sagde hun roligt og smilede til ham. Hvor ville hun dog gerne kysse ham igen, men hun ville faktisk hellere vente til det blev morgen, så hun kunne finde ud af, hvordan han virkelig havde det. Derfor gik hun hen til ham og kyssede ham på kinden og gav hans hånd et klem. "Godnat, Sam." Sagde hun. Hun vendte sig så om og gik ind til sig selv, imens hun smilede til ham på vej væk. Det var slet ikke til at fatte, at det her var sket. Ville det min ske igen? Det måtte gerne blive morgen hurtigt.

Nikki lagde sig i seng seng, efter hun havde taget nattøj på. Hun kunne ikke tænke på andet end Sam og hun følte, at det ville blive svært for hende at falde i søvn, men det gjorde hun dog alligevel.

// Time

Nikki vågnede med et sæt. Hun havde vist ham en dårlig drøm, men hun kunne ikke huske, hvad der var sket. Hun prøvede at få kontrol over sin vejrtrækning, imens hun prøvede at huske, hvad der var sket aftenen før. Det kom dog tilbage til hende og hun smilede stort, men hun fik også ondt i maven. Hun vidste ikke, hvad der ville ske, men hun måtte finde ud af det nu. Hun rejste sig op og tog en cardigan på over sit nattøj, som bestod af et par shorts og en kort t-shirt. Hun gik derefter hen til døren og ned i stuen, hvor Sam gerne skulle ligge.

[Samuel Roden]

Den følgende morgen var Sam vågnet tidligt til trods for at han havde været sent oppe. Han havde derfor redt sofaen så den stod som urørt og med sengetøjet foldet pænt sammen og lagt på den ene af hynderne.
Han huskede tydeligt den forgånede aften og til sin store glæde fortrød han intet. Det håbede han så bare heller ikke at hun gjorde. Han var allerede i fuld sving ude i køkkenet med at kokkererer til morgenmad. Modsat sin ældre bror, var Sam faktisk ganske glimrende i et køkken. Han elskede at lave mad og var virkelig god til det var han blevet fortalt.
Han vendte baconen på panden og piskede derefter æggene op til scramleæg.
Han hørte døren til Nikkis værelse gå op og han stak hovedet ud fra køkkenet, "Nu håber jeg ikke at jeg vævede dig?" Spurgte han lidt forsigtigt og kunne mærke nervøsiteten stige lidt i ham ved synet af hende. Selv om morgen så hun skøn ud.
Igen tog han sig selv i inderligt at håbe på at hun havde samme ønske om at forsætte hvor de slap den forgående aften, men hvad nu hvis hun havde glemt det hele? Det have været lidt svært at bedømme hvor fulde de reelt havde været. "Har du sovet godt?" Spurgte han så ind og rørte videre i skålen.

[Nikki Elicia Adams]

Da Nikki åbnede døren, blev hun overrasket og en smule nervøs, da hun ikke kunne se Sam. Han havde selvfølgelig lagt det hele pænt sammen. Det var jo Sam. Selv med tømmermænd, var han en gentleman. Dog skar det lidt i hjertet, da det gik op for hende, at han måske var smuttet. Da hun hørte lyde i køkkenet, skyndte hun sig at løbe derhen, hvor hun heldigvis så Sam. Hun trak vejret dybt og prøvede at slippe af med den panik, hun havde følt i hvad der føltes som flere minutter, men som reelt set kun var 5 sekunder.
"Åh hej. Du er her endnu." Sagde hun og prøvede at lyde casual, men det fungerede bare slet ikke for hende. Hun var heller ikke sikker på, hvorfor hun gerne ville have, at det skulle lyde casual. Hun ønskede jo virkeligt, at han stadig skulle være der. Følte han det samme som hende? For ærlig talt, så havde hun aldrig været så glad og så nervøs på samme tid før.
"Har sovet fint." Sagde hun lidt halvkvalt og skiftede vægten fra det ene ben til det andet. Han måtte virkelig gerne erklære sin kærlighed til hende nu, så hun ikke gik i panik igen. Hun ønskede hans arme omkring hende og hans læber mod hendes. Det føltes som en evighed siden allerede. "Hvad med dig?" Spurgte hun og stod som forstenet. Hun ville egentligt gerne hjælpe ham, men det var nok ikke rigtigt gået op for hende, at han faktisk stod og lavede morgenmad.

[Samuel Roden]

Hendes kommentar fik ham til at tøve lidt i sin omrøring af scrambleegg som han havde gang i i skålen som han havde i favnen. "Jah.." sagde han en anelse alarmeret, "ville du hellere have haft jeg var gået?" Det håbede han ikke for så ville dette her være super akavet.
Han nikkede og genoptog derefter røren i skålen skønt det larmede en smule. Han var lidt ør i hovedet efter i går, men det var dog ikke så slem at han havde kvalme. "Det lyder godt." Sagde han så og tænkte lidt før han svarede på hendes spørgsmål. "Jo tak, jeg har også sovet fint, men din sofa er lidt kort," han blinkede til hende velvidende om at det nok nærmere var ham som var ret lang
Lige nu havde han egentlig allermest lyst til at stille skålen fra sig og gå over og give hende et kys, men han var ikke helt sikker på om de var på samme side i den del. Han ville personligt ikke have noget imod at genoptage hvor de slap aftenen før, men han ville heller ikke overskride hendes grænser. Hvad nu hvis hun ikke have lyst, eller ikke turde sige det?
Måske skulle han forsøge sig med en icebreaker, ikke at det var hans stærke side, men et eller andre måtte jo bringe det på banen. "Det var ellers virkelig hyggeligt i går.." begyndte han.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki fokuserede på skålen, han havde i sin favn. Hun vidste ikke, hvor hun ellers kunne kigge hen, for hun vidste, at hun ville dø indeni, hvis hun skulle kigge på ham. Det var alt for tidligt og hun vidste ikke, hvordan han havde det med deres kissemisseri dagen før. ÅH hvor hun dog håbede, at han havde det ligesom hende, men det var ikke ligefrem, fordi hun havde den bedste erfaring med det. Da han pludselig spurgte om hun hellere ville have, at han skulle gå, fløj hendes øjne op til ham.
"Nej NEJ!" Sagde hun næsten chokeret og fortrød det med det samme. Nu vidste han nok, hvordan hun havde det og hun forventede, at han nu skulle let her down easy. Hun prøvede at trække vejret rigtigt og ikke panikke igen.

Hun prøvede at tænke på noget andet og da han kommenterede hendes sofa, glemte hun det et kort sekund, for nogle sekunder var jo kortere end andre. Det ved alle...
"Det er dig, der er lang, Sammy." Sagde hun med et grin, men blev igen bekymret for, hvordan samtalen ville udvikle sig. "Skulle du forresten ikke have brunch med Scott i dag?" Sagde hun og kiggede fra skålen og tilbage til ham. Måske han godt kunne spise meget.

Hun snak en klump, da han pludselig nævnte aftenen før. Hun tog en dyb indånding.
"Sam.. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Du ved, hvordan jeg har det med dig. Hvordan jeg altid har haft det med dig. Jeg vil ikke have, at vores venskab skal ødelægges endnu engang, så hvis du ikke har det som mig, så lad være med at tale udenom og bare sig det ligeud, så vi ikke skal trække pinen for længe. Jeg vil gerne have det ud af verden så hurtigt som muligt og vide, om vi stadig er venner." Sagde hun og prøvede at virke rolig. Åbenbart gik hun bare ud fra, at han ikke ville være sammen med hende, for hvorfor skulle det have ændret sig?

[Samuel Roden]

Som hende blev øjnene spærret let op ved hendes udbrud. Et lille smil løb over læberne og blikket blev slået lidt ned. Hvor var det hele pludselig blevet akavet. Det kunne heldigvis havde været værre, og på trods af mærkeligheden mellem dem lige nu, var det jo stadigvæk bare Nikki. Stilheden var næsten mere larmende i hans øre end piskerriset der ramte kanterne af plastikskålen.
Den yngre Roden-bror kiggede op på hende med et listigt smil. "Jeg er da helt normal mandshøjde." Kommenterede han, hvorefter han rystede let på hovedet til hendes næste spørgsmål. "Nej. Eller altså jo, men jeg udskød det til i eftermiddag. Jeg har måske en lille bitte smule tømremænd." Han skar en let grimasse og bed sig i underlæben.
Hendes lange forklaring fik ham atter til at tøve lidt i sin omrøring. "Og hvordan har du det med mig?" Spurgte han så og tog et skridt frem mod hende. I samme handling satte han skålen fra sig på køkkenbordet, "jeg ved hvordan du havde det med mig for like 2-3 år siden." Bemærkede han, "for det meste ændre den slags sig." Han håbede ikke at det havde ændret sig for hende. Endelig var de begge singler, de havde leget om den varme grød så længe, måske var det på tide at udforske lidt af hvad de kunne have haft. Eller måske kunne få.
Han var klar til at tage det skridt, men det kunne han selvfølglig kun gøre hvis hun var enig.
Lidt forsigtigt fangede han hendes hænder mellem sine egne og så afventende ned på hende. Han modstod trangen til at lade en hånd glide let hen over hendes kind for at fjerne en vildfaren tot. Lige nu ville han bare sikre sig at de var enige.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki fnøs. Sam var utrolig høj. Heldigvis var hun ikke en af de laveste piger, så hvis de skulle kysse igen, hvilket hun selvfølgelig håbede på, ville hun ikke få hold i nakken til evig tid. Kun en uges tid.
"Hvis du siger det, tree man." Sagde hun med et grin. Det føltes som om de stadig var venner, men det kunne nemt blive ødelagt indenfor få minutter og hun hadede den tanke. Hun havde faktisk mest lyst til at kaste op bare ved tanken.
"Det er nok en god idé. Du var også ret fuld i går." Sagde hun og valgte at ignorere, at hun havde været lige så fuld. De havde haft en virkelig god aften og den havde taget en drejning, som hun slet ikke havde forventet. Hendes mave begyndte at kilde. Hun ville så gerne have hans armen om hende.

Det irriterede hende, at han ikke bare kunne forstå, at hun var forelsket i ham. Hvorfor skulle hun sige det højt. På irriterende vis, begyndte hun at ryste og hun begyndte at få tårer i øjnene.
"Sam for helvede. Det er ikke fair, at jeg skal sige det højt som den første igen. Jeg hader at fortælle folk om mine følelser, for jeg bliver altid afvist efter det." Hun slog armene om sig selv og kiggede ham ind i øjnene, som han stod foran hende. Hun holdt vejret, da han rørte ved hende.
"Jeg elsker dig." Sagde hun og tårerne trillede atter ned ad kinderne på hende. "Som ven... og som mere." Hun frygtede så inderligt, at han ville afvise hende nu, som han før havde gjort. Den her følelse var en af de værste overhovedet og alt i hende gjorde ondt. Kunne han ikke have startet, hvis han havde det på samme måde eller bare afvist hende, inden hun fortalte ham, at hun elskede ham.

[Samuel Roden]

Sam var unægteligt en høj mand. Han elskede at drille Scott med at han faktisk også var højere end ham.
Denne gang var det ham som fnøs. "Ja, godt du var så ædrug" Sagde han med et snedigt smil og sarkasmen spredt udover hele sætningen. Det var rart at være omkring Nikki fordi de to altid havde fungeret så godt sammen og han ville så gerne udforske hvor det kunne føre henad.
Hendes udbrud kom en smule bag på ham, hun havde jo selv startet den samtale. Jo selvfølgelig skulle de snakke det igennem, men nu havde hun taget det første skridt derfor kom den lidt voldsomme reaktion også lidt bag på ham. "Igen?" Han hævede et bryn. Sidste gang havde været mange år siden. "Du bliver jo også kun afvist hvis ikke det er gengældt, desuden er en afvisning da bedre end at gå med et håb der aldrig bliver til noget." Påpegede han roligt med hovedet let på skrå. Han forstod godt hvad hun mente, men ville da hellere selv have en afvisning end gå og drømme om noget der aldrig kunne gå i opfyldelse.
Han skulle også lige til at sige til hende at han godt kunne lide hende, men hun kom ham i forkøbet. Hendes ord fik ham til at tie omgående. Dét havde han lige godt ikke forventet. Ikke de ord. Roligt lænede han sig frem mod hende og fangede hendes læber med sine. Hans hænder hvilede mod hendes kinder. Dette her ville hun i hvert fald ikke kunne kalde en afvisning.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki lagde armene over kors. Hun havde da været ret fuld, men nu skulle han da ikke stå der og blive næsvis. Hun plejede at være mere sprudlende omkring ham, men det var svært lige nu, hvor hun ikke vidste, hvordan han havde det med hende. Det var faktisk ret ulideligt.
Hun kiggede på ham, som om det han lige havde sagt var indlysende for enhver. For det var det.
"Wow Sam. Den er vist feset ind på lystavlen hos de fleste af os." Sagde hun lidt irriteret. "Men jeg er blevet afvist gang på gang, da dem jeg har sagt noget til, bare ikke hat haft det på samme måde. Det gør ondt og derfor holder jeg det helst for mig selv, indtil de ligesom byder ind." Nikki ville så gerne bare have lov til at gå nu, for hun kunne ikke længere være i sig selv. Hun stod lidt og vred i kroppen, imens hun stadig stod med armene over kors. At han ikke sagde noget, men blot lignede en fugl, der lige var fløjet forbi et fugleskræmsel, gjorde hende mere nervøs, end hun nogensinde havde været før. Hun skulle faktisk til at gå, da han pludselig kyssede hende. Det kom helt bag på hende og hun stod der med sine læber mod hans, imens hendes arme prøvede at løsne sig fra den tidligere position. At han ikke sagde, at han også elskede ikke, gjorde hende ikke så meget. Hun havde trods alt gået med disse følelser i flere år. Hun lagde sine hænder bag hans nakke og kyssede ham igen. Dog stoppede hun ham og kiggede ham ind i øjnene.
"Så det betyder... ikke en afvisning?" Spurgte hun, imens hun smilede over hele fjæset. Hun blev jo lige nødt til at være sikker. Det kunne jo være, at han bare prøvede at lukke munden på ham, hvilket ville være et D-move.

[Samuel Roden]

Okay nu hvor hun stillede en irriteret holdning op omkring det kunne han godt mærke at han måske ikke ligefrem havde gjort situationen speciel god for nogen af dem. Med andre ord, den kunne han godt have klaret lidt mere smooth. Han sendte hende et undskyldende blik og kløede sig en smule i det lange hår.
”Sorry, det var ikke ment på den måde.” Sagde han stille og slog blikket en smule ned. Måske var det også derfor han tog den beslutning han gjorde om at kysse hende. Det virkede som det der bedst kunne redde situationen lige nu.
Først frygtede han at han måske havde været lidt for drastisk, men heldigvis kunne mærkede han efter lidt at hun gav efter i kysset og gengældte det. Det gav næsten gåsehud som hendes hænder sneg sig op i han nakke og han smilede svagt i kysset.
Hendes store smil og efterfølgende ord, fik ligeledes ham til at smile bredt, ”nej, det er ikke en afvisning.” Bekræftede han optimistisk, hvorefter han lænede sig frem og kyssede hende på ny.
Det føltes meget bedre end at gøre det imens de begge var fulde.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki smilede svagt til ham. Hun havde aldrig haft det nemt med kærlighed og det ville bare være alt for forfærdeligt, hvis han afviste hende. Det var hun ikke sikker på, at hun kunne klare igen. Hun elskede virkelig Sam og hun ønskede sådan, at han elskede hende tilbage. Da han så faktisk kyssede hende, gik der et øjeblik før hun faktisk troede på ham. Hun forstod slet ikke, at han faktisk følte noget for hende. Det var uvirkeligt på en eller anden måde.
"Det er jeg glad for." Sagde hun og det kunne man heller ikke være i tvivl om, når man så hendes ansigt. Det irriterede hende, at de ikke bare kunne stå sådan her hele dagen. Hun havde ikke lyst til at han skulle gå og hun var i tvivl om, hvornår han faktisk skulle gå. Hun folede sine hænder bag hans nakke og tog imod hans kys. Han var så vidunderlig og det gjorde helt ondt, men på den gode måde. For der er åbenbart en god måde. Hun stoppede kysset igen for at trække vejret og smilede op til ham. Det havde set virkelig komisk ud, hvis hun havde været lille, men heldigvis havde hun en passede højde i forhold til ham. Et hoved lavere, var vel ikke så slemt?
"Hvornår skal du afsted?" Spurgte hun og prøvede at lyde naturlig, selvom hun ville hade det lige meget hvad han sagde.