Is This Thing On?

[Skyler Brown York]

Mayson Carver
Foran hovedindgangen til Hogwarts.
Maj 2055 - Omkring klokken 23.

---

Skyler stod ude foran Hogwarts hovedindgang og ventede på Mayson, da de skulle have vagt sammen denne aften. Hun havde dog en grim fornemmelse af, at Luke allerede havde fortalt Mayson alt om, hvor en stor en kælling Skyler var. Hun var iført sin skole uniform, selvom hun havde lavet lidt om på den, så den passede mere til hendes stil, det ville sige, den var en del kortere end den burde, den hvide skjorte var knappet halvvejs oppe fra og endte i en knude og ærmerne var rullet op til cirka midtvejs på hendes blege, tynde arme, mens hendes præfekt emblem skinnede fint og hendes fødder var i et par høje sorte stilletter. Det var utroligt, hvad man kunne slippe afsted med, når ens forældre var rige.
Hun trippede lidt utålmodigt med den ene fod, okay godt nok var det hende der var tidligt på den og ikke Mayson som var forsinket, men alligevel. En smule divanykker ville hun nok altid have. Hun havde ikke snakket ret meget med den blå jævnaldrende dreng, det havde mest været 'hej' og 'farvel', men igen, så havde hun også en ret god idé om, at Luke havde gjort Mayson opmærksom på hvilken type pige hun var. Stort set alle på skolen, vidste hvem hun var og hun vidste også godt, at mange omtalte hende som en queenbee og en snob, men hun var ligeglad, folk kunne sige hvad de ville bag hendes ryg - der var jo en årsag til at de var bag hende anyway.

[Mayson Carver]

Mayson vidste udemærket hvem Skyler var. Ærlig talt var han ret bekymret for at skulle gå aftenvagt med hende. Som han havde gjort med Luke ville han meget gerne lade tvivlen komme hende til gode, men det var bare ikke så nemt når alle fik det til at lyde som om hun var et monster i forklædning. Det var dog underligt for hun så jo virkelig uskyldig ud. Eller hun var i hvert fald pæn. Indrømmet gik hun lidt vovet klædt hvilket ikke sendte de bedste signaler ud til de yngre elever set med Maysons øjne, men ingen turde vidst sige noget til hende. Hvorfor professorene ikke gjorde noget var nok fordi de ikke engang var klar over det. Hun skulle være mester til at snige sig udenom skideballer og den slags.
Taget i betragtning af at de begge to var præfekter var det underligt at de ikke havde været på flere vagter sammen, men ærlig talt havde Mayson nok lidt forsøgt at undgå det i frygt for han ville få halen skåret af eller noget i den stil.
Han så på sit ur og kunne erfare at han var i god tid. Han håbede på at være der først så han ikke virkede sløset, han ville for enhver pris undgå en konfrontation med hende. Til hans store ærgerelse gik det dog hurtigt op for ham at hun allerede var der. Dette fik ham til at tænke på hvad tid hun var kommet herhen for der var da stadigvæk rimelig god tid til de skulle mødes.

Han rømmede sig lidt diskret. Halen var kun lige løftet over gulvet for ikke at skabe for meget opmærksomhed mod den. Det var jo ikke nogen hemmelighed at Mayson så meget anderledes ud end de andre elever på skolen, men han havde vænnet sig til det og det lod også til at de fleste andre havde accepteret ham fuldt ud. Han havde en masse venner og bekendte og han deltog i mange ting lige fra sit job her, til quidditch, the Hogsquad og sommetider hjalp han yngre elever med lektierne.
Hvordan han fik tiden til det hele anede han faktisk ikke, men nu havde han selvfølgelig heller ikke nogen kæreste der skulle tages hensyn til. Faktisk havde han ikke engang øjne for nogen, men det lod til at de fleste andre havde noget kørende med nogen i større eller mindre grad. Ikke at Mayson blandede sig medmindre de direkte spurgte ham.
"Godaften" hilste han høfligt og med hjertet siddende i halsen som han slog alle andre tanker ud af hovedet.

[Skyler Brown York]

Skyler gik egentlig ikke op i ret meget andet end sig selv, udadtil i hvert fald. Hun vidste mange så op til hende og beundrede hende, men hun vidste at de ikke ville kunne klare en enkelt dag i hendes sko. Det hele så måske rosenrødt ud udefra, men på hjemmebanen var det noget helt andet - ikke fordi hun eller hendes søskende nogensinde var blevet slået eller noget andet i den dur, men fordi forældrene stort set aldrig var hjemme, så de havde været meget overladt til dem selv, hvilket nok også forklarede den manglende opdragelse, selvom Evanna havde gjort sit i et forsøg på at opdrage de andre.
Hun vendte blikket mod den blå pelsede dreng, da hun hørte hans hilsen, hvilket fik de blå øjne til at glide ganske langsomt op og ned af ham, "Godaften," hilste hun tilbage som hendes øjne søgte hans og et let smil formede sig på hendes læber, selvom den eneste tanke som gik i gennem hendes hoved lige nu var, at hvis han fældede på hende, så ville hun gå amok.
"Skal vi?" spurgte hun og gjorde en gestus med den ene hånd, det var vel næppe nogen skade til, hvis de gik i gang lidt før tid? Ryggen var ret, det lange blonde hår hang løst ned af hendes ryg og skuldre, make-uppen sad som den skulle. Hun så nærmest fejlfri ud. "Nåh, hvad har Luke så fortalt om mig?" spurgte hun ganske roligt, men hun ville gerne vide, hvad hun havde at arbejde med, alle vidste jo, at hvis nogen trådte en af ens venner over tæerne, så blev man også selv sur og hun vidste godt at Luke hadede hende, for at have været ham utro, dengang de havde været kærester.

[Mayson Carver]

Mayson betragtede hende lidt vagtsomt. Han ønskede ikke at være fordomsfuld, men hun skræmte ham lidt på en eller anden måde. Han krøb en smule under hendes blik, det føltes som blev han vurderet om han var værdig nok at snakke til. Det var sikkert ikke sådan, men det var sådan det føltes. Han bed sig let i den bløde underlæbe og slog et let klik med tungen. I det mindste smilede hun så det kunne vel ikke være helt dårlige tegn? Det gik han i hvert fald ikke ud fra.
"Ja lad os bare det." Svarede han og begyndte at gå ned af den ene gang. Det var mørk om aftenen hvor gangene kun var oplyst af enkelte fakler. Han elskede at være her på skolen, det var virkelig en drøm der var gået i opfyldelse for ham. Tænk at han snart sluttede på skolen, det var næsten ikke til at bære, han følte overhovedet ikke at han havde fået nok af at rende rundt i gangene og lave dumme ting med Luke og resten af Hogsquad. Han ville savne sine venner og det sammenhold der var her så forfærdelig meget især fordi hans egen fremtid var så usikker.
Han vidste godt havd han ville, han ville gerne være auror, men han så bare ikke de stoe muligheder i det med hans udseende, dermed ikke sagt at det var umuligt, men han forventede bare ikke at det kunne lade sig gøre.

Det direkte spørgsmål kom fuldkommen bag på ham og han gloede næsten måbende på hende, for hvad i alverden skulle han dog svare på det. "Øh.." Halen begyndte omgående at slå store nervøse slag bag ham og han rettede lidt på sit slips uden nogen egentlig grund. "Han har ikke rigtigt sagt noget.." Forsøgte han sig med. Det ville nok være den smarteste måde at gribe situationen an på, ved bare at lade som ingenting.
Han ønskede ikke at skulle til at skabe en dårlig stemning fra starten af. lige nu ville han helst bare klare sig igennem vagten og så komme tilbage til sine trygge omgivelser i opholdsstuen. Han kiggede ned af en af gangene de passerede i håb om at se nogle elever så han kunne fjerne fokus da den samtale hun forsøgte at opstarte. Han var en anspændt nok i forvejen.
"Så er Gryffindor ellers et godt kollegium?" Spurgte han akavet. Det var jo slet ikke et sørgeligt forsøg på at opstarte en samtale.

[Skyler Brown York]

Selvfølgelig blev Mayson mentalt vurderet af Skyler lige nu. Ikke fordi hun ville være overfladisk og dømme ham, på hans dæmon-ish udseensende, men fordi.. Nej, vent, det var præcist det hun gjorde. Han lignede noget taget ud af et lille barns mareridt. Dog havde hun hørt rygter og hans ry skreg ikke ligefrem dæmon, men nærmere spasmager. Typisk Luke at hænge ud med sådanne en useriøs bandit. Hun nikkede blot lidt og fulgte med ned af de mørke gange. Hun var egentlig ikke særlig glad for mørke, men hun var en Brown, så hun viste ikke sine svagheder, de blev gemt langt væk bag den hårde, bitchy attitude. Selvom det hele blot var en facade hun satte op, for at passe på sig selv. Egentlig var hun sød og blid indeni, der var bare ti murer foran som man lige skulle gøre sig værdig og fortjent til, at komme igennem først.
Hun hævede skeptisk det ene øjenbryn og lod de isblå øjne, hvile på den blå aldersjævne dreng. "Men noget har han sagt. Jeg ved du er venner med ham og du ved jeg er hans eks-kæreste, som var ham utro. Det mindste han kan have sagt, er sikkert jeg er en kælling," sagde hun som om det var vejret de snakkede om. Det rørte hende virkelig ikke det mindste, hvad Luke eller nogen andre for den sags skyld mente om hende, hun havde sin egen klike hvor hun selv var 'lederen' og de andre fulgte hende som var hun prinsessen af Hogwarts. Eller rettere; dronningen. Hun vendte blikket mod hans svingende hale. "Kan du selv styre den, eller har den sit eget liv?" spurgte hun og vendte blikket tilbage mod hans ansigt som hun studerede en smule mere. Hun havde set ham før, men hun havde aldrig været så tæt på ham før. Hun rynkede dog på begge bryn da hans spørgsmål lød, "Ehm.. Jah? Det er det vel," svarede hun og trak lidt på den ene skulder. Mystisk spørgsmål. Men okay hendes havde nok ikke været meget bedre.

[Mayson Carver]

Han havde udviklet sig en del efter han var begyndt på skolen. Han krøb ikke helt så meget som han havde gjort i starten, men han gjorde det stadigvæk fra tid til anden hvis nogen havde en spevciel fremtoning. Han var stadigvæk ikke god til konfrontationer og ville helst undgå dem hvis han kunne.
Mayson kiggede meget opmærksomt i alle andre retninger end hendes udelukkende for at undgå en ubehagelig akavet samtale, men i stedet gjorde han lidt for meget ud af ikke at se på hende så det også endte akavet - det var bare lidt en kamp han ikke kunne vinde.
Hendes direkthed fik ham til at bide sig let i læben, hvordan skulle han snige sig udenom. Han ville ikke ende med at blive uvenner med hende, men han ville virkelig heller ikke fortælle hende alt det Luke havde fortalt for det ville vel lidt være at stikke ham ville det ikke? Mayson ville helst ikke tage chancen. Han rømmede sig en smule og kiggede meget kort på hende i et forsøg på at vinde lidt ekstra tid. Hvad pokker skulle han sige til hende.

"Altså han har da nævnt dig, men ikke noget overvældende." Forsøgte han lidt henkastet at slå samtaleemnet hen. Ja Luke havde været meget kreativ i sine øgenavne til hende, men det ville Mayson bare ikke sige, han ville ikke fanges i deres kærlighedsdrama....eller exkærlighed....elller hvad man nu kaldte det.
Brynene skød i vejret ved det næste spørgsmål. "Hvad?" Det tog ham lige et par sekunder før han opfangede at det var halen hun snakkede om. "Nåh..altså jeg kan sagtens selv styre den, men sommetider så gør den tingene lidt automatisk...du ved ligesom hvis man vipper med foden eller klikker med en kuglepen." Forklarede han, det var nok det næreste han kom på at kunne forklare det.
Han slog et par lidt større slag med halen for at understrge pointen.
Han kunne godt selv høre hvor tamt et spørgsmål det havde været da hun svarede på det. Han kunne måske have fundet på noget lidt mere interessant at sige, men Mayson følte sig bare altid så akavet omkring nye mennesker."Okay cool." Svarede han og nikkede lidt på hovedet som var det et meget fornuftigt svar.

[Skyler Brown York]

Skyler så skeptisk på Mayson, "Okay Pinocchio, så siger vi det," svarede hun og himlede let med de isblå øjne. Så måtte hun vel bare finde sig i, at Mayson sikkert gik og troede en hel masse lort om hende, hvor halvdelen af det sikkert ikke passede alligevel. Jo det passede hun havde været Luke utro og nej, hun havde ikke ligefrem selv indrømmet det overfor ham, men han havde fundet ud af det, fordi folk på skolen var begyndt at snakke, om det, da Charles trods alt var kendt og det havde været på forsiden i stort set alle blade og aviser.
Hun nikkede mod hans hals, da han ikke lod til, at have opfanget hvad hun hentød til. Hun nikkede lidt til hans forklaring, og så på hans hale med store øjne, da han fik den til at slå nogle større slag. Det måtte være ufattelig besværligt at finde bukser, tænkte hun, da det nok ikke var så smart at sige det højt. "Er du født.. Med den eller?" spurgte hun nysgerrig og tog det lidt som en selvfølge, at han altid kunne sige fra, hvis han ikke ville snakke om det. Hun kendte trods alt ikke baggrunden for hans anderledes udseende.
"Yeah whatever.." svarede hun og rystede lidt på hovedet, da hun stadig havde en idé om, at han sikkert ikke kunne fordrage hende, fordi Luke havde fortalt noget bull-shit om hende. "Har du nogle planer efter skolen?" spurgte hun, mest af alt bare for at holde samtalen i gang og undgå akavet stilhed.

[Mayson Carver]

Mayson rømmede sig lidt og så skyldigt ned i jorden som de gik. Jo han havde skam hørt en ting eller to om hende, men han brød sig ikke om at dømme folk før han lærte dem at kende og derudover var han på ingen måde interesseret i at skulle skabe mere splid mellem de to end der allerede var. "Sorry." Mumlede han og slog lidt med halen som de gik.
Skyler var virkelig en smuk pige, der var ikke noget at sige til at hun var en af de mest populære piger på skolen, det samme gjalt Allison Collins, hun var også temmelig velset blandt fyrene det samme med Tristans kæreste Zoey.
Det var klart at drenge som Luke og Tristan der også begge to var temmelig populære endte sammen med dem, det gav mening. Populære folk fandt ofte sammen som om det gav en eller anden universal balance. Mayson slog tanken lidt ud af hovedet uden helt at vide hvor den var kommet fra.

Det var en lettelse da samtaleemnet blev drejet i en anden retning, ja det var godt nok om ham - hvilket altid gjorde ham en smule usikker, han var ikke glad for at være i centrum, men lige denne historie her havde han fortalt så mange gange at ordvalget det næsten lå på rygraden. "Nej, jeg blev forbandet da jeg var et par uger gammel." Forklarede han letsindigt. Han var ikke typen der græd over det, han så ud som han gjorde og det generede ham ikke skønt nogle ting selvfølgelig var en smule mere komplekse når han så ud som han gjorde.
Spørgsmålet fik ham for første gang til at tøve lidt. "Øhm..jo lidt. Jeg kunne godt tænke mig at blive auror, men jeg er ikke sikker på at jeg blive accepteret grundet mit udseende." Sagde han og mærkede en underlig ubehag i kroppen. Det var jo snart de skulle finde ud af det og hans eneste ide var auror, så hvad nu hvis ikke det gik, hvad skulle han så gøre? Han havde hele tiden kunne skyde det fra sig fordi der havde "været så lang tid til," men det var der bare ikke mere. "Jeg må ikke befinde mig steder hvor jeg kan blive spottet af mugglere." Uddybede han og så lidt frem for sig. "Hvad med dig?" Måske hun havde en ide han kunne bruge til noget for han følte sig lige pludselig ret uviden om fremtiden. Han vidste at han kunne flytte hjem igen efter Hogwarts, men skønt han elskede sin mor ville han også gerne prøve at stå på egne ben. Han havde bare ikke helt de samme muligheder som så mange andre.

[Skyler Brown York]

Skyler rullede let med øjnene, "Det fair nok. Du vil ikke stikke din ven, det respektere jeg," svarede hun og gav det lange, blonde hår et elegant sving, så det røg om på ryggen af hende. Hun ville nok et sted heller ikke vide det. Nok var hun kommet sig over Luke for lang tid siden, men hun vidste godt, at det havde været hendes fejl, da hun havde valgt at være ham utro med en kendt og chancen for, at det var kommet frem i medierne, havde været omtrandt ligeså stor, som hvis man lukkede en elefant ind i en glasbutik, så ville det ende i glasskår.
Hun så dog en smule overrasket på ham, mest fordi hans åbenhed omkring, hvorfor han så ud som han gjorde, lød som om at han rent faktisk var okay med, at ligne noget fra et mareridt. Ikke at Skyler var bange for ham, men hun havde hørt flere af de yngre elever, var det. "Hvem forbandede dig?" spurgte hun ind, om det var af interesse eller bare for at holde en samtale kørende med ham, vidste hun ærligt talt ikke helt selv, selvom det første lød mest usandsynligt, så var det samtidig også mest sandt, men det ville hun selvfølgelig ikke indrømme. Han var venner med fjenden trods alt. Desuden havde det nok været et lidt for personligt spørgsmål, at stille endnu, hvis hun spurgte om det var svært for ham, at finde bukser, hvori halen også kunne være.
Hun skulle lige til at spørger indtil, hvorfor han ikke skulle kunne blive auror, hvis det var dét han ville, da han selv kom med en lidt mere uddybende forklaring. "Arh, nej, det gir mening.. Men der findes jo polyjuice eliksir, til at løse den slags udfordringer," sagde hun og sendte ham, for første gang et oprigtigt venligt smil, hvilket ikke ret tit blev spottet på hendes læber. "Jeg skal være elev i min fars firma," svarede hun, skønt det ikke var det job hun drømte om, så havde hun ikke rigtigt noget valg, med mindre hun ville ende med at blive arveløs, ligesom Evanna var blevet efter Skyler havde afsløret, at det ikke var hende selv, men Evanna som både skrev sange for Skyler og rent faktisk også sang dem. Skyler kunne sagtens selv synge, men Evanna havde bare en stemme som kunne mere end Skylers egen kunne.

[Mayson Carver]

Mayson svarede ikke. Han bøjede blot hovedet en smule, han havde dog ikke dårlig samvittighed over at skulle forsvare Luke. For jo han havde da hørt sit omkring Skoler, men på den anden side var det jo ikke fordi at Luke ligefrem var nogen helgen på det punkt selv.
Som en klog forsøgte Mayson bare at holde sig lidt udenfor alt det drama der fulgte med når man var teenager og følte at man havde styr på hele verden. Hvilket var en illusion. Heldigvis havde han ikke den form for problemer, det afhjalp hans udseende. Eller heldigvis var måske så meget sagt. Han bildte i hvert fald sig selv ind at det var okay, men selvfølgelig var det blot endnu en ting han kunne takke udseendet for. Personligt var det ikke fordi han hadede måden han så ud på, han var ikke glad for de begrænsninger det satte for ham, men han var ikke sikker på at han ville kunne se på sig selv hvis han pludselig så "normal" ud. For ham var dette her jo normalt og hvorfor skulle han ændre sig? Det kunne godt være at det gjorde ting som at få venner lidt svære, men på den anden side havde han da efterhånden fået skabt sig en lille håndfuld venner som han til gengæld vidste var der for ham 100 procent.

Han smilede kort. "Benyamin Hale." Fortalte han så. Han havde ikke problemer med at udpege Benyamin på den måde, det var jo sandheden og at folk kendte sandheden var da det mindste han kunne smide i hovedet på multimilliardæren. Han smilede igen mod hende. "Ja, men de holder kun i nogle timer, plus så ville jeg skulle tage en andens udseende." Alligevel var det da ikke nogen dum ide, han var bare ikke sikker på at ministeriet ville løbe den risiko for ikke at snakke om at nogle af ingredienserne til polyjuice var ret svære at skaffe.
"Arh familiefortagende?" Spurgte han ind. "Hvad laver din fars firma?" I det samme lød fodtrin bag dem og Mayson vendte sig om for at se en af de andre vejledere komme løbende ned mod dem. "Der er et mindre slagsmål blandt et par elever. Professorene har bedt mig hente alle vejledere på vagt." Forklarede den forpustet elev.
Mayson kiggede kort mod Skyler, "det lader til at vi må genoptage den snak en anden dag." Sagde han med et lille forsigtigt smil hvorefter han fulgte efter vejlederen tilbage mod slottet. Han gik ud fra at Skyler fulgte med bag dem.

// out