That Bloody Moon!!

[Ezekiel Amardeus]

@ashleen

Zekes hus

kl 6 om morgen

---

De grønne flammer forsvandt som Zeke trådte ud i stuen. Han var kun iført et par gamle slidte jeans og en hvid tanktop. Hele kroppen var dækket i enorme blå mærker og enkelte blødende flænger. Det havde været en hår nat denne gang kunne han mærke på sin krop. Han kom ofte hjem på denne måde hvis han havde været stresset eller vred (udover det sædvanlige) i ugen op til fuldmånen. Det måtte man jo sige han havde været. Han var irriteret over alt det med Ashleen og det havde hun nok kunne mærke for han havde måske snerreret lidt af hende og afvist hende blankt hvis hun var kommet med tilnærmelser.
Han tog endnu et skridt, men sank sammen på gulvet. Han ankel dunkede og var blå, han havde sikkert siddet fast i tremmerne igen i et forsøg på at slippe ud. Nu var han jo ikke klar over hvad der forgik når han blev varulv, han var aldrig på stormhateeliksir da det jo ikke bare lige var til at få fat i.

Med et dybt støn trillede han om på maven og kiggede mod sofaen der næsten virkede uoverskuelig langt væk. Alligevel fik han kæmpet sig op og humpet hen til den hvor han omgående kollapsede. Han lå bare fladt på maven med den ene arm hængende ud over kanten og han følte ikke at han havde kræfter til at hive sig selv mere op eller ligge sig behageligt.
Han havde lært at leve med det at være varulv og han kunne også godt se mange af fordelene ved det, men han brød sig absolut ikke om den ene gang om måneden hvor han havde total manglende kontrol. Nu var han jo også lidt af en kontrolfreak måtte han nok erkende. Han sukkede dybt med næsen trygget flad moden sofapude han orkede ikke at ligge sig anderledes så han lukkede bare øjnene i håb om at kunne få noget søvn og sove de dunkende smerter væk.

[Deleted]

Ashleen sad i sin seng hjemme ved Zeke, hun havde efterhånden vendet sig til at bo ved ham, og det var en meget anderledes fornemmelse end nogen hun nogensinde havde boet ved. Men han var jo heller ikke hendes dominant som sådan, han var jo mere bare en ven hun... knaldede med. Egentligt lidt bizard når hun tænkte over det, sådan et forhold havde hun jo aldrig haft til en mand før, og det var anderledes og en smule skræmmende for hende. Hun vidste godt fuldmånen kunne påvirke, men lige nu va rhun usikker på om Zeke mon var direkte sur på hende, for han havde bestemt ikek virket særligt fristet af hende de sidste dage.

Som hun hørte lyde, rejste hun sig op for at gå i mod stuen for at få øje på skikkelsen på sofaen: "Zeke?" spurgte hun i en forsigtig stemme, ikke sikker på om han ville bide hovedet af hende hvis hun sagde noget til ham, hun kendte ikke lige til "reglerne" efter fuldmåne.
"Hold da op... Er du okay??" spurgte hun tydeligt chokeret som hun kiggede nærmere på ham, han så jo helt igennem forfærdeligt ud, og en trang til bare at løbe hen til ham kom til hende, men hun valgte i stedet at gå stille hen og sætte sig på hug, hun ville jo helst ikke have bidt hovedet af.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke hørte hende godt sige hans navn, men orkede ikke at svare lige til at starte med. Han ville bare sove og slappe af. Han hadede ikke at være varulv, faktisk kunne han godt lide det på mange punkter, men der var naturligvis også dage -som disse efter fuldmånen, hvor det var helt forfærdeligt. Han kom altid hjem gul og blå, fordi ulven konstant kastede sig mod tremmerne i cellen for at komme ud. Det var han i hvert fald blevet fortalt, ikke at han selv kunne huske det, dagen efter, men han kunne i den grad føle det.
Først da Ashleen kom over til ham og satte sig på sofaen drejede han hovedet for at kigge på hende med et træt blik. "Jeg har det fint.." mumlede han en smule anstrengt. "Jeg er bare....træt." Han sukkede dybt og så på hende, hun så ret chokeret ud, det ville han nok også have været hvis det havde været omvendt. "Det er ikke så slemt som det ser ud," forsikrede han og vendte sig om på siden.

Normalt plejede han at tage et bad og forbinde eventuelle sår inden han lagde sig til at sove, bare for ikke at ligge og bløde på sofaen eller i sengen, men denne nat havde været ekstra hård, så det kunne han slet ikke overskue at tænke på. Han så på hende med et lille svagt smil legende på læben.
"Har du sovet godt?" Spurgte han ind for at få fokus lidt væk fra sig selv. Hans humør var bedre end det havde været sidste uge. "Jeg kan lave morgenmad hvis du kan vente et par timer?" Realistisk set var han nok ikke klar til at stå op om et par timer, men han kunne da gøre et forsøg.

[Deleted]

At høre hans toneleje så afslappet, var virkeligt en lettelse for hende, så var han måske slet ikke sur på hende alligevel og der var vel håb forude for at det bare var fuldmånen der havde spillet ham et pus, eller havd man nu engang skulle kalde det, for hun vidste godt at varulve ikke var noget man skulle joke med.
"Lad nu være med at spille helt Zeke, jeg kan godt se hvor slemt det er" sagde hun og raktede et blik ned af hans krop, og det hun kunne se var bestemt ikke ligefrem behageligt, faktisk havde hun det næsten en smule dårligt ved tanken.

"Jeg har sovet fint...." sagde hun og et smil, den rigtige sag var jo at hun havde været virkeligt bekymret for ham og tænkte utroligt meget på om han nu var okay og havde det godt, men hun ville ikke rigtigt sige det højt, det skulle jo nødigt misforståes.
"Zeke... Du skal ikke lave mad, bliv nu bare liggende... Skal jeg ikke rense dine sår?" spurgte hun forsigtigt og lagde en kærlig hånd på hans kind. Ashleen var en meget hjertevarm person, men hun var ikke altid så god til lige at få det frem, med mindre folk havde det virkeligt dårligt, lidt som han havde det nu.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke kunne høre at der var et eller andet ved hendes stemme noget der fik ham til at kigge på hende med hvad der skulle have været et flabet smil, men i stedet blev en lidt træt grimasse. "Sig mig, er du bekymret for mig?" Skønt hans stemme var træt kunne man tydeligt høre morskaben bag. Han var uden tvivl ganske glad for hendes bekymring. "Og mig der ellers troede at du godt kunne lide blå mærker." Okay dette var nok ret meget mere end hvad hun var vandt til, håbede han for hendes skyld.
"Desuden spiller jeg ikke helt," sagde han roligt, "jeg er bare vandt til det," smilet blev en smule bredere. Han var ganske godt underholdt lige nu, det kom bare ikke helt så meget til udtryk.

"Godt at høre," slog han fast. Hun opførte sig en smule sært i forhold til hvordan han havde oplevet hende de andre dage og han kunne faktisk virkelig godt lide denne blide side af hende. Det var rart at vide at den var der. "Er du da ikke sulten?" Spurgte han og fugtede sine læber. Selv ville han nok ikke kunne få en bid ned for at være ærlig.
Han lukkede blidt sine øjne da hun hvilede en hånd mod hans kind. Det føltes rart og betryggende. Han åbende dem dog igen lidt efter, mest for ikke at falde i søvn. Han overvejede lidt hendes spørgsmål. Han havde aldrig oplevet at der var gået betændelse i hans sår skønt han ikke rensede dem, det måtte ligge i det med at varulve havde et helt fantastisk imunforsvar, på den anden side ville det være en undskyldning for at blive puslet lidt om af hende. Normalt var han ikke så god til at blive vardet op, han ville hellere gøre det for andre, men det ville bare være rart med en smule kærtegn der ikke nødvendigtvis endte ud i at han skulle skå på hende med en pisk. "Det behøver du ikke, hvis ikke du vil, jeg kan godt rense dem selv." Sagde han så for at få det til at lyde mere troværdigt.

[Deleted]

Ashleen skulle lige beslutte sig for hvad det rigtige svar på hans spørgsmål mon ville være, nok mest fordi hun ikke helt selv vidste om hun mente det var bekymring: "Bekymring er måske så meget sagt, men syntes da ikke det er fair bare at gå forbi dig og være ligeglad når du ser sådan ud" endte hun.
Hun bekymrede sig jo primært om sin familie og naturligvis sig selv, Zeke betød jo ikke noget, han var bare en fyr hun boede ved og knaldede når han ellers gad, også var han da også ganske sjov at være i rum med, måske ordet nærmere bare var en god roommate.

"Blå mærker er gode når de er kommet af noget godt" sagde hun flirtende og blinkede til ham, han skulle da ikke sidde der og være flabet alene.
"Nej" påpegede hun og blinkede igen flabet til ham, hun kunne godt lide de her små lege de havde, også selvom hun ikke helt vidste hvor de kom fra, for sådan plejede det ikke at være.
"Nej nej jeg vil gerne gøre det... Tag lige trøjen af... Hvor har du noget henne?" spurgte hun, hun havde da heller ikke noget i mod at pille lidt mere ved hans overkrop.

[Ezekiel Amardeus]

Han hævede brynene mod hende uden at være videre overbevist. Hun virkede bekymret, så kunne hun sige hvad hun ville. Han kunne mærke et stik af tristhed over at hun nærmest gik i forsvar over det. Hvorfor kunne hun ikke bare indrømme at hun måske fandt ham bare en lille smule interessant på andre punkter end hvad han kunne tilbyde hende i rummet.
På den anden side kunne han heller ikke helt selv finde ud af hvorfor det betød så meget for ham for det burde det vel ikke. Han kunne da være ligeglad med om hun kunne lide ham eller ej. Han fandt jo hende vældig interessant, men han var jo også til pusse nusse forhold, som hun kaldte det. Ikke at han var direkte forelsket i hende, men han måtte nok erkende at han havde et crush på hende.

HAn gengældte svagt hendes flirten med et nyt smil. "Hvis du siger det," svarede han hende med et morende smil. Hun var virkelig ikke til at blive klog på, men det var nok også noget af det der gjorde hende så vanvittig spændende. "Du burde spise noget," kommenterede han med et mildt suk. Det nyttede jo ikke noget at hun gik rundt og sultede.
"Eh..." han tænkte, han havde jo sådan set ikke noget sårrens, igen var det slet ikke nødvendigt for ham. "Jeg har noget sprit i skabet der," han pegede uden at have den fjerneste ide om det ville være god at bruge. Med lidt møje og besvær satte han sig op og trak blusen over hovedet. De store blå mærker spredte sig over det mest af ryggen, især skuldrene som han havde brugt til at støde mod tremmerne i sin ulveform. Der var ikke så mange sår, men der var da nogle stykker.

[Deleted]

Ashleen vidste godt at hun var på dybt vand, men hun vidste dog ikke helt hvordan at hun skulle få det her ud på den gode måde, hun ville gerne være mere sammen med Zeke, når at han var sød, så var han virkeligt sød og dominerende, men når at han sagde nej til hende, så var han næstne... Ond. Han kunne være noget så sur og snærrende.
"Sprit? Okay jeg henter noget" sagde hun og søgte hen til skabet for at finde en lille falske sprit og en klud, han havde brug for omsorg og det gav hun ham gerne.

"Altså det kommer til at gøre ondt, men det ved du jo nok" sagde hun i et roligt suk og hældte lidt sprit på kluden, hvis han havde gjort det før så kendt ehan jo nok til smerten, den var jo ikke ligefrem smertefri, men hun ville utroligt gerne hjælpe ham.
Hun begyndte roligt at duppe de første mærker, og mærkede da også en anden lyst komme til sig osm hun kiggede på hans overkrop, selvom den var nået forslået, den del brød hun sig ikke om, ikke med mindre hun selv havde lavet dem, og det havde hun ikke lige i dette tilfælde: "Du er hurtigt pæn igen.. Jeg har savnet dig" indrømmed ehun.

[Ezekiel Amardeus]

Skønt Zeke var langt mere afslappet omkring alting lige nu -også fordi han var træt, så tænkte han ikke helt så meget over at hun ikke var interesseret i andet en samleje, for ja han havde nok også overreageret en smule ved at forlange noget af hende som hun tydeligvis ikke ønskede. Måske var det også bare afsavn fra hans side, og frygten for igen at ende helt alene.
Igen ikke at det havde været et problem før, men efter sin tid med Anna var der helt sikkert et tomrum han havde brug for at fylde ud, og om ikke andet kunne han vel hygge sig med Ashleen indtil han fandt en der kunne og ville udfylde det for ham.

"Altså det er ikke så slemt," sagde han roligt og forsatte, det kunne da umuligt være værre end sådan som han havde det nu. Alligevel gispede han overrasket og trak sig da kluden ramte såret. Det sveg helt utroligt og han kiggede på kluden som var den giftig. Han rettede blikket mod hende og rømmede sig lidt, for at dække sin tydlige overraskelse, han havde virkelig ikke regnet med at det ville gøre så ondt.
Et svagt smil gled over hans læber, "det plejer jeg at være," sagde han og mærkede hvordan hjertet slog en smule hurtigere ved hendes ord, "jeg har da været her hele tiden," sagde han i håb om at hun ville uddybe lidt.

[Deleted]

Ashleen kunne ikke lide at se ham sådan her, både fordi at hun godt kunne lide ham, men også fordi at hun havde det dårligt med at han pludseligt ikke var den maskuline og dominærende, hun kunne bare langt bedre håndtere tingene når det var hende der var skadet og manden var den der havde overhånd, men hun ville trods alt gerne være der for ham.
Som hun begyndt at rense hans overkrop, kunne hun mærke sit hjerte slå ganske roligt, mest fordi at han var så helt utrolig smuk, hun huskede godt hvor mange gange hun havde drømt om den inden hun havde set den i virkeligheden.

"Du har da været væk i Azkaban, her er pænt kedeligt alene" sagde hun i et lille grin. Hun ville helst ikke sige for meget, for hun var ikke typen der ønskede sig at forelske sig i nogen, hun ville ikke blive vild med nogen og hun ville ikke føle noget for ham.
Der var dog ingen tvivl om at det var svært for hende, der var bare noget helt specielt over Zeke: "Men ja, nu er du jo hjemme igen" forsøgte hun en smule afværgende, ikke sikker på om han også kunne mærke den lidt intense spænding, som hun fortsat rensede hans sår.

[Ezekiel Amardeus]

Hele denne situation tog Zeke nu ganske stille og roligt. Han var så vandt til at komme hjem total kvæstet efter en fuldmåne, så dette her var bare endnu en dag i måneden. Han betragtede hende en smule diskret fra sin plads på sofaen som hun gjorde rensetingene klar. Han var ikke spor bekymret for at om det ville gøre ondt, eftersom han stadigvæk bildte sig selv ind at intet kunne være slemt i forhold til en forvandling.
Den opfattelse blev hurtigt ændret da kluden med sprit ramte hans sår, han gispede og veg en smule, for satan hvor det sveg. Han håbede ikke at det afslørede at han ikke var vandt til at gøre det, men at det blot var en undskyldning for at hun skulle røre ham blidt. -skønt det havde virket langt mere romantisk i tankerne.

Han smilede svagt ved hendes konstatering, "Det er jo rigtigt nok" Hans stemme var en smule anstrengt eftersom dette her føltes en smule som tortur. Han kunne nu godt forstå hende. Selv havde han slet ikke forstand på TV og andet elektronik skønt Savannah havde overtalt ham til at købe det. Det stod der ligesom bare.
"Jeg har ellers sådan et TV," sagde han som var han ikke helt selv klar over hvad det blev brugt til. Noget med billeder der bevægede sig. Han faldt altid i søvn eller mistede interessen efter maks ti minutter.

[Deleted]

Som han kiggede i mod hende, kunne hun mærke sit hjerte slå en smule hurigere, hun anede ikke hvordan hun skulle reagerer, hun havde ikke lyst til at være en eller anden pige der forelskede sig, det lød latterligt i hendes hoved at give sine følelser til et andet menneske på den måde, det var ikke noget hun havde lyst til, det gjorde hende utryg, nok især fordi hun ikke havde prøvet det før.
"Du kan lige så godt vende dig til at jeg har ret" sagde hun i et grin og lod en hånd bevæge en hårtot bag hendes øre, hun hade da ikke noget i mod at være lidt charmerende omkring ham.

"Et TV? Ja det har mange almindelige mugglere jo nu engang... Men altså... Ja jeg ved det ikke, det er bare hyggeligere at have nogen at snakke med" sagde hun og smilede igen til ham, hun følte sig næsten genert lige nu.
Som hun afsluttede at vaske hans overkrop, kiggede hun roligt i mod ham: "Kan jeg gøre noget andet for dig?" spurgte hun og overvejede et øjeblik at sige sir, men vidste godt at det måske ikke var passende lige nu, han var jo trods alt ikke hendes dominant, og det måtte hun huske sig selv på.

[Ezekiel Amardeus]

Han kunne ikke lade være ned at smile lidt ved hendes ord. "Havde jeg ikke været så træt havde jeg taget den diskussion op med dig," sagde han med en drilsk undertone. Han nikkede til det hun sagde med TV'et, "Ja det har jeg hørt noget om at det skulle være." Svarede han og fugtede sine læber. "Jeg tror bare ikke at jeg er tålmodigt nok til den slags." Han skar en mild grimasse.
Som hun sagde at det var hyggeligere at have nogen af snakke med, kunne han ikke lade være med at glæde sig lidt indvendigt over det, uden helt at vide hvorfor. Lidt forsigtigt lod han en hånd søge til hendes kind i nogle lange sekunder imens han kiggede på hende med et roligt blik. "Du er nu ret sød." Kommenterede han og lod stille hånden falde igen.

Faktisk havde Zeke en ret god ide til hvad hun kunne gøre for ham. Ligge sig sammen med ham og lade ham holde om hende til han faldt i søvn -hvilket nok ikke ville tage mange minutter. Men det havde han trods alt ikke lyst til at forslå hende eftersom hun havde modsat sig så meget sidst da de havde snakket om det med kysset. Han ikke lyst til at sprede den dårlige stemning igen eller blive uvenner med hende.
"Bære mig op i seng?" svarede han med et nyt smil, velvidende om at hun på ingen måde ville kunne løfte ham, og hvis hun endelig kunne, at han aldrig ville lade hende. Så hellere kravle op af trapperne, han havde trods alt noget værdighed. Han åndede lidt lettet op da hun blev færdig med at rense sårene.

[Deleted]

Ashleen havde virkeligt ikke forventet at hun nogensinde skulle møde en fyr som Zeke, men nu hvor hun havde mødt ham, så var hun oprigtigt glad for det, han var sød, spændende, udfordrende og alt hvad hun aldrig nogensinde havde forestillet sig at finde i en fyr: "Ja men du er træt, og derfor får jeg ret" sagde hun i et smil, det var noget af det bedste ved ham, han var åben og sjov og hun behøvede aldrig at være bange for at han ville dømme hende, han var bare så fri og han bad hend eikke holde kæft som så mange andre kunne finde på hvis hun snakkede for meget, og det gjorde hun nu engang, ligesom alle andre kvinde.

Som han lagde sin hånd på hendes kind, smilede hun og lukkede et øjeblik øjnene imens hun gjorde et forsøg på at opsluge fornemmelsen, det var virkeligt dejligt at mærke ham tæt på, han var så fantastisk en fyr, og det ville hun aldrig glemme.
"Det tror jeg så ikke lige kommer til at ske... Men jeg kan hente en dyne så du kan sove her?" sagde hun roligt og lod en hånd ligge sig på hans mave ved siden af nogen skrammer, hun havde skam også lyst til at prøve at kysse ham, men det var bare en bro hun ikke skulle bryde.

[Ezekiel Amardeus]

Han sukkede en smule overgivende af hende. "Det er kun for denne ene gang, så bliv nu ikke for forvendt," svarede han i en sigende tone og smilede igen. Hun var i sandhed en enestående kvinde og hvad Zeke dog ikke ville give for at få lov til at kysse lidt på hende og udforske hende på de lidt mere personlige sider der ikke nødvendigvis forgik i rummet.
Naturligvis var han stadigvæk ked af det over det med Anna, men på et eller andet tidspunkt, blev man vel også bare nødt til at komme videre. Igen var han jo ikke engang sikker på hvad han så gerne ville opnå med Ashleen, lige nu var det bare hyggeligt og frit.

Han lukkede øjenen i nogle sekunder som hun gjorde og lod så hånden falde ned til hendes lår i stedet. Han åbende atter øjnene og støg hende blidt med tommelfingeren. "Din svækling," sagde han blot i en kærlig tone og blinkede til hende uden selv at tænke over det. "Men det er okay, et tæppe er fint nok," Han betragtede hende og havde atter lyst til bare at trække hende ind i et kys. Han blev på en eller anden måde mere og mere opsat på at det skulle ske, måske ikke lige nu, men på et eller andet tidspunkt!