Har du ikke lyst til at blive til evig tid?

[Samuel Roden]

Han smilede kort og vidste ikke helt hvorfor han tilsyneladende havde bemærket det. Der var ingen tvivl om at han var ved at blive småfuld. Ikke fordi han ikke kunne tænke eller ikke kunne gå på sine ben, men nok til at han måske ikke tænkte helt så rationelt som han ellers plejede, hvilket i sig selv var ret så grænseoverskridende for ham eftersom Sam nok var den største krontrolfreak bosat i Skotland. - Det var i hvert fald hvad Scott sagde.
Sam lo hjerteligt og sukkede så, "ja måske." Han skar en lille grimasse og trak så på skuldrene, "men altså i det mindste ser jeg ikke dobbelt....endnu." Han blinkede til hende og smilede på ny. Inderst inde frygtede han nok lidt billederne. Nikki var en smuk kvinde, det var han slet ikke i tvivl om og det var jo det der kunne give ham problemer. Især nu hvor han i forvejen måske ikke var 100% i kontrol, han ville så ganske nødigt ende i en eller anden akavet situation.

Sam lod sig trække med, men var nok ikke helt forberedt på transfereringen. Dét blandet med den lettere fuldskab fik ham også til at gribe ud efter den nærmeste stol da de landede i hendes lejlighed for lige at holde sig oprejst og få styr på svimmelheden.
Imens Nikki forsvandt ind på værelset efter billederne, lod Sam sig selv dumpe ned i sofaen. Han havde mødt Spike nogle gange før og syntes egentlig han virkede ret flink, men Sam så jo ofte det bedste i alle så hans vurdering var måske ikke altid så realistisk. Alligevel var han glad for at de var alene, for han vidste godt at Spike kunne være overbeskyttende og Sam ville bare helst ikke have at han skulle få de forkerte ideer.
Han tog imod hendes portfolio og tog sig selv i at tage en dyb indånding før han åbnede den. Til hans lettelse var billederne faktisk ret anstændige og virkelig flotte (på nær det sidste som han undrede sig over hvordan var havnet der xD), han bladrede igennem dem og så så op på hende med et imponeret blik, "wow Nikki, de er virkelig gode!" Erkendte han og smilede for derefter lige at kigge dem igennem en ekstra gang. "Du ser virkelig godt ud....altså på billederne....eller det gør du naturligvis også i virkeligheden..eller altså.."det gik op for ham at han vrøvlede og han stoppede sig selv inden han fik rodet sig ud i noget han ikke kunne rode sig ud af igen.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki begyndte at grine lidt af Sam. De havde vist begge fået nok at drikke nu, men de havde haft en rigtig hyggelig aften. Det var muligt, at den næste morgen ikke ville blive så hyggelig, men det ville hun ikke tænke på nu. De skulle bare have det sjovt. Hun håbede, at han ville kunne lide hendes billeder og ikke begynde at opføre sig som en overbeskyttende storebror ligesom Spike.

Da de kom tilbage til lejligheden og Sam stod og kiggede på hendes billeder kunne hun mærke nervøsiteten. Hvad hvis han ikke kunne lide dem? Hvad hvis han ville begynde at belære hende om alt muligt? Hun vidste dog, at han ikke kunne finde på det, men han var hendes bedste ven og hans mening betød rigtig meget for hende.
Da han sagde, at de var gode, begyndte hun at smile.
"Ih det er jeg glad for, at du siger. Jeg tør ikke rigtigt vise dem til Spike, en mest fordi jeg ikke tror, at Darius vil leve så længe efter det." Sagde hun med et skuldertræk. Hun var dog ret vred på Darius lige pt, fordi han havde skrevet en ret grim artikel om hende og Sam, da han var chefredaktør på Profettidende. Hun havde skældt ham ud og han han været mere eller mindre ligeglad. Derudover troede han, at hun ville blive imponeret, fordi han havde taget et job på Scarletts skole for hendes skyld, selvom han ikke var glad for fusere. Det havde bare fået hende til at blive endnu mere vred på ham. Nogle gange kunne hun godt forstå Spike, men også kun nogle gange.

"Jeg er rigtig glad for, at du kan lide dem." Hun kunne ikke lade være med at rødme, da han sagde, at hun så godt ud. "Åh jamen.. tak." Sagde hun og rømmede sig. "Vil du have noget at drikke?" Spurgte hun og gik hen til køleskabet. Hun ville så gerne kysse ham og hun var ret sikker på, at det desværre ikke kun var alkohollen, der talte. Hun gjorde det dog ikke, da hun havde brændt nallerne alt for tit.

[Samuel Roden]

Sam kunne ikke lade være med at grine let over hendes kommentar imens han kortvarigt forstillede sig Spikes reaktion hvis han skulle komme i besiddelse af billederne. Hun havde nok ret i at det ville koste Darius en del problemer. Igen kendte Sam ikke helt Spike så godt, han var faktisk ikke helt sikker på om Spike kunne lide ham, men altså han virkede som en god bror der blot ønskede det bedste for hans søster.
Han rystede så lidt på hovedet, "det er nok et ret klogt valg." Medgav han så og bed sig kort i underlæben. Han kiggede dem hurtigt igennem igen, de var virkelig gode, der herskede ingen tvivl om at Nikki var et rigtigt lamselår. Han rakte dem tilbage til hende og var faktisk lidt i tvivl om han skulle gå igen eller om hun gerne ville have han blev lidt. Nu hvor han havde en børnefri OG en arbejdsfri weekendt var han faktisk mere end klar til at være længe oppe og bare hygge sig og det ville jo kun gøre sagen bedre hvis det foregik i hendes selskab.

Som hun bød ham noget at drikke nikkede han og fulgte efter hende ud i køkkenet. Han vidste ikke om det bare var ham, men han følte måske lidt at et eller andet havde bygget sig op imellem dem det sidste stykke tid, især til aften. Det var måske også bare fordi han var fuld, men han havde jo altid godt kunne lide Nikki, han havde bare også altid været for nervøs til at gøre noget ved det, især fordi han havde været så abnorm dårlig til at læse hendes signaler og så fandt han først ud af at hun var interesseret når han var i et andet forhold, først med Serena og derefter med Serena.
Han kunne godt huske at hun havde nævnt Charlie lidt ind i mellem, men han var ikke sikker på om hun så ham nu. Det gik han ikke ud fra for det var en del tid siden at han havde hørt hende snakke om ham og Darius var han 90 procent sikker på kun var en arbejdsrelation, men det ville nok også være lidt akavet at spørge ind til.
I stedet valgte han at føre samtalen i en lidt anden retning, "jeg er virkelig glad for at vi tog ud her til aften, det har jeg haft ufattelig meget brug for." Sagde han og stillede sig ved siden af hende for at tage imod hvad end hun besluttede sig for at skænke op til ham.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki var egentligt ikke så stor fan af Darius på nuværende tidspunkt. Hun havde også skældt ham gevaldigt ud og det havde endt med, at de faktisk ikke havde talt sammen siden. Hun havde heller ikke lyst til at tale med ham, men det ville hun selvfølgelig ikke fortælle til Spike, for han ville bare smide konfetti og lave en parade. Det orkede hun altså ikke. Han ville nok også holde hende op på det resten af hendes liv og derfor ville det være svært at overbevise ham om, at Darius var en fin fyr, hvis de igen blev venner.

"Ja, jeg har det også ret godt med den beslutning." Sagde hun med et let grin. Spike var meget overbeskyttende og havde altid været det. Hun var ret sikker på, at de eneste af hendes venner, han kunne lide, var Charlie og Austin og det var da kun fordi han selv var venner med dem. Hun var også ret sikker på, at han ville begynde at hade Charlie, hvis han fandt ud af, at han havde haft en kort flirt med Nikki. Hun tænkte et øjeblik på Charlie, men lige nu kunne hun kun se Sam. Sam.... Som var single. Skulle hun make a move? Hun skævede til ham, som han var gået med hende ud i køkkenet. Nej.. Det turde hun ikke. Hun var blevet afvist nok af ham.
"Det er jeg også. Sig endelig til, når du har tid og lyst igen. Altså ikke fordi aftenen behøver at slutte nu, men jeg er frisk en anden gang også." Hun smilede og tilbød ham en øl. Hun ville ikke have, at han skulle gå endnu. Hun gik lidt tættere på ham for at give ham øllen, men hun turde stadig ikke at gå for tæt på. Hun kiggede ham dog ind i øjnene og hun kunne fornemme, at hun prøvede at flirte med både sine øjne og sit smil.

[Samuel Roden]

Han sendte hende et skævt smil. Han forstod godt hendes valg, Spike var en sød fyr, men han kunne virkelig være overbeskyttende sommetider. Faktisk var Sam ikke helt sikker på om Spike i det hele taget kunne lide ham, dog tog han det ikke så tungt, han var vandt til at folk ikke brød sig om ham, det havde han levet med hele sin skoletid. Han havde lært med tiden at det ikke betød noget så længe at dem han omgik og som betød noget for ham kunne lide ham.
Ikke fordi Spike betød da også noget i den forbindelse af det var Nikkis bror, men Sam havde bare ikke selv noget rigtigt forhold til manden.
Han lod en hånd glide gennem sit mørke hår og smilede så til hende igen. Han kunne ikke helt finde ud af om det var alkoholen der havde en indvirkning, eller om han måske bare lade lidt mere i hele situationen end han burde.

Han lo kort, "nå så du smider mig altså ikke bare ud, det er da godt at vide." Jokede han og blinkede til hende. Bagefter bed han godt mærke i at han havde gjort det som det mest naturlige i verden, og han flirtede ellers ikke rigtigt med nogen. "Men ja, jeg vil også meget gerne gøre det igen. Altså Serena og jeg er heldigvis ret gode til at finde ud af det med Hunter, så jeg tænker godt at vi kan finde en dag igen indenfor den nærmeste fremtid." Sagde han muntert.
Han tog imod øllen hun rakte ham og mødte så hendes blik. Han var ikke sikker, men der var noget i hendes blik som han ikke var sikker på han havde set før. Eller igen kunne det også være alkohollen. Han holdt hendes blik fast med sit eget. Det var lidt underligt, men han fik pludselig en underlig lyst til at kysse hende. Kunne han overhovedet tillade sig det? De havde været venner så længe, ville det måske ødelægge noget? På den anden side havde Nikki jo forsøgt at kysse ham et par gange før, men han havde bare ikke været klar til det nogen af gangene fordi hans følelser havde været andre steder.
Denne aften var det dog som om at han så hende i et nyt lys. Han smilede lidt forsigtigt til hende og overvejede kort sit næste træk. Igen kunne han nok godt skyde skylden på alkoholen for hans pludselige mod. Langsomt lænede han sig frem mod hende, for så kunne hun i det mindste nå at stoppe ham hvis ikke hun var okay med det. Sommetider burde han nok bare tage chancen.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde haft brug for at slappe af denne aften og det måtte man sige, at hun havde gjort. Nu kunne hun dog godt mærke, at hun blev lidt mere tense i kroppen. Hun vidste ikke helt, hvad det var, men det var som om stemningen havde ændret sig. Det var ikke til noget dårligt, men til noget andet.
"Jeg ville aldrig smide dig ud." Sagde hun med et smil og gav hans arm et klem. Okay flirtede hun ikke mere med ham, end hvad hun egentligt Nu blev det bare for underligt. Hun prøvede at flytte sig fra ham, men hendes fødder ville ikke bevæge sig.
"Det er godt, at I har det sådan med hinanden." Serena var en sød pige, men de havde aldrig rigtigt haft et forhold til hinanden og nu prøvede hun ikke at tænke på hende. Nikki ønskede at kysse Sam og hun ville ikke tænke på, hvordan Serena ville have det med det. De var da godt nok gået fra hinanden, men man vidste jo aldrig, hvad der ville ske.

Da Sam kom tættere på hende med sit hoved, gik det op for hende, at var var ved at kysse hende. Eller det lignede det. hun kunne jo tage fejl, for hvorfor skulle han dog ville det? Der var aldrig kommet noget godt ud af det, når deres læber havde mødtes, men alligevel trak hun sig tættere på ham. Hun holdt vejret og vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle gøre. Det virkede dog ikke til, at han ville flytte sig igen, så måske det var sikkert nok. Hvis ikke, ville hun fake en besvimelse og skylde skylden på alkohol. Ja det var en god plan.
Hun kom endnu tættere på ham og plantede forsigtigt sine læber på hans og hende hendes mave snurrede sig sammen. På den gode måde.

[Samuel Roden]

Som hende kunne Sam også godt fornemme at noget havde ændret sig fra det ene øjeblik til det andet. Det kom bag på ham for det havde sket ikke været det han havde forventet da han tog hjemmefra og ærlig talt var han heller ikke sikker på hvor det var kommet fra, men han var underligt nok helt okay med det.
Sam var stadigvæk temmelig nervøs når det kom til romantiske relationer. Hans selvtillid var helst sikkert vokset med både Syrena og Serena og han havde jo ikke haft nogle problemer med at flirte me Nikki tidligere på aftenen, men der havde der bare heller ikke ligget andet i det end sjov og spas. Lige så snart at der lå bare en snert af alvor bag hans handlinger følte han sig næsten lige så usikker som dengang han og Syrena fandt sammen.
Han hadede at han ikke bare kunne være lige så cool og collected omkring pigerne som Scott var, men det var virkelig svært for ham for han var altid bange for at gøre noget forkert og for at pigen måske ikke var interesseret i ham på den måde, at han måske læste signalerne helt forkert.

"Det er jeg glad for," erkendte han, men kunne godt mærke at han ikke helt koncentrerede sig så sindsygt meget om deres samtale længere. Hele tanken om at kysset hende fyldte for meget på nuværende tidspunkt. Selv den blide berøring gav ham næsten gåsehud. Hvad pokker var der i vejen med ham? Der måtte være noget i det med at når alkoholen gik ind gik forstanden ud.
Han nikkede, "ja, sommetider vokser man bare fra hinanden eller vil forskellige ting i livet." Svarede han i et forsøg på at fokuserer på noget andet end hendes læber.
Da deres læber omsider mødtes lod han sine arme sno sig omkring hende og trække hende tættere ind til sig. Hun var virkelig fantastisk og bare det at de for en gangs skyld lod til at være på samme side var helt fantastisk. På den rigtig gode måde. (//hæhæ)
Dog havde Sam altid været en gentleman og derfor holdt han trods alt sine hænder over hoftehøjde. Den ene hvilede mod hendes lænd imens den anden var på vej op i hendes hår. Pludselig var det som om at hele verden kun drejede sig om de to.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki vidste slet ikke, hvad der gik af hende. Hun var åbenbart mere vild med Sam, end hvad hun først havde antaget. Han var nu også en lækkerbisken og det havde han altid været. Det virkede til, at de nogenlunde var det samme sted og det var ikke normalt for dem. Hun var dog ikke sikker på, om det var alkohollen, der talte for dem begge to, men hun valgte at nyde øjeblikket og lade fremtids-Sam og fremtids-Nikki håndtere problemerne bagefter, hvis der var nogen. Det ville der nok være, for det plejede der jo at være, når det var hende.

Hun gik gåsehud over hele kroppen og det sitrede i hende, da han slog sine arme om hende. For syv sytten, hvor var han dog fantastisk. Hun havde virkelig savnet at kysse ham, selvom hun ikke have gjort det ret meget. Hun nød hvert et sekund af det og det virkede til, at han også nød det. Hun lagde sine arme om livet på ham, da hun ikke rigtigt kunne nå så meget mere. Hun var ikke lav, men han var bare ret høj. Hendes stilletter hjalp dog lidt og hun kunne få sine hænder om bag hans nakke. Hun ønskede så inderligt, at dette skulle føre til mere, men hun var bange for, at han ville indse, at det var en fejl, så hun kyssede ham dog blot videre og gjorde det lidt mere passioneret, så han kunne mærke, at hun virkelig mente det. Hun havde slet ikke lyst til at stoppe og hun havde ikke tænkt sig at gøre det, medmindre han skubbede hende væk fra sig. Hun fattede slet ikke, at det her skete. Det var som en drøm, der gik i opfyldelse og hun glemte alt om Charlie og de følelser, som hun havde for ham.

[Samuel Roden]

Sam var slet ikke sikker på hvordan han skulle håndterer denne her situation, han elskede virkelig at bruge tid med Nikki, det havde han altid gjort. Hun var en helt fantastisk kvinde og hun betød utrolig meget for ham. Igen havde han måske bare ikke helt turde overveje lige præcis denne her mulighed, men hånden på hjertet havde han jo nok også altid været lidt af en kylling når det kom til lamselår og den slags.
Han mærkede hendes arme blive slået omkring livet på ham og hvordan hun gjorde kysset dybere og han fulgte hendes eksempel. Det her føltes virkelig rigtigt - på den helt rigtige måde (//hæhæ you see what I did there?! #Professionel). Faktisk forstod han sket ikke hvorfor han aldrig rigtigt havde set hende på denne måde før nu. Måske igen fordi de havde været venner så længe og begge gange hun havde forsøgt havde han måtte afvise hende fordi hans øjne havde været rettet mod andre piger.

Nu var det jo ikke fordi at Sam fortrød sin tid hverken med Serena eller Syrena, men han kunne da ikke lade være med at håbe på at dette her med Nikki måske ville gå ham en del bedre. Det kunne også godt være at det var naivt eftersom de jo ikke havde snakket om noget som helst mellem dem, han anede ikke engang hvad hun forventede af ham, om hun bare ville have en hyggelig aften eller om hun lagde mere i det, for der var helt sikkert mere i det fra hans side - skønt alkoholen også havde en betydelig virkning på hans beslutninger.
Som hendes hænder gled til hans nakke lod han sine finde hvile på hendes hofte og derefter lod han den ene hånd glide op langs hendes ryg og op i hendes mørke hår. Hun var ikke så høj som ham - men det var langt de færreste selvfølgelig, men han behøvede heldigvis ikke bukke sig helt så meget som han havde gjort med sine forhenværende kærester.
Meget langsomt brød han kysset og så ned på hende, han smilede svagt til hende, "er du....okay med det her?" Spurgte han hende. Det var måske dumt for hun virkede bestemt ikke til at beklage sig, men som den gentleman han altid havde været ville han gerne være helt sikker på at han ikke overskred hendes grænser. Dog holdt hans stærke armen hende stadigvæk låst fast ind til ham som var han bange for at hun gik sin vej.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde drømt om dette, siden Sam var kommet ind i hendes liv. Selvfølgelig havde der været lidt hist og her med Darius og Sam havde set nogle andre, men Nikki havde nok altid været lidt smålun på Sam. Han var hendes allerbedste ven og det komplicerede jo selvfølgelig nogle ting, men han var helt fantastisk på den fantastiske måde (Yes I saw what you did ) Hun havde altid gerne ville kysse ham og mærke, at han kyssede hende igen, sådan rigtigt. Han havde dog altid afvist hende og hun var ikke helt sikker på, hvordan de var endt her. Ville han mere eller var det blot, fordi de var fulde? For det var de i hvert fald. Hun ville gerne mere. Charlie var for øjeblikket glemt og det eneste hun kunne tænke på var Sam. Sams læber mod hendes. Sam hænder på hendes ryg. Sams hænder i hendes hår. Hun trykkede sig ind mod ham og overvejede om hun skulle trække ham hen i sofaen. Dog var hun stadig alt for bevist om, at det var Sam og, at der plejede at gå ged i det.

Da han slap hende, var der en del af hende, der faktisk blev bange for, at han skulle til at afvise hende. Han spørgsmål fik hende dog til at smile. Sam.. den perfekte gentleman. Wow.. kunne man blive mere perfekt?
"Jeg er mere end okay med det." Sagde hun. Det var et sats, men hun turde også kun på grund af alkohol og fordi han ikke allerede havde afvist hende. Det lignede slet ikke dem og det forvirrede hende. Hun trak hans hoved ned til hende igen og kyssede ham atter. Hun ville ønske, at de kunne stå sådan her for evigt. Hun vidste nu, hvor forelsket hun egentligt var i ham og hun havde ikke lyst til at slippe ham nu.

[Samuel Roden]

Det var sjovt som skæbnen sommetider havde sin egen måde til at flette ting sammen. Sam havde altid troet på at der var en mening med alt, det gjorde generelt hele tilværelsen lettere hvis man altid kunne sige, ”ja ja, men det er bare meningen at det skal være på den måde”. Han kunne selvfølgelig ikke gøre sig klog på helt nøjagtigt hvad meningen var med alt, men dette her føltes på en eller anden måde som noget der havde opbygget sig gennem længere tid.
Sam nød hvert eneste sekund af kysset i fulde drag. Han kunne mærke hendes krop tæt imod hans og det føltes bare virkelig rigtigt. Uskyldige som Sams tanker var det meste af tiden – selv efter at have fået en søn, så havde han faktisk ingen skumle bagtanker med kysset andet end han havde følt at han ikke kunne stå imod længere. Selvfølgelig kunne Sam ikke længere benægte at han godt kunne lide samleje – det havde han eller forsøgt sig med gennem mange år. Men det var ikke dét dette her handlede om, ikke for ham i hvert fald. Dermed ikke sagt at han ville have noget imod hvis det udviklede sig. På den anden side var det måske fornuftigt at tage det stille og roligt, han ville faktisk helst ikke at deres ”første gang sammen” skulle være hvor de havde været fulde og bagefter skulle gå og være usikre på om de kunne snakke om det eller ej.

Hendes ord fik omgående smilet frem på hans læber, hun som kendte ham så godt kunne sikkert også godt se lettelsen skylle ind over ham. Det var underligt, men på den gode måde – at de langt om længe lod til at være på samme side.
Han lod hende trække ham ned til sig skønt han stadigvæk smilede over hele femøren. Han var ikke helt sikker på hvor langt han kunne tillade sig at gå i aften, men han ville i hvert fald elske at komme ind og sidde ned. Stadigvæk optaget af kysset – og som havde han læst hendes tanker – begyndte han at guide hende ind mod sofaen. Resten af verden var ligesom bare glemt for ham lige nu.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki vidste slet ikke, hvad der var sket. Det ene øjeblik sad de og grinte af girly drinks og matchende sugerør og det næste stod de og kyssede i hendes lejlighed. Hun bad til Merlin om, at Spike ikke skulle komme uventet hjem. Hun burde virkelig få sin egen lejlighed, men hun vidste jo selvfølgelig ikke, at hun havde brug for det. Ikke før nu. Det var tydeligt, at de var på den samme side og hun følte ikke, at det bare var fordi de var fulde. Dog kunne hun tage fejl, for det havde hun da gjort så mange gange før. Hun havde aldrig haft så meget lyst til at kysse en person, som hun havde nu og hun var endda allerede i gang. Alt ved det her føltes rigtigt og hendes mave var fyldt med sommerfugle. Aldrig havde hun følt sådan her.

Nikki kunne se lettelsen i hans ansigt og det blot, at hun selv begyndte at smile endnu mere. Havde han det virkelig på amme måde som hende? Kunne det passe? Hun havde lyst til at slippe ham og hoppe og springe rundt af glæde. Den mest fantastisk mand i verden nød faktisk det her og ville gerne fortsætte. Hun vidste så også godt, at hun ikke havde lyst til at slippe ham alligevel, så det hop måtte altså lige vente lidt. Hun fulgte efter ham hen i sofaen og satte sig ned, men hun slap ham ikke et sekund. Hun havde ikke lyst til nogensinde at slippe ham igen. Dog blev hun nødt til at trække vejret, så hun slap ham et øjeblik og smilede lidt fjalet til ham.

[Samuel Roden]

Sam var ikke helt sikker på hvordan de var nået hertil. Eller hvordan han havde fundet modet til at taget det afgørende skridt og rent faktisk kysse hende. Det var som om at den kemi der havde ligget imellem dem i alle de år ganske simpelt var blevet holdt nede fordi en af dem - for det meste ham - havde øje for en ande.
Nu var det dog som om at alt bare slige så lille faldt på plads. Han var glad for at de omsider lod til at være på samme side for dette her føltes så rigtigt og det fik ham næste til at fortryde at han ikke havde taget chancen noget før.
På den anden side havde han jo også været glad både sammen med Serena og Serena ås det var nok derfor at han ikke havde gjort noget ved det. Plus Nikki var hans bedste veninde og han ville nok altid være lidt bange for at miste hende.

De brød lidt fra hinanden som trangen til at trække vejret skyllede ind over dem. Som de sad i sofaen og bare smilede lidt dumt til hinanden tog Sam sig selv i at læne sig frem mod hende igen for at fange hendes læber på ny.
Hans arme gled atter omkring hende og han trak hende tættere ind til sig. Dette her øjeblik var simpelthen perfekt. Han kunne mærke at hele hans krop føltes levenede og bare afbalanceret som var dette her lige præcis det der skulle til for at han kunne finde ro i sig selv. Han var virkelig bare glad og lettet. Den ene hånd gled op i hendes hår og han kunne mærke det glide ind imellem sine fingre. Klokke var ved at være temmlig mange, men han havde bestemt ikke lyst til at tage hjem allerede.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde lyst til, at tiden bare skulle stå stille. Det her var det mest perfekte øjeblik i hele hendes liv. Hun havde aldrig følt så meget glæde i maven, som hun gjorde lige nu og hun vidste, at dagen efter ville blive brugt på at løbe rundt som en alt for glad galning i lejligheden. Spike ville nok tro, at hun var blevet cray cray, men det gjorde hende nu ikke noget. Hun kunne mærke, at hun var forelsket og for første gang nogensinde, føltes det rigtigt. Hun følte, at det var gengældt. Måske han ikke ligefrem var forelsket i hende, men han var da ikke gået endnu, så det måtte da også føles godt for ham.

Hun havde ikke lyst til, at det skulle stoppe, men noget i hende var alligevel bange for det næste skridt. Eller blot, hvad der kunne ske, hvis de fortsatte på denne måde. Selvom hendes krop skreg efter ham og havde gjort det i mange år, så havde hun ikke helt lyst til, at de skulle tage den længere end blot at sidde og kysse. Det begyndte at føles for virkeligt og hun var bange for, at det ville gå galt i sidste ende, som det altid havde gjort. Derfor ønskede hun, at det ikke skulle gå alt for hurtigt mellem dem. Hun stoppede dog ikke med at kysse ham. Da han førte sin hånd op i hendes hår, sitrede det i kroppen på hende og hun rykkede sig tættere på ham og lagde sin ene hånd på hans bryst. Wow han havde en lækker krop. Det kunne hun mærke, men hun blev nødt til at beherske sig selv, så de ikke gik for langt for hurtigt.

[Samuel Roden]

Sam var ret sikker på at denne her beslutning var den helt rette, Det kune godt være at den var lidt styret af alkoholen, men han havde jo altid godt kune lide Nikki det var bare først nu her at han var begyndt at se hende som andet end en ven. Ja altså faktisk først her til aften. Det var nok en god ide at tage den lidt med ro sådan at de ikke endte med at gøre noget de begge ville komme til at fortryde, for det første ville han jo ikke ende med at såre hende og for det andet havde han også en søn at tage hensyn til.
Dette betød dog ikke at han ikke var interesseret i at se hvad dette her kunne blive til, bare at de ikke skulle kaste sig hovedløst ud i dumme beslutninger når de begge var beruset.
Roligt slap han kysset og smilede til hende, "Du er virkelig fantastisk Nikki," sagde han lavmeldt og placerede et enkelt kys på hendes læber igen.

Han havde ikke lyst til at tage hjem endnu, men han frygtede også lidt hvad det ville udvikle sig til hvis ikke han gjorde. "Det er ved at være sent," hviskede han stille mod hendes læber og så så på hende, "ikke at jeg vil stikke af eller noget, men måske vi skal forsætte dette her når vi er lidt mere...ædru?" Han smilede varmt til hende. "Bare så vi ikke ender med at gøre noget vi kommer til at fortryde."
Han tog hendes ene hånd i sin. "Jeg vil bare virkelig ikke ødelægge dette her for jeg tror på at det virkelig kan blive godt. Jeg holder virkelig meget af dig." Han kyssede hendes hånd og smilede så igen og håbede virkelig at hun ville forstå hvad han mente. Bare for lige at være sikker lænede han sig frem igen og fangede hendes læber på ny. Hånden mod hans bryst havde virkelig fået varmen til at sprede sig i hele kroppen på ham og understreget overfor ham hvor rigtigt dette her føltes.